L 62 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed.

(Finansiering af støttet boligbyggeri med særligt dækkede obligationer).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Boligudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 03-04-2008

Lovforslag som vedtaget

20072_l62_som_vedtaget (html)

L 62 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. (Finansiering af støttet boligbyggeri med særligt dækkede obligationer).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. april 2008

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed

(Finansiering af støttet boligbyggeri med særligt dækkede obligationer)

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, lov nr. 1590 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, nr. 6, § 73, stk. 3, 3. pkt., to steder i § 91, stk. 4, 1. pkt.,§ 91,stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 100, stk. 3 og stk. 8, 2. pkt., ændres »realkreditlånet« til: »lånet«.

2. I § 20, stk. 1, nr. 8, § 27, stk. 6, 2. pkt., § 29, stk. 1, nr. 4, § 73, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 75 q, stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., § 91, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og to steder i stk. 3, 4. pkt., § 96 b, stk. 1, 1. pkt., § 96 c, stk. 2, § 98 b, stk. 3, § 100, stk. 2, 1. pkt., og to steder i stk. 2, 4. pkt., § 116, stk. 3, 2. pkt., § 118, stk. 1 og 2, og § 157, stk. 2 , 1. pkt., ændres »realkreditlån« til: »lån«.

3.§ 20, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I det omfang dispositionsfonden anvendes til ydelsesstøtte til lån, jf. § 118, stk. 3, 3. pkt., optaget til finansiering af en afdelings udgifter til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring, kan kommunalbestyrelsen yde garanti. Garantien beregnes efter § 127, 2.-4. pkt.«

4. I § 73, stk. 2, 3. pkt., ændres »Realkreditlånet« til: »Lånet«.

5.§ 91, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. Velfærdsministeren fastsætter efter forhandling med Landsbyggefonden nærmere regler om lån som nævnt i stk. 1. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år og skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.

Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne lån. Garantien beregnes efter § 127, 2.-4. pkt.«

6.§ 98, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for lån, jf. § 118, stk. 3, 3. pkt., med en maksimal løbetid på 30 år til ekstraordinære renoveringsarbejder. Garantien beregnes efter § 127, 2.-4. pkt.«

7. I § 98 a, stk. 4, 1. pkt., § 157, stk. 1, § 160 n, stk. 1, 1. pkt., § 179, stk. 1, 2. pkt., § 179, stk. 9, 2. pkt., og § 179 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »realkreditlån« til: »lån, jf. § 118, stk. 3, 3. pkt.,«.

8. I § 179, stk. 5, og § 179 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »realkreditlån.« til: »lån, jf. § 118, stk. 3, 3. pkt.«

9.§ 98 a, stk. 4, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen kan garantere for de optagne lån. Garantien beregnes efter § 127, 2.-4. pkt.«

10. I § 98 b, stk. 4, ændres »stk. 4, 3.-5. pkt.« til: »stk. 4, 3. og 4. pkt.«

11.§ 100, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for lån efter stk. 2. Garantien beregnes efter § 127, 2.-4. pkt.«

12. I § 112, 1. pkt., ændres »realkreditinstitutterne« til: »kreditinstitutterne«.

13.§ 118, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke lån der skal anvendes til finansieringen. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år. Lånene skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.«

14. I § 124, stk. 1, ændres »realkreditinstitutter« til: »kreditinstitutter efter § 16 a i lov om finansiel virksomhed«.

15.§ 127, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Det er en forudsætning for tilsagn om ydelsesstøtte, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet garanterer for lån efter § 118. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.«

16. Efter § 127 indsættes:

»§ 127 a. Staten yder supplerende garanti for lån i boliger, som er omfattet af tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, den tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- og boligbyggerilovgivning eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, som er meddelt inden den 7. april 2008, hvortil der ydes eller er ydet offentlig garanti i henhold til bestemmelserne herom i den nævnte lovgivning og som overgår til eller optages som lån baseret på særligt dækkede obliga­tioner eller særligt dækkede realkreditobli­ga­tio­ner. Den supplerende garanti omfatter den del af restgælden, som har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets overgang eller optagelse, og som ikke dækkes af anden offentlig garanti. Den del af restgælden, som ikke omfattes af en garanti, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.«

17.§ 129, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Låntagers betaling på lån, jf. §§ 118 og 119, beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen som 3,4 pct. p.a. af byggeriets anskaffelsessum.«

18. I § 129, stk. 2, ændres »realkreditlån eller lån som nævnt i § 119« til: »lån som nævnt i stk. 1«.

19. I § 130, stk. 2, 2. pkt., § 157, stk. 2, 2. pkt., og § 174, 1. pkt., ændres »realkreditinstitut« til: »kreditinstitut«.

