L 35 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Modulvogntog).

Af: Transport- og energiminister Flemming Hansen (KF)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 05-10-2006

Fremsættelsestale af lovforslag

20061_l35_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2006)

 

 

Transport- og energiministeren (Flemming Hansen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven (modulvogntog)

(Lovforslag nr. L 35).

Med lovforslaget søges om bemyndigelse til at tillade kørsel med længere vogntog, de såkaldte modulvogntog, på særlige strækninger.

Forslaget muliggør udnyttelse af de økonomiske, trafiksikkerhedsmæssige og miljømæssige fordele, der er ved at to modulvogntog kan erstatte tre almindelige vogntog.

Vogntogene skal af hensyn til fremkommeligheden og trafiksikkerheden køre på særlige vejstrækninger, og deres anvendelse forudsætter derfor visse tilpasninger af infrastrukturen. Der er p.t. alene truffet beslutning om et mindre forsøg med henblik på en eventuelt senere permanent ordning over Øresundsbron til Cargo-centeret i Kastrup.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.