L 84 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (Syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.).

Fremsat den 15. november 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af skatteforvaltningsloven
(syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.)

§ 1

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 1, 1. pkt., og to steder i stk. 3, 1. pkt ., ændres »Landsskatteretten« til: »skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.

2. I § 47, stk. 2 , ændres »Landsskatteretten« til: »Skatteankenævnet eller Landsskatteretten«.

3.§ 52, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skatterådet, skatteankenævnet eller Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud, jf. § 4, stk. 3, eller § 47.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for sager, hvori retten træffer beslutning om udmeldelse af syn og skøn den 1. januar 2007 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget går ud på at indføre adgang til syn og skøn i skattesager, der er under klagebehandling i et skatteankenævn. I tilknytning hertil foreslås det, at der indføres adgang til omkostningsgodtgørelse i disse sager. Efter de gældende regler må en borger eller virksomhed, der ønsker syn og skøn afholdt, vente til sagen er påklaget til Landsskatteretten.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er et led i den indgåede finanslovsaftale for 2007 mellem regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Det er mellem forligspartierne aftalt, at der skal ske en styrket retssikkerhed i skatteankenævnssager. Dette skal ske ved indførelse af syn og skøn under skatteankenævnsbehandlingen, således at det sikres, at en reel afgørelse træffes på et så tidligt tidspunkt i klageforløbet som muligt. Det kan bidrage til, at borgerne ikke af økonomiske grunde afskæres fra at anmode om syn og skøn. Parterne er derfor enige om, at der indføres adgang til at anvende syn og skøn ved skatteankenævnene, og at der gives adgang til at yde omkostningsgodtgørelse hertil.

3. Gældende ret

Efter gældende ret kan SKATs skatteansættelse m.v. af en person eller et dødsbo påklages til et skatteankenævn som første klageinstans. Skatteankenævnets afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, det vil sige, at Landsskatteretten er anden klageinstans i sådanne sager.

Efter gældende ret kan der udmeldes syn og skøn efter retsplejelovens § 343, såkaldt udenretligt syn og skøn, i en sag, der er under behandling ved Landsskatteretten. Hjemlen hertil findes i skatteforvaltningslovens § 47, der er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 30. Den oprindelige hjemmel er indført ved lov nr. 824 af 19. december 1989.

Der kan efter gældende ret ikke udmeldes syn og skøn i sager om vurdering af fast ejendom og i sager om efterprøvelse af passivposter ved arvingers succession i skattepligtige dødsboers skattemæssige stilling efter boafgiftslovens § 13 a. Baggrunden for disse undtagelser er, at der på anden vis er givet vished for en korrekt værdiansættelse i disse tilfælde, henholdsvis regler om besigtigelse og vurderingsforretninger vedrørende fast ejendom og de skifteretlige regler om værdiansættelse af aktiver i dødsboer i lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer.

Syn og skøn anvendes for tiden i ca. 160 landsskatteretssager årligt. Nærmere regler om fremgangsmåden findes i § 19 i Landsskatterettens forretningsorden (bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005).

Syn og skøn i skattesager gennemføres i overensstemmelse med de almindelige regler herom i retsplejeloven. SKAT optræder dog som modpart, også når den påklagede afgørelse er truffet af et skatteankenævn. Landsskatteretten er ikke retligt forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og skønsforretningen til grund for sin afgørelse i sagen.

Endvidere kan Skatterådet efter gældende ret bestemme, at der skal udmeldes syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der forelægges for rådet til afgørelse. Hjemlen herfor er indført ved skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3. Denne ordning har haft virkning fra den 1. november 2005. Ordningen afløser en tidligere ordning med mulighed for syn og skøn under Ligningsrådets behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. skattestyrelseslovens § 20 B, stk. 5.

Efter gældende ret antages det, at der ikke er hjemmel til, at der kan gennemføres udenretligt syn og skøn, mens sagen verserer for et skatteankenævn, eller under den oprindelige sagsbehandling ved SKAT i 1. instans.

Med hensyn til omkostningsgodtgørelse kan Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, skal godtgøres fuldt ud. Landsskatteretten kan træffe bestemmelse om fuld godtgørelse, når afholdelsen af syn og skøn har tilført eller skønnes at kunne tilføre sagen nye oplysninger, som ikke hensigtsmæssigt har kunnet eller kan indhentes på anden måde, jf. § 19, stk. 6, i forretningsorden for Landskatteretten, bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005.

Tilsvarende kan Skatterådet - efter samme kriterier - bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag, der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres fuldt ud.

I det omfang, der ikke træffes bestemmelse om fuld omkostningsgodtgørelse, kan udgifterne til syn og skøn godtgøres efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 og 2.

De omkostninger, der kan dækkes med 100 procent, er eksempelvis følgende:

€" Salær til syns- og skønsmand, herunder udgifter til rejse og øvrige udgifter. Syns- og skønsmandens salær fastsættes af retten.

€" Udgifter til sagkyndig bistand under syns- og skønssagen, herunder udgifter til advokatbistand til gennemgang af sagen, valg af brancheorganisation til at afgive erklæring som alternativ til syn og skøn eller valg af syns- og skønsmand, udarbejdelse af syns- og skønstema og tillægsspørgsmål, fremfindelse af materiale, deltagelse i møde under skønsforretningen, deltagelse i retsmøder mv.

Endvidere omfatter den fulde omkostningsgodtgørelse salærudgifter til advokat vedrørende kommentering af syns- og skønsrapporten i et indlæg til Landsskatteretten. Advokatsalær vedrørende en egentlig skriftlig procedure falder uden for ordningen med fuld omkostningsgodtgørelse.

