L 170 (som vedtaget): Forslag til lov om dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
24. maj 2007
Forslag
til
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til
børn og unge (dagtilbudsloven)
Afsnit I
Indledning
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde,
ansvar, tilsyn m.v.
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel,
udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt
andre socialpædagogiske fritidstilbud,
2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder
med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så
familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og
arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,
3) forebygge negativ social arv og
eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en
integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til
børn og unge og af den forebyggende og støttende
indsats over for børn og unge med behov for en særlig
indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk
funktionsevne, og
4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem
tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene
sammenhængende og alderssvarende udfordrende for
børnene.
Anvendelsesområde m.v.
§ 2. Loven
omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk,
socialt og pasningsmæssigt formål.
Stk. 2. Forældre med lovligt
opholdssted her i landet har ret til ydelser efter denne lov.
Stk. 3. Forældre kan alene råde
over én plads pr. barn i tilbud efter denne lov, jf. dog
§ 80, stk. 4.
Mål, rammer og ansvar for samt
tilsyn med
dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske
fritidstilbud
§ 3.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud
samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre kommunens mål og
rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i
kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen
af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. §
19, stk. 2, i lov om social service, herunder at tilbuddene
medvirker til at
1) skabe indbyrdes sammenhæng mellem
tilbuddene efter denne lov og andre relevante love og
2) yde særlig støtte til de
børn og unge under 18 år, der har behov herfor.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
offentliggøre en oversigt over dag-, fritids- og klubtilbud
m.v. i kommunen samt satser for tilskud til privat pasning og
pasning af egne børn.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige
antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at
børn og unge under 18 år, der har behov for
støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at
kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte
i tilbuddet.
Stk. 3. Dag-, fritids- og klubtilbud m.v.
til børn og unge under 18 år, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke
kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov,
oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af
tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå
opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der
er fastsat efter § 3, efterleves.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.
§ 6. Lederen af
det enkelte kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den
pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er
ansvarlig over for kommunalbestyrelsen herfor.
Stk. 2. Lederen af det enkelte selvejende
dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og
administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for
institutionsbestyrelsen herfor.
Afsnit II
Dagtilbud til børn indtil
skolestart
Kapitel 2
Formål, pædagogisk
læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering
m.v.
Formål for dagtilbud
§ 7. B
ørn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og
æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel,
sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med
forældrene give børn omsorg og understøtte det
enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage
til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns
læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og
pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn
mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn
medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns
selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber og samhørighed med og integration i det
danske samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med
forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og
understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at
lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en
sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.
Pædagogisk læreplan
§ 8. Der skal i
alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk
læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og
børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart.
Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg,
læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved
udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der
tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske
læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for
børnenes læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) S ociale kompetencer.
3) S proglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske
læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og
aktiviteter, der iværksættes for at nå
målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den
pædagogiske læreplan, hvilke relevante
pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der
opstilles og iværksættes for børn med
særlige behov.
Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den
pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller
distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.
§ 9. Lederen af
dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre
den pædagogiske læreplan.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er
ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres
årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at
dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter
opfylder de opstillede mål inden for temaerne i § 8,
stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil
følge op på resultaterne.
Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal
inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og
opfølgningen af den pædagogiske læreplan.
§ 10.
Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske
læreplan.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
årligt drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk. 2, og
skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de
giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens
side.
Sprogvurdering og sprogstimulering
§ 11.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige
børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal
efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden
bistand, jf. § 4, stk. 2, i denne lov og §§ 4 og 4 a
i lov om folkeskolen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med
3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke
anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en
plads i et dagtilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig
for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med
sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at
understøtte børns sprogudvikling, og at
forældre får vejledning i at understøtte deres
børns sproglige udvikling.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde
og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer
for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende
pædagogiske indsats.
Børnemiljøvurdering
§ 12. Der skal
i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig
børnemiljøvurdering, som indeholder en
kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og
æstetiske børnemiljø.
Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle
børnemiljøproblemer og indeholde en
handlingsplan.
Stk. 2. Børnemiljøet skal
vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af
børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes
alder og modenhed.
Stk. 3. Dagtilbuddets leder skal inddrage
forældrebestyrelsen i arbejdet med
børnemiljøvurderingen.
Stk. 4. For dagplejen udarbejdes
vurderingen samlet for alle dagplejehjem eller distrikter
tilknyttet den kommunale dagpleje.
§ 13. Lederen
af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og
offentliggøre børnemiljøvurderingen.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er
ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres
minimum hvert tredje år, og når der sker
ændringer, der har betydning for
børnemiljøet.
Stk. 3. Dagtilbud kan søge
rådgivning vedrørende børnemiljø hos
Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø.
Forældrebestyrelse
§ 14.
Forældre med børn i en kommunal eller selvejende
daginstitution eller i kommunal dagpleje skal have adgang til at
få oprettet en forældrebestyrelse i den kommunale
dagpleje eller i den enkelte daginstitution med et flertal af
valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen.
Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i
forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i
kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal have
stemmeret.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for
selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et
flertal af valgte forældre.
Stk. 3. For privatinstitutioner skal
kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse efter § 20
påse, at forældrene sikres en indflydelse svarende til
forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.
Stk. 4. For privat dagpleje skal
kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre
forældrene indflydelse på dagplejens arbejde med
børnene.
§ 15.
Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte
principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en
budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen for den
kommunale dagpleje skal fastsætte principper for dagplejens
arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for
dagplejen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen
har fastsat.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen varetager
sine opgaver inden for de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende daginstitutioner
varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden
for det formål og idegrundlag, der er fastsat i
vedtægten, jf. § 16, stk. 2.
Stk. 4. Forældrebestyrelsen har
indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af
lederen i kommunale og selvejende daginstitutioner og i den
kommunale dagpleje.
Stk. 5. Forældrebestyrelsen har
indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale og
selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje.
§ 16.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de
kommunale dagtilbud.
Stk. 2. Den selvejende daginstitutions
bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af
institutionen. Vedtægten skal godkendes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en
forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn
og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens
bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Forældrebetalt madordning
§ 17.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger
i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og fastsætter de
overordnede rammer for madordningen.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det
enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes en madordning
efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges.
Stk. 3. De enkelte forældre med
børn i et dagtilbud beslutter, om de vil benytte
madordningen. Forældrene, der benytter ordningen, betaler
udgiften hertil.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes
betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
lønudgifter, der medgår til madordninger, kan
indregnes i forældrenes betaling.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter stk.
1 har besluttet at give mulighed for forældrebetalte
madordninger, kan privatinstitutioner oprette forældrebetalte
madordninger. Privatinstitutionen fastsætter selv rammerne
for ordningen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
give tilskud til forældrebetalte madordninger i dagtilbud
efter § 19, stk. 2-4, under hensyn til forældrenes
økonomiske forhold.
Central evaluerings- og
rådgivningsfunktion
§ 18. Den
centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion for dagtilbud,
der er tilknyttet Danmark Evalueringsinstitut, jf. lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, skal forestå systematisk indsamling,
analyse og formidling af viden samt evaluering på
dagtilbudsområdet.
Stk. 2. Dagtilbud og kommuner kan
søge inspiration og vejledning vedrørende evaluering
og kvalitetsudvikling hos den centrale evaluerings- og
rådgivningsfunktion.
Stk. 3. Den centrale evaluerings- og
rådgivningsfunktion kan indhente de oplysninger fra kommuner
og dagtilbud, der skønnes af betydning for evaluerings- og
rådgivningsfunktionens opgaver.
Kapitel 3
Etablering og drift af dagtilbud
Dagtilbud i daginstitutioner
§ 19. Dagtilbud
kan etableres som daginstitutioner.
Stk. 2. Daginstitutioner kan drives af en
eller flere kommuner som kommunal daginstitution.
Stk. 3. Daginstitutioner kan efter aftale
med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som
selvejende daginstitution.
Stk. 4. Daginstitutioner kan med
kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private
leverandører som privatinstitution.
§ 20.
Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal godkende
privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder
lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse,
har krav på godkendelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse
efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om
driftsgaranti.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis
institutionen ikke opfylder de kriterier, som
institutionen blev godkendt på baggrund af.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan
opkræve et depositum i forbindelse med ansøgning om
godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser
efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Dagtilbud i private hjem og andre
lokaler i børnenes hjemlige miljø
§ 21. Dagtilbud
kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i
børnenes hjemlige miljø.
Stk. 2. Dagtilbud i private hjem m.v. kan
drives af kommunen som kommunal dagpleje.
Stk. 3. Dagtilbud i private hjem m.v. kan
efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af en privat
leverandør som privat dagpleje.
§ 22.
Kommunalbestyrelsen skal godkende private hjem og andre lokaler til
brug for dagpleje, jf. § 21.
Stk. 2. Der kan i den enkelte dagpleje
modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af flere
personer, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i dagplejen kan
modtages op til ti børn.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at dagplejerens egne børn i samme aldersgruppe som de
øvrige dagplejebørn i dagplejehjemmet kan indgå
i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for.
Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti, plads i
anden kommune og opsigelse
Optagelse og pasningsgaranti i
opholdskommunen
§ 23. Alle
børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et
dagtilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter § 19, stk. 2
og 3, eller § 21, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Pasningsgarantien indebærer,
at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et
alderssvarende dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller §
21, stk. 2 og 3, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger
og indtil barnets skolestart. Ønsker forældrene en
plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har
kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at
tilbyde en plads.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
ansøgning om optagelse i et dagtilbud.
§ 24. Hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest
fra den dato, hvor barnet skal anvises en plads efter § 23,
betragtes det som brud på pasningsgarantien.
Stk. 2. Overholder kommunalbestyrelsen ikke
pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen med virkning fra det
tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed,
1) dække bruttodriftsudgifterne til en
dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. § 28,
2) dække udgifterne til en plads i en
privatinstitution, jf. § 19, stk. 4, eller privat pasning, jf.
§ 80, eller
3) give tilskud til pasning af egne børn,
jf. § 86.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 2, nr. 2 og 3,
kan maksimalt svare til kommunens gennemsnitlige
bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den
pågældende aldersgruppe.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give
tilskud efter stk. 2, nr. 3, uanset om kommunalbestyrelsen i
øvrigt giver tilskud til pasning af egne børn efter
§ 86, og uanset om tilskudsperioden er kortere end
minimumsperioden, jf. § 88, stk. 3.
Stk. 5. Tilskud til forældre efter
stk. 2 skal ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen kan
tilbyde en plads og forældrene er frigjort fra betaling for
anden pasning efter stk. 2.
§ 25.
