B 99 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter.
Fremsat den 20. februar 2007 af
Karen J. Klint (S),
Jens Peter Vernersen (S),
Anne Baastrup (SF) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om autorisationsordning for social- og
sundhedsassistenter
Folketinget pålægger regeringen inden
den 15. oktober 2007 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at
professionstitlen »social- og sundhedsassistent« kun
kan benyttes af personer, der har modtaget autorisation som social-
og sundhedsassistent fra en offentlig godkendt myndighed.
Bemærkninger til forslaget
Social- og
sundhedsassistentuddannelsen
Uddannelsen til social- og sundhedsassistent er
en offentligt godkendt teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse,
der varer 2 år og 10 måneder under forudsætning
af gennemført social- og sundhedshjælperuddannelse.
Man kan også blive optaget direkte på uddannelsen til
social- og sundhedsassistent, hvis man har kvalifikationer, der
ækvivalerer med uddannelsen til social- og
sundhedshjælper.
Uddannelsen har i dag ikke en
autorisationsordning, på trods af at den kan sammenlignes med
andre erhvervsuddannelser inden for sundhedsområdet som
fodterapeut, klinisk tandteknikker, optiker og kontaktlinseoptiker,
der alle har opnået en autorisationsordning. Social- og
sundhedsuddannelsen kan endvidere sammenlignes med uddannelsen til
tandplejer med en kort videregående uddannelse, som
også har opnået en autorisationsordning. Hertil kommer,
at social- og sundhedsassistenter udfører en del pleje- og
behandlingsopgaver af samme potentielle farlighed som
sygeplejersker, der har opnået en autorisationsordning.
Social- og sundhedsassistenters
arbejdsområde
Arbejdsområdet for social- og
sundhedsassistenten er at planlægge, udføre,
koordinere og formidle sundhedsfremmende, sundhedsbevarende,
forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje
og behandling. Endvidere samarbejder social- og sundhedsassistenten
med patienter, pårørende samt faglige og
tværfaglige samarbejdspartnere om plejen og behandlingen af
patienten og underviser og vejleder egen faggruppe samt fungerer
som censor for hjælpergruppen.
Social- og sundhedsassistenterne arbejder i
kommunerne i hjemmesygeplejen, på plejecentre, plejehjem m.v.
På somatiske sygehuse arbejder social- og
sundhedsassistenterne på både medicinske og kirurgiske
specialeafdelinger, intensive afdelinger, behandlingsafdelinger og
ambulatorier. Behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien samt
forskellige former for botilbud, privatklinikker og vikarbureauer
er ligeledes arbejdssteder for social- og sundhedsassistenter.
En social- og sundhedsassistent arbejder ikke som
medhjælp for en anden autoriseret sundhedsperson. Social- og
sundhedsassistenten træffer selvstændige, kvalificerede
og begrundede valg med hensyn til plejen og behandlingen af
patienten på baggrund af observation, analyse, vurdering. Det
kan f.eks. dreje sig om forskellige former for medicinsk behandling
til en gruppe af patienter, administration af flere forskellige
typer af p.n.-ordineret medicin hos samme patient eller
overvågning, kontrol med og behandling af patienter med
diabetes eller andet, hvor en forkert fremgangsmåde kan have
skadelige konsekvenser for patienten.
På somatiske og psykiatriske sygehuse samt
i primærsektoren er social- og sundhedsassistenter ofte den
første kontakt til både akutte og indkaldte patienter
på eksempelvis gynækologiske afdelinger,
organkirurgiske afdelinger, ortopædkirurgiske afdelinger,
neuromedicinske afdelinger, psykiatriske skadestuer eller
psykiatriske akutstuer. I primærsektoren og på flere
medicinske afdelinger på sygehusene er det almindeligt, at
social- og sundhedsassistenter er eneste ansvarshavende i aften- og
nattevagter samt i weekenden Der er ligeledes en stigende tendens
til, at social- og sundhedsassistenterne også fungerer som
eneste ansvarshavende i dagtimerne.
Forslagets baggrund og
formål
Det er nødvendigt, at social- og
sundhedsassistenten har de kliniske forudsætninger for
selvstændigt at vurdere udviklingen af patienternes
sygdomsbillede, tage stilling til inddragelse af andre
tværfaglige sundhedspersoner som eksempelvis en læge og
videre sikre, at planlagte, kroniske og akutte patientforløb
varetages forsvarligt.
Det aspekt, at titlen social- og
sundhedsassistent ikke er beskyttet, skaber usikkerhed om, hvem man
har med at gøre, ikke mindst for patienterne, de ordinerende
læger, andet sundhedspersonale, hospitaler, institutioner og
bevilligende myndigheder.
Der er således et samfundsmæssigt
behov for at sikre kvaliteten i de sundhedsfaglige ydelser på
dette område ved at etablere en autorisationsordning for
social- og sundhedsassistenter. En autorisationsordning vil over
for brugerne €" patienterne, sundhedsvæsenet, regionerne
og de social- og sundhedsfaglige udvalg i kommunerne €" udpege
de uddannelsesmæssige betingelser for at benytte titlen
social- og sundhedsassistent og for at udøve virksomhed som
sådan.
Samlet vurderer forslagsstillerne, at social- og
sundhedsassistenternes offentligt regulerede uddannelse,
selvstændige faglige virke, omfattende direkte patientkontakt
og patientsikkerheden ved de gennemførte pleje og
behandlingsforløb nødvendiggør en
autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter.
Det er ligeledes et faktum, at social- og
sundhedsassistenter under udøvelse af deres virksomhed kan
udgøre en fare for patienterne, idet de på egen
hånd træffer beslutninger, som er af væsentlig
betydning for det bedst mulige pleje- og behandlingsforløb
og -resultat for patienterne.
En autorisationsordning for social- og
sundhedsassistenterne vil betyde,
€" at patientsikkerheden styrkes,
€" at brugerne €" patienterne,
sygehusene, regionerne og social- og sundhedsudvalgene i kommunerne
€" bliver i stand til at udpege de personer, der opfylder de
uddannelsesmæssige betingelser for at benytte titlen social-
og sundhedsassistent og udøve virksomhed som
sådan,
€" at social- og sundhedsassistenterne i givet
fald vil få en eksplicit fastsat pligt i lovgivningen til at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke som social- og
sundhedsassistenter, og
€" at Sundhedsstyrelsen med en
autorisationslov får mulighed for at gribe ind og
begrænse eller fratage en social- og sundhedsassistent
muligheden for at udøve faglig virksomhed, når
virksomheden er kritisabel f.eks. på grund af misbrug eller
psykisk sygdom.
Forslagsstillerne skal på denne baggrund
foreslå, at der etableres en autorisationsordning for social-
og sundhedsassistenter, hvorved social- og sundhedsassistenter
får en titelbeskyttelse uden forbeholdt
virksomhedsområde svarende til den ordning, der er etableret
for sygeplejersker.
Skriftlig fremsættelse
Karen J. Klint (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter.
(Beslutningsforslag nr. B 99).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.