B 171 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats
på skole-, dagtilbuds- og boligområdet.
Fremsat den 3. april 2009 af
Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René
Skau Björnsson (S), Pernille Vigsø Bagge (SF),
-zlem Sara Cekic (SF) og Meta Fuglsang (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en forstærket social- og
integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbuds- og
boligområdet
Folketinget pålægger regeringen inden den 1.
november 2009 at fremsætte de nødvendige forslag, der
kan opfylde følgende målsætninger:
1. Bedre spredning
af almene boliger: Flere kommuner skal i fremtiden påtage sig
det nødvendige boligsociale ansvar og herunder sikre, at der
sker en større spredning af almene boliger, så
kommuner med en høj befolkningstæthed og en lille
andel af almene boliger forpligtes til at sørge for, at en
vis andel af tilvæksten af nye boliger skal være almene
boliger.
2. En mere blandet
elevsammensætning i alle skoler: Elevsammensætningen i
landets skoler skal afspejle det omkringliggende samfund. Herunder
skal fri- og privatskoler, der i dag har et meget lille eller
ikkeeksisterende optag af børn med svag hjemmebaggrund,
herunder elever med dårlige danskkundskaber, i fremtiden
pålægges at bidrage til både den sociale og den
integrationsmæssige opgave.
3. Udsatte
børn skal være tilknyttet dagpleje, vuggestue og
børnehave i lige så høj grad som den
øvrige børnegruppe.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker at fremme integration og
bekæmpe den stigende ulighed. Der er et akut behov for at
sætte ind over for den fortsatte ghettoisering af det danske
samfund. Regeringens eget udvalg, Programbestyrelsen, har i
november måned 2008 fremlagt en rapport
1), hvor problemet med den stigende
ghettoisering og segregering belyses. I de udsatte
boligområder er andelen af beboere uden tilknytning til
arbejdsmarkedet 41 pct. mod kun 14 pct. i den samlede boligmasse.
Andelen af indvandrere og efterkommere er høj, idet den er
53 pct. i de udsatte boligområder mod kun 6 pct. i hele
boligmassen. Samtidig bor der en høj andel af børn
under 18 år i de udsatte boligområder, nemlig 33 pct.
mod kun 22 pct. i den samlede boligmasse.
Programbestyrelsen påpeger meget klart, at den hidtidige
indsats ikke har løst de omfattende fattigdoms- og
integrationsproblemer i de udsatte boligområder. Hvis der
ikke bliver taget radikale skridt, advarer udvalget om, at den
negative sociale arv bliver videreført, og at der udvikles
parallelsamfund, der truer sammenhængskraften og desuden
udgør en betydelig økonomisk belastning - frem for
gevinst - for velfærdssamfundet.
Problemerne består bl.a. i, at en række familier
bosiddende i de udsatte boligområder er ressourcesvage. Det
er familier, der lever med massive sociale problemer, og det er i
grundlæggende modstrid med ønsket om et
sammenhængende samfund med lige muligheder for alle
børn og unge, hvis den nuværende udvikling får
lov til at fortsætte.
Gennem de senere år er der kommet nye sociale problemer
til, og en række problemer er ikke blevet løst. Alt
for mange børn udsættes for omsorgssvigt, alt for
mange unge får ikke den nødvendige uddannelse, og alt
for mange unge lever et liv med kriminalitet.
Mange steder pågår der et kæmpemæssigt
socialt arbejde. Den almene sektor har været drivkraft i
renovering af store boligområder, SSP-samarbejdet skaber
mange steder den nødvendige tryghed, skolelærere,
pædagoger, sundhedsplejersker og ejendomsfunktionærer
er hverdagens helte, der skaber solstrålehistorier og
muligheder for børn på trods af svære
opvækstbetingelser. Der sker meget godt. Og der sker
desværre også meget dårligt: Regeringen har
sammen med Dansk Folkeparti trukket penge ud af den boligsociale
indsats, der er indført en række fattigdomsydelser, og
det opsving, der nu er erstattet af økonomisk nedtur, er
ikke blevet brugt til at sikre alle en plads på
arbejdsmarkedet.
Derfor skal der sadles om i både social- og
integrationspolitikken.
Børneforløbsundersøgelsen fra
Socialforskningsinstituttet viser, at i alt 72 pct. af familierne
med anden etnisk baggrund kan karakteriseres som enten helt eller
delvis ressourcesvage. Blandt danske familier er andelen 20 pct.
Familier med anden etnisk baggrund har især svage ressourcer
med hensyn til økonomi, uddannelse og tilknytning til
arbejdsmarkedet. Tærskler for anbringelse viser desuden, at
sagsbehandlere diskriminerer etniske børn og ofte
først er parate til at anbringe etniske børn uden for
hjemmet, når der er tale om ekstreme situationer.
Det skal holdes op imod, at AErådet i en analyse fra den
23. februar 2009 om den sociale arv har kunnet dokumentere, at hvis
der blot er én risikofaktor til stede i barndommen hos
indvandrere og efterkommere, så falder deres chance for at
få en ungdomsuddannelse til samme niveau som for børn
af dansk herkomst, der er belastet af 3-4 risikofaktorer.