Kommunalbestyrelsen har pligt til med virkning fra den 1. i den
følgende måned efter brud på pasningsgarantien
at hæve tilskuddet efter § 31 til mindst 78 pct. for
alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil pasningsgarantien
kan opfyldes og kommunalbestyrelsen har fastsat nye
tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen ikke
efterlever stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetale det
beløb til forældrene, som tilskuddet uretmæssigt
ikke er blevet forhøjet med.
Stk. 3. I ganske særlige
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads
inden for fristerne, kan kommunalbestyrelsen undlade at
forhøje tilskudsprocenten uanset stk. 1, hvis
kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise
en plads til barnet.
§ 26.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i
et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2
og 3. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at selvejende daginstitutioner og private dagplejere helt eller
delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i
institutionen.
Stk. 3. Privatinstitutioner skal
træffe afgørelse om optagelse i privatinstitutionen.
Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i
privatinstitutioner.
§ 27.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter
§ 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3. Forældre
skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i
konkrete dagtilbud.
Stk. 2. Selvejende daginstitutioner og
privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2,
skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i tilbuddet.
Stk. 3. Privatinstitutioner skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i institutionen.
Stk. 4. Privatinstitutioner kan kun afvise
at optage børn, såfremt der ikke er plads i
institutionen.
Plads i dagtilbud i anden kommune
§ 28. Alle
børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud efter
§ 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden
kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor
forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra
opholdskommunen til brug for dagtilbud, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner
af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige
hensyn til børn fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn har i forbindelse
med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et
dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og
3.
Opsigelse og udmeldelse
§ 29.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i
et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og
3, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller
et andet relevant tilbud.
Stk. 2. Privatinstitutioner kan ikke opsige
børn fra en plads i en privatinstitution, medmindre der er
tale om ganske særlige tilfælde.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3,
og § 21, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Privatinstitutioner skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn i institutionen.
Bemyndigelse
§ 30.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter
regler om depositum og driftsgaranti, jf. § 20,
pasningsgaranti og frister for anvisning af plads, tilskud efter
§ 24 og regler for lukning af ventelisten for optagelse af
børn fra andre kommuner, jf. § 28.
Kapitel 5
Tilskud til dagtilbud og
forældrenes egenbetaling
Tilskud til dagtilbud i
opholdskommunen
§ 31.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et
tilskud pr. barn til brug for dagtilbud efter § 19, stk. 2 og
3, og § 21, stk. 2, i opholdskommunen.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal
udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling
højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved
ophold i dagtilbud bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje
og vedligeholdelse .
Stk. 3. T ilskud og egenbetaling
fastsættes for et regnskabsår ad gangen på
grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter.
§ 32. Ved
optagelse i en kommunal eller selvejende daginstitution beregnes
kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling
på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den
enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige
budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme
type i kommunen.
§ 33. Ved
optagelse i kommunal dagpleje beregnes kommunalbestyrelsens tilskud
og forældrenes egenbetaling på grundlag af de
gennemsnitlige bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje.
§ 34.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til privat dagpleje give
et tilskud pr. barn.
Stk. 2. Tilskud til privat dagpleje
fastsættes af kommunalbestyrelsen, og for ældrenes
egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private
dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Ved optagelse i privat dagpleje
beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes
egenbetaling på grundlag af de budgetterede
bruttodriftsudgifter for den enkelte private dagpleje.
§ 35. Når
en selvejende daginstitution ønsker at varetage
administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et
administrationstilskud til den selvejende daginstitution.
Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer
til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som
kommunalbestyrelsen giver til selvejende daginstitutioner i
kommunen.
Tilskud til privatinstitutioner
§ 36.
Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der
optages i en privatinstitution.
Stk. 2. Driftstilskuddet svarer til de
gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive
støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn
i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter § 19, stk. 2 og
3, og § 21, stk. 2 og 3.
§ 37.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et bygningstilskud
pr. barn, der er optaget i en privatinstitution.
Stk. 2. Bygningstilskuddet svarer til det
gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de
selvejende daginstitutioner i kommunen .
§ 38. Når
en privatinstitution ønsker at varetage administrationen,
skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen give et
administrationstilskud pr. barn, der er optaget i
privatinstitutionen.
Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer
til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som
kommunalbestyrelsen giver til selvejende daginstitutioner i
kommunen.
§ 39.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give tilskuddene efter
§§ 36-38 fra det tidspunkt, hvor forældrene har
fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud og barnet
er optaget i privatinstitutionen, og indtil barnets skolestart.
§ 40.
Privatinstitutioner fastsætter og offentliggør
forældrenes egenbetaling.
Tilskud til dagtilbud i anden
kommune
§ 41.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr.
barn, der optages i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, og
§ 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune.
Stk. 2. Ved optagelse i et dagtilbud i en
anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens
tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede
nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen som
beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører.
Stk. 3. Tilskuddet kan dog højst
svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen
beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det
benyttede dagtilbud i institutionskommunen som beregnet i
institutionskommunen, jf. § 31, stk. 2, og
§§ 32-34, jf. dog §§ 42-44.
Stk. 4. Opholdskommunen skal betale
tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 5. Forældrene skal betale
forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og
bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud som
beregnet i institutionskommunen, jf. § 31, stk. 2, og
§§ 32-34.
§ 42. Når
forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end
opholdskommunen, kan k ommunalbestyrelsen i opholdskommunen
beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for
enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere
egenbetalingen eller begge dele.
Stk. 2. Opholdskommunen skal betale det
ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.
Søskendetilskud og
fripladstilskud
§ 43.
