• 0

L 41 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

(Ny, valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 30-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l41_som_fremsat (html)

Fremsat den 30. oktober 2008 af skatteminister (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven

(Ny valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.)

§ 1

I lov nr. 1535 af 19. december 2007 om pen­sionsafkastbeskatning (pensionsafkastbeskatningsloven), som ændret ved lov nr. 221 af 8. april 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) Pensionsordninger i danske forsikringsselskaber m.v., der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.«

2. § 4, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) Depotet tillægges skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt.«

3. § 4, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»3) Depotet tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ risikobonus eller eventuelt negativt risikoresultat.«

4. § 4, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) Depotet tillægges betaling af omkostningspræmie forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ omkostningsbonus eller eventuelt negativt omkostningsresultat og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne.«

5. I § 4 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk. 7. Årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, som ikke er en del af de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2 eller 3, eller en del af de pensionsberettigedes depoter, jf. stk. 2 eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., medregnes ikke til det skattepligtige afkast efter stk. 1-6.

Stk. 8. Danske pensionsinstitutter, der ved overgang til beskatning efter denne lov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan ved overgangen opdele midlerne i ufordelte bonusreserver således:

1) Opsparet omkostningsoverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver gange forholdet mellem på den ene side det gennemsnitlige årlige omkostningsresultat for 2004 til og med 2008 og på den anden side summen af de gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for 2004 til og med 2008.

2) Opsparet risikooverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver gange forholdet mellem på den ene side det gennemsnitlige årlige risikoresultat for 2004 til og med 2008 og på den anden side summen af de gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for 2004 til og med 2008.

3) Opsparet renteoverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver fratrukket opsparet omkostningsoverskud og risikooverskud.



Stk. 9. Udenlandske pensionsinstitutter, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, efter stk. 1-6, og som på tidspunktet for valget ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan opdele midlerne i ufordelte bonusreserver på den i stk. 8, nr. 1-3, angivne måde. Fordelingen skal dog ske på grundlag af resultaterne de seneste 5 år forud for tidspunktet for valget.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 10.


6. Efter § 4 indsættes:

 »§ 4 a. Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde med ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, kan vælge at opgøre det skattepligtige afkast efter stk. 2-10 i stedet for at opgøre det skattepligtige afkast efter § 4. Valget er bindende og træffes ved overgang til beskatning efter denne lov.

Stk. 2. Det skattepligtige afkast opgøres som summen af:

1) Rente i henhold til forsikringsaftalen og rentebonus, der tilskrives depotet. Forsikringens depot opgøres som indbetalte forsikringspræmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden og med fradrag af forsikringsudbetalinger.

2) Andre beløb, der tilskrives depotet, og som hidrører fra investeringsafkast.

3) Rentebonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men som på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen.

4) Tilskrivning til særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen eller pensionskasseordningen, der stammer fra investeringsafkast.

5) Udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt., der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets m.v. investeringsafkast direkte til den berettigede.

6) Skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt.



Stk. 3. Hvis den skattepligtige i forbindelse med tilbagekøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver, der er opbygget af rentebonus, svarende til, at denne del var blevet frigivet under forsikringens løbetid, medregnes til det skattepligtige afkast årligt et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen.

Stk. 4. Pensionsinstituttet skal opdele bestanden af forsikringer i én eller flere grupper.

Stk. 5. Hvis årets omkostningsresultat på 2. orden for gruppen, jf. stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast. Årets omkostningsresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen. Årets omkostningspræmier på 2. orden er de omkostningspræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales fratrukket årets omkostningsbonus. Et positivt omkostningsresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative omkostningsresultat, hvis det positive omkostningsresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt omkostningsresultat i et mellemliggende år. Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat beregnes som årets negative omkostningsresultat ganget med forholdet mellem personens omkostningspræmier på 2. orden eller omkostningsbidrag og lignende for året og gruppens samlede omkostningspræmier på 2. orden og omkostningsbidrag og lignende for året.

Stk. 6. Hvis årets risikoresultat på 2. orden for gruppen, jf. stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast. Årets risikoresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen. Årets risikopræmier på 2. orden er de risikopræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales fratrukket årets risikobonus. Et positivt risikoresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative risikoresultat, hvis det positive risikoresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt risikoresultat i et mellemliggende år. Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative risikoresultat beregnes som årets negative risikoresultat ganget med forholdet mellem summen af personens numeriske risikopræmie ved død og numeriske risikopræmie ved erhvervsevnetab på 2. orden for året og summen af gruppens numeriske risikopræmier ved henholdsvis død og erhvervsevnetab på 2. orden for året.

Stk. 7. Pensionsinstituttet skal for hver enkelt gruppe, jf. stk. 4, lave en opgørelse over rente-, risiko- og omkostningsresultatet. Renteresultatet opgøres som den del af årets investeringsafkast, der tilfalder gruppen, fratrukket gruppens renter i henhold til forsikringsaftalen. Risikoresultat opgøres som årets 2. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen. Omkostningsresultatet opgøres som årets 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen. Pensionsinstituttet skal føre regnskab over tilskrivning af årets overskud på rente-, risiko- og omkostningsresultatet for hver enkelt gruppe og den enkelte forsikring.

Stk. 8. Danske pensionsinstitutter, der ved overgang til beskatning efter denne lov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan ved overgangen opdele midlerne i ufordelte bonusreserver i overensstemmelse med § 4, stk. 8, nr. 1-3.

Stk. 9. Udenlandske pensionsinstitutter, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, efter stk. 1-7, og som på tidspunktet for valget ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan opdele midlerne i ufordelte bonusreserver i overensstemmelse med § 4, stk. 9.

Stk. 10. Årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, som ikke er en del af de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2 eller 3, eller en del af de pensionsberettigedes depoter, jf. stk. 2, nr. 1, 2. pkt., eller § 4, stk. 2, medregnes ikke til det skattepligtige afkast efter stk. 1-7.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav.«

7. I § 6 indsættes som stk. 3-8:

»Stk. 3. Pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, og forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 2 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem pensionshensættelserne til de pågældende pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af kapitalnedsættelser i indkomståret.

Stk. 4. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 3 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er de forsikringer og pensionskasseordninger, som er nævnt i stk. 3, 1. pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 3 med disse forsikringstageres og pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 5. Pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af kapitalnedsættelser i indkomståret. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. De hensættelser og passiver, der er nævnt i stk. 3-5, opgøres ved udgangen af hvert indkomstår. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 7. Pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte bonusreserver for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som fortsat er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter § 6 nedsættes med en procentdel, der svarer til forholdet mellem de hensættelser, der er nævnt i 1. pkt., og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af kapitalnedsættelser i indkomståret. De hensættelser og passiver, der er nævnt i 1. pkt., opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke var tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelsen, der er fritaget efter 1. pkt., på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 8. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 3-5 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 7. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«

8. I § 7, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 4«: »eller § 4 a«.

9. I § 8, stk. 2, indsættes efter »§ 4, stk. 5«: », eller § 4 a, stk. 3«.

10. I § 8, stk. 3, indsættes efter »§ 4«: »eller § 4 a«.

11. I § 8, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Beskatningsgrundlaget efter 1. pkt. tillægges årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler, jf. stk. 2 eller 3, eller en del af de forsikredes depoter, jf. § 4, stk. 2, eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., og som ikke overføres til de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2 eller 3.«

12. § 8, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber m.v. som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, skal i beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 se bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, i det omfang ændringen er indtruffet efter overgangen til beskatning efter denne lov. Ufordelte midler, der er overført til beskatning efter §§ 4 eller 4 a, nedbringer dog altid beskatningsgrundlaget efter stk. 4.«

13. § 9, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, fradrages, jf. dog 2. pkt. For forsikringer uden ret til rentebonus fradrages i beskatningsgrundlaget efter §§ 4 eller 4 a de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af forsikringen.«

14. I § 10, stk. 2, ændres to steder »kollektivt bonuspotentiale« til: »ufordelte bonusreserver«.

15. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1,«: »eller § 4 a, stk. 1,«.

16. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1-6,«: »eller § 4 a, stk. 1-10,«.

17. I § 10, stk. 2, 6. pkt., ændres »ikke er tarifmæssigt opbygget« til: »ikke var tarifmæssigt opbygget«.

18. I § 15, stk. 6, udgår »lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller«.

19. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 15, stk. 3«.

20. § 17, stk. 3, nr. 2, litra a, affattes således:

»a) egenkapitalen med tillæg af summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2009, der stammer fra overskud på renteelementerne, og som beskattes ved tilskrivning til depotet efter §§ 4 eller 4 a, nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og«

21. § 17, stk. 3, nr. 2, litra b, affattes således:

»b) egenkapitalen med tillæg af summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret, der stammer fra overskud på renteelementerne, og som beskattes ved tilskrivning til depotet efter §§ 4 eller 4 a, nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).«

22. § 17, stk. 4, nr. 2, litra a, affattes således:

»a) summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2009, der stammer fra overskud på renteelementerne, og som beskattes ved tilskrivning til depotet efter §§ 4 eller 4 a, nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og«

23. § 17, stk. 4, nr. 2, litra b, affattes således:

»b) summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret, der stammer fra overskud på renteelementerne, og som beskattes ved tilskrivning til depotet efter §§ 4 eller 4 a, nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).«

24. I § 21, stk. 1, ændres »den 31. marts« til: »den 31. maj«.

25. § 21, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Det påhviler det forsikringsselskab m.v., med hvilket pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået, at opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, eller § 4 a, stk. 1-10. For forsikringer med ret til rentebonus skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten inden tilførsel af midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. For forsikringer uden ret til rentebonus skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten med tillæg af renter efter stk. 1 på det depot, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Forsikringsselskabet m.v. skal indbetale skatten, selv om der ikke måtte være likvide midler på den pensionsberettigedes depot. Den pensionsberettigede skal forrente det beløb, som forsikringsselskabet m.v. måtte have udlagt for den pensionsberettigede, med den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 2. pkt., fra 15 dage efter det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet m.v. har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på udlægget. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst. Skatten opgøres for hver ordning. Forsikringsselskabet m.v. skal årligt underrette den skattepligtige om det beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår efter regler, der fastsættes af skatteministeren.«

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, og senest ved § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt.«

2. I § 8, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og i § 10, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed« til: »der har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt«.

3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og i § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens tilladelse i en anden institution inden for EU/EØS« til: »der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt.

a) at blive beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark ville kunne have beskattet udbetalingen, hvis forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet, og«.



4. § 15 C, stk. 1, nr. 3, litra a og b, ophæves, og i stedet indsættes:

Litra c bliver herefter litra b.


5. I § 15 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »i lande inden for EU/EØS« til: »i et andet land inden for EU/EØS«.

6. I § 15 D, stk. 4, 4. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.

7. I § 15 D, stk. 5, indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, § 2, stk. 2, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Perioden på 60 måneder regnes fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver omfattet af bestemmelserne nævnt i 1. pkt.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

8. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.

9. I § 18 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Der kan ikke foretages fradrag for indbetalinger, der sker ved overførsel fra en pensionsordning, der falder uden for kapitel 1, hvis der har været godkendt fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningen i et andet land, og overførslen ikke har skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for den pågældende person i dette land.«

10. I § 20 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskatteskattelovens § 1 eller hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, over for skattemyndighederne i et andet land inden for EU/EØS afgivet en erklæring, der svarer til erklæringen nævnt i § 15 C, stk. 1, nr. 3, litra a, finder ved beskatning efter stk. 1 ligningslovens § 33, stk. 1, tilsvarende anvendelse på indkomstskat betalt til denne stat i medfør af erklæringen.«

11. I § 21 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Hvis der inden anmodningen om tilbagebetaling er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen.«

12. I § 21 A, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1-3. pkt.«

13. I § 21 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«


14. I § 26 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Vedrører udbetalingen kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier.«

15. § 32, stk. 1, affattes således:

»Der skal ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til ejerens indbetalinger på ordningen, hvis ejeren kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne.«

16. I § 32, stk. 3, udgår », 2. pkt.,«

17. I § 41, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægspension,«: »eller«.

18. I § 41, stk. 1, nr. 9, ændres »§§ 233-235, eller« til: »§§ 233-235.«

19. § 41, stk. 1, nr. 10, ophæves.

20. § 41, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indbetalingen i forbindelse med overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1, jf. § 15 C, er skattebegunstiget i udlandet. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved overførsel til en ordning omfattet af § 15 D.«

21. I § 53 A, stk. 1, nr. 7, udgår »og«.

22. I § 53 A, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

 

»8) pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og«.



Nr. 8 bliver herefter nr. 9.

23. I § 53 A, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:

»Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med indkomståret 2010. For pensionsberettigede med pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber m.v. har § 1 dog virkning fra og med indkomståret 2009.

Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. januar 2008 eller senere.

Stk. 4. § 2, nr. 7, har virkning for personer, der bliver begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, § 2, stk. 2, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, den 1. januar 2008 eller senere.

Stk. 5. § 2, nr. 20, har virkning for overførsler til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 D, der sker den 30. oktober 2008 eller senere.

Stk. 6. § 2, nr. 21 og 22, har virkning for pensionsordninger, der oprettes eller erhverves fra og med den 1. januar 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.
Indledning
 
2.
Lovforslagets formål og baggrund
 
2.1.
Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven
 
2.2.
Ændringer i pensionsbeskatningsloven
 
3.
Lovforslagets enkelte elementer
 
3.1.
Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven
 
3.1.1.
Ny valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter
 
3.1.1.1.
Gældende regler
 
3.1.1.2.
Lovforslaget
 
3.1.2.
Videreførelse af pensionsafkastskattepligt for pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter
 
3.1.2.1.
Gældende regler
 
3.1.2.2.
Lovforslaget
 
3.1.3.
Videreførelse af nedsættelser af beskatningsgrundlaget for afviklingskasser
 
3.1.3.1.
Gældende regler
 
3.1.3.2.
Lovforslaget
 
3.1.4.
Fradrag for formueforvaltningsomkostninger på individniveau for markedsrenteprodukter
 
3.1.4.1.
Gældende regler
 
3.1.4.2.
Lovforslaget
 
3.1.5.
Teknisk ændring af opgørelsen af overgangsfradrag for ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde
 
3.1.5.1.
Gældende regler
 
3.1.5.2.
Lovforslaget
 
3.1.6.
Ændret tidspunkt for indeholdelse af pensionsafkastskat af markedsrenteprodukter
 
3.1.6.1.
Gældende regler
 
3.1.6.2.
Lovforslaget
 
3.1.7.
Korrektioner af den gældende bestemmelse om opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter
 
3.1.7.1.
Gældende regler
 
3.1.7.2.
Lovforslaget
 
3.1.8.
Investeringsafkast på aktiver, der dækker tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler eller en del af depotet, beskattes ikke på individniveau, men i stedet på institutniveau
 
3.1.8.1.
Gældende regler
 
3.1.8.2.
Lovforslaget
 
3.1.9.
Korrektion af bestemmelse om udbetaling af negativ skat til danske pensionsinstitutter
 
3.1.9.1.
Gældende regler
 
3.1.9.2.
Lovforslaget
 
3.1.10.
Udskydelse af tidspunkt for indeholdelse og indbetaling af skat for pensionsinstitutter fra den 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret
 
3.1.10.1.
Gældende regler
 
3.1.10.2.
Lovforslaget
 
3.2.
Ændringer i pensionsbeskatningsloven
 
3.2.1.
Pensionsordninger, som vandrende arbejdstagere kan få godkendt, skal være oprettet i udlandet
 
3.2.1.1.
Gældende regler
 
3.2.1.2.
Lovforslaget
 
3.2.2.
Begrænset skattepligtige vandrende arbejdstageres bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger
 
3.2.2.1.
Gældende regler
 
3.2.2.2.
Lovforslaget
 
3.2.3.
Beskatning til Danmark, når personen har været begrænset skattepligtig m.v.
 
3.2.3.1.
Gældende regler
 
3.2.3.2.
Lovforslaget
 
3.2.4.
Fravalg af beskatning af pengeinstitutordninger efter de almindelige regler
 
3.2.4.1.
Gældende regler
 
3.2.4.2
Lovforslaget
 
3.2.5.
Præcisering af, hvor udenlandske pensionsordninger skal oprettes
 
3.2.5.1.
Gældende regler
 
3.2.5.2.
Lovforslaget
 
3.2.6.
Tilbagesøgning af afgift ved tilbagebetaling af visse ikke-fradragsberettigede kapitalpensionsindbetalinger
 
3.2.6.1.
Gældende regler
 
3.2.6.2.
Lovforslaget
 
3.2.7.
Anvendelse af LIFO-princippet ved udbetaling af kapitalpension ved pensionsbegivenhedens indtræden
 
3.2.7.1.
Gældende regler
 
3.2.7.2.
Lovforslaget
 
3.2.8.
Justering af reglerne om, at der ikke skal betales afgift af ordningen, fordi der ikke har været fradrag for indbetalingen
 
3.2.8.1.
Gældende regler
 
3.2.8.2.
Lovforslaget
 
3.2.9.
Lempelsesregel for udenlandske pensionsopspareres pensionsordninger oprettet i Danmark
 
3.2.9.1.
Gældende regler
 
3.2.9.2.
Lovforslaget
 
3.2.10.
Overførsel til vandrende arbejdstageres udenlandske pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D
 
3.2.10.1.
Gældende regler
 
3.2.10.2.
Lovforslaget
 
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
 
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
9.
Miljømæssige konsekvenser
 
10.
Forholdet til EU-retten
 
11.
Høring
 
12.
Sammenfattende skema
 


1. Indledning

Lovforslaget har til formål at foretage en række justeringer i form af mindre ændringer og præciseringer af de regler om omlægning af pensionsbeskatningssystemet, der blev gennemført i 2007. Herudover foreslås indført en alternativ valgfri måde at opgøre det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter på. Omlægningen var en følge af EF-Domstolens underkendelse af de danske pensionsbeskatningsregler i dom af 30. januar 2007 i sag C-150, Kommissionen mod Danmark.


2. Lovforslagets formål og baggrund

I 2007 blev der gennemført en reform af pensionsbeskatningssystemet. Baggrunden for reformen var EF-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Efter de dagældede regler var alene pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter skattebegunstiget, idet indbetalinger på sådanne ordninger kunne fradrages, eller der kunne bortses fra indbetalingerne, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Danmark havde ifølge Domstolen tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser m.v. Det skyldtes, at Danmark forbeholdt fradragsretten for indbetalinger til penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark, mens der ikke blev indrømmet noget fradrag for indbetalinger til penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater.


Som følge af dommen blev skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven udvidet (lov nr. 1534 af 19. december 2007) til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS. Der blev indført fradragsret for udenlandske pensionsordninger efter en aftalemodel. Aftalemodellen går ud på, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske institutter.


For så vidt angår udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet af personer i forbindelse med tilflytning (vandrende arbejdstagere), blev der indført en særlig godkendelsesordning. En vandrende arbejdstager har ikke haft mulighed for eller grund til ved oprettelsen af pensionsordningen at overveje, om ordningen opfylder betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed, om ordningen berettiger til fradrags- eller bortseelsesret i den danske skattepligtige indkomst. Sådanne ordninger kan for en vis periode godkendes efter lempelige regler og dermed berettige til fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Der blev endvidere gennemført en omlægning af pensionsafkastbeskatningssystemet (lov nr. 1535 af 19. december 2007). Pensionsafkastbeskatningsloven blev affattet på ny, da det ikke var muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., idet dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter. Efter den nye pensionsafkastbeskatningslov blev skattepligten omlagt fra institut- til individniveau, således at skattepligten som hovedregel påhviler de enkelte indehavere af pensionsordninger. Det gælder uanset, om pensionsordningen er oprettet i et penge- eller pensionsinstitut med hjemsted her i landet eller i et penge- eller pensionsinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS. Den nye pensionsafkastbeskatningslov har virkning fra og med indkomståret 2010. For pensionsberettigede med pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter har den nye pensionsafkastbeskatningslov dog virkning fra og med indkomståret 2008.


Ved dette lovforslag foreslås en række mindre justeringer af de regler, der blev gennemført i 2007. Det gælder såvel reglerne i den nye pensionsafkastbeskatningslov som reglerne i pensionsbeskatningsloven. Herudover foreslås indført en alternativ valgfri måde at opgøre det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter på.


2.1. Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven

I pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 19. december 2007, foretages en række ændringer af teknisk eller præciserende karakter. De væsentligste er:


Det foreslås for det første at give pensionsinstitutter mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger på en mere direkte måde, hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og rentebonus, dvs. af rentetilskrivningen på det såkaldte 2. ordens grundlag.


For det andet foreslås det, at den gældende pensionsafkastskattepligt af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter videreføres i den nye pensionsafkastbeskatningslov.


For det tredje foreslås det, at de gældende nedsættelser af beskatningsgrundlaget for afviklingskasser videreføres i den nye pensionsafkastbeskatningslov.


For det fjerde foreslås det for markedsrenteprodukter, at fradragsretten for formueforvaltningsomkostninger i institutbeskatningen for henholdsvis pensionskasser m.v. og livsforsikringsselskaber m.v. erstattes af en individuel fradragsret i beskatningsgrundlaget for den enkelte pensionskunde.


For det femte foreslås det at ændre henvisningen til kollektivt bonuspotentiale til ufordelte bonusreserver ved beregningen af overgangsfradraget i den nye pensionsafkastbeskatningslov. Herved sikres det, at det er alle de ufordelte midler i pensionsinstituttet, der efter bestemmelsen indgår i beregningen.


For det sjette foreslås det at ændre indeholdelsestidspunktet for skat af markedsrenteprodukter, så der kun skal indeholdes skat én gang om året. Med forslaget kommer pensionsinstitutternes indeholdelsespligt for markedsrenteprodukter i vidt omfang til at svare til pengeinstitutternes indeholdelsespligt for pengeinstitutordninger.


For det syvende foreslås der foretaget nogle tekniske justeringer af den gældende bestemmelse om opgørelse af det skattepligtige afkast for pensionsberettigede med pensionsordninger i pensionsinstitutter. Der foreslås foretaget en teknisk korrektion, der sikrer, at der i år med negativt risikoresultat på 1. orden sker beskatning, hvis der er taget en numerisk for lille negativ risikobonus i forhold til årets risikoresultat på 1. orden. Tilsvarende korrektion foreslås, hvis der i år med negativt omkostningsresultat på 1. orden er taget en numerisk for lille negativ omkostningsbonus i forhold til årets omkostningsresultat på 1. orden. Herved sikres det, at der ikke kan ske omkvalificering af skattepligtig rentebonus til skattefri risiko- eller omkostningsbonus. Herudover foreslås der indført en skematisk fordeling af de ufordelte bonusreserver i opsparet overskud på rente-, risiko- eller omkostningsresultat for de pensionsinstitutter, der ved overgang til den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan opdele de ufordelte bonusreserver i overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne.


For det ottende foreslås det, at årets investeringsafkast af aktiver, der dækker tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, ikke beskattes på individniveau, men i stedet beskattes på institutniveau.


For det niende foreslås der indsat en korrektion af bestemmelsen om udbetaling af negativ skat til danske pensionsinstitutter. Herved bliver der overensstemmelse mellem på den ene side de ufordelte midler, der i bestemmelsen om udbetaling af negativ skat anses for midler, der beskattes ved tilskrivning til de forsikredes depoter, og hvor nedgangen i dem derfor udløser ret til udbetaling af negativ skat, og på den anden side de ufordelte midler, der beskattes ved tilskrivning til de forsikredes depoter efter bestemmelserne om opgørelse af det skattepligtige afkast for de forsikrede.


For det tiende foreslås det at ændre tidspunktet for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskatten fra den 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret. Dette skyldes, at pensionsinstitutterne først på dette tidspunkt har opgjort de omkostnings- og risikoresultater, der anvendes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige afkast.


2.2. Ændringer i pensionsbeskatningsloven

I pensionsbeskatningsloven foretages der en række mindre ændringer, hvoraf nogle er af teknisk eller præciserende karakter. De væsentligste er:


Det foreslås for det første at ændre reglerne således, at de ordninger, som vandrende arbejdstagere kan få godkendt, skal være oprettet i et udenlandsk penge- eller pensionsinstitut. Efter ordlyden af gældende regler kan ordningen være oprettet i såvel et udenlandsk som et dansk penge- eller pensionsinstitut. Det har imidlertid ikke været hensigten, at sådanne ordninger også skal kunne oprettes i danske penge- eller pensionsinstitutter.


Det foreslås for det andet, at vandrende arbejdstagere, der er begrænset skattepligtige, kan opnå bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. En begrænset skattepligtig, der ikke er omfattet af grænsegængerreglerne, kan efter gældende regler ikke opnå SKATs godkendelse af en udenlandsk pensionsordning. For indbetalinger på en pensionsordning oprettet i et dansk penge- og pensionsinstitut er der bortseelsesret. Denne forskelsbehandling foreslås fjernet.


Det foreslås for det tredje, at der skal ske beskatning af udbetalinger fra udenlandske pensionsordninger, selvom pensionsopspareren på udbetalingstidspunktet ikke er fuldt skattepligtig, hvad enten den pågældende har været fuldt skattepligtig, og den fulde skattepligt herefter er ophørt, eller den pågældende har været begrænset skattepligtig, og den begrænsede skattepligt herefter er ophørt. Efter ordlyden af den gældende bestemmelse er der tvivl om, hvorvidt der skal ske beskatning, hvis personen aldrig har været fuldt skattepligtig til Danmark, men kun begrænset skattepligtig.


Det foreslås for det fjerde, at pensionsopspareren for en pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for beskatning efter de almindelige regler, kan vælge at give afkald på beskatning efter de almindelige regler. Med forslaget skabes der ligestilling med livsforsikringer og pensionskasseordninger.


3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven

3.1.1. Ny valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter

3.1.1.1. Gældende regler

Efter den gældende opgørelsesregel beskattes forskellen mellem et korrigeret ultimodepot og et korrigeret primodepotet, hvor depotet svarer til den retrospektive hensættelse i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.


Metoden medfører, at de pensionsberettigede, ud over beskatning af aftalt rente og rentebonus, som udgangspunkt også beskattes af eventuel omkostnings- og risikobonus, medmindre det kan dokumenteres, at bonus kan henføres til overskud på risiko- og omkostningselementerne.


3.1.1.2. Lovforslaget

Efter den nye opgørelsesregel får pensionsinstitutterne mulighed for at vælge at opgøre beskatningsgrundlaget på en mere direkte måde, hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot, dvs. rentetilskrivningen på 2. ordens grundlaget.


Den nye opgørelsesregel indeholder desuden nogle bestemmelser, der sikrer, at der også sker beskatning af rentebonus og investeringsafkast, som den pensionsberettigede har erhvervet ret til på anden måde end ved tilskrivning til depotet.


Herudover foreslås nogle værnsregler, der sikrer, at der ikke uden beskatning kan tilskrives mere i skattefri omkostnings- og risikobonus til gruppen, end der kan indeholdes i årets overskud på henholdsvis risiko- og omkostningselementerne for gruppen opgjort på 2. orden samt eventuelt opsparet risiko- og omkostningsoverskud opgjort på 2. orden. Ved et omkostningsoverskud på 2. orden forstås årets omkostningspræmier på 2. orden fratrukket årets faktiske omkostninger. Årets omkostningspræmier på 2. orden er de omkostningspræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales fratrukket årets omkostningsbonus. Tilsvarende gælder for så vidt angår risikooverskud på 2. orden og risikopræmier på 2. orden. Hvis der er underskud på gruppens omkostnings- eller risikoresultat inklusiv eventuelt opsparet risiko- eller omkostningsoverskud anses underskuddet for afholdt af overskud på renteresultatet, hvorfor den enkelte pensionsopsparer skal beskattes af en forholdsmæssig andel af den rentebonus, der er anvendt til at dække underskuddet.


Det er en betingelse for opgørelse af beskatningsgrundlaget efter den nye bestemmelse, at pensionsinstituttet opgør et omkostnings-, risiko- og renteresultat for hver gruppe af forsikringer, samt at pensionsinstituttet holder regnskab med tilskrivning af gruppens overskud på rente-, risiko- og omkostningsresultatet til hver forsikring. Herved er det muligt at kontrollere, om rentetilskrivningen på 2. ordens grundlaget svarer til årets tilskrivning af rentebonus og aftalte rente, ligesom det er muligt at kontrollere, om der er underskud på omkostnings- og risikoresultatet på 2. orden for gruppen, hvilket indgår i de ovenfor anførte værnsregler. Det er samtidig muligt at kontrollere, hvor stor en del af de ufordelte bonusreserver, der er opbygget af overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, og dermed enten skal beskattes ved tilskrivning, hvis det tilskrevne beløb stammer fra opsparet rentebonus, eller kan tilskrives skattefrit, hvis beløbet stammer fra opsparet omkostnings- eller risikobonus.


I forlængelse heraf foreslås der desuden indført en skematisk regel for opdeling af de ufordelte bonusreserver i pensionsinstitutter, der ved overgang til den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan opdele de ufordelte bonusreserver kollektivt bonuspotentiale i overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne. Den skematiske regel beregner på baggrund af rente-, risiko- og omkostningsresultaterne på institutniveau fra 2004-2008, hvor stor en del af de ufordelte bonusreserver, der er opbygget af henholdsvis overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, samt bemærkningerne hertil.


3.1.2. Videreførelse af pensionsafkastskattepligt for pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter

3.1.2.1. Gældende regler

Det løbende afkast af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 er som udgangspunkt ikke undergivet beskatning. Er pensionsordningen m.v. oprettet i et dansk pensionsinstitut, vil pensionsinstituttet dog efter gældende regler være skattepligtigt af afkastet af pensionsordningen efter den gamle pensionsafkastbeskatningslov, der har virkning for pensionsordninger i danske pensionsinstitutter til og med indkomståret 2009.


Ved omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau i den nye pensionsafkastbeskatningslov, der blev vedtaget lige før jul sidste år, blev skattepligten af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 ved en fejl ikke videreført på individniveau. Pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter vil således fra og med 2010 være undtaget fra pensionsafkastskat.


3.1.2.2. Lovforslaget

Det har ikke været tilsigtet at fritage pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter fra pensionsafkastbeskatning. Det foreslås derfor, at den gældende pensionsafkastskattepligt af disse pensionsordninger m.v. videreføres i den nye pensionsafkastbeskatningslov, der har virkning for ordninger i danske pensionsinstitutter fra og med 2010.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.


3.1.3. Videreførelse af nedsættelser af beskatningsgrundlaget for afviklingskasser

3.1.3.1. Gældende regler

Pensionskasser under afvikling kan under visse betingelser fortsætte med at blive beskattet på institutniveau. Ved en fejl blev de gældende nedsættelser af beskatningsgrundlaget for sådanne afviklingskasser ikke videreført med omlægningen af pensionsafkastbeskatningen ved lov nr. 1535 af 19. december 2007. Afviklingskasser, der fortsætter på institutbeskatning, vil således få en skærpelse af beskatningen fra og med 2010.


3.1.3.2. Lovforslaget

Det har ikke været tilsigtet at skærpe beskatningen for afviklingskasser, der vælger institutbeskatning. Det foreslås derfor at videreføre de relevante nedsættelser af beskatningsgrundlaget for afviklingskasser.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.


3.1.4. Fradrag for formueforvaltningsomkostninger på individniveau for markedsrenteprodukter

3.1.4.1. Gældende regler

Efter den nye pensionsafkastbeskatningslov, der har virkning fra og med indkomståret 2010, videreføres fradraget for pensionkasser m.v. i § 9, stk. 2. For livsforsikringsselskaber m.v. videreføres fradraget for formueforvaltningsomkostninger indirekte via lagerbeskatningen i § 8, da de formueforvaltningsomkostninger, der er afholdt af de ufordelte midler, har nedsat ultimoværdien af indkomstårets ufordelte midler og dermed beskatningen efter § 8.


3.1.4.2. Lovforslaget

For markedsrenteprodukter foreslås det, at fradragsretten for formueforvaltningsomkostninger i institutbeskatningen for henholdsvis pensionskasser m.v. og livsforsikringsselskaber m.v. erstattes af en individuel fradragsret i beskatningsgrundlaget for den enkelte pensionskunde. Dette skyldes, at pensionsinstituttet efter omlægningen af pensionsafkastbeskatningen ikke længere har mulighed for at udnytte en fradragsret for formueforvaltningsomkostninger vedrørende markedsrenteprodukter. Der er således ingen ufordelte bonusreserver tilknyttet markedsrenteprodukter, og kunden skal derfor betale sine egne formueforvaltningsomkostninger.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, samt bemærkningerne hertil.


3.1.5. Teknisk ændring af opgørelsen af overgangsfradrag for ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde

3.1.5.1. Gældende regler

Ifølge den nye pensionsafkastbeskatningslov indgår kollektivt bonuspotentiale i opgørelsen af overgangsfradraget for ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde.


3.1.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at henvisningen til kollektivt bonuspotentiale ændres til ufordelte bonusreserver. Herved sikres det, at det er en forholdsmæssig andel af alle de ufordelte midler i pensionsinstituttet, der efter bestemmelsen indgår i friholdelsesbrøken, eller i det ufordelte beløb, som pensionsinstituttet efter bestemmelsen kan vælge at bortse fra. Ufordelte bonusreserver består ud over kollektivt bonuspotentiale også af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, samt bemærkningerne hertil.


3.1.6. Ændret tidspunkt for indeholdelse af pensionsafkastskat af markedsrenteprodukter

3.1.6.1. Gældende regler

Ifølge den nye pensionsafkastbeskatningslov skal pensionsinstituttet indeholde pensionsafkastskat inden tilførsel af midler til depotet, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. Denne bestemmelse er administrativt byrdefuld for pensionsinstitutterne for så vidt angår markedsrenteprodukterne, fordi afkastet af disse produkter tilskrives løbende, og i øvrigt svinger op og ned efter udviklingen i værdien af de aktiver, der er investeret i.


3.1.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at pensionsinstituttet for markedsrenteprodukter skal indeholde pensionsafkastskatten og den dertilhørende rente på den pensionsberettigedes depot en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag, dvs. den 31. maj året efter indkomståret.


Det foreslås herudover, at pensionsinstituttet skal betale skatten, uanset om der på betalingstidspunktet er likvide midler på kundens depot til at betale skatten med eller ikke. Den pensionsberettigede forrenter det beløb, som forsikringsselskabet m.v. måtte have udlagt for den pensionsberettigede, med en rente svarende til markedsrenten fra 15 dage efter det tidspunkt, forsikringsselskabet m.v. har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på udlægget.


Forslaget svarer i store træk til bestemmelsen for pengeinstitutordninger.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, samt bemærkningerne hertil.


3.1.7. Korrektioner af den gældende bestemmelse om opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter

3.1.7.1. Gældende regler

Efter den gældende bestemmelse om opgørelse af beskatningsgrundlaget for pensionsberettigede med pensionsordninger i pensionsinstitutter opgøres beskatningsgrundlaget som et korrigeret ultimodepot minus et korrigeret primodepot.


Ultimodepotet skal bl.a. korrigeres ved at tillægge risikopræmien på 1. orden, herunder en eventuel negativ risikobonus. Ultimodepotet skal desuden korrigeres ved at tillægge omkostningspræmien på 1. orden, herunder en eventuel negativ omkostningsbonus. Herved nedbringer en negativ risikobonus eller negativ omkostningsbonus ikke beskatningsgrundlaget. Ved omkostningspræmien på 1. orden forstås den omkostningspræmie, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales. Tilsvarende gælder for risikopræmien på 1. orden.


Herudover følger det af gældende regler, at ultimodepotet kan nedsættes med dokumenteret omkostnings- og risikobonus, herunder dokumenteret opsparet omkostnings- og risikobonus.


3.1.7.2 Lovforslaget

Det foreslås at udbygge den gældende bestemmelse om opgørelse af beskatningsgrundlaget for pensionsberettigede med pensionsordninger i pensionsinstitutter med en tilføjelse for tilfælde med negativt risikoresultat på 1. orden. Det forslås, at ultimodepotet i disse situationer skal tillægges risikopræmien på 1. orden forhøjet med den numeriske værdi af det mindste beløb af enten negativ risikobonus eller negativt risikoresultat på 1. orden. Herudover foreslås det, at ultimodepotet i tilfælde af negativt omkostningsresultat skal tillægges omkostningspræmien på 1. orden forhøjet med den numeriske værdi af det mindste beløb af enten negativ omkostningsbonus eller negativt omkostningsresultat på 1. orden.


Med forslagene sikres det dels, at der i år med negativt risikoresultat på 1. orden sker beskatning, hvis der er taget en numerisk for lille negativ risikobonus i forhold til årets risikoresultat på 1. orden, og dels, at der i år med negativt omkostningsresultat på 1. orden sker beskatning, hvis der er taget en numerisk for lille negativ omkostningsbonus i forhold til årets omkostningsresultat på 1. orden.


Herudover foreslås der indført en skematisk opdeling af de ufordelte bonusreserver i opsparet overskud på rente-, risiko- eller omkostningsresultat for de pensionsinstitutter, der ved overgang til den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan redegøre for fordelingen. Herved får kunder i pensionsinstitutter, der ikke kan opdele de ufordelte bonusreserver i overskud fra rente-, risiko- og omkostningselementerne alligevel mulighed for at få tilskrevet en forholdsmæssig andel af de ufordelte bonusreserver uden beskatning.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5, samt bemærkningerne hertil.


3.1.8. Investeringsafkast på aktiver, der dækker tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler eller en del af depotet, beskattes ikke på individniveau, men i stedet på institutniveau

3.1.8.1. Gældende regler

Efter den nye pensionsafkastbeskatningslov skal pensionsberettigede med pensionsordninger uden et egentligt opsparingsdepot, f.eks. visse syge- og ulykkesforsikringer og gruppelivsforsikringer og pensionsberettigede med forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse, beskattes af en andel af det investeringsafkast de tekniske hensættelser tilknyttet sådanne forsikringer måtte generere i løbet af året.


Danske pensionskasser m.v. beskattes som udgangspunkt også af afkastet af sådanne hensættelser, men får fradrag for det afkast, der beskattes efter § 4 eller § 4 a. Derimod bliver danske livsforsikringsselskaber m.v. ikke beskattet af afkastet af de tekniske hensættelser tilknyttet sådanne forsikringer, da hensættelsen ikke er en del af de ufordelte midler. Tilsvarende gælder for andre typer forsikringer med tekniske hensættelser, der hverken er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter.


Det bemærkes, at hvis forsikringsbegivenheden indtræder, får den forsikrede et depot, og det afkast, et sådant depot genererer, beskattes efter de almindelige regler i § 4 eller § 4 a. Selve hensættelsesforøgelsen eller hensættelsesnedsættelsen som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden medfører ikke beskatning, jf. § 4, stk. 3, nr. 10, eller § 4, stk. 6. Tilsvarende gælder, hvis det skattepligtige afkast opgøres efter § 4 a, da beskatningen efter bestemmelsen ikke er depotbaseret. Der sker således som udgangspunkt kun beskatning af rentetilskrivningen.


Det skal herudover bemærkes, at afkastet af de tekniske hensættelser tilknyttet forsikringer uden depot og forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse m.v., er skattepligtigt på institutniveau efter den gamle pensionsafkastbeskatningslov, der har virkning til og med 2009, uanset om de er tegnet i pensionskasser eller livsforsikringsselskaber.


3.1.8.2. Lovforslaget

Det foreslås, at forsikrede med forsikringer, hvortil der er knyttet tekniske hensættelser, der hverken er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, ikke beskattes af en forholdsmæssig andel af det afkast sådanne tekniske hensættelser måtte generere i løbet af året. Afkastet af sådanne tekniske hensættelser skal i stedet beskattes på institutniveau. Dette er allerede gældende for pensionskasser m.v., men ikke for livsforsikringsselskaber m.v. Det foreslås derfor at ændre reglerne, så danske livsforsikringsselskaber beskattes af årets afkast af tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, og som ikke overføres til de ufordelte midler.


Baggrunden for at undtage afkastet af sådanne tekniske hensættelser for beskatning på individniveau er, at det individuelle beskatningsgrundlag af sådanne tekniske hensættelser, hvortil der ikke er knyttet et depot, vil være særligt vanskeligt at opgøre, da der ikke er et depot tilknyttet forsikringerne, og pensionsinstitutterne derfor vil være nødt til at lave fiktive depoter for de forsikrede for at kunne opgøre det skattepligtige afkast på individniveau. Det bemærkes, at der er tale om et snævert område, hvor beskatningsgrundlaget på individniveau forventes at være begrænset.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 11, samt bemærkningerne hertil.


3.1.9. Korrektion af bestemmelsen om udbetaling af negativ skat til danske pensionsinstitutter

3.1.9.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber m.v. få udbetalt negativ skat, som ikke er fradraget i positiv skat i de førstkommende 5 indkomstår efter det indkomstår, hvor den negative skat er beregnet.


For pensionskasser m.v. er udbetalingen af negativ skat sammenlagt med tidligere udbetalt negativ skat maksimeret til den skat, pensionsinstituttet har betalt efter den nye pensionsafkastbeskatningslov, og 15 pct. af en eventuel nedgang i summen af egenkapital og ufordelte midler i perioden fra overgangen til den nye pensionsafkastbeskatningslov (den 31. december 2009) til udgangen af indkomståret.


For livsforsikringsselskaber m.v. er udbetalingen af negativ skat maksimeret til den skat pensionsinstituttet har betalt efter den nye pensionsafkastbeskatningslov, og 15 pct. af en eventuel nedgang i summen af ufordelte midler i perioden fra overgangen til den nye pensionsafkastbeskatningslov (den 31. december 2009) til udgangen af indkomståret.


3.1.9.2. Lovforslaget

Baggrunden for at pensionsinstituttet kan få udbetalt negativ skat svarende til pensionsafkastskatten af nedgangen i de ufordelte midler i perioden fra overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov og til udgangen af indkomståret, er, at nedgangen i de ufordelte midler i denne periode anses for at være udtryk for, at midlerne er overført til de forsikredes depoter, hvilket udløser beskatning efter § 4 eller § 4 a. Pensionsafkastskatten af nedgangen i de ufordelte midler anses med andre ord for at svare til individbeskatningen af de ufordelte midler ved tilskrivning til de forsikredes depoter.


De ufordelte midler er imidlertid opbygget af overskud fra både rente-, risiko- og omkostningsresultatet, dvs. af både beskattede og ubeskattede midler. Flere pensionsinstitutter kan ikke redegøre for, hvor stor en del af de ufordelte midler, der består af opsparet overskud på henholdsvis rente-, risiko- og omkostningsresultatet. De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 8 og 9, og § 4 a, stk. 8 og 9, indeholder derfor skematiske fordelingsregler, der skal anvendes til opdeling af de ufordelte midler ved overgang til beskatning efter denne lov. Tilsvarende følger det af den gældende § 4, at den andel af de ufordelte midler, der dokumenteret består af opsparet overskud på omkostnings- og risikoresultatet, kan overføres til depotet uden beskatning. Herved kan den andel af de ufordelte midler, der anses for opbygget af opsparet overskud på omkostnings- og risikoelementerne, tilskrives opsparernes depoter uden beskatning.


Der foreslås, at bestemmelsen om udbetaling af negativ skat til danske pensionsinstitutter ændres, så pensionsinstitutterne kun kan få udbetalt negativ skat svarende til maksimalt summen af skatten betalt efter den nye pensionsafkastbeskatningslov og skatten af nedgangen i den del af de ufordelte midler, der består af rentebonus, i perioden fra overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov til udgangen af indkomståret.


Herved bliver der overensstemmelse mellem på den ene side de ufordelte midler, der i bestemmelsen om udbetaling af negativ skat, anses for midler, der beskattes ved tilskrivning til de forsikredes depoter, og hvor nedgangen i dem derfor udløser ret til udbetaling af negativ skat, og på den anden side de ufordelte midler, der beskattes ved tilskrivning til de forsikredes depoter efter bestemmelserne om opgørelse af det skattepligtige afkast for de forsikrede.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20-23, samt bemærkningerne hertil.


3.1.10. Udskydelse af tidspunkt for indeholdelse og indbetaling af skat for pensionsinstitutter fra den 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret

3.1.10.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal pensionsinstitutter senest den 31. marts året efter indkomståret indgive en opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret.


3.1.10.2 Lovforslaget

Det foreslås at udskyde tidspunktet for indgivelse af skatteopgørelse og betaling af skatten fra 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret. Dette skyldes, at pensionsinstitutterne først på dette tidspunkt har opgjort de omkostnings- og risikoresultater, der anvendes ved opgørelse af pensionsopsparerens skattepligtige afkast.


Udskydelsen af indberetnings- og indbetalingsfristen skønnes ikke at have nogen provenumæssige konsekvenser, da det følger af den gældende bestemmelse, at pensionsinstituttet skal betale en rente svarende til markedsrenten fra den 20. februar året efter indkomståret til betaling sker af den beregnede endelige skat for indkomståret. Skatten med tillæg af renter betales samtidig med skatteopgørelsen.


Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, samt bemærkningerne hertil.


3.2. Ændringer i pensionsbeskatningsloven

3.2.1. Pensionsordninger, som vandrende arbejdstagere kan få godkendt, skal være oprettet i udlandet

3.2.1.1. Gældende regler

SKAT kan godkende pensionsordninger, som er oprettet inden for EU/EØS, som fradragsberettigede for personer, der ved tilflytning til Danmark bliver fuldt skattepligtige efter kildeskatteloven og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark. En række betingelser skal være opfyldt for, at ordningen kan godkendes. Ordningen skal i hovedsagen svare til en ordning oprettet i et dansk pensionsinstitut, og ordningen skal have kvalificeret til nedslag i den skattepligtige indkomst. Personen skal før tilflytningen til Danmark have deltaget i og bidraget til ordningen i mindst 1 år. Endvidere må personen ikke i de seneste 3 år forud for tilflytningen have været fuldt skattepligtig til Danmark.


3.2.1.2. Lovforslaget

Efter gældende regler skal ordningen være oprettet i et penge- eller pensionsinstitut inden for EU/EØS. Afgrænsningen omfatter efter ordlyden dermed også Danmark.


Det har imidlertid ikke været hensigten, at tilflyttere skal kunne få en pensionsordning oprettet i danske pensionsinstitutter godkendt på lempeligere vilkår end hvad der gælder for de pensionsordninger, som herboende kan oprette i danske pensionsinstitutter.


Det foreslås derfor, at de pensionsordninger, som en tilflytter kan få godkendt som fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget, skal være oprettet i et udenlandsk pensionsinstitut. Hermed undgås den situation, hvor der vil kunne eksistere to versioner af den samme type pensionsordning i et dansk pensionsinstitut, hvor den pensionsordning, som herboende kan oprette, skal opfylde alle de betingelser, der gælder for pensionsordningen, medens den variant af pensionsordningen, som tilflyttere kan få godkendt, kan godkendes på lempelige betingelser.


Der henvises til lovforslaget § 2, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.


3.2.2. Begrænset skattepligtige vandrende arbejdstageres bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger

3.2.2.1. Gældende regler

SKAT kan godkende pensionsordninger, som er oprettet inden for EU/EØS, som fradragsberettigede for personer, der ved tilflytning til Danmark bliver fuldt skattepligtige efter kildeskatteloven og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark.


Denne mulighed gælder endvidere tilsvarende for grænsegængere. Grænsegængere er begrænset skattepligtige, som oppebærer mindst 75 pct. af deres erhvervsmæssige indkomst fra kilder i Danmark. Formålet med reglen er at give personer, som oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark, men som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, samme adgang som fuldt skattepligtige til at få godkendt en pensionsordning på lempeligere vilkår.


Reglerne indebærer, at en arbejdstager, der bliver begrænset skattepligtig her til landet, og som ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af grænsegængerreglerne, ikke kan få en udenlandsk pensionsordning godkendt af SKAT. Opretter arbejdstageren en pensionsordning i et dansk penge- eller pensionsinstitut, stilles der ikke krav om, at pensionsordningen skal godkendes af SKAT for, at arbejdstageren kan opnå bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger på pensionsordningen. Efter pensionsbeskatningsloven gælder bortseelsesretten for indbetalinger på en pensionsordning også for begrænset skattepligtige. Fradragsretten for indbetalinger på en pensionsordning, dvs. privattegnede ordninger, gælder kun for fuldt skattepligtige.


3.2.2.2. Lovforslaget

Forskelsbehandlingen mellem danske og udenlandske pensionsordninger for begrænset skattepligtige med arbejdsgiverordninger vil kunne anses for at være en tilsidesættelse af Danmarks forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser m.v.


Det foreslås, at denne forskelsbehandling af begrænset skattepligtige fjernes ved at give mulighed for, at begrænset skattepligtige kan opnå godkendelse af en udenlandsk pensionsordning som bortseelsesberettiget. Udvidelsen af bortseelsesretten vil gælde for begrænset skattepligtige, der ikke er omfattet af grænsegængerreglerne, idet de sidstnævnte i forvejen har bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.


3.2.3. Beskatning til Danmark, når personen har været begrænset skattepligtig m.v.

3.2.3.1. Gældende regler

Det er en betingelse for SKATs godkendelse af en pensionsordning oprettet i udlandet, at personen indvilliger i at blive beskattet af udbetalinger, der modtages efter, at personen ikke længere er fuldt skattepligtig eller hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og personens bopælsland ville kunne have beskattet personen som følge af, at forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet.


Efter bestemmelsens ordlyd er der tvivl om, hvorvidt der skal ske beskatning, hvis personen aldrig har været fuldt skattepligtig til Danmark men kun begrænset skattepligtig. Har personen aldrig været fuldt skattepligtig, kan vedkommende heller ikke opfylde betingelsen om ikke længere at være fuldt skattepligtig.


I øvrigt er reglerne om erklæringen formuleringsmæssigt relativt svært tilgængelige.


3.2.3.2. Lovforslaget

Hensigten med reglen har været, at der skal ske beskatning af udbetalinger, selvom den pågældende på udbetalingstidspunktet ikke er fuldt skattepligtig, hvad enten den pågældende har været fuldt skattepligtig, og den fulde skattepligt herefter er ophørt, eller den pågældende har været begrænset skattepligtig, og den begrænsede skattepligt herefter er ophørt. Det foreslås derfor at ændre reglen om erklæringen ved godkendelse af udenlandske pensionsordninger således, at det sikres, at der også skal ske beskatning af udbetalinger, selvom personen på udbetalingstidspunktet ikke er fuldt skattepligtig. Der er i øvrigt tale om en forenkling af reglen og dermed erklæringen.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, samt bemærkningerne hertil.


3.2.4. Fravalg af beskatning af pengeinstitutordninger efter de almindelige regler

3.2.4.1. Gældende regler

Pensionsbeskatningsloven omfatter en række indkomstskattepligtige pensionsordninger og forsikringer m.v. Det drejer sig om ordninger, der ikke omfattes af de almindelige regler om fradrag for indbetalinger, beskatning af afkastet med normalt 15 pct. og indkomstskat eller afgift af udbetalinger. For disse ordninger gælder som udgangspunkt, at der ikke er fradragsret for indbetalinger på ordningen, at afkastet beskattes som kapitalindkomst og, at udbetalinger fra ordningen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.


Der kan være forskellige grunde til, at ordningen ikke er omfattet af de almindelige regler. Det kan være, at ordningen ikke opfylder betingelserne for fradragsret. Det kan endvidere være, at ordningen ganske vist opfylder betingelserne for fradragsret, men at pensionsopspareren ved oprettelsen af ordningen har fravalgt denne mulighed.


Regelsættet for de ordninger, hvor indbetalinger ikke er fradragsberettiget m.m., er ved lovændringen i 2007 udvidet med pensionsordninger, der er oprettet i penge- og kreditinstitutter. For sådanne ordninger, der faktisk opfylder betingelserne for fradragsret, skal ordningen behandles efter regelsættet om fradrag for indbetalinger, afkastbeskatning og skat eller afgift af udbetalinger. Der er ikke mulighed for at give afkald på at lade ordningen være omfattet af regelsættet for fradragsberettigede ordninger.


3.2.4.2. Lovforslaget

Pensionsopspareren kan for ordninger, der faktisk opfylder betingelserne for fradrag m.m. vælge at give afkald på beskatning efter de almindelige regler. Det er tilfældet for livsforsikringer og pensionskasseordninger, men ikke for pensionsordninger i penge- og kreditinstitutter.


Der er ingen begrundelse for, at pensionsopspareren for pensionsordninger i penge- og kreditinstitutter ikke ligesom for livsforsikringer og pensionskasseordninger skal kunne fravælge beskatning af ordningen efter de almindelige regler.


Det foreslås derfor, at pensionsopspareren for en pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for beskatning efter de almindelige regler, kan vælge at give afkald på beskatning efter de almindelige regler.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21 og 22, samt bemærkningerne hertil.


3.2.5. Præcisering af, hvor udenlandske pensionsordninger skal oprettes

3.2.5.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal penge- eller pensionsinstituttet have hjemsted i et land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive penge- og pensionsinstitutvirksomhed. Endvidere skal SKAT godkende pensionsordningen henholdsvis penge- eller pensionsinstituttet til at udbyde fradragsberettigede pensionsordninger.


Retstilstanden er den, at penge- og pensionsinstituttet skal have hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, idet SKAT ikke skal godkende danske pensionsordninger eller danske penge- og pensionsinstitutter.


3.2.5.2. Lovforslaget

Det fremgår ikke helt tydeligt af gældende bestemmelser om de pensionsordninger, der kan oprettes i lande inden for EU/EØS, vedrører andre lande inden for EU/EØS end Danmark. Det samme gælder bestemmelserne om de penge- og pensionsinstitutter inden for EU/EØS, hvori der kan oprettes fradragsberettigede pensionsordninger. Det foreslås derfor at præcisere, at det udenlandske penge- og pensionsinstitut skal være beliggende i et andet land inden for EU/EØS, og at den udenlandske pensionsordning henholdsvis det udenlandske penge- og pensionsinstitut skal være godkendt af SKAT.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-3, samt bemærkningerne hertil.


3.2.6. Tilbagesøgning af afgift ved tilbagebetaling af visse ikke-fradragsberettigede kapitalpensionsindbetalinger

3.2.6.1. Gældende regler

Der kan ikke opnås fradrag for indbetalinger på kapitalpension i det omfang, indbetalingerne overstiger den personlige indkomst i det pågældende indkomstår. Tilsvarende er der ikke fradragsret for indskud på kapitalpension, der overstiger det årlige maksimum for indskud på kapitalpension. Eventuelt overskydende beløb kan dog bl.a. kræves tilbagebetalt. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften efter ordlyden af pensionsbeskatningsloven ikke søges tilbagebetalt hos SKAT. I praksis sker der dog ændring af afgiftsberegningen, hvis der er sket afgiftsberigtigelse af kapitalpensionen inden anmodningen om afgiftsfri tilbagebetaling er rejst over for pensionsinstituttet. Derimod er der mulighed for tilbagesøgning i en lignende situation, nemlig tilbagesøgningsmuligheden knyttet til ikke-fradragsberettigede kapitalpensionsindbetalinger, der sker efter, at der er foretaget udbetalinger fra en kapitalpension ejet af den pågældende pensionsopsparer.


3.2.6.2. Lovforslaget

Det foreslås at lovfæste den eksisterende praksis om adgang til tilbagesøgning af pensionsafgift i de nævnte tilfælde, således at der også skabes formel ligestilling mellem de to situationer.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11-13, samt bemærkningerne hertil.


3.2.7. Anvendelse af LIFO-princippet ved udbetaling af kapitalpension ved pensionsbegivenhedens indtræden

3.2.7.1. Gældende regler

Ved udbetaling af kapitalpension skal der som udgangspunkt betales afgift med 40 pct. af det udbetalte beløb. Er kapitalpensionen oprettet før 1. januar 1980, svares der dog alene afgift med 25 pct. af den samlede værdi af kapitalpensionen pr. 31. december 1979, og 40 pct. af resten.


Vedrører en udbetaling kun en del af en ordning, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier (LIFO-princippet). Det fremgår dog ikke direkte af loven.


3.2.7.2. Lovforslaget

Det foreslås at præcisere, at LIFO-princippet også finder anvendelse ved udbetaling af kapitalpension ved pensionsbegivenhedens indtræden.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 14, samt bemærkningerne hertil.


3.2.8. Justering af reglerne om, at der ikke skal betales afgift af ordningen, fordi der ikke har været fradrag for indbetalingen

3.2.8.1. Gældende regler

Efter pensionsbeskatningsloven skal ejeren af en pensionsordning betale afgift af udbetalinger fra en pensionsordning efter de almindelige regler, selvom ejeren ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen skete. Det betyder, at ejeren skal betale afgift, selvom pensionsopspareren ikke har haft fradragsret for indbetalingerne til ordningen. Som en undtagelse herfra gælder, at udbetalinger, der svarer til indbetalinger (opgjort efter et krone til krone princip), som personen ikke har opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, er afgiftsfrie. Den sidstnævnte regel (undtagelsesreglen) blev indført ved omlægningen af pensionsbeskatningssystemet i 2007.


3.2.8.2. Lovforslaget

Reglen om, at ejeren af en pensionsordning skal betale afgift af udbetalinger fra en pensionsordning, selvom ejeren ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen skete, opfyldte ikke idealet om symmetri i beskatningen. Det er grunden til, at der ved omlægningen af pensionsbeskatningssystemet i 2007 blev indført en undtagelse fra ovennævnte hovedregel, der skulle skabe symmetri i beskatningen. Reglen går ud på, at udbetalinger, der svarer til indbetalinger (opgjort efter et krone til krone princip), som personen ikke har opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, er afgiftsfrie.


Lovteknisk hænger hovedreglen og undtagelsesreglen imidlertid ikke sammen. På den ene side dækker undtagelsesreglen altid hovedreglen. På den anden side kan der være andre tilfælde end fravær af skattepligt til Danmark, der indebærer, at der ikke er fradragsret for indbetalingen til pensionsordningen. Eksempelvis er der ikke fradrag for indbetalinger til en kapitalpension, der overstiger kapitalpensionsloftet.


Udgangspunktet bør være, at har pensionsopspareren ikke haft fradragsret for indbetalingerne til ordningen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, skal udbetalinger, der hidrører fra disse indbetalinger, heller ikke afgiftsbelægges i Danmark, opgjort efter et krone til krone princip. Det foreslås derfor at ændre loven, så retstilstanden bliver det, der fremgår af den gældende undtagelsesregel, svarende til, hvad der i øvrigt gælder for indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 15 og 16, samt bemærkningerne hertil.


3.2.9. Lempelsesregel for udenlandske pensionsopspareres pensionsordninger oprettet i Danmark

3.2.9.1. Gældende regler

Opretter en person en pensionsordning i et pensionsinstitut i et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale om kildelandsbeskatning, og får den godkendt som fradragsberettiget, og flytter personen siden til det pågældende land, ville det kunne beskatte pensionsudbetalingerne som kildeland såvel som bopælsland, mens Danmark vil kunne beskatte udbetalingerne i overensstemmelse med personens erklæring efter pensionsbeskatningsloven. Det andet land bør som bopælsland for pensionisten anvende interne lempelsesregler på den danske beskatning.


Det bør Danmark også gøre i den omvendte situation. I denne situation - dvs. hvor ordningen af en udenlandsk bosiddende person er oprettet i Danmark, som pensionisten flytter til før sin pensionering, og hvor der er givet fradrag i det hidtidige bopælsland - bør Danmark lempe for dette lands indkomstskat, som måtte være hjemlet i en erklæring fra pensionisten til det pågældende lands skattemyndigheder.


Imidlertid er hjemlen til en sådan lempelse ikke ganske klar.


3.2.9.2. Lovforslaget

Det foreslås at justere pensionsbeskatningsloven, således at der i den nævnte situation lempes for skat, som måtte være hjemlet i en erklæring fra pensionisten til det pågældende lands skattemyndigheder.


Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10 og 23, samt bemærkningerner hertil.


3.2.10. Overførsel til vandrende arbejdstageres udenlandske pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D

3.2.10.1. Gældende regler

Afkastet af en pensionsordning godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D er skattefrit. En person, der i forvejen har en pensionsafkastskattepligtig pensionsordning, og som efterfølgende får en udenlandsk ordning godkendt efter § 15 D, vil dermed kunne undgå pensionsafkastbeskatning af den førstnævnte ordning ved skatte- og afgiftsfrit at overføre den til § 15 D-ordningen. Det er ikke tilsigtet.


3.2.10.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningsloven, således at der ikke kan ske skatte- og afgiftsfri overførsel til en pensionsordning godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D.


Der henvses til lovforslagets § 2, nr. 20, samt bemærkningerne hertil.


4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslagene sikrer, at pensionsbeskatningsreglerne bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning ved omlægningen af de danske pensionsbeskatningsregler, som blev vedtaget af Folketinget i december 2007. Forslagene medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.


5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nogen nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.


6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil medføre en positiv erhvervsøkonomisk effekt for virksomhederne.


7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


10. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foretages en række justeringer i form af mindre ændringer og præciseringer af de regler om omlægning af pensionsbeskatningssystemet, der blev gennemført i 2007. Herudover foreslås indført en alternativ valgfri måde at opgøre det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter på. Omlægningen var en følge af EF-Domstolens underkendelse af de danske pensionsbeskatningsregler i dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Ved omlægningen blev der i pensionsbeskatningsloven indført fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, og pensionsafkastbeskatningsloven blev nyaffattet. Såvel ændringerne i pensionsbeskatningsloven som nyaffattelsen af pensionsafkastbeskatningsloven vurderedes at være i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke nye EU-retlige aspekter.


11. Høring

Lovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Dansk Erhverv, Forvaltningshøjskolen, Dansk Industri, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Foreningen Danske Revisorer, Finansrådet, Forsikring og Pension, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FTF, Finanstilsynet, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Told & Skatteforbund, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, OMX, Den Nordiske Børs, København, Skatterevisorforeningen, SKAT og SKATs retssikkerhedschef.


Indkomne høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i lovforslaget som bilag 1.


12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil medføre en positiv erhvervsøkonomisk effekt for virksomhederne
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget indeholder ikke administrative konsekvenser i et omfang, der har berettiget, at lovforslaget er blevet forelagt virksomhedspanelet. Forslaget har derfor ikke været forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget foretages en række justeringer i form af mindre ændringer og præciseringer af de regler om omlægning af pensionsbeskatningssystemet, der blev gennemført i 2007. Herudover foreslås indført en alternativ valgfri måde at opgøre det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter på. Omlægningen var en følge af EF-Domstolens underkendelse af de danske pensionsbeskatningsregler i dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Ved omlægningen blev der i pensionsbeskatningsloven indført fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, og pensionsafkastbeskatningsloven blev nyaffattet. Såvel ændringerne i pensionsbeskatningsloven som nyaffattelsen af pensionsafkastbeskatningsloven vurderedes at være i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke nye EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Det foreslås, at den gældende pensionsafkastskattepligt af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter videreføres i den nye pensionsafkastbeskatningslov, lov nr. 1535 af 19. december 2007, der har virkning for ordninger i danske pensionsinstitutter fra og med indkomståret 2010.


Pensionsbeskatningslovens § 50 blev ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 ophævet, og de forsikringer og pensionsordninger, som hidtil havde været omfattet af lovens § 50, blev ved lovændringen omfattet af lovens § 53 A eller § 53 B med virkning fra og med den 2. juni 1998. Dette var dog under forudsætning af, at forsikringen eller pensionsordningen var oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, jf. lovens § 6, stk. 3. Pensionsbeskatningslovens § 50 finder således fortsat anvendelse for forsikringer og pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992.


Efter pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 6, ses der bort fra tilskrivning af bonus og renter m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udbetalingen ikke er påbegyndt. Hermed er det løbende afkast af pensionsformuen som udgangspunkt ikke undergivet beskatning. Er pensionsordningen m.v. oprettet i et dansk pensionsinstitut, vil pensionsinstituttet dog efter gældende regler være skattepligtigt af afkastet af pensionsordningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), der har virkning for pensionsordninger i danske pensionsinstitutter til og med indkomståret 2009.


Ved omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau i den nye pensionsafkastbeskatningslov, lov nr. 1535 af 19. december 2007, blev skattepligten af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 ved en fejl ikke videreført på individniveau. Efter §§ 40 og 41 i samme lov har pensionsberettigede til disse ordninger imidlertid ret til kompensation for tabet af fremtidig skattefrihed af afkastet af indeksobligationer og visse faste ejendomme. Det var således ikke meningen, at afkastet af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter med indførelsen af den nye pensionsafkastbeskatningslov fra og med indkomståret 2010 skulle fritages for pensionsafkastskat.


Med forslaget vil pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter fortsat være skattepligtige efter pensionsafkastskatteloven. Det bemærkes, at afkast af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i udenlandske pensionsinstitutter fortsat er skattefrit.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 21, stk. 2, i pensionsafkastbeskatningsloven om indeholdelsespligten for markedsrenteprodukter.


Efter den gældende § 21, stk. 2, foretages opkrævningen af pensionsafkastskat for forsikrings- og pensionskasseordninger umiddelbart forud for tilskrivning af afkast til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. Tilskrivningen til depotet m.v. vil derfor være en nettotilskrivning. For at få det rette beskatningsgrundlag følger det derfor af § 4, stk. 3, nr. 2, at depotets m.v. nettotilvækst skal omregnes til en bruttotilvækst.


I lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås § 21, stk. 2, i pensionsafkastbeskatningsloven ændret for markedsrenteprodukter. Efter forslaget skal pensionsinstituttet ligesom pengeinstitutterne kun indeholde skatten én gang årligt. Skatten skal efter bestemmelsen indeholdes en uge før sidste rettidige indbetalingsdag, der for pensionsinstitutterne foreslås udskudt til den 31. maj året efter indkomståret, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. Forslaget medfører, at der for markedsrenteprodukter vil ske en bruttotilskrivning til depotet. Det er således ikke, som efter gældende regler, nødvendigt at bruttoficere depottilvæksten.


Til nr. 3


Efter den gældende bestemmelse om opgørelse af beskatningsgrundlaget i § 4 opgøres beskatningsgrundlaget som et korrigeret ultimodepot minus et korrigeret primodepot. Ultimodepotet skal bl.a. korrigeres ved at tillægge risikopræmien på 1. orden herunder en eventuel negativ risikobonus. Herved nedbringer en negativ risikobonus ikke beskatningsgrundlaget.


Det foreslås, at formuleringen præciseres, så det af bestemmelsen tydeligt fremgår, at risikopræmien på 1. orden forhøjes med den numeriske værdi af en eventuel negativ risikobonus.


Risikopræmien på 1. orden er det beløb, der i henhold til aftalen med den forsikrede maksimalt kan trækkes på depotet til dækning af risikoudgifter. 1. ordens risiko- og omkostningspræmier skal efter Finanstilsynets regler samlet være fastsat betryggende.


Herudover foreslås det at udbygge den gældende bestemmelse for tilfælde med negativt risikoresultat på 1. orden, så ultimodepotet i disse situationer skal tillægges risikopræmien på 1. orden forhøjet med den numeriske værdi af det mindste beløb af enten negativ risikobonus eller negativt risikoresultat på 1. orden. Herved sikres det, at der i år med negativt risikoresultat på 1. orden sker beskatning, hvis der er taget en numerisk for lille negativ risikobonus i forhold til årets risikoresultat på 1. orden.


Det kan bl.a. være aktuelt i situationer med negative risikopræmier. Negative risikopræmier er udtryk for, at de forventede skader udløser en gevinst for gruppen. Som eksempel kan tages en gruppe af 60 årige personer, der har sparet meget op. Hvis de dør, skal intet udbetales, da personerne i gruppen har opsatte livrenter, dvs. at de kun får løbende livrenteydelser udbetalt, hvis de f.eks. når at blive 67 år, og hvis de dør inden det 67. år, skal intet udbetales til de efterladte. Derved udløser dødsfald altid en gevinst for gruppen, og derfor er de forventede skader (de beregnede risikopræmier) negative.


Et negativt risikoresultat på 1. orden er ved negativ risikopræmie udtryk for, at årets antal skader (der i eksemplet giver instituttet en gevinst) ikke har været helt så høje som forventet i tarifgrundlaget.


Negativ risikobonus er ved negativ risikopræmie udtryk for, at den risikopræmie pensionsinstituttet så at sige reelt betaler til kunden, er lavere end den risikopræmie, der efter tarifgrundlaget er forudsat betalt til kunden.


Forslaget kan illustreres med et (forsimplet) eksempel på en opgørelse for en forsikringsgruppe med negativ risikopræmie. Der er også en negativ risikobonus, som betales af gruppens rentebonus efter skat:


Depot primo
10.000,0
Præmie
0,0
+
Omkostninger
0,0
-
Risikopræmie
-260,0
-
Garanteret rente efter skat
0,0
+
Omkostningsbonus efter skat
0,0
+
Risikobonus efter skat
-160,0
+
Rentebonus efter skat
130,0
+
Reservespring
0,0
+
Udbetalinger
0,0
-
Depot ultimo
  
10.230,0


Med en antagelse om, at opsparerens forholdsmæssige andel af årets faktiske omkostninger på risikoelementerne er på -50, fås følgende risikoresultat:


 
Risiko
1. ordens præmie
-260,0
Bonus
-160,0
2. ordens præmie
-100,0
Omkostninger
-50,0
Resultat 1. orden
-210,0
Resultat 2. orden
-50,0


Efter stk. 3, nr. 3, skal ultimodepotet tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen, herunder eventuel negativ risikobonus.


Korrektion af ultimo depot jf. § 4, stk. 3
Depot ultimo
  
10.230,0
Udbetalinger
0,0
+
Skattebeløb
22,9
+
Risikopræmie og neg. bonus
-100,0
+
Omkostninger og neg. bonus
0,0
+
Positiv omkost/risikobonus
0,0
-
Ultimo depot
  
10.152,9


Det betyder, at ultimodepotet nedsættes med den negative risikopræmie på -260 og kun korrigeres op med den negative risikobonus på -160, hvilket i alt giver en korrektion af ultimodepotet for risikopræmie og negativ risikobonus på - 100.


Primo depot jf. stk. 4
Depot primo
 
10.000,0
Indbetalinger
0,0
  
Primo depot
  
10.000,0


Beskatningsgrundlaget efter § 4 udgør herefter:


Ultimo depot, jf. stk. 3
10.152,9
Primo depot, jf. stk. 4
10.000,0
Beskatningsgrundlag
152,9
  
PAL-skat 15 pct.
22,9


Det er således alene rentebonusen efter skat på 130, som bliver PAL-beskattet, mens de 50, som er tilskrevet »for meget« på risikoelementerne i forhold til risikoresultatet, ikke bliver beskattet.


Eksemplet viser, at en risikobonus på -160 er for numerisk lille til at sikre, at der ikke er underskud på risikoelementerne, og der dermed kan ske omkvalificering af rentebonus til risikobonus. I eksemplet kunne der kun være tilskrevet 50 på depotet i negativ risikopræmie, uden at der opstod et negativt risikoresultat. Den negative risikobonus burde med andre ord have været - 210 i stedet for - 160. Der er taget numerisk for lidt i negativ risikobonus, og der er derfor blevet tilskrevet 50 for meget i negativ risikopræmie. Af tabellen med risikoresultater ovenfor ses også, at 1. ordensresultatet fratrukket bonus efterlader et underskud på risikoelementerne på -50.


I år med negativt risikoresultat skal risikopræmien i stk. 3, nr. 3, derfor korrigeres med den mindste værdi af eventuel negativ risikobonus eller eventuel negativt risikoresultat.