Børn af indvandrere og efterkommere er med andre ord langt
mere sårbare over for risikofaktorer.
Problemer som disse forstærkes af, at det boligsociale
ansvar er ulige fordelt mellem kommunerne. Især inden for
byregionerne ser man både kommuner med en lille andel af
almene boliger og kommuner med en stor andel inden for samme
region. En rapport fra Programbestyrelsen peger på, at den
boligsociale opgave skal fordeles bedre mellem kommunerne.
2)Hvis der bygges nye
almeneboliger i de kommuner, hvor der i dag er få
boliger, vil det over en årrække kunne medvirke til at
mindske den stigende sociale ulighed og sikre en mere blandet
beboersammensætning i udviklingen af fremtidige
boligområder.
Med forslaget ønsker forslagsstillerne at
præcisere, at det er hele
samfundets ansvar at løse sociale problemer og bidrage til
en bedre integration. Forslaget har derfor til sigte, at regeringen
forpligtes til at iværksætte initiativer, der kan
opfylde målsætningerne om:
1. Bedre spredning
af almene boliger. Planloven skal ændres, så kommuner
med høj befolkningstæthed og en lille andel almene
boliger forpligtes til at sørge for, at en vis andel af
tilvæksten af nye boliger skal være almene boliger med
et boligsocialt sigte. Kommunernes forpligtelser kan eksempelvis
fastsættes efter forhandlinger med kommunerne i et
landsplansdirektiv med bindende virkninger for kommunernes kommune-
og lokalplanlægning. Det vil bl.a. betyde, at man i kommuner
med få almene boliger ikke kan udvikle nye havneområder
kun med luksusboliger, idet en vis andel af de nye boliger skal
være almene boliger.
2. En mere blandet
elevsammensætning i alle skoler. Skolen er et centralt
redskab til at forebygge integrationsproblemer og levere ægte
muligheder for at bryde den negative sociale arv. Den fælles
folkeskole skal give alle børn et solidt fagligt og socialt
fundament til at tage en ungdomsuddannelse. Derfor skal kommunerne
have bedre muligheder for at sikre en blandet
elevsammensætning. Kommunerne skal desuden have
værktøjer til at sikre, at privat- og friskoler
påtager sig såvel et socialt ansvar som et
integrationsansvar for børn med dårlige
danskkundskaber.
3. At udsatte
børn skal være tilknyttet dagpleje, vuggestue og
børnehave i lige så høj grad som den
øvrige børnegruppe. Der igangsættes en
forstærket opsøgende indsats blandt udsatte familier,
hvis børn i dag ikke er indskrevet i dagtilbud, hvor
årsagen til den manglende tilknytning undersøges og
initiativer igangsættes for at få børnene i
dagtilbud. Pædagogerne skal være opmærksomme
på, hvor meget familierne reelt benytter sig af deres
fripladser i daginstitutionerne, så der kan igangsættes
en social indsats for at få familierne til at benytte
fripladsen alle ugens 5 dage, hvis de ikke gør det. I
tilfælde af, at der er fysiske eller psykiske årsager
til, at forældrene ikke benytter dagtilbuddet, skal
forældrene hjælpes til at overkomme eventuelle
barrierer. Kommunerne skal etablere flere familiepladser til
udsatte børn, hvor en af forældrene indskrives i
institutionen sammen med barnet for at gøre forældrene
trygge ved institutionen, så pædagogerne via dialog kan
få de udsatte børn indskrevet. Hvis barnets normale
udvikling vurderes at være i fare, kan kommunen, medmindre
særlige forhold taler imod det, beslutte, at et barn skal
indskrives i dagtilbud med mulighed for særlig social- og
specialpædagogisk bistand. Lovgivningen giver allerede i dag
mulighed for alle disse tiltag, men de anvendes ikke i
tilstrækkeligt omfang. Det bør derfor være en
målsætning, at lovens muligheder i større omfang
anvendes på baggrund af en socialfaglig vurdering. Beslutning
om, at barnet skal søge daginstitution, skal ske under de
sædvanlige regler for mulighed for friplads m.v. En manglende
overholdelse af sådan en beslutning skal kunne medføre
et øget helhedsorienteret tilsyn med hele familien, herunder
særlig en løbende socialfaglig observation af barnets
fortsatte udvikling, for at vurdere nødvendigheden af mere
vidtrækkende foranstaltninger af hensyn til barnets
bedste.
Forslaget dækker en afgrænset del af det akutte
behov for at sikre en bedre integration og for effektivt at
imødekomme stigende sociale problemer. Forslaget vil senere
blive fulgt op af andre nødvendige initiativer.
Skriftlig fremsættelse
Mette Frederiksen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
forstærket social- og integrationsmæssig indsats
på skole-, dagtilbuds- og boligområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 171).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter
1) Kilde: Programbestyrelsens
strategi mod ghettoisering: Strategi 2005-08.
2) Kilde: Programbestyrelsen
2006: Kommunernes indsatser i udsatte boligområder.