Kommunalbestyrelsen skal give et
1) søskendetilskud til forældre med
mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO
(skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter §
80,
2) økonomisk fripladstilskud under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold,
3) behandlingsmæssigt fripladstilskud,
når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold
i et dagtilbud, og
4) socialpædagogisk fripladstilskud,
når ophold i dagtilbud må anses som særlig
påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og
betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets
optagelse eller forbliven i et dagtilbud.
Bemyndigelse
§ 44.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter
regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette
kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.
Afsnit III
Fritidshjem til børn i
skolealderen
Kapitel 6
Formål,
børnemiljøvurdering m.v.
Formål for fritidshjem
§ 45. B
ørn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og
æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel,
sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i
fritidshjem skal respektere og understøtte børns
selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk
tilrettelagte aktiviteter.
Stk. 2. Fritidshjem skal være
særlig opmærksom på at involvere og aktivere
børn, der har brug for en særlig indsats.
Stk. 3. Fritidshjem skal fremme
børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer,
sundhed og kendskab til naturen.
Stk. 4. Fritidshjem skal give børn
medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns
selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende
fællesskaber samt samhørighed med og integration i det
danske samfund.
Stk. 5. Fritidshjem skal fremme kendskab
til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder
idrætsforeninger og kulturtilbud.
Stk. 6. Fritidshjem skal i samarbejde med
skolen og forældre medvirke til at skabe en
sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og
fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for
lektielæsning.
Børnemiljøvurdering
§ 46. Der skal
i alle fritidshjem udarbejdes en skriftlig
børnemiljøvurdering, som indeholder en
kortlægning af fritidshjemmets fysiske, psykiske og
æstetiske børnemiljø.
Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle
børnemiljøproblemer og indeholde en
handlingsplan.
Stk. 2. Børnemiljøet skal
vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af
børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes
alder og modenhed.
Stk. 3. Fritidshjemmets leder skal inddrage
forældrebestyrelsen i arbejdet med
børnemiljøvurderingen.
§ 47. Lederen
af fritidshjemmet er ansvarlig for at udarbejde og
offentliggøre børnemiljøvurderingen.
Stk. 2. Lederen af fritidshjemmet er
ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres
minimum hvert tredje år, og når der sker
ændringer, der har betydning for
børnemiljøet.
Stk. 3. Fritidshjem kan søge
rådgivning vedrørende børnemiljø hos
Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og
studerendes undervisningsmiljø.
Forældrebestyrelse
§ 48.
Forældre med børn i et kommunalt eller selvejende
fritidshjem skal have adgang til at få oprettet en
forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med et flertal
af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen.
Medarbejderne i fritidshjemmet skal være repræsenteret
i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne i forældrebestyrelser i
kommunale fritidshjem skal have stemmeret.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke selvejende
fritidshjem, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte
forældre.
Stk. 3. For private fritidshjem skal
kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre, at
forældre får indflydelse på fritidshjemmets
arbejde med børnene.
§ 49.
Forældrebestyrelsen i et fritidshjem skal fastsætte
principper for fritidshjemmets arbejde og for anvendelsen af en
budgetramme for fritidshjemmet inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen varetager
sine opgaver inden for de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende fritidshjem varetager
forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det
formål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf.
§ 50, stk. 2.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen har
indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af
lederen i kommunale og selvejende fritidshjem.
Stk. 4. Forældrebestyrelsen har
indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale og
selvejende fritidshjem.
§ 50.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af
kommunale fritidshjem.
Stk. 2. Det selvejende fritidshjems
bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af
institutionen. Vedtægten skal godkendes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en
forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn
og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens
bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Forældrebetalt madordning
§ 51.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger
i fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, og fastsætter de
overordnede rammer for madordningen.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det
enkelte fritidshjem beslutter, om der skal oprettes en madordning
efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges.
Stk. 3. De enkelte forældre med
børn i et fritidshjem beslutter, om de vil benytte
madordningen. Forældre, der benytter ordningen, betaler
udgiften til ordningen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes
betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
lønudgifter, der medgår til madordninger, kan
indregnes i forældrenes betaling.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter stk.
1 har besluttet at give mulighed for forældrebetalte
madordninger, kan et privat fritidshjem oprette
forældrebetalte madordninger. Private fritidshjem
fastsætter selv rammerne for ordningen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
give tilskud til forældrebetalte madordninger i fritidshjem
efter § 52, stk. 2-4, under hensyn til forældrenes
økonomiske forhold.
Kapitel 7
Etablering og drift af fritidshjem
§ 52.
Fritidshjem kan etableres som institutioner.
Stk. 2. Fritidshjem kan drives af en eller
flere kommuner som kommunale fritidshjem.
Stk. 3. Fritidshjem kan efter aftale med
kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som
selvejende fritidshjem.
Stk. 4. Fritidshjem kan efter aftale med
kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som
private fritidshjem.
Kapitel 8
Optagelse, plads i anden kommune og
opsigelse
Optagelse i fritidshjem i
opholdskommunen
§ 53.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i
et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3. Afgørelsen kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at selvejende fritidshjem helt eller delvis selv skal træffe
afgørelse om optagelse i fritidshjemmet.
Stk. 3. Private fritidshjem skal
træffe afgørelse om optagelse i det private
fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i private
fritidshjem.
§ 54.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjem efter
§ 52, stk. 2 og 3. Forældre skal have mulighed for at
tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete fritidshjem.
