L 18 B Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

(Nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet m.v.).

Af: Folketinget
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 01-04-2008

Lovforslag som vedtaget

20072_l18b_som_vedtaget (html)

L 18 B (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. (Nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet m.v.).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. april 2008

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

(Nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet)

§ 1

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2. februar 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 294 af 27. april 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 1 og § 2, stk. 1, ændres »14« til: »13«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 3

Loven har virkning fra valget i 2009 til Europa-Parlamentet.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.