L 35 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Modulvogntog).

Fremsat den 5. oktober 2006 af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Modulvogntog)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, som ændret ved lov nr. 303 af 19. april 2006, § 21 i lov nr. 309 af 19. april 2006, § 9 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 543 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 70 indsættes:

»Modulvogntog«

» § 70 a. Transport- og energiministeren kan uanset forbuddet i § 70, stk. 1, 1. pkt., fastsætte bestemmelser om, at det på nærmere angivne strækninger, hvor forholdene taler herfor, tillades at køre med lange vogntog bestående af bil og et eller to påhængskøretøjer (modulvogntog).

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser for modulvogntog og de køretøjer, der indgår heri, herunder for køretøjernes indretning og udstyr, belæsning, vægt og dimensioner mv.«

2. I § 118, stk. 8, indsættes efter 3. pkt.:

»I forskrifter, der udstedes i medfør af § 70 a, kan der fastsættes bestemmelser om udmåling af en skærpet bøde for kørsel med modulvogntog på strækninger, hvor dette ikke er tilladt.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget giver transport- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om kørsel med lange vogntog med et eller to påhængskøretøjer, de såkaldte modulvogntog, på særlige strækninger.

Forslaget muliggør udnyttelse af de økonomiske, trafiksikkerhedsmæssige og miljømæssige fordele, der er ved, at to modulvogntog kan erstatte tre almindelige vogntog.

Vogntogene skal køre på særlige vejstrækninger (hovedsageligt motorvejsnettet) af hensyn til fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Deres anvendelse forudsætter visse tilpasninger af infrastrukturen.

2. Gældende ordning i færdselsloven

Efter færdselslovens § 70 må der til bil kun kobles ét påhængskøretøj. Derudover er hovedreglen, at et lastbilvogntog, der opfylder gældende regler om vægt og dimensioner, må køre overalt på færdselslovens område.

3. Lovforslagets baggrund og indhold

På opfordring af vognmandsbranchen har transport- og energiministeren i 2004 lavet »Intern udredning om Modulvogntog« for at søge at afdække mulige gevinster ved anvendelse af særligt lange vogntog, de såkaldte modulvogntog. Udredningen er offentliggjort på Transport- og Energiministeriets hjemmeside www.trm.dk.

Modulvogntog muliggør nye sammensætninger af vogntog bestående af en lastbil og et eller to påhængskøretøjer på en sådan måde, at den samlede vogntogslængde og dermed kapaciteten øges. Konkret forøges den maksimale tilladte længde for påhængsvogntog fra 18,75 m til 25,25 m, og den højst tilladte vogntogsvægt øges fra de nuværende 48 tons til 60 tons. Den gældende færdselslov begrænser imidlertid tilkobling til bil til ét påhængskøretøj. Det er derfor nødvendigt at indsætte bemyndigelse til at tillade sammenkobling af bil med to påhængskøretøjer. Det har været overvejet, om der skulle kræves særlig føreruddannelse. Størrelsen af de køretøjer, der anvendes til kørekortuddannelsen, ligger i øjeblikket langt fra modulvogntoget, og en særlig træning vil derfor formentlig kunne være relevant. Det er imidlertid allerede muligt for indehavere af kørekort til lastbilvogntog at udføre blokvognstransporter, der er længere end modulvogntog. I praksis lader vognmændene typisk chaufførerne gennemgå kurser, der er særligt målrettede til udførsel af sådanne opgaver. Denne fremgangsmåde findes ligeledes anvendelig for modulvogntog.

Udredningen viser, at der både er positive økonomiske, trafiksikkerhedsmæssige og miljømæssige gevinster for samfundet ved anvendelse af modulvogntog på et begrænset vejnet hovedsageligt bestående af motorvejsnettet. Omkostningerne til tilpasning af infrastrukturen af hensyn til færdselssikkerheden vokser dog stærkt, hvis i væsentligt omfang der tillades modulvogntogskørsel uden for motorvejsnettet. Det samme gør de trafiksikkerhedsmæssige problemer.

Den trafiksikkerhedsmæssige virkning af indførelse af modulvogntog vil afhænge af en række faktorer. Modulvogntogenes største sikkerhedsmæssige problem er, at hvis de bliver involveret i et uheld, bliver uheldet, på grund af den større vægt, alvorligere end et tilsvarende uheld med et almindeligt vogntog. Omvendt vil en fornuftig udnyttelse af kapaciteten i modulvogntog medføre, at antallet af lastbilkilometre, der skal tilbagelægges for at udføre et givent transportarbejde, kan reduceres. Det vil alt andet lige reducere risikoen for trafikuheld.

Det er i udredningen konkluderet, at den trafiksikkerhedsmæssige betydning ved indførelse af modulvogntog vil være begrænset, men positiv, hvis modulvogntog alene tillades anvendt på motorvejsnettet med tilhørende udvalgte knudepunkter.

På grundlag af udredningen ønsker transport- og energiministeren at kunne iværksætte forsøg med modulvogntog. Der er iværksat forsøg over Øresundsbron til Kastrup Cargo Center og i visse havne, der har færgeforbindelse til Sverige, omfattende modulvogntog med ét påhængskøretøj, idet disse ikke er omfattet af forbudet mod tilkobling af to påhængskøretøjer i § 70. Lovforslaget vil gøre det muligt at udvide dette forsøg til alle relevante modulvogntog.

Det er væsentligt at sikre, at anvendelse af modulvogntog uden for det hertil særligt indrettede vejnet får en mærkbar konsekvens. Derfor indeholder lovforslaget en bestemmelse, der gør det muligt at udmåle en skærpet bødestraf ved kørsel på strækninger, hvor modulvogntog ikke er tilladt.

