L 133 Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love.

(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse).

Af: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 03-06-2008

Lovforslag som vedtaget

20072_l133_som_vedtaget (html)

L 133 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2008

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love 1)

(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse)

§ 1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).«

2. I § 30, stk. 1, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.

3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2 . Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de arter, som er nævnt i bilag 3 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.

Stk. 3. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre- og plantearter, som er nævnt i bilag 4 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 2 og 3.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.


4.§ 31, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

 »Stk. 2. Miljøministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, og som er naturligt hjemmehørende, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse.«

5.§ 50, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

6. I § 50 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

 »Stk. 3. Fredningsnævnet kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte ikke kan

1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, som er nævnt i bilag 3 til loven, eller

2) ødelægge de plantearter, som er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier.



Stk. 4. Selv om betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan fredningsnævnet, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, meddele dispensation. Dispensationen må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde og skal have til formål at

1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,

2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,

3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,

4) fremme forskning og undervisning,

5) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller

6) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.



Stk. 5. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.


7.§ 55 a ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.«

8. Efter § 56 indsættes før overskriften »Forkøbsret«:

»§ 56 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.«

9. I § 71 indsættes som stk. 4-6:

»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om meddelelse af påbud og forbud efter § 11, stk. 1.

Stk. 5. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) godkendelser kan gives efter § 8, stk. 5, nr. 7, § 15, stk. 4, nr. 7, og § 20,

2) klitfredning kan ophæves efter § 9, stk. 3,

3) tilladelser kan gives efter § 29, § 31, stk. 1, og § 32,

4) dispensationer kan gives efter § 3, stk. 1-3, og § 8, stk. 1, jf. § 65,

5) dispensationer kan gives fra regler udstedt efter § 51, stk. 1, eller fra regler, som fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1,

6) bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvis efter §§ 15-19, jf. § 69, stk. 1, og

7) afgørelser kan træffes efter regler udstedt efter § 8, stk. 6 og 7, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, jf. § 65.



Stk. 6. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkelig forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.«

10. I § 73, stk. 2, ændres »og § 15 om strandbeskyttelseslinjen« til: », § 15 om strandbeskyttelseslinjen og reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.«

11. Som bilag til loven indsættes bilag 3-5 , der affattes som bilag 1-3 til denne lov.

§ 2

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).«

2. I § 3, stk. 2, indsættes som nye numre:

»1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.

2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.

3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.«

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 4-6.


3. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.

Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 1 og 2.«

4.§ 33, stk. 1, affattes således:

»Miljøministeren opretter vildtreservater på landjorden, i ferske vande og på fiskeriterritoriet for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle.«

5.§ 37 affattes således:

»§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt. Hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer til reguleringen, kan regulering foretages for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna og

5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.



Stk. 2. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må regler efter stk. 1 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.

Stk. 3. Miljøministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.«

6.§ 46 affattes således:

»§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.

Stk. 2. Miljøministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8 og § 25 for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder,

6) tillade, på strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder,

7) fremme forskning og undervisning,

8) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle og de i bilag 1 til loven nævnte arter eller

9) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag 1 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.



Stk. 3. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må fravigelse efter stk. 2 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.

Stk. 4. Miljøministeren kan, af andre årsager end nævnt i stk. 2, i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra § 25.«

7. I § 52 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) dispensationer kan meddeles efter § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24-26, § 28 og § 30, stk. 1, jf. § 46,

2) oprettelse og nedlæggelse af vildtreservater kan finde sted efter § 33 og § 36 og

3) påbud efter § 38 kan meddeles.



Stk. 5. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkelig forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.«

8. I § 54, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt . , udgår »hæfte eller«.

9. Som bilag til loven indsættes bilag 1 og 2, der affattes som bilag 4 og 5 til denne lov.

§ 3

I lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006, foretages følgende ændring:

1.§ 36, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljøministeren udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet.

Stk. 2. Miljøministeren kan foretage ændringer i allerede udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3. Under en bilateral samrådsprocedure mellem Danmark og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med henblik på overvejelser om et områdes udpegning som interna­tio­nalt naturbeskyttelsesområde træffer miljøministeren passende foranstaltninger for at undgå forringelse af den prioriterede naturtype eller levestedet for den prioriterede art samt forstyrrelser af den prioriterede art, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for den prioriterede naturtype eller art. Ministeren kan herunder bestemme, at regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved deres administration af lovgivningen er forpligtet til at beskytte området. Foranstaltningerne gælder, indtil der er truffet beslutning om og eventuelt foretaget en udpegning af området.

