L 50 A (som vedtaget): Forslag til lov om
ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om
apoteksvirksomhed (1 måneds behandlingsfrist, adgang til
Medicinprofilen m.v.).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
15. december 2006
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven, lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov
om apoteksvirksomhed
(1 måneds behandlingsfrist, adgang til
Medicinprofilen m.v.)
§ 1
I sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni
2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1395 af 21.
december 2005, lov nr. 491 af 7. juni 2006 og § 80 i lov
nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende
ændringer:
1. I § 11 indsættes
efter »afsnit V«: »og X«.
2. I § 41, stk. 1,
ændres »behandling af patienten« til:
»behandling af patienten eller behandling af andre
patienter«.
3. I § 41, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter »patientens alment praktiserende
læge«: »eller den praktiserende
speciallæge, der har henvist patienten til
sygehusbehandling«.
4. I § 41, stk. 2,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) videregivelsen omfatter et
udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på
privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte
læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et
regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne
lov.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
5. I § 41, stk. 2, nr.
3, der bliver nr. 4, indsættes efter
»væsentlige hensyn til patienten«: »,
herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine
interesser«.
6. I § 41, stk. 3, ændres
»nr. 1 og 2« til: »nr. 1-3«.
7. I § 41, stk. 5, ændres
»nr. 3« til: »nr. 4«.
8. I § 41, stk. 5,og § 43,
stk. 4, indsættes efter »formålet
hermed«: », medmindre orientering kan udelades efter
anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private
interesser svarende til dem, der beskyttes i denne
lovgivning«.
9. I § 42, stk. 1,
indsættes som 4.
pkt.:
»1.-3. pkt. gælder tilsvarende,
når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf.
§ 41, stk. 3.«
10. I overskriften til
§ 45 indsættes
efter »pårørende«: »og
læge«.
11. I § 45, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »pårørende«:
», afdødes alment praktiserende læge og den
læge, der havde afdøde i behandling«.
12. § 45, stk. 2,
ophæves.
13. I § 78, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
»Et regionsråd kan herunder deltage med
andre regionsråd og kommunalbestyrelser i samarbejder, der
medfører indskrænkning i regionsrådets
beføjelser.«
14. I § 78, stk. 3, 2.
pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Et
sådant samarbejde« til: »Et samarbejde efter 1.
pkt., jf. tillige 2. pkt.,«.
15. I § 78 indsættes
efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. En
kommunalbestyrelse kan deltage i samarbejder efter stk. 3,
når samarbejdet tillige varetager opgaver, som kommunerne
lovligt kan varetage. Kommunalbestyrelsen kan herunder deltage med
regionsråd og andre kommunalbestyrelser i samarbejder, der
medfører indskrænkning i kommunalbestyrelsens
beføjelser.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
16. I § 79, stk. 2,
ændres »behandling« til:
»sygehusbehandling« og »Dronning Alexandrines
Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Gigtsanatoriet i
Skælskør« til: »Center for sundhed og
træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i
Århus, Center for sundhed og træning i
Skælskør«.
17. I § 87, stk. 1, og
§ 90, stk. 1, nr. 2,
ændres »2 måneder« til: »1
måned«.
18. I § 146, stk. 2 og
3, ændres tre steder
»520 kr.« til: »465 kr.«, fem steder
»1.260 kr.« til: »1.125 kr.« og fire steder
»2.950 kr.« til: »2.645 kr.«
19. I § 147 ændres
»3.805 kr.« til: »3.410 kr.«
20. I § 150, stk. 3,
indsættes som 2.
pkt.:
»Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte
regler om, at en tilskudspris skal opretholdes prisperioden ud,
uanset at et billigere lægemiddel bliver tilgængeligt
inden for prisperioden.«
21. I § 156, stk. 3,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) kommunernes pligt til elektronisk at
indberette oplysninger til registeret,«.
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
22.§ 157 affattes
således:
Ȥ 157.
Lægemiddelstyrelsen fører et elektronisk register over
ordinationer og de enkelte medicinbrugeres køb m.v. af
lægemidler samt hertil knyttede oplysninger (personlige
elektroniske medicinprofiler).
Stk. 2. Den læge, der aktuelt
har en patient i behandling, har adgang til de oplysninger, der er
registreret om patienten, når det er nødvendigt for
behandlingen. Lægen kan tillige benytte registeret til at
finde egne patienter, der behandles uhensigtsmæssigt med
lægemidler.
Stk. 3. Sygeplejersker, social- og
sundhedsassistenter samt plejehjemsassistenter i den kommunale
hjemmesygepleje, herunder på plejehjem, har adgang til
oplysninger, der er registreret om en patient, når
1) patienten har givet mundtligt eller skriftligt
samtykke hertil,
2) patienten er visiteret til hjemmesygeplejen
og
3) adgangen er nødvendig for den
pågældendes behandling eller pleje af patienten.
Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
tandlæger kan få adgang til oplysninger, der er
registreret om en patient, når det er nødvendigt for
behandlingen.