4. Forslagets indhold

Det foreslås, at der indføres adgang til, at der kan udmeldes udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der verserer for et skatteankenævn, efter samme regler som de, der i dag gælder, når der udmeldes udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der verserer for Landsskatteretten. Det pågældende skatteankenævn skal i sådanne sager have de funktioner, som Landsskatteretten har i syns- og skønssager i dag.

Forslaget betyder, at syn og skøn gennemføres i overensstemmelse med de almindelige regler herom i retsplejeloven, og at SKAT har partsstatus. Skatteankenævnet er ikke retligt forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og skønsforretningen til grund for sin afgørelse i sagen.

Forslaget går endvidere ud på, at det - på samme måde som det er muligt ved Landsskatteretten og Skatterådet - bliver muligt for skatteankenævnet at træffe bestemmelse om, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en skatteankenævnssag, skal godtgøres fuldt ud.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til syn og skøn under skatteankenævnsbehandling vil medføre øgede statslige udgifter.

Lægges det til grund, at udvidelsen vil fordoble anvendelsen af syn og skøn fra de nuværende ca. 160 sager årligt til ca. 320 sager årligt, skønnes merudgifterne at andrage ca. 7 mio. kr årligt. I en overgangsperiode kan merudgiften blive større, da forslaget i et vist omfang vil fremrykke anvendelsen af syn og skøn i sagsforløbet.

Det bemærkes, at skønnet er meget usikkert.

En gennemførelse af de foreslåede regler om adgang til syn og skøn under skatteankenævnsbehandling og den heraf følgende forventning om, at syn og skøn vil blive anvendt i videre omfang end hidtil, skønnes at medføre en årlig merudgift på 3 årsværk.

Forslaget vil i en periode være et tema (aktuelt-tema) på SKATS hjemmeside www.skat.dk . Herunder vil der blive udarbejdet et elektronisk nyhedsbrev til borgere på hjemmesiden.

Der vil, hvis det skønnes nødvendigt, blive udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med, at Folketinget vedtager lovforslaget.

Der vil blive trykt en pjece om omkostningsgodtgørelse. Omkostningerne til den trykte pjece skønnes at ville udgøre 50.000 kr.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget indeholder beskedne administrative lettelser, men ingen administrative byrder. Forslagets administrative konsekvenser har ikke et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget bidrager til at styrke borgernes retssikkerhed derved, at de berørte sager lettere kan finde deres endelige og korrekte afgørelse ved skatteankenævnene, end tilfældet er i dag, hvor syn og skøn først kan foranstaltes, når sagen er påklaget til Landsskatteretten. Det retssikkerhedsmæssige aspekt understøttes af, at der kan ydes fuld omkostningsgodtgørelse i disse sager.

Forslaget skønnes derfor at have positive administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 30. juni 2006 som et led i et lovforslag med titlen »Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, ligningsloven og lov om statsgaranterede studielån (Omkostningsgodtgørelse i genoptagelsessager, syn og skøn, overspringsregel, Landsskatterettens og Skatteministeriets kompetence i visse sager, m.v.)«

Ud over ministeriet har følgende således haft lejlighed til at kommentere forslaget: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HTS-A, HTS-I, HK-Stat, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Skatterevisorforeningen og Økonomistyrelsen.

Dansk Handel og Service og HTS-I har udtalt sig i positive vendinger om forslaget om adgang til syn og skøn under skatteankenævnsbehandling. Blandt de øvrige hørte, som har afgivet høringssvar, har ingen fundet anledning til at kommentere særskilt på dette forslag.

11. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter gældende ret er der mulighed for at udmelde udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der er under behandling ved Landsskatteretten eller ved Skatterådet. Det antages derimod, at der ikke er mulighed for syn og skøn under skatteankenævnsbehandling.

Det foreslås, at der ved ændring af skatteforvaltningslovens § 47 indføres adgang til, at der kan udmeldes udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der verserer for et skatteankenævn, efter samme regler som de, der i dag gælder, når der udmeldes udenretligt syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i sager, der verserer for Landsskatteretten. Det pågældende skatteankenævn skal i sådanne sager have de samme funktioner som dem, Landsskatteretten i dag har i syns- og skønssager under landsskatteretsbehandling af en klage. Forretningsordenen for skatteankenævn skal således udvides med regler om fremgangsmåden ved udmeldelse af syn og skøn, der svarer til reglerne herom i Landsskatterettens forretningsorden.

SKAT skal have partsstatus. Det bemærkes herved, at det i sager for skatteankenævnene altid vil være SKAT, der har truffet den påklagede afgørelse.

Landsskatteretten er i dag ikke retligt forpligtet til at lægge udfaldet af syns- og skønsforretningen til grund for sin afgørelse i sagen. Det samme vil gælde for skatteankenævnene.

Til nr. 3

Efter gældende ret kan Landsskatteretten bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, skal godtgøres fuldt ud. Tilsvarende kan Skatterådet - efter samme kriterier - bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag, der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres fuldt ud.

Forslaget går ud på , at det - på samme måde som det er muligt ved Landsskatteretten og Skatterådet - bliver muligt for skatteankenævnet at træffe bestemmelse om, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en skatteankenævnssag, skal godtgøres fuldt ud, jf. den nye affattelse af stk. 3 i skatteforvaltningslovens § 52.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven får virkning for sager, hvori retten udmelder syn og skøn den 1. januar 2007 eller senere.

Bestemmelsen er affattet således, at ny forretningsorden for skatteankenævnene kan udstedes inden den 1. januar 2007.