Det bemærkes, at vedtagelse af forslaget ikke i sig selv muliggør kørsel med modulvogntog, men alene giver transport- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler herom og dermed også hjemmel til at iværksætte forsøg, når finansieringen af de nødvendige anlægsarbejder er tilvejebragt.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Forslaget medfører ikke i sig selv administrative og økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Hvis der fx skal tillades forsøg med modulvogntog på motorvejsnettet, skal der udarbejdes et regelsæt og afholdes udgiftertil anlægsarbejder mellem omkoblingspladser og motorveje samt til evaluering afforsøget.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ikke i sig selv administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Hvis der tillades kørsel med modulvogntog, vil der være besparelser på erhvervslivets transportomkostninger. Besparelserne skønnes at ville udgøre 15-20 pct. af de samlede transportomkostninger for almindelige vogntog. Nogle af køretøjerne vil skulle til et ekstra syn for at blive godkendt til større vogntogsvægt.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv miljømæssige konsekvenser. Hvis der tillades kørsel med modulvogntog vil det have en positiv miljømæssig konsekvens. På den del af vejnettet, hvor modulvogntogene kan anvendes, vil to modulvogntog kunne erstatte tre almindelige vogntog. Der bliver således færre lastbiler, men den enkelte lastbil får en øget forurening på grund af større belastning. Samlet forventes det, at emissionen af NO_x, partikler og CO₂ reduceres med 15 pct.

8. Forholdet til EU-retten

Dimensioner og vægte på gods- og personbefordrende erhvervskøretøjer er reguleret på EU-plan ved direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og internationale trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet. Direktivet tillader afvikling af forsøg og anvendelse af modulvogntog.

Udtrykket €™€™Modulær fremgangsmåde€™€™ blev indsat i direktivets artikel 4, stk. 4, litra b, for at tage hensyn til situationen i Sverige og Finland, som af særlige geografiske, økonomiske og miljømæssige årsager allerede tillod trafik på deres områder med vogntog, der er længere end normen i EU. Hvis en medlemsstat tillader sådanne vogntog, skal den €" for at sikre lige konkurrencevilkår - samtidigt tillade anvendelse af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne kombineret på en sådan måde, at der opnås mindst den samme ladlængde, som er tilladt i medlemsstaten.

I en erklæring af 9. juli 1996, til optagelse i protokollen for den rådssamling, hvor Rådets direktiv 96/53/EF blev vedtaget, har Rådet anmodet Kommissionen om snarest at forelægge en rapport over virkningerne af bestemmelsen, som tillader modulvogntog, således at det kan vurderes, om det er berettiget, at den eventuelt anvendes af andre lande end Finland og Sverige. Kommissionen har endnu ikke fremlagt en sådan rapport.

Samtidig erklærede Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxemburg, Holland, Østrig og Storbritannien, at de indtil undersøgelsen er gennemført » ikke agter generelt, alt efter omstændighederne, at indføre eller udvide den modulære fremgangsmåde som omhandlet i ovennævnte direktivs art. 4, stk. 4, b. « Denne erklæring €" Musketer eden €" er således en politisk aftale, som medlemsstaterne har bundet sig til. Musketer eden er ikke til hinder for, at der gennemføres forsøg med modulvogntog, eller at de tillades permanent på nærmere angivne strækninger. Holland og Tyskland har forsøg med modulvogntog.

9. Høring

Lovforslaget har forinden fremsættelsen været til høring hos de i bilag 2 nævnte myndigheder og organisationer.

10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Der indsættes en ny overskrift.

Den ny bestemmelse skal sikre hjemmel til, at modulvogntog, lange vogntog, som er sammensat af en lastbil og et eller to påhængskøretøjer, lovligt kan sammenkobles og benyttes på nærmere angivne strækninger.

Hjemlen i stk. 2 til at fastsætte særlige bestemmelser for køretøjernes indretning og udstyr tænkes udnyttet til følgende regler:

For at sikre en god dynamisk stabilitet (så vogntoget ikke kommer i slinger) vil der i de administrative regler blive fastlagt, at vogntoget højst må have 2 led (knækpunkter), svarende til et almindeligt påhængsvogntog og til de i Sverige normalt anvendte modulvogntog.

For at sikre, at de nødvendige anlægsarbejder mellem motorveje og omkoblingspladser ikke bliver for dyre, vil der blive stillet krav til modulvogntogenes arealbehov ved svingning (svingbælter).

Endvidere kan modulvogntogenes sikkerhedsegenskaber, med allerede kendt teknologi, forbedres væsentligt på en række områder, som vil kunne kræves opfyldt i forbindelse med gennemførelse af en forsøgsordning:

€" Ved benyttelse af elektronisk bremsesystem (EBS), således at der opnås en kortere standse­længde end for almindelige vogntog.

€" Ved at kræve et såkaldt Front Underrun Protection System (FUPS), som er en forkofanger, der sikrer, at lastbilen ikke kører op over en bil ved kollision. FUPS har siden 2003 været krævet på nye lastbiler.

€" Mærkning/skiltning bag på vogntoget, så de øvrige trafikanter advares om, at der er tale om et langt vogntog.

Til nr. 2

Som følge af den forøgede uheldsrisiko ved anvendelse af modulvogntog uden for det særligt indrettede vejnet er det væsentligt, at kørsel uden for det tilladte vejnet får en mærkbar konsekvens. Derfor bør overtrædelse medføre udmåling af en skærpet bødestraf, svarende til hvad der udmåles for overtrædelse af regler om hastighedsbegrænsere.