Stk. 5. Apotekere og apotekspersonale
har adgang til de oplysninger, der er registreret om en
medicinbruger, når denne har givet mundtligt eller skriftligt
samtykke hertil. Apotekere og
apotekspersonale har adgang til
oplysninger, der er registreret om ordinationer, når adgangen
er nødvendig for ekspedition af ordinationen.
Stk. 6. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
Sundhedsstyrelsen kan få adgang til oplysninger, der er
registreret om en patient, når dette er nødvendigt for
tilsynet med lægers og tandlægers ordination af
specifikke typer lægemidler, herunder
afhængighedsskabende lægemidler og antipsykotika. Til
brug herfor benytter Sundhedsstyrelsen registeret til at finde
patienter, der behandles uhensigtsmæssigt med
lægemidler.
Stk. 7. Lægemiddelstyrelsen har
adgang til oplysninger i registeret, når det er
påkrævet af driftstekniske grunde eller
følger af Lægemiddelstyrelsens forpligtelser m.v. som
dataansvarlig.
Stk. 8. De personer, som i
medfør af stk. 2-5 har adgang til oplysninger i de
personlige elektroniske medicinprofiler, må alene anvende
oplysningerne med henblik på at sikre kvaliteten, sikkerheden
og effekten af medicinbrugernes lægemiddelanvendelse,
medmindre medicinbrugeren har givet mundtligt eller skriftligt
samtykke til anden anvendelse.
Stk. 9. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften
m.v. af registeret og fastsætter herunder nærmere
regler om,
1) hvilke oplysninger der må registreres i
registeret,
2) pligt til sletning og ændring af
registrerede oplysninger,
3) den registreredes direkte elektroniske adgang
til de oplysninger, der er registreret om vedkommende i den
personlige elektroniske medicinprofil, og til den maskinelle
registrering (logning) af alle anvendelser af de registrerede
oplysninger,
4) lægers, den kommunale hjemmesygeplejes,
tandlægers, apotekeres, apotekspersonales, Sundhedsstyrelsens
og Lægemiddelstyrelsens adgang til elektronisk opslag og
inddatering i registeret i medfør af stk. 2-7 og
5) de i stk. 2-5 nævnte personers
adgang og pligt til elektronisk at indberette oplysninger til
registeret og til at korrigere urigtige oplysninger.«
23. I § 266, stk. 3,
ændres »§ 36« til:
»§ 35«.
24. § 267 ophæves.
25.§ 271 affattes
således:
Ȥ 271. Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den,
der
1) videregiver oplysninger i strid med § 41,
stk. 1-3, § 43, stk. 1 og 2, og § 45,
2) uberettiget udnytter oplysninger omfattet af
§ 41, stk. 1, eller
3) indhenter, videregiver eller udnytter
oplysninger i strid med § 157, stk. 2, 3, 5 og 8.
Stk. 2. På samme måde som i
stk. 1, nr. 1 og 2, straffes andre end de personer, der er
nævnt i §§ 41, 43 og 45, ved uberettiget
indhentning, videregivelse eller udnyttelse af oplysninger omfattet
af disse bestemmelser.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan i regler, der udstedes i medfør af § 41, stk. 6,
fastsætte bestemmelser om straf af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne.
Stk. 4
. På samme måde som i stk. 1, nr. 3, straffes andre end
de personer, der er nævnt i § 157, ved uberettiget
indhentning, videregivelse eller udnyttelse af oplysninger omfattet
af denne bestemmelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
regler, der udstedes i medfør af § 157, stk. 4 og
9, fastsætte bestemmelser om straf af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne.«
26. I § 277, stk. 11,
ændres »§ 137« til:
»§ 138«.
27. I § 277, stk. 12,
indsættes efter »stk. 2«: »og
stk. 3«.
§ 2
I lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som
ændret ved § 95 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 og
§ 77 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1,
indsættes efter »den faglige virksomhed,«:
»herunder klager over forhold omfattet af sundhedslovens
afsnit III om patienters retsstilling,«.
2. I § 34, stk. 4,
ændres »Nævnet sammensættes af« til:
»Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet
sammensættes af:«.
3. I § 34, stk. 4, nr.
3, ændres »2 medlemmer« til: »1
medlem«.
4. I § 34, stk. 4,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) 1 medlem udpeget af KL,«.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
5.§ 34, stk. 6,
affattes således:
» Stk. 6 . Nævnet
er beslutningsdygtigt, hvis nævnet ved afgørelsen af
den enkelte sag består af en formand eller næstformand
samt mindst 4 medlemmer, heraf mindst 1 medlem efter stk. 4,
henholdsvis nr. 2 og nr. 5, 1 medlem efter stk. 4, nr. 3 eller
nr. 4, samt 1 medlem efter stk. 4, nr. 6 eller 7.«
§ 3
I lov om apoteksvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret
senest ved § 78 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1,
ændres »sygehuslovens § 3« til:
»sundhedslovens § 74, stk. 2, og § 75,
stk. 2-4«.
2. I § 44, stk. 4,
ændres »§ 7, stk. 1 og 2, i lov om offentlig
sygesikring« til: »sundhedslovens
§§ 143-154«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 17,
træder i kraft den 1. oktober 2007.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2-12, 23 og 24, kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger. Sundhedslovens
§ 271, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 3, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 25, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger.