L 118 Forslag til lov om ændring af lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om detailsalg fra butikker m.v.

(Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-01-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 26-02-2009
Betænkning afgivet 21-04-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-04-2009
3. behandlet, vedtaget 07-05-2009
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at revidere næringsbrevsordningen.
Reglerne om næringsbrev forenkles ved at sammenlægge de tre eksisterende næringsbreve - næringsbrev til fødevarebutik, næringsbrev til fødevareengrosvirksomhed og næringsbrev som restauratør - til ét næringsbrev. Virksomhederne har herefter én samlet indgang til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i alle spørgsmål om registrering og administration af næringsbrevet og kan fremover nøjes med ét næringsbrev pr. forretningssted, selv om der fra stedet drives flere forskellige typer fødevarevirksomhed. Myndighedernes mulighed for at føre risikobaseret kontrol forbedres bl.a. gennem bedre mulighed for udveksling af oplysninger mellem de tilsynsførende myndigheder og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Loven forventes at have en positiv effekt for erhvervslivet.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.