Korrektion af ultimo depotet og beskatningsgrundlaget efter § 4 udgør herefter:


Korrektion af ultimo depot jf. § 4, stk. 3
Depot ultimo
 
10.230,0
Udbetalinger
0,0
+
Skattebeløb
31,8
+
Risikopræmie og neg. bonus
-50,0
+
Omkostninger og neg. bonus
0,0
+
Positiv Omkost/risikobonus
0,0
-
Ultimo depot
 
10.211,8
   
Primo depot
  
Depot primo
 
10.000,0
Indbetalinger
0,0
  
Primo depot
  
10.000,0
   
Ultimo depot, jf. stk. 3
 
10.211,8
Primo depot, jf. stk. 4
  
10.000,0
Beskatningsgrundlag
  
211,8
   
PAL-skat 15 pct.
 
31,8
   


Korrektionen af ultimodepotet for risikopræmie og negativ risikobonus bliver efter forslaget -260 - (-210) = -50 i stedet for efter gældende regler - 260 - (-160) = -100.


Resultatet bliver således, at også underskuddet på risikoelementerne på -50 efter skat bliver PAL-beskattet.


Til nr. 4


Det foreslås, at den gældende formulering af § 4, stk. 3, nr. 4, præciseres, så det af bestemmelsen tydeligt fremgår, at omkostningspræmien på 1. orden forhøjes med den numeriske værdi af eventuel negativ omkostningsbonus.


Herudover foreslås det at udbygge den gældende bestemmelse for tilfælde med negativt omkostningsresultat på 1. orden, så ultimodepotet i disse situationer skal tillægges omkostningspræmien på 1. orden forhøjet med den numeriske værdi af det mindste beløb af enten negativ omkostningsbonus eller negativt omkostningsresultat på 1. orden. Herved sikres det, at der i år med negativt omkostningsresultat på 1. orden sker beskatning, hvis der er taget en numerisk for lille negativ omkostningsbonus i forhold til årets omkostningsresultat på 1. orden.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.


Til nr. 5


Det foreslås, at forsikrede med forsikringer, hvortil der er knyttet tekniske hensættelser, der hverken er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, ikke beskattes af en forholdsmæssig andel af det investeringafkast, som de aktiver, der dækker sådanne tekniske hensættelser, måtte generere. Afkast, der tilskrives sådanne tekniske hensættelser skal i stedet beskattes på institutniveau. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11.


Herudover foreslås det, at der i bestemmelsen om opgørelse af det skattepligtige afkast for pensionsberettigede med ordninger i pensionsinstitutter indføres en skematisk opdeling af de ufordelte bonusreserver i opsparet overskud på rente-, risiko- eller omkostningsresultat for de pensionsinstitutter, der ved overgang til den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan redegøre for fordelingen.


Herved får kunder i pensionsinstitutter, der ikke kan opdele de ufordelte bonusreserver i overskud fra rente-, risiko- eller omkostningselementerne alligevel mulighed for at få tilskrevet en forholdsmæssig andel af de ufordelte bonusreserver uden beskatning. Det bemærkes, at kunderne i de pensionsinstitutter, som ved overgang til den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan redegøre for opdelingen af de ufordelte bonusreserver, og som vælger ikke at anvende den skematiske opdeling af de ufordelte bonusreserver, bliver beskattet af hele tilskrivningen af ufordelte bonusreserver som rentebonus.


Til nr. 6


Det foreslås, at pensionsinstitutterne ved overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov kan vælge at opgøre det skattepligtige afkast på en anden måde end efter den gældende § 4.


Formålet med den gældende § 4 er som udgangspunkt at beskatte rente i henhold til aftalen og rentebonus, da dette i traditionelle livsforsikrings-/pensionskasseprodukter er udtryk for pensionsopsparerens andel af livsforsikringsselskabets/pensionskassens samlede formueafkast og dermed formueafkastet af den pågældendes pensionsopsparing.


Efter § 4 beskattes forskellen mellem et korrigeret ultimodepot og et korrigeret primodepotet, hvor depotet svarer til den retrospektive hensættelse i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.


Metoden medfører, at de pensionsberettigede, ud over beskatning af aftalt rente og rentebonus, som udgangspunkt også beskattes af eventuel omkostnings- og risikobonus, medmindre det kan dokumenteres, at bonus kan henføres til overskud på risiko- og omkostningselementerne. For at undgå omkvalificering af skattepligtig rentebonus til skattefri omkostnings- og risikobonus kan der maksimalt fradrages bonus, der kan henføres til årets risiko- eller omkostningsoverskud, svarende til forskellen mellem risiko- og omkostningspræmierne på 1. orden og de faktiske risikoudgifter og omkostninger. Risiko- og omkostningspræmier på 1. orden er de beløb, der i henhold til aftalen med de forsikrede maksimalt kan trækkes på depotet til dækning af risikoudgifter og omkostninger.


Branchen har påpeget, at den gældende § 4 medfører, at der sker en merbeskatning af pensionsopsparerne sammenlignet med beskatningen før omlægningen til individniveau i de tilfælde, hvor pensionsinstitutterne ikke opfylder dokumentationskravet for omkostnings- og risikobonus.


Ifølge branchen medfører de gældende regler desuden, at den eksisterende praksis i branchen med at give omkostnings- og risikobonus forud for det enkelte regnskabsår vanskeliggøres i de tilfælde, hvor pensionsinstitutterne skønner omkostningerne eller risikoudgifterne for lavt og derfor giver pensionskunderne for meget bonus i forhold til årets overskud på risiko- og omkostningselementerne tillagt opsparet overskud fra tidligere år. I disse tilfælde anses den for meget tilskrevne bonus ikke for at være risiko- eller omkostningsbonus, men for at være rentebonus, hvorfor pensionsopspareren skal beskattes af den for meget tilskrevne bonus.


Branchen har herudover påpeget, at flere danske pensionsinstitutter kun fører omkostnings- og risikoregnskaber på 2. orden. For disse pensionsinstitutter vil der derfor være store administrative omkostninger forbundet med at implementere regler på 1. orden. 2. ordens omkostnings- og risikopræmierne svarer til omkostnings- og risikopræmierne i henhold til aftalen (1. ordens omkostnings- og risikopræmier) minus omkostnings- og risikobonus. Omkostnings- og risikopræmier på 2. orden er således tættere på de faktiske beløb end omkostnings- og risikopræmier på 1. orden, der efter Finanstilsynets regler skal være fastsat betryggende.


Den nye § 4 a imødegår nogle af de påpegede problemer ved at give pensionsinstitutterne mulighed for at vælge at opgøre beskatningsgrundlaget efter en mere direkte metode, hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot, dvs. rentetilskrivningen på 2. ordens grundlaget, jf. den foreslåede § 4 a, stk. 2, nr. 1. Der er således ikke, ligesom efter § 4, risiko for overbeskatning, i det omfang pensionsinstituttet ikke kan dokumentere, at tilskrevet bonus er omkostnings- eller risikobonus.


Det, der gør det muligt at lave en positiv definition af beskatningsgrundlaget i form af aftalt rente og tilskrevet rentebonus, er betingelsen i stk. 7 om, at pensionsinstituttet skal opgøre det realiserede resultat, der tilfalder forsikringsbestanden i et omkostnings-, risiko- og renteresultat for hver gruppe af forsikringer, samt holde regnskab med tilskrivning af gruppens overskud på renteresultatet til hver forsikring. Opfyldes denne betingelse, kan pensionsinstituttet således nøjagtigt redegøre for, hvor meget rentebonus der i året løb er tilskrevet hver enkelt af gruppens forsikringer.


Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal andre beløb end aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot, og som hidrører fra investeringsafkast beskattes. Bestemmelsen omfatter bl.a. eventuelle overførselstillæg og lignende, der tilskrives den pensionsberettigedes depot i forbindelse med et skifte fra en pensionsordning til en anden, i det omfang et sådan overførselstillæg og lignende hidrører fra investeringsafkast.


De foreslåede § 4 a, stk. 2, nr. 3-5, og stk. 3, sikrer beskatning af rentebonus og investeringsafkast, som den pensionsberettigede har erhvervet ret til på anden måde end ved tilskrivning til depotet. § 4 a, stk. 2, nr. 3 og 5, samt stk. 3, svarer i store træk til de gældende regler i § 4, stk. 3, nr. 6 og 8, og stk. 5. Bestemmelserne gennemgås nedenfor. Der henvises i øvrigt til forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2007 (L 10).


Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, skal rentebonus, der ikke tilskrives den pensionsberettigedes depot, men er tilknyttet depotet således, at den indgår i forsikringens genkøbsværdi, indgå i opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Dette gælder, uanset hvordan rentebonus anvendes. Rentebonus, der indgår i den skattepligtiges genkøbsværdi, beskattes således, uanset om rentebonus anvendes til køb af tillægsforsikring, kontant bonus, bonusopsamling m.v.


Efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, skal den del af tilskrivning til særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen/pensionskasseordningen, der stammer fra renteafkastet indgå i opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Ved særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen forstås særlige bonushensættelser, der indgår i forsikringens genkøbsværdi, dvs. individuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive særlige bonushensættelser, jf. §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed.


Efter stk. 7 er det kun en betingelse for opgørelse efter § 4 a, at instituttet laver en opgørelse over rente-, risiko- og omkostningsresultatet for bestanden eller grupperne efter stk. 4. Der skal derfor ikke umiddelbart opgøres et rente-, risiko- og omkostningsresultat for den del af det årets resultat, der tilfalder særlige bonushensættelser.


I den samtidig hermed udstedte bekendtgørelse om opgørelse af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav efter §§ 4 og 4 a i pensionsafkastbeskatningsloven, beregnes renteafkast, der tilskrives særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen/pensionskasseordningen efter en skematisk beregningsregel.


For forsikringer, der er omfattet af kontributionsbekendtgørelsen beregnes investeringsafkast, der tilskrives særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen på følgende måde: Først beregnes den del af årets investeringsafkast ifølge årsrapporten, der kan henføres til særlige bonushensættelser som årets investeringsafkast ifølge årsrapporten fratrukket den del af årets realiserede resultat, jf. § 2 i kontributionsbekendtgørelsen, der tilfalder bestanden af forsikringer, og som består af overskud på renteresultatet, fratrukket investeringskast, der er tilskrevet bestanden af forsikringer, der ikke er omfattet af kontributionsbekendtgørelsen (f.eks. unit linked ordninger), gange forholdet mellem særlige bonushensættelser og summen af egenkapital og særlige bonushensættelser.


Særlige bonushensættelser opdeles i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen (individuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive særlige bonushensættelser) og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. For at finde den del af investeringsafkastet, der kan henføres til særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringerne, ganges den del af investeringsafkastet, der kan henføres til særlige bonushensættelser, med forholdet mellem særlige bonushensættelser knyttet til forsikringer og særlige bonushensættelser. Den del af investeringsafkastet, der kan henføres til den enkelte forsikring, findes ved at gange den del af investeringsafkastet, der kan henføres til særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringerne, med forholdet mellem forsikringens andel af særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringerne og summen af særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringerne.


I tabellen nedenfor er opstillet et forsimplet eksempel for at illustrere mekanismen i den skematiske beregningsregel. I eksemplet skal rentebonusen på 1,25 før skat indgå i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for forsikringen/pensionskasseordningen.


Eksempel med renteafkast, der tilskrives SBH tilknyttet forsikringen
Årets investeringsafkast før skat jf. årsrapport
150
Overskud på renteresultat (for bestanden, der er omfattet af kontributionsbekg.)
- 80
Investeringsafkast (for bestanden, der ikke er omfattet af kontributionsbekg.)
- 20
Egenkapitalen og SBHs afkast
50
   
heraf SBHs andel (eks. 50 pct.)
25
   
heraf
1. Individuelle SBH og fordelte kollektive SBH (eks. 50 pct.)
12,5
 
2. Ufordelte kollektive SBH (eks. 50 pct.)
12,5
     
heraf forsikringens andel af SBH 1. (eks. 10 pct.)
1,25


For forsikringer med særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen, der ikke er omfattet af kontributionsbekendtgørelsen beregnes investeringsafkast, der tilskrives særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen, på samme måde som beskrevet ovenfor bortset fra, at den del af årets investeringsafkast ifølge årsrapporten, der kan henføres til særlige bonushensættelser, beregnes som investeringsafkastet ifølge årsrapporten fratrukket årets renteresultat for bestanden.


Efter det foreslåede stk. 2, nr. 5, beskattes årets udbetalinger plus indeholdt PAL-skat, der i henhold til pensionsordningen udbetales direkte til den pensionsberettigede af midler fra pensionsinstituttets investeringsafkast. Bestemmelsen vedrører bl.a. de såkaldte pensionisttillæg. Pensionisttillæg udbetales typisk med det samme direkte fra årets investeringsoverskud. Midlerne tilskrives derfor ikke nødvendigvis depotet.


Efter det foreslåede stk. 2, nr. 6, skal det skattepligtige afkast opgjort efter § 4 a, stk. 2, nr. 1, 3 og 4, tillægges skat indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt., før beregning af skat. Efter den i § 1, nr. 25 foreslåede § 21, stk. 2, 2. pkt., skal pensionsinstituttet for gennemsnitsrenteprodukter indeholde skatten før tilskrivning af midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. For markedsrenteprodukter indeholdes skatten først en uge før sidste rettidige indbetalingsdag. For denne type forsikringer er der derfor ikke behov for at tillægge skatten før beregning af beskatningsgrundlaget.


Stk. 3 vedrører de tilfælde, hvor den skattepligtige i forbindelse med tilbagekøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver, der er opbygget af rentebonus, svarende til at denne del var blevet frigivet under forsikringens løbetid. I disse tilfælde foreslås det, at der til beskatningsgrundlaget medregnes et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen. De ufordelte bonusreserver er alle ufordelte midler, herunder kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. Der er tale om en »indhold over form« regel, der sikrer, at der sker løbende beskatning af rentebonus, uanset om det er aftalt, at rentebonus tilskrives depotet løbende, eller om den skattepligtige på anden måde har sikret sig en del af opsparet rentebonus i forbindelse med genkøb af forsikringen.


Danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der har aftalt at følge kontributionsprincippet, er forpligtet til en løbende afkasttilskrivning. Hvorvidt en tilsvarende retstilstand er gældende i udlandet, er derimod tvivlsomt. Bestemmelsen vedrører således som udgangspunkt pensionsordninger i de danske pensionsinstitutter, der har aftalt en anden afkasttilskrivning end den der følger af kontributionsbekendtgørelsen, samt pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter.


