L 122 Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme.

(Lovens anvendelsesområde og central vejledningskompetence m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-01-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 21-02-2007
Betænkning afgivet 11-04-2007
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-04-2007
3. behandlet, vedtaget 24-04-2007
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven udvider epidemilovens anvendelsesområde til også at omfatte andre overførbare sygdomme end smitsomme sygdomme, dvs. sygdomme, der ikke smitter fra menneske til menneske, men som kan overføres via det omgivende miljø såsom vand, luft, føde og dyr. Herved bliver det bl.a. muligt at anvende loven ved epidemisk smittespredning fra et biologisk kampstof som f.eks. miltbrand.
Derudover bliver der etableret en centraladministrativ myndighed, som skal vejlede epidemikommissionerne om den regionale indsats m.v.
Endvidere ændres der i bl.a. epidemikommissionens beføjelser m.v.
Ændringerne skal træde i kraft den 1. januar 2008.
Afstemning:
L 122 enstemmigt vedtaget med 111 stemmer.