20.§ 157, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan garantere for lån efter stk. 1 og 2. For friplejeboliger, jf. § 151, stk. 1, nr. 8, og for byggeri omdannet til friplejeboliger, jf. § 151, stk. 1, nr. 9, kan staten påtage sig den garanti, som er nævnt i 1. pkt. Garantien beregnes efter § 127, 2.-4. pkt.

Stk. 4. Velfærdsministeren fastsætter efter forhandling med fonden nærmere regler om lån som nævnt i stk. 2. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år og skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.«

21.§ 160 e, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2.-4. pkt.«

22. I § 160 n, stk. 1, 3. pkt., ændres »65 pct.« til: »60 pct.«

23.§ 162 affattes således:

 »§ 162. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån, jf. § 118, stk. 3, 3. pkt., til tilvejebringelse af lokaler til brug for sociale tilbud efter § 161. Garantien beregnes efter § 127, 2.-4. pkt.«

§ 2

I lov nr. 90 af 31. januar 2007 om friplejeboliger, som ændret ved § 2 i lov nr. 547 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 45,1. pkt., § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 84, stk. 8, ændres »realkreditlån« til: »lån«.

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De lån, som er nævnt i stk. 1, skal være baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.«

3. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »realkreditlånet« til: »lånet«.

4. I § 13, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 2 og 3« til: »§ 12, stk. 2 og 4«.

5. I § 20 ændres i 1. pkt. »realkreditlån« til: »lån«, »65 pct.« ændres til: »60 pct.«, og 2. pkt. ophæves.

6. Efter § 24 indsættes før overskriften:

»§ 24 a. Har staten ydet supplerende garanti efter § 127 a i lov om almene boliger m.v., opretholdes garantien på uændrede vilkår ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, nr. 3-5.

Stk. 2. Staten yder supplerende garanti for lån i friplejeboliger, som er omdannet efter § 11, stk. 2, nr. 3-5, hvortil der ydes garanti efter §§ 21-24, og som overgår til lån baseret på særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Den supplerende garanti omfatter den del af restgælden, som har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets overgang eller optagelse, og som ikke dækkes af anden offentlig garanti. Den del af restgælden, som ikke omfattes af en garanti, har panteret forud for den garanterede del af gælden.«

7. I § 27, nr. 8, ændres »realkreditbelåning« til: »belåning«.

8. I § 43 ændres »§ 12, stk. 3« til: »§ 12, stk. 4«.

9. I § 47, stk. 1, ændres »realkreditlånenes« til: »lånenes«.

10. I § 47, stk. 2, ændres »realkreditlån« til: »lån til finansiering af anskaffelsessummen«, og »realkreditlånene« ændres til: »sådanne lån«.

11. I § 63, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »realkreditlån« til: »lån som nævnt i § 12, stk. 1,«.

12. I § 74, stk. 5, § 76, stk. 6, § 77, stk. 4, § 79, stk. 4, § 81, stk. 3, § 82, stk. 3, og § 93, stk. 5, ændres »Realkreditinstituttet« til: »Kreditinstituttet«.

13. I § 76, stk. 5, og § 77, stk. 3, ændres »den statslige garantiforpligtelse efter § 21, stk. 1 eller 2,« til: »de statslige garantiforpligtelser efter § 21, stk. 1 eller 2, og § 24 a«.

14. I § 79, stk. 3, ændres »den statslige garantiforpligtelse efter § 22, stk. 1 eller 2,« til: »de statslige garantiforpligtelser efter § 22, stk. 1 eller 2, og § 24 a«.

15. I § 81, stk. 2, ændres »den statslige garantiforpligtelse efter § 23, stk. 1, 2 eller 3,« til: »de statslige garantiforpligtelser efter § 23, stk. 1, 2 eller 3, og § 24 a«.

16. I § 82, stk. 2, ændres »den statslige garantiforpligtelse efter § 24« til: »de statslige garantiforpligtelser efter §§ 24 og 24 a«.

17. I § 84, stk. 8, ændres »realkreditinstituttet« til: »kreditinstituttet«.

§ 3

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1412 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer:

1.§ 10, stk. 4, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.


2.§ 15 ophæves.

3. I § 17, stk. 1, ændres »§§ 4 og 15« til: »§ 4«.

§ 4

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 345 indsættes:

»§ 345 a. Økonomi- og erhvervsministeren godkender satser for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning m.v. for lån, der finansieres med realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og hvortil der ydes statsstøtte, bortset fra lån inden for jordbrugsområdet.«

§ 5

Loven træder i kraft den 7. april 2008.

§ 6

Stk. 1. Lovens §§ 1 og 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne.

Stk. 3. Lovens § 4 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.