Stk. 2. Selvejende fritidshjem med
optagelseskompetence, jf. § 53, stk. 2, skal fastsætte
og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn
i fritidshjemmet.
Stk. 3. Private fritidshjem skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i fritidshjemmet.
Stk. 4. Private fritidshjem kan kun afvise
at optage børn, hvis der ikke er plads i fritidshjemmet.
Plads i fritidshjem i anden kommune
§ 55. Alle
børn har adgang til at blive optaget i et fritidshjem efter
§ 52, stk. 2 og 3, i en anden kommune end opholdskommunen fra
det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et
tilskud fra opholdskommunen til brug for fritidshjem, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner
af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige
hensyn til børn fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn har i forbindelse
med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et
fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter regler for lukning af
ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf.
stk. 2.
Opsigelse og udmeldelse
§ 56.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i
et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, medmindre
kommunalbestyrelsen tilbyder et andet tilsvarende tilbud eller et
andet relevant tilbud.
Stk. 2. Private fritidshjem kan ikke opsige
børn fra et privat fritidshjem, medmindre der er tale om
ganske særlige tilfælde.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn i fritidshjem efter § 52, stk. 2 og
3.
Stk. 4. Private fritidshjem skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn i institutionen.
Kapitel 9
Tilskud til fritidshjem og
forældrenes egenbetaling
Tilskud til kommunale og selvejende
fritidshjem i opholdskommunen
§ 57.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et
tilskud pr. barn til brug for fritidshjem efter § 52, stk. 2
og 3.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal
udgøre mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling
højst 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved
ophold i fritidshjem bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje
og vedligeholdelse.
Stk. 3. Tilskud og egenbetaling
fastsættes for et regnskabsår ad gangen på
grundlag af fritidshjemmenes vedtagne budgetter.
§ 58. Ved
optagelse i et kommunalt eller selvejende fritidshjem beregnes
kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling
på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det
enkelte fritidshjem eller på grundlag af de gennemsnitlige
budgetterede bruttodriftsudgifter for fritidshjem af samme type i
kommunen.
§ 59. Når
et selvejende fritidshjem ønsker at varetage
administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et
administrationstilskud til det selvejende fritidshjem.
Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer
til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som
kommunalbestyrelsen giver til selvejende fritidshjem i
kommunen.
Tilskud til privat fritidshjem
§ 60.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private fritidshjem
give et tilskud pr. barn, der optages i et privat fritidshjem, hvis
opholdskommunen har privat fritidshjem som tilbud til
aldersgruppen.
Stk. 2. Tilskud til privat fritidshjem
fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Private fritidshjem
fastsætter og offentliggør forældrenes
egenbetaling.
Tilskud til fritidshjem i anden
kommune
§ 61.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr.
barn, der optages i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, i
en anden kommune, hvis opholdskommunen har fritidshjem som tilbud
til aldersgruppen, eller hvis forældrene i forbindelse med
flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et
fritidshjem i en anden kommune.
Stk. 2. Ved optagelse i et fritidshjem i en
anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens
tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede
nettodriftsudgifter pr. plads for fritidshjem i opholdskommunen som
beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører.
Stk. 3. Tilskuddet kan dog højst
svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen
beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det
benyttede fritidshjem i institutionskommunen som beregnet i
institutionskommunen, jf. § 57, stk. 2, og § 58, jf. dog
§§ 62-64.
Stk. 4. Opholdskommunen skal betale
tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 5. Forældrene skal betale
forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og
bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede fritidshjem som
beregnet i institutionskommunen, jf. § 57, stk. 2, og §
58.
§ 62. Når
forældre vælger et fritidshjem i en anden kommune end
opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte
at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at
reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen
eller begge dele.
Stk. 2. Opholdskommunen skal betale det
ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.
Søskendetilskud og
fripladstilskud
§ 63.
Kommunalbestyrelsen skal give et
1) søskendetilskud til forældre med
mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO
(skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter §
80,
2) økonomisk fripladstilskud under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold,
3) behandlingsmæssigt fripladstilskud,
når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold
i et fritidshjem, eller
4) socialpædagogisk fripladstilskud,
når ophold i fritidshjem må anses som særlig
påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og
betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets
optagelse eller forbliven i et fritidshjem.
Bemyndigelse
§ 64.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter
regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette
kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.
Afsnit IV
Klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn
og unge
Kapitel 10
Formål for klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn
og unge
§ 65.
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til
større børn og unge skal i samarbejde med
børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer,
der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed
og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led
heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at
indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i
kommunens generelle fritidstilbud til større børn og
unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne
rette sit arbejde mod større børn og unge med behov
for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle
målgruppens alder og bredde.
Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give
større børn og unge kendskab til øvrige
aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og
de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres
fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.
Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte
de større børn og unge i deres fremtidige muligheder
på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges
indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om
forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde
anvendelse på visse tilbud.
Kapitel 11
Etablering og drift af klubtilbud og
andre socialpædagogiske fritidstilbud til større
børn og unge
§ 66.
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til
større børn og unge kan etableres som institutioner
eller i andre organisationsformer.
Stk. 2. Klubtilbud m.v. kan drives af en
eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud.
Stk. 3. K lubtilbud m.v. kan efter aftale
med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som
selvejende klubtilbud.
Stk. 4. Klubtilbud m.v. kan efter aftale
med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som
privat klubtilbud.