Stk. 4. Miljøministeren træffer beslutning om foranstaltninger, der kan beskytte et område, som ikke er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, men hvor nye oplysninger om forekomsten af fugle indebærer, at området skal udpeges.

Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om beskyttelsen af de i stk. 4 nævnte områder.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.


§ 4

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar 2008, som ændret ved § 3 i lov nr. 172 af 12. marts 2008 og § 2 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemslandenes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), (EF-Tidende 1995 nr. L 157, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, (EF-Tidende 2002 nr. L 208, side 10-27), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 11).«

2.§ 26, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

3. I § 26, stk. 4, udgår », jf. stk. 3, 2. pkt.«

4. Efter § 45 c indsættes:

»§ 46. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser.«

5. Efter § 57 indsættes:

»§ 57 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 26, stk. 1, og § 54, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 30, stk. 1-3,

2) godkendelser kan meddeles efter regler udstedt i medfør af § 33, stk. 2 og 3, og

3) udarbejdelse af beredskabsplaner kan ske efter § 35.«



§ 5

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 4, udgår »EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområder og«.

2.§ 20, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.


3. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Miljøministeren træffer foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.


4. I § 26, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 3,« til: »§ 24, stk. 4,«.

5. I § 41 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 7, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, kan meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter § 5 a, jf. § 6.«

§ 6

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 11 g, stk. 4, og § 35 og dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, jf. § 19, kan meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter loven.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.


2. I § 17, stk. 3, og § 27, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5«.

§ 7

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. Efter § 62 indsættes:

»§ 62 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 8, stk. 1 og 2, og dispensationer efter § 52, stk. 2, meddeles.«

§ 8

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 46 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 6,

2) dispensationer kan meddeles efter lovens § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, og §§ 26-28 og

3) godkendelser kan meddeles efter § 11, stk. 3 og 4.«



§ 9

I lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, foretages følgende ændringer:

1. I § 73, stk. 1, ændres »§ 75, stk. 2,« til: »§ 75, stk. 3,«.

2. I § 75 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 10,

2) godkendelser kan meddeles efter § 11, § 12 og § 16 og

3) dispensationer kan meddeles efter § 9, stk. 3, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.«



Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.


§ 10

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 172 af 12. marts 2008 og § 1 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, foretages følgende ændring:

1. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 19, stk. 1 og 2, § 27, stk. 2, og § 28,

2) godkendelser kan meddeles efter § 33, stk. 1, §§ 38 og 39,

3) tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 19, stk. 5, og § 27, stk. 3, kan meddeles eller behandles,

4) etablering eller udvidelse af en miljøzone kan finde sted i medfør af § 14 a og

5) planlægning af bortskaffelsen af affaldet i kommunen kan ske i medfør af § 47, stk. 2.«



§ 11

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 70 indsættes i kapitel 12:

»§ 70 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser eller godkendelser kan meddeles efter §§ 17, 18, 21, 38, 47 og 48,

2) vandløbsregulativer kan udarbejdes efter §§ 12 og 14,

3) bestemmelser om vandløb kan fastsættes efter §§ 15 og 36,

4) vandløbsrestaurering kan vedtages efter §§ 37 og 37 a,

5) offentlige pumpeanlæg kan oprettes efter § 39 og

6) flodemål for opstemningsanlæg kan fastsættes efter § 49.«



§ 12

I lov om okker, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 14 a indsættes før overskriften »Straf«:

»§ 14 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelse efter §§ 2 og 3 kan meddeles.«

§ 13

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 172 af 12. marts 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser eller dispensationer kan meddeles efter §§ 18, 20, 21, 25-27 og 69, stk. 2,

2) påbud kan meddeles efter § 36,

3) indsatsplaner administreres efter § 13 og

4) regler om indretningen, placeringen og vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandanlæg udarbejdes efter § 56.«



§ 14

I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 49 a indsættes i kapitel 10:

»§ 49 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles dispensationer efter § 38, stk. 1 og 2.«

§ 15

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 27 indsættes:

»§ 28. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles godkendelser efter § 9.«

§ 16

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 17

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

 

 

Bilag 1

»Bilag 3

Liste over danske dyrearter (bortset fra pattedyr), der kan blive omfattet af bevaringsforanstaltninger efter § 30, stk. 2.
 
