L 214 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Dagpenge eller efterløn efter pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 24-05-2007

Lovforslag som vedtaget

20061_l214_som_vedtaget (html)

L 214 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Dagpenge eller efterløn efter pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2007

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Dagpenge eller efterløn efter pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem)

 

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1540 af 20. december 2006 og senest ved § 3 i lov nr. 176 af 27. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 53, stk. 7, nr. 2, indsættes efter »handicappet«: »eller alvorligt sygt«.

2. I § 53 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 7, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

3. I § 53, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2-4, 6 og 7« til: »stk. 2-4 og 6-8«.

4. I § 74 a, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 8-10«.

5. I § 74 a indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, finder anvendelse på medlemmer, som fra og med ikrafttrædelsestidspunktet modtager støtte efter § 42 i lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.