Kapitel 12
Optagelse, plads i anden kommune og
opsigelse
Optagelse i klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn
og unge i opholdskommunen
§ 67.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til
større børn og unge efter § 66, stk. 2-4.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at selvejende og private klubtilbud helt eller delvis selv skal
træffe afgørelse om optagelse i klubtilbuddet.
§ 68.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for optagelse af børn i klubtilbud m.v. efter
§ 66, stk. 2-4.
Stk. 2. Selvejende og privat klubtilbud med
optagelseskompetence, jf. § 67, stk. 2, skal fastsætte
og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn
i tilbuddet.
Plads i klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn
og unge i anden kommune
§ 69. Alle
større børn og unge har adgang til at blive optaget i
et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud til
større børn og unge efter § 66, stk. 2-4, i en
anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor
forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra
opholdskommunen til brug for klubtilbud m.v., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner
af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige
hensyn til børn fra kommunen.
Stk. 3. Alle børn har i forbindelse
med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et
klubtilbud efter § 66, stk. 2-4.
Stk. 4. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter regler for lukning af
ventelisten for optagelse af børn og unge fra andre
kommuner, jf. stk. 2.
Opsigelse og udmeldelse
§ 70.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn og unge, der er
optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk
fritidstilbud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter en
konkret vurdering træffe afgørelse om udmeldelse af et
klubtilbud m.v. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at selvejende og private klubtilbud selv skal træffe
afgørelse om udmeldelse af klubtilbuddet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
udmeldelse af børn og unge af et klubtilbud m.v.
Stk. 5. Selvejende og private klubtilbud
med udmeldelseskompetence, jf. stk. 3, skal fastsætte og
offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn
og unge af tilbuddet.
Kapitel 13
Tilskud til klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn
og unge og forældrenes egenbetaling
Tilskud til klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud i opholdskommunen
§ 71.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et
tilskud pr. barn til brug for klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66, stk. 2 og 3,
i opholdskommunen.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal
udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling
højst 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved
ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt
ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilskud til
materialer skal mindst udgøre 50 pct. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte at give tilskud til forplejning.
Stk. 4. Tilskud og egenbetaling
fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af
klubtilbuddenes vedtagne budgetter.
§ 72. Ved
optagelse i et kommunalt eller selvejende klubtilbud beregnes
kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling
på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det
enkelte klubtilbud m.v. eller på grundlag af de
gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for klubtilbud
m.v. af samme type i kommunen.
§ 73.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private klubtilbud
give et tilskud pr. barn eller ung, der optages i tilbuddet.
Stk. 2. Tilskud til privat klubtilbud
fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes
egenbetaling kan højst udgøre 20 pct. af det private
klubtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Ved optagelse i privat klubtilbud
beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes
e genbetaling på grundlag af de budgetterede
bruttodriftsudgifter for den enkelte ordning.
Tilskud til klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud i anden kommune
§ 74.
Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et
klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud efter
§ 66, stk. 2-4, i en anden kommune, hvis opholdskommunen har
klubtilbud m.v. som tilbud til aldersgruppen, eller hvis
forældrene i forbindelse med flytning ønsker at bevare
en plads til barnet i et klubtilbud m.v. i en anden kommune.
Stk. 2. Ved optagelse i et klubtilbud m.v.
i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens
tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige
budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads, jf. § 71, stk. 2,
for klubtilbud m.v. i opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen skal
endvidere give tilskud efter § 71, stk. 3, ved brug af
klubtilbud m.v. i en anden kommune.
Stk. 3. Tilskuddet kan dog højst
svare til opholdskommunens tilskudsprocent beregnet af de
budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede
klubtilbud m.v. i institutionskommunen som beregnet i
institutionskommunen, jf. § 71, stk. 2, tillagt tilskud efter
§ 71, stk. 3, og § 73, jf. dog §§ 75-77.
Stk. 4. Opholdskommunen skal betale
tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 5. Forældrene skal betale
forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og
bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. som
beregnet i institutionskommunen, jf. § 71, stk. 2 og 3, samt
§§ 72 og 73.
§ 75. Når
forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune
end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen
beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for
enten at reducere institutionskommunen s udgifter, reducere
egenbetalingen eller begge dele.
Stk. 2. Opholdskommunen skal betale det
ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.
Fripladstilskud og
søskendetilskud
§ 76.
Kommunalbestyrelsen skal give et
1) ø konomisk fripladstilskud under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold eller
2) s ocialpædagogisk fripladstilskud,
når ophold i klubtilbud m.v. må anses som særlig
påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og
betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets
optagelse eller forbliven i et klubtilbud m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give et
søskendetilskud til forældre med mere end et barn i et
dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning), klubtilbud m.v.
eller privat pasning med tilskud efter § 80.
Bemyndigelse
§ 77.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter
regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette
kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.
Afsnit V
Private pasningsordninger
Kapitel 14
Etablering og drift af private
pasningsordninger
§ 78.
Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden
offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved betaling fra
forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen,
hvis der modtages flere end to børn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
føre tilsyn med forholdene i den private
pasningsordning.
§ 79.
Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse
til pasning af op til 5 børn.
Stk. 2. Varetages pasningen af flere
personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan
modtages op til 10 børn.
Kapitel 15
Tilskud til privat pasning
§ 80.
Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i
alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at
vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet
for at benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og
3, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at der kun gives et tilskud til privat pasning til forældre
med børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
give et tilskud til privat pasning til forældre med
børn under 24 uger.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
give et tilskud til privat pasning til forældre i kombination
med, at barnet har en plads i et dagtilbud.
§ 81.
Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem
forældrene og den private pasningsordning og føre
løbende tilsyn med ordningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at
sørge for forældrenes administration af ordningen mod
en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til
administrationen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til
privat pasning bortfalder.
§ 82. Tilskud
til privat pasning kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet efter
opholdskommunens retningslinjer for optagelse kan få en plads
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk.
2 og 3, og aftalen om privat pasning er godkendt af
kommunalbestyrelsen, jf. dog § 80, stk. 3.
Stk. 2. Tilskuddet til privat pasning skal
udbetales første gang for den måned, hvor den private
pasning påbegyndes, jf. dog stk. 1.
Stk. 3. Tilskuddet udbetales sidste gang
for den måned, i hvilken retten til tilskuddet til privat
pasning ophører.
§ 83.
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning.
Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for
samme aldersgruppe.
Stk. 2. Tilskuddet skal udgøre
mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr.
plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf.
§ 4, stk. 2, i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af
forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning.
§ 84.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan
få tilskud til privat pasning efter § 80, stk. 1, hvis
kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse af
hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social
service anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et
dagtilbud.
Stk. 2. Tilskud til privat pasning efter
§ 80 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den
sociale lovgivning eller lovgivningen om
uddannelsesstøtte.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i
særlige tilfælde efter en konkret vurdering give
tilskud til privat pasning, samtidig med at en forælder
modtager barseldagpenge eller orlovsydelse for samme barn.
§ 85.
Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning give et yderligere
tilskud som søskendetilskud til forældre med mere end
et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller
privat pasning.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter regler om
søskendetilskud efter stk. 1.
Kapitel 16
Tilskud til pasning af egne
børn
§ 86.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med
børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed
for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne
børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19,
stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at der kun gives tilskud til forældre med børn i en
bestemt aldersgruppe.
§ 87. Det er en
betingelse for at få tilskud til pasning af egne børn,
at ansøgeren
1) ikke samtidig modtager offentlig
overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt,
2) ikke er omfattet af § 13, stk. 7 og 8,
jf. § 26, stk. 5 og 8, i lov om aktiv socialpolitik og
3) har opholdt sig her i landet i 7 ud af de
seneste 8 år.
Stk. 2. Kravet om ophold efter stk. 1, nr.
3, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de
efter EU-retten er berettiget til ydelsen.
§ 88. Tilskud
til pasning af egne børn kan gives fra det tidspunkt, hvor
barnet kan tilbydes en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2
og 3, eller § 21, stk. 2 og 3. Der kan maksimalt udbetales tre
tilskud til samme husstand.
Stk. 2. Det samlede tilskud pr. husstand
kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.
Stk. 3. Tilskuddet kan gives for én
samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en
længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.
§ 89.
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne
børn. Tilskud til pasning af egne børn
fastsættes ens for alle børn inden for samme
aldersgruppe.
Stk. 2. Tilskuddet kan højst
udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et
dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
§ 90.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om
retningslinjerne for optagelse i dagtilbud efter tilskudsperiodens
udløb og ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode.
§ 91.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan
få tilskud til pasning af egne børn efter § 86,
hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter
§ 52 i lov om social service anser det for nødvendigt,
at et barn er optaget i et dagtilbud.
Afsnit VI
Administration m.v.
Kapitel 17
Betaling og tilbagebetaling
Betaling
§ 92.
Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for ydelser m.v. efter
denne lov. Privatinstitutioner, private fritidshjem og private
pasningsordninger, jf. § 19, stk. 4, § 52, stk. 4, og
§§ 78 og 80, opkræver selv betaling for ydelser,
som privatinstitutioner, private fritidshjem og private
pasningsordninger tilbyder efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte regler om betaling og
opkrævning af gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser
efter denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om
bortfald af en betalingsaftale, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med en ydelse efter aftalen.
Tilbagebetaling
§ 93. Tilskud,
som kommunalbestyrelsen har ydet efter denne lov, skal
tilbagebetales, når modtageren mod bedre vidende har
1) undladt at give oplysninger som krævet i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller
2) modtaget tilskud efter denne lov uden at
være berettiget til det.
Stk. 2. K rav på tilbagebetaling
efter stk. 1 bortfalder, når der er gået 5 år
efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i §
94 har været økonomisk mulighed for at
gennemføre kravet.
Inddrivelse
§ 94. Skyldige
beløb efter denne lov inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning eller ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indtræder
for skyldige beløb efter denne lov i retten til udbetaling
af overskydende skat og arbejdsbidrag med godtgørelse og
renter, jf. kildeskattelovens § 62, samt retten til
tilbagebetaling, jf. kildeskattelovens § 55. Dette
gælder, selv om der er indgået en aftale om betaling af
det skyldige beløb.
Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige beløb efter denne lov efter reglerne i
opkrævningsloven.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for
skyldige beløb, der tilkommer privatinstitutioner, private
fritidshjem og private pasningsordninger, jf. § 19, stk. 4,
§ 52, stk. 4, og §§ 78 og 80.
Kapitel 18
Ophør af udbetaling af tilskud
i visse særlige tilfælde
§ 95.