Dansk navn
Latinsk navn
  
KRYBDYR
 
Sumpskildpadder
Europæisk sumpskildpadde
Emys orbicularis
  
Firben
Markfirben
Lacerta agilis
  
Snoge
Glatsnog
Æskulapsnog
Coronella austriaca
Elaphe longissima
  
PADDER
 
Salamandre
 
Stor vandsalamander
Triturus cristatus
  
Skivetungede frøer
 
Klokkefrø
Bombina bombina
  
Løgfrøer
 
Løgfrø
Pelobates fuscus
  
Løvfrøer
 
Løvfrø
Hyla arborea
  
Ægte frøer
 
Spidssnudet frø
Springfrø
Rana arvalis
Rana dalmatina
  
Tudser
Strandtudse
Grønbroget tudse
Bufo calamita
Bufo viridis
  
FISK
 
Laksefisk
Snæbel
Coregonus oxyrhynchus
  
INSEKTER
 
Biller
Bred vandkalv
Lys skivevandkalv
Dytiscus latissimus
Graphoderus bilineatus
  
Torbister
Eremit
Osmoderma eremita
  
Sommerfugle
Sortplettet blåfugl
Maculinea arion
  
Guldsmede
Grøn mosaikguldsmed
Stor kærguldsmed
Grøn kølleguldsmed
Aeshna viridis
Leucorrhinia pectoralis
Ophiogomphus cecilia
  
BLØDDYR
 
Muslinger
Tykskallet malermusling
Unio crassus
«.


Bilag 2

»Bilag 4

Liste over danske dyre- og plantearter (bortset fra fisk, krebs og pattedyr), hvor der er behov for at sikre, at indsamling og udnyttelse er forenelig med hensynet til bevaringen af disse arter
 
Dansk navn
Latinsk navn
  
PADDER
 
Butsnudet frø
Rana temporaria
Grøn frø
Rana esculenta
Latterfrø
Rana ridibunda
  
IGLER, SNEGLE OG MUSLINGER
 
Lægeigle
Hirudo medicinalis
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Flodperlemusling
Margaritifera margaritifera
  
MOSSER OG LAVER
 
Rensdyrlav
Cladonia L. spp.
Hvidmos
Leucobryum glaucum
Sphagnum
Sphagnum L. spp.
  
PLANTER
 
Otteradet ulvefod
Lycopodium selago
Bjerg-ulvefod
Lycopodium alpinum
Cypres-ulvefod
Lycopodium tristachyum
Flad ulvefod
Lycopodium complanatum
Almindelig ulvefod
Lycopodium clavatum
Femradet ulvefod
Lycopodium annotinum
Liden ulvefod
Lycopodium inundatum
Guldblomme
Arnica montana
«.


Bilag 3

»Bilag 5

Liste over danske plantearter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3
 
PLANTER
 
Enkelt månerude
Botrychium simplex
Liden najade
Najas flexilis
Fruesko
Cypripedium calceolus
Mygblomst
Liparis loeselli
Vandranke
Luronium natans
Gul stenbræk
Saxifraga hirculus
Krybende sumpskærm
Helosciadium repens (Apium repens)
«.


Bilag 4

»Bilag 1

  
  
  
Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 1:
 
 
SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA
Alle arter, herunder
Vandflagermus
Myotis daubentoni
Damflagermus
Myotis dasycneme
Skægflagermus
Myotis mystacinus
Brandts Flagermus
Myotis brandtii
Frynseflagermus
Myotis nattereri
Bechsteins Flagermus
Myotis bechsteini
Skimmelflagermus
Vespertilio murinus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus
Brunflagermus
Nyctalus noctula
Bredøret Flagermus
Barbastella barbastellus
Langøret Flagermus
Plecotus auritus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Troldflagermus
Pipistrellus nathusii
Pipistrelflagermus
Pipistrellus pipistrellus
  
GNAVERE / RODENTIA
 
Hasselmus
Muscardinus avellanarius
Birkemus
Sicista betulina
  
ROVDYR / CARNIVORA
 
Odder
Lutra lutra
  
HVALER / CETACEA
 
Alle arter, herunder marsvin
Phocoena phocoena«.


Bilag 5

»Bilag 2

  
  
  
Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 2:
 
  
ROVDYR / CARNIVORA
 
Skovmår
Martes martes
  
SÆLER / PHOCIDAE
 
Gråsæl
Halichoerus gryphus
Spættet sæl
Phoca vitulina«.


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).