Udbetaling af tilskud efter § 86 ophører for en
forælder, som bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet, eller
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud efter
§ 86 ophører endvidere for en forælder, som
bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3. Ophør af udbetaling af et
bagudbetalt tilskud, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor forælderen unddrog sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af
udbetaling af et forudbetalt tilskud, jf. stk. 1 og 2, sker med
virkning for den måned, der følger efter den
måned, hvor den pågældende forælder unddrog
sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4. Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens
forælderen unddrog sig strafforfølgning. Tilskuddet
efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis forælderen
afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
§ 96. Politiet
eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen om
unddragelsen, når myndigheden formoder, at en person, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 95,
stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 95,
stk. 2, samtidig modtager tilskud, som er omfattet af
§ 86.
Kapitel 19
Klage
§ 97.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan,
medmindre andet er fastsat i denne lov eller lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, indbringes for
det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Kapitel 20
Finansiering
§ 98.
Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifter til tilsyn og
administration, der påhviler kommunalbestyrelsen efter denne
lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder
endeligt udgifter efter denne lov, medmindre andet er fastsat i
lovens bestemmelser.
§ 99. Staten
afholder efter reglerne i stk. 2 udgifter til en udlænding,
der har fået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller
8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i
umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1
eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende
person, når denne person selv har fået
opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i
nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til
en sådan person,
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis
fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller
et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2
og 3,
7) udlændingelovens § 9 c, når
tilladelsen er meddelt en asylansøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til
en mindreårig asylansøgende udlænding, som har
fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
eller § 9 c, eller
9) udlændingelovens § 9 c.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1
afholder staten en kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder
efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i
døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en
sammenhængende periode på 2 år har klaret sig
selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er
meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst
indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre
får lovligt ophold her i landet.
Kapitel 21
Forsøg
§ 100.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at der for en
forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt
i denne lov.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan endvidere efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen for en forsøgsperiode godkende
ordninger, der fraviger reglerne i denne lov. Der kan dog ikke
godkendes forsøg med tilbud til børn og unge, der
fraviger de almindelige regler om forældrenes egenbetaling
for ydelser efter kapitel 5, 9 og 13.
Kapitel 22
Puljeordninger
§ 101.
Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger oprettet i perioden den
27. juni 1992 til den 31. december 1993 i tilknytning til
virksomheder beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr.
barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen
af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen
af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den
pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen
kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.
Stk. 3. Bestemmelserne i afsnit I, II, III
og VI samt § 80, stk. 4, finder anvendelse på
puljeordninger efter denne bestemmelse.
§ 102.
Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger, som
kommunalbestyrelsen har indgået aftale med inden den 1.
august 2007, og som ikke er omfattet af § 101, give et tilskud
pr. barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået
med puljeordningen.
Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit I, II, III
og VI samt § 80, stk. 4, finder anvendelse på
puljeordninger efter denne bestemmelse.
Kapitel 23
Ikrafttræden,
overgangsbestemmelser m.v.
§ 103. Loven
træder i kraft den 1. august 2007.
§ 104. For
perioden fra lovens ikrafttræden til den 31. marts 2008 er
det en betingelse for at modtage tilskud til pasning af egne
børn, at ansøgerens ægtefælle ikke
samtidig modtager tillæg efter § 3, stk. 7, i lov nr.
239 af 27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
§ 105.
Forsøg, der er godkendt af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender efter § 184 i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007,
videreføres indtil udløbet af
forsøgsperioden.
§ 106. I lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar
2007, som ændret senest ved § 104 i lov nr. 90 af 31.
januar 2007, foretages følgende ændringer:
1. §
37 med tilhørende overskrift ophæves.
2. I § 43, stk. 1 og 2, ændres »§ 11
a i lov om social service« til: »§ 19, stk. 4, og
§ 51, stk. 4, i dagtilbudsloven«.
3. I § 43, stk. 2,
indsættes efter »lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,«:
»dagtilbudsloven,«.
4. I § 82 indsættes efter
»socialministeren«: »og ministeren for familie-
og forbrugeranliggender«.
5. I § 83 indsættes efter
»Socialministeriet«: »og Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggender«.
6. I § 84 indsættes efter
»Socialministeren«: »og ministeren for familie-
og forbrugeranliggender«.
§ 107. I lov om
aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24.
oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 523 af
24. juni 2005 og § 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006 og senest
ved § 2 i lov nr. 379 af 25. april 2007, foretages
følgende ændring:
1. I § 26, stk. 4 og 8, ændres »§ 38
i lov om social service« til: »§ 86 i
dagtilbudsloven«.
§ 108. I lov om
folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november
2006, foretages følgende ændring:
1. I § 24 a ændres »lov om
social service« til: »dagtilbudsloven«, og
»socialministeren« ændres til: »ministeren
for familie- og forbrugeranliggender«.
§ 109. I lov om
social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar
2007, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 346 af 18.
april 2007, foretages følgende ændringer:
1. §§ 20-31, 33-35, 37, 38, 77,
147, 185 og 193
ophæves.
2. I § 32, stk. 1, ændres
»dagtilbud, jf. §§ 20 og 21« til:
»dagtilbud eller fritidshjem efter
dagtilbudsloven«.
3. I § 36, stk. 1, ændres
»§ 33« til: »§§ 65 og 66 i
dagtilbudsloven«.
4. I § 40, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 20, stk. 1« til:
»§§ 19 og 21 i dagtilbudsloven«.
5. I § 52, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »dagtilbud,«:
»fritidshjem,«.
6. I § 164 a , stk. 1 og 2, ændres
»§§ 38 og« til: »§«.
7. I § 184 udgår »,
jf. dog § 185«.
§ 110. Lov nr.
485 af 7. juni 2006 om børnemiljø i dagtilbud
ophæves.
§ 111. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.