Efter stk. 4 skal pensionsinstituttet opdele bestanden af forsikringer i én eller flere grupper. Grupperne bruges i forbindelse med opgørelsen af rente-, risiko- og omkostningsresultaterne efter stk. 7, samt i forbindelse med opgørelsen og fordelingen af et negativt omkostnings- eller risikoresultat til beskatning hos den enkelte opsparer efter stk. 5 og 6. Bestemmelsen indeholder ikke en definition af grupperne, da det kan være forskelligt fra institut til institut, hvilken opdeling i grupper, der er mest hensigtsmæssig. Det foreslås derfor at lade det være op til pensionsinstituttet selv at foretage opdelingen af forsikringsbestanden i grupper, herunder en enkelt gruppe, hvor dette er mest hensigtsmæssigt. Det følger dog af bestemmelsen, at en forsikring altid skal henføres til en gruppe. Et pensionsinstitut kan således ikke have forsikringer, der ikke er tilknyttet en gruppe.


Stk. 5 og 6 er værnsregler, der sikrer, at der ikke uden beskatning kan tilskrives mere i skattefri omkostnings- eller risikobonus til gruppen, end der kan indeholdes i årets overskud på risiko- eller omkostningselementerne for gruppen opgjort på 2. orden samt eventuelt opsparet risiko- og omkostningsoverskud opgjort på 2. orden. I de tilfælde, hvor der tilskrives mere i bonus end årets overskud og evt. tidligere års opsparede overskud på omkostnings- eller risikoelementerne, anses udgifterne til bonus for afholdt af overskud på renteelementerne, hvorfor den for meget tilskrevne bonus skal beskattes som rentebonus.


Efter stk. 5 foreslås det, at årets negative omkostningsresultat på 2. orden for gruppen fordeles til beskatning hos den enkelte pensionsopsparer i gruppen ved at gange det negative omkostningsresultat med forholdet mellem på den ene side personens omkostningspræmier på 2. orden eller omkostningsbidrag o. lign. for året og på den anden side gruppens samlede omkostningspræmier på 2. orden og omkostningsbidrag og lign. for året. Beskatningsgrundlaget for den enkelte pensionsopsparer er således pensionsopsparerens andel af det samlede negative resultat inklusiv årets skat, dvs. divideret med 0,85.


Pensionsopsparerens omkostningspræmie på 2. orden er det beløb kunden reelt har betalt til dækning af omkostninger for perioden og er dermed et rimeligt grundlag for fordelingen af gruppens samlede negative omkostningsresultat for perioden. Visse pensionsopsparere f.eks. aktuelle pensionister betaler ikke længere omkostningspræmier, men derimod et omkostningsbidrag/gebyr eller lignende til dækning af omkostninger. Efter forslaget indgår omkostningsbidrag og lignende bidrag/gebyrer på lige fod med omkostningspræmier i fordelingsnøglen for periodens negative omkostningsresultat. Det er således ikke navnet på beløbet, der er afgørende, men formålet med betalingen af beløbet, der afgør om beløbet skal indgå i beregningen.


Efter stk. 6 foreslås det, at årets negative risikoresultat på 2. orden for gruppen fordeles til beskatning hos den enkelte pensionsopsparer i gruppen ved at gange det negative risikoresultat med forholdet mellem summen af personens numeriske risikopræmie ved død og numeriske risikopræmie ved erhvervsevnetab på 2. orden for året og summen af gruppens numeriske risikopræmier ved henholdsvis død og erhvervsevnetab på 2. orden for året. Beskatningsgrundlaget for den enkelte pensionsopsparer er således pensionsopsparerens andel af det samlede negative resultat inklusiv årets skat, dvs. divideret med 0,85.


Den numeriske risikopræmie er et objektivt mål for størrelsen af den risiko, der er gennemlevet i året for en given person i gruppen og er dermed et rimeligt grundlag for fordelingen af gruppens samlede negative risikoresultat for perioden. Ingen person i gruppen kan i øvrigt vide, om personen har indtjent et positivt risikoforløb eller et negativt risikoforløb i forhold til den betalte 2. ordens risikopræmie, da risikoforløbet alene er defineret og udregnet for gruppen som helhed.


Ifølge stk. 7 er det en betingelse for opgørelse efter den foreslåede § 4 a, at pensionsinstituttet laver en opgørelse over rente-, risiko- og omkostningsresultat for hver gruppe af forsikringer efter stk. 4. Omkostningsresultatet opgøres som 1. ordens omkostningspræmierne for gruppen fratrukket de samlede faktiske omkostninger for gruppen. Risikoresultatet opgøres som 1. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de samlede faktiske risikoudgifter for gruppen. Renteresultatet opgøres som det faktiske investeringsafkast for gruppen, fratrukket de samlede rentetilskrivninger på 1. orden (aftalte renter). Pensionsinstitutterne skal allerede som en del af aktuarens beretning lave et rente-, risiko- og omkostningsresultat på 1. orden på gruppeniveau.


Pensionsinstituttet skal føre regnskab over tilskrivning af årets overskud på rente-, risiko- og omkostningsresultatet for gruppen og den enkelte forsikring, der på anmodning skal fremlægges for SKAT. Herved er det muligt for SKAT at kontrollere, hvor stor en del af overskuddet på renteresultatet, der er tilskrevet depoterne og overført til de ufordelte bonusreserver, ligesom det er muligt at kontrollere, om der er underskud eller overskud på omkostnings- og risikoresultatet på 2. orden for gruppen, hvilket indgår i beregningerne efter stk. 5 og 6.


I forlængelse heraf indeholder stk. 8 og 9 en skematisk regel for opdeling af de ufordelte bonusreserver for henholdsvis danske pensionsinstitutter, der ved overgang til den nye pensionsafkastbeskatningslov henholdsvis udenlandske pensionsinstitutter, der ved valg af opgørelsesmetode efter § 4 eller § 4 a i forbindelse med oprettelse af pensionsordninger for danske pensionsberettigede, ikke kan redegøre for fordelingen af de ufordelte bonusreserver i opsparet overskud på rente-, risiko- eller omkostningselementerne.


For danske pensionsinstitutter beregner den skematiske regel på baggrund af rente-, risiko- og omkostningsresultaterne på institutniveau for 2004 til og med 2008, hvor stor en del af de ufordelte bonusreserver, der er opbygget af henholdsvis overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne. De ufordelte bonusreserver opdeles på baggrund af rente-, risiko- og omkostningsresultaterne for 2004-2008, da disse resultater er upåvirkelige.


Bestemmelsen giver de institutter, der på tidspunktet for overgang til beskatning efter denne lov ikke kan dokumentere, hvor stor en del af de ufordelte bonusreserver, der består af opsparet risiko- og omkostningsbonus, mulighed for alligevel at tilskrive midler fra de ufordelte bonusreserver som omkostnings- og risikobonus uden beskatning af opspareren. Det bemærkes, at opsparerne i de pensionsinstitutter, som ved overgang til den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan redegøre for opdelingen af de ufordelte bonusreserver, og som vælger ikke at anvende den skematiske opdeling af de ufordelte bonusreserver, bliver beskattet af hele tilskrivningen af ufordelte bonusreserver som rentebonus.


For udenlandske pensionsinstitutter opdeles de ufordelte bonusreserver på baggrund af de seneste 5 års rente-, risiko- og omkostningsresultater på institutniveau. Opdelingen af de ufordelte bonusreserver kan ikke på samme måde som for danske pensionsinstitutter beregnes på baggrund af rente-, risiko-, og omkostningsresultaterne for bestemte årstal, da tidspunktet for, hvornår et udenlandsk pensionsinstitut får ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, som det vælger at opgøre efter § 4 eller § 4 a, ikke ligger fast på samme måde som for danske institutter.


Ifølge stk. 10 skal forsikrede med forsikringer, hvortil der er knyttet tekniske hensættelser, der hverken er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, ikke beskattes af en forholdsmæssig andel af det afkast, som de aktiver, der dækker sådanne tekniske hensættelser, måtte generere. Afkast, der tilskrives sådanne tekniske hensættelser, skal i stedet beskattes på institutniveau. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11.


Opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter i § 4 eller § 4 a er illustreret i følgende eksempel:


Depot primo
 
10.000,0
Præmieindbetaling
1.000,0
+
Omkostninger
-250,0
-
Risikopræmie
-80,0
-
Garanteret rente efter skat
300,0
+
Omkostningsbonus efter skat
30,0
+
Risikobonus efter skat
10,0
+
Rentebonus efter skat
100,0
+
Reservespring
800,0
+
Udbetalinger
-100,0
-
Depot ultimo
  
11.810,0


Med antagelse om opsparerens forholdsmæssige andel af årets faktiske omkostninger på hhv. omkostningselementer og risikoelementer på 220 og 80 fås følgende omkostnings- og risikoresultater:


Omkostning
Risiko
1. ordens præmie
250
80
Bonus
30
10
2. ordens præmie
220
70
Omkostninger
220
80
Resultat 1. orden
30
0
Resultat 2. orden
0
-10


Først opgøres beskatningsgrundlaget efter den gældende § 4. Efter stk. 3, nr. 5, kan ultimodepotet nedsættes med positiv tilskrevet omkostnings- og risikobonus, dog højest med et beløb, der svarer til forskellen mellem 1. ordens omkostnings- og risiko præmier og de faktiske udgifter (1. ordens resultat). Det betyder, at ultimodepotet kan nedsættes fuldt ud med de tilskrevne 30 i omkostningsbonus, men ikke de 10 i tilskrevet i risikobonus, da disse ikke stammer fra overskud på risikoelementerne, jf. tabellen ovenfor.


Korrektion af ultimo depot jf. § 4 stk. 3
Depot ultimo
 
11.810,0
Udbetalinger
100,0
+
Skattebeløb
72,4
+
Risikopræmie og neg. bonus
80,0
+
Omkostninger og neg. bonus
250,0
+
Positiv omkost/risikobonus
-30,0
-
Reservespring
-800,0
-
Ultimo depot
  
11.482,4
   
Primo depot jf. stk. 4
  
Depot primo
 
10.000,0
Indbetalinger
1.000,0
  
Primo depot
  
11.000,0


Beskatningsgrundlaget efter den gældende § 4 udgør herefter:


Ultimo depot, jf. stk. 3
11.482,4
Primo depot, jf. stk. 4
11.000,0
Beskatningsgrundlag
482,4
  
PAL-skat 15 pct.
72,4


Vælges i stedet at opgøre det skattepligtige afkast som foreslået i § 4 a, kan beskatningsgrundlaget med samme forudsætninger som ovenfor opgøres som:


Beskatningsgrundlag efter § 4 a
 
Garanteret rente efter skat
300,0
+
Rentebonus efter skat
100,0
+
Skattebeløb
72,4
+
Negativt omk.resultat (2. orden)
0,0
-
Negativt risikoresultat (2. orden)
10,0
-
Beskatningsgrundlag
482,4
 
   
PAL-skat 15 pct.
72,4
 


Til nr. 7


Efter § 1, stk. 2, nr. 9, kan pensionskasser under afvikling fortsætte med at blive beskattet på institutniveau. Ved en fejl blev de gældende nedsættelser af beskatningsgrundlaget for sådanne afviklingskasser ikke videreført med omlægningen af pensionsafkastbeskatningen ved lov nr. 1535 af 19. december 2007. Pensionskasser, der vælger institutbeskatning, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, vil således fra og med indkomståret 2010 få en utilsigtet skærpelse af beskatningen.


Med forslaget foreslås det at videreføre de nedsættelser af beskatningsgrundlaget, der er relevante for afviklingskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9. Det foreslås således at videreføre de gældende nedsættelser for den del af formueafkastet, der kan henføres til ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 B, forsikringer, der ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død, og aftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser. Det foreslås endvidere at videreføre overgangsfradraget for opsparing foretaget før 1. januar 1983.


Til nr. 8-10


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede § 4 a.


Til nr. 11


Det foreslås, at forsikrede med forsikringer, hvortil der er knyttet tekniske hensættelser, der hverken er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, ikke beskattes af en forholdsmæssig andel af det afkast sådanne tekniske hensættelser måtte generere i løbet af året. Afkastet af sådanne tekniske hensættelser skal i stedet beskattes på institutniveau. Dette er allerede gældende for pensionskasser m.v. omfattet af § 7, men ikke for livsforsikringsselskaber m.v. omfattet af § 8. Det foreslås derfor at ændre reglerne, så danske livsforsikringsselskaber beskattes af årets afkast af de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, og som ikke overføres til de ufordelte midler.


Baggrunden for at undtage årets afkast af aktiver, der dækker sådanne tekniske hensættelser, for beskatning på individniveau er, at det individuelle beskatningsgrundlag af sådanne tekniske hensættelser, hvortil der ikke er knyttet et depot, vil være særligt vanskeligt at opgøre, da der ikke er et depot tilknyttet forsikringerne, og pensionsinstitutterne derfor vil være nødt til at lave fiktive depoter for de forsikrede for at kunne opgøre det skattepligtige afkast på individniveau. Det bemærkes, at der er tale om et snævert område, hvor beskatningsgrundlaget på individniveau forventes at være begrænset.


Efter den nye pensionsafkastbeskatningslov skal pensionsberettigede med pensionsordninger uden et egentligt opsparingsdepot, f.eks. visse syge- og ulykkesforsikringer og gruppelivsforsikringer og pensionsberettigede med forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse, beskattes af en andel af det investeringsafkast de tekniske hensættelser tilknyttet sådanne forsikringer måtte generere i løbet af året.


Danske pensionskasser m.v. beskattes som udgangspunkt også af afkastet af sådanne hensættelser, men får fradrag for det afkast, der beskattes efter § 4 eller § 4 a. Derimod bliver danske livsforsikringsselskaber m.v. ikke beskattet af afkastet af de tekniske hensættelser tilknyttet sådanne forsikringer, da hensættelsen ikke er en del af de ufordelte midler. Tilsvarende gælder for andre typer forsikringer med tekniske hensættelser, der hverken er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter.


Det bemærkes, at hvis forsikringsbegivenheden indtræder, får den forsikrede et depot, og det afkast et sådant depot genererer beskattes efter de almindelige regler i § 4 eller § 4 a. Selve hensættelsesforøgelsen eller hensættelsesnedsættelsen som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden medfører ikke beskatning, jf. § 4, stk. 3, nr. 10 eller § 4, stk. 6. Tilsvarende gælder, hvis det skattepligtige afkast opgøres efter § 4 a, da beskatningen efter bestemmelsen ikke er depotbaseret. Der sker således som udgangspunkt kun beskatning af rentetilskrivningen.


Det skal herudover bemærkes, at afkastet af de tekniske hensættelser tilknyttet forsikringer uden depot og forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse m.v., er skattepligtigt på institutniveau efter den gamle pensionsafkastbeskatningslov, der har virkning til og med 2009, uanset om forsikringerne er tegnet i pensionskasser eller livsforsikringsselskaber.


Til nr. 12


Efter gældende regler beregnes den midlertidige skat af de ufordelte midler i livsforsikringsselskaber som de ufordelte midler ved indkomstårets udgang fratrukket de ufordelte midler ved indkomstårets begyndelse, jf. § 8, stk. 4. Efter stk. 5 kan pensionsinstituttet i forbindelse med overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007, bindende vælge at se bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, i det omfang ændringen er indtruffet efter overgang til beskatning efter denne lov.


Det foreslås, at livsforsikringsselskaber m.v., der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af de pensionsberettigedes pensionsopsparinger efter § 4 a, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget skal se bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, i det omfang denne er indtruffet efter overgang til beskatning efter denne lov. Herved sikres det, at pensionsinstitutterne ikke får fradrag i beskatningsgrundlaget ved overførsel af midler fra omkostnings- eller risikoresultatet til opsparernes depoter samtidig med, at opsparerne ikke beskattes af omkostnings- og risikobonusen. Det foreslås dog, at det præciseres, at livsforsikringsselskabet altid kan få nedbragt beskatningsgrundlaget efter § 8 ved overførsel af ufordelte midler, der beskattes efter §§ 4 eller 4 a. Herved sikres det, at underskud på omkostnings- eller risikoresultatet, der beskattes efter §§ 4 eller 4 a, altid medfører et fradrag i beskatningsgrundlaget efter § 8.


Til nr. 13


Efter gældende regler kan formueforvaltningsomkostninger fratrækkes på institutniveau. Det kræver dog en konkret vurdering af de enkelte omkostninger og deres sammenhæng for at afgøre, hvorvidt der er fradrag for netop denne type omkostning. Kun de omkostninger, der i indkomstårets løb er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, kan fradrages. Der er således ikke fradrag for omkostninger til forvaltning af formue, som ikke er PAL-skattepligtig. I tvivlstilfælde må omkostningerne til formueforvaltning fordeles skønsmæssigt.


Efter den nye pensionsafkastbeskatningslov, der har virkning fra og med indkomståret 2010, videreføres fradraget for pensionkasser m.v. i § 9, stk. 2. For livsforsikringsselskaber m.v. videreføres fradraget for formueforvaltningsomkostninger indirekte via lagerbeskatningen i § 8, da de formueforvaltningsomkostninger, der er afholdt af de ufordelte midler, har nedsat ultimoværdien af indkomstårets ufordelte midler og dermed beskatningen efter § 8. For god ordens skyld bemærkes, at livsforsikringsselskabet som udgangspunkt har fradrag i den selskabsskattepligtige indkomst for omkostninger efter de nærmere regler i statsskatteloven m.v. om fradrag for driftsomkostninger. De skal imidlertid samtidig indtægtsføre de formueforvaltningsomkostninger, som dækkes af de ufordelte midler. Fradraget i den selskabsskattepligtige indkomst bliver herved nedbragt med et beløb svarende til det beløb, der er givet (indirekte) fradrag for i de ufordelte midler efter pensionsafkastbeskatningsloven.


For markedsrenteprodukter foreslås fradragsretten i institutbeskatningen erstattet af en individuel fradragsret i beskatningsgrundlaget efter § 4 eller § 4 a for den enkelte pensionskunde. Der er ikke tilsigtet nogen udvidelse af fradragsretten, men blot en omplacering af fradragsretten fra institutniveau til individniveau. Der er med andre ord ikke tilsigtet nogen ændring i, hvilke typer formueforvaltningsomkostninger, der er fradragsberettigede efter gældende regler og efter den nye pensionsafkastbeskatningslov på henholdsvis institut- og individniveau.


Efter gældende regler bliver pensionsinstituttet beskattet af årets formueafkast, dvs. både den del, der henføres til egenkapitalen, ufordelte bonusreserver og til pensionsopsparerne. Pensionsinstituttet kan således udnytte hele fradraget for formueforvaltningsomkostninger. Efter omlægningen af pensionsafkastskatten til individniveau er pensionskunden skattepligtig af den del af formueafkastet, der tilskrives depotet. Pensionskassen er skattepligtig af resten af formueafkastet efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvorimod skattepligten af denne del for livsforsikringsselskaber er fordelt mellem en midlertidig pensionsafkastbeskatning af tilvæksten i de ufordelte bonusreserver og selskabsbeskatning af egenkapitalen.


Markedsrenteprodukter (bemærkningerne til forslaget anvender generelt de populære betegnelser for forsikringer med og uden ret til rentebonus - nemlig henholdsvis gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter. I selve lovteksten anvendes betegnelserne forsikring med ret til rentebonus og forsikring uden ret til rentebonus) er f.eks. unit-linked ordninger, der tegnes i forsikringsselskaber og pensionskasser, hvor pensionsopspareren har direkte indflydelse på investeringen af pensionsmidlerne, og hvor pensionsopsparerens afkast i den rene udgave følger de faktisk foretagne investeringer. For markedsrenteprodukter er såvel formueforvaltningsomkostninger som afkast individuelle størrelser, der afhænger af den enkelte kundes investeringsstrategi m.v. Der er desuden ingen ufordelte bonusreserver tilknyttet markedsrenteprodukter, der kan bruges til at afholde kundens formueforvaltningsomkostninger. Pensionsopsparere med markedsrenteprodukter skal således betale deres egne investeringsomkostninger, hvorfor en fradragsret på institutniveau ikke er anvendelig efter omlægningen af pensionsafkastbeskatningen.


For god ordens skyld bemærkes, at et livsforsikringsselskab ikke har fradrag i selskabsskatten for de formueforvaltningsomkostninger, der efter forslaget er afholdt direkte af pensionsopspareren. I den situation, hvor selskabet i første omgang afholder formueforvaltningsomkostningerne, der efterfølgende refunderes af kunden, hvorved det bliver kunden, der endeligt afholder formueforvaltningsomkostningerne, får livsforsikringsselskabet fradrag i den selskabsskattepligtige indkomst for formueforvaltningsomkostningerne som driftsomkostninger, ligesom kundens refusion af formueforvaltningsomkostningerne medregnes til den selskabsskattepligtige indkomst som en indtægt.


Til nr. 14


Der er tale om en teknisk ændring. § 10, stk. 2, vedrører beregning af overgangsfradrag for ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde. Efter bestemmelsen skal beskatningsgrundlaget for den enkelte ordning nedsættes forholdsmæssigt efter forholdet mellem på den ene side den laveste af enten hensættelserne ultimo indkomståret med tillæg af kollektivt bonuspotentiale eller præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, og på den anden side hensættelserne ultimo indkomståret. Der kan bortses fra en forholdsmæssig andel af kollektivt bonuspotentiale ved opgørelsen af indkomstårets hensættelse, hvis der samtidig bortses fra en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden ved udgangen af 1982.


Det foreslås, at henvisningen til kollektivt bonuspotentiale ændres til ufordelte bonusreserver. Herved sikres det, at det er en forholdsmæssig andel af alle de ufordelte midler i pensionsinstituttet, der efter bestemmelsen indgår i friholdelsesbrøken, eller i det ufordelte beløb, som pensionsinstituttet efter bestemmelsen kan vælge at bortse fra både ved opgørelsen af nævneren og tælleren. Ufordelte bonusreserver består ud over kollektivt bonuspotentiale også af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering.


Af bemærkningerne til bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 1535 af 19. december 2007, fremgik det, at det var de ufordelte bonusreserver, der skulle indgå i beregningen. Ved en fejl blev denne formulering imidlertid ikke brugt i lovteksten, hvilket nu foreslås rettet.


Til nr. 15 og 16


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede § 4 a.


Til nr. 17


Der er tale om en teknisk rettelse. § 10, stk. 2, 6.-8. pkt., indeholder en særregel for beregning af overgangsfradrag vedrørende ordninger i pensionskasser, der ved udgangen af 1982 ikke var tarifmæssigt opbyggede. Det foreslås, at dette præciseres i lovteksten.


Til nr. 18


Der er tale om en teknisk rettelse. § 15, stk. 6, er en særlig opgørelsesregel for gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud. Det foreslås at fjerne henvisningen til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri i bestemmelsen, da loven er ophævet ved lov nr. 1589 af 20. december 2006, og der ikke længere ydes tilskud efter denne lov.


Til nr. 19


Der er tale om en teknisk rettelse. I § 16 om opgørelse af beskatningsgrundlaget for pensionsopsparere, der placerer midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i andele af kommanditselskaber, henvises ved en fejl til § 14, stk. 3, i stedet for § 15, stk. 3, om lagerprincippet.


Til nr. 20-23


Der foreslås, at bestemmelsen om udbetaling af negativ skat til danske pensionsinstitutter ændres, så pensionsinstitutterne kun kan få udbetalt negativ skat svarende til maksimalt summen af skatten betalt efter den nye pensionsafkastbeskatningslov og skatten af nedgangen i den del af de ufordelte midler, der består af overskud på renteelementerne, i perioden fra overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov til udgangen af indkomståret.


Herved bliver der overensstemmelse mellem på den ene side de ufordelte midler, der i bestemmelsen om udbetaling af negativ skat anses for midler, der beskattes ved tilskrivning til de forsikredes depoter og hvor nedgangen i dem derfor udløser ret til udbetaling af negativ skat, og på den anden side de ufordelte midler, der beskattes ved tilskrivning til de forsikredes depoter efter bestemmelserne om opgørelse af det skattepligtige afkast for de forsikrede.


Baggrunden for at pensionsinstituttet kan få udbetalt negativ skat svarende til pensionsafkastskatten af nedgangen i de ufordelte midler i perioden fra overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov og til udgangen af indkomståret, er, at nedgangen i de ufordelte midler i denne periode anses for at være udtryk for, at midlerne er overført til de forsikredes depoter, hvilket udløser beskatning efter § 4 eller § 4 a. Pensionsafkastskatten af nedgangen i de ufordelte midler anses med andre ord for at svare til individbeskatningen af de ufordelte midler ved tilskrivning til de forsikredes depoter.


De ufordelte midler er imidlertid opbygget af overskud fra både rente-, risiko- og omkostningsresultatet, dvs. af både beskattede og ubeskattede midler. Flere pensionsinstitutter kan ikke redegøre for, hvor stor en del af de ufordelte midler, der består af opsparet overskud på henholdsvis rente-, risiko- og omkostningsresultatet. De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 8 og 9, og § 4 a, stk. 8 og 9, indeholder derfor en skematisk fordelingsregel, der kan anvendes til opdeling af de ufordelte midler ved overgang til beskatning efter denne lov. Tilsvarende følger det af den gældende § 4, at den andel af de ufordelte midler, der dokumenteret består af opsparet overskud på omkostnings- og risikoresultatet, kan overføres til depotet uden beskatning. Herved kan den andel af de ufordelte midler, der anses for opbygget af opsparet overskud på omkostnings- og risikoelementerne, tilskrives opsparernes depoter uden beskatning.


Efter gældende regler kan danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber m.v. få udbetalt negativ skat, som ikke er fradraget i positiv skat i de førstkommende 5 indkomstår efter det indkomstår, hvor den negative skat er beregnet.


For pensionskasser m.v. er udbetalingen af negativ skat sammenlagt med tidligere udbetalt negativ skat maksimeret til den skat pensionsinstituttet har betalt efter den nye pensionsafkastbeskatningslov og 15 pct. af en eventuel nedgang i summen af egenkapital og ufordelte midler i perioden fra 31. december 2009 (overgangen til den nye pensionsafkastbeskatningslov) til udgangen af indkomståret.


For livsforsikringsselskaber m.v. er udbetalingen af negativ skat maksimeret til den skat, pensionsinstituttet har betalt efter den nye pensionsafkastbeskatningslov og 15 pct. af en eventuel nedgang i summen af ufordelte midler i perioden fra overgangen til den nye pensionsafkastbeskatningslov (den 31. december 2009) til udgangen af indkomståret.


Danske pensionsinstitutter ville således uden en ændring af den nye pensionsafkastbeskatningslov kunne få udbetalt for meget negativ skat i forhold til det, der var hensigten med bestemmelsen.


Til nr. 24


Efter gældende regler skal livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber m.v. senest den 31. marts året efter indkomståret indgive en opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret.


Det foreslås at udskyde tidspunktet for indgivelse af skatteopgørelse og betaling af skatten fra 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret. Dette skyldes, at pensionsinstitutterne først på dette tidspunkt har opgjort de omkostnings- og risikoresultater, der anvendes ved opgørelse af pensionsopsparerens skattepligtige afkast efter § 4 og § 4 a.


Udskydelsen af indberetnings- og indbetalingsfristen skønnes ikke at have nogen provenumæssige konsekvenser, da det følger af § 21, stk. 1, at pensionsinstituttet af den beregnede endelige skat for indkomståret skal betale en rente svarende til markedsrenten fra den 20. februar året efter indkomståret til betaling sker. Skatten med tillæg af renter betales samtidig med skatteopgørelsen.


Til nr. 25


Efter § 21, stk. 2, skal pensionsinstituttet indeholde skatten inden tilførsel af midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg.


For markedsrenteprodukterne tilskrives afkastet løbende, og afkastet svinger i øvrigt op og ned efter udviklingen i værdien af de aktiver, der er investeret i. Det vil derfor være særligt administrativt byrdefuldt for pensionsinstitutterne, hvis de skal indeholde skatten hver gang, der sker tilførsel af midler til sådanne markedsrenteprodukter.


Det foreslås, at pensionsinstituttet for markedsrenteprodukter skal indeholde skatten på den pensionsberettigedes depot en uge før sidste rettidige indbetalingsdag, dvs. den 31. maj året efter indkomståret, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. Foruden skatten skal pensionsinstituttet også indeholde rente efter § 21, stk. 1, dvs. rente af beløbet fra 20. februar til betaling sker som kompensation til staten for den udskudte skattebetaling.


Det foreslås herudover, at pensionsinstituttet skal betale skatten, uanset om der på betalingstidspunktet er likvide midler på kundens depot til at betale skatten med eller ikke. Den pensionsberettigede forrenter det beløb, som forsikringsselskabet m.v. måtte have udlagt for den pensionsberettigede med en rente svarende til markedsrenten fra 15 dage efter det tidspunkt, forsikringsselskabet m.v. har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på udlægget.


Forslaget svarer i store træk til bestemmelsen for pengeinstitutordninger i § 22, stk. 2. Det følger af denne bestemmelse, at pengeinstituttet skal hæve skatten på pensionskundens konto, selvom der på betalingstidspunktet ikke måtte være dækning på kundens kontantkonto. Pengeinstituttet kan således ikke tvinge pensionskunden til at sælge værdipapirer, hvis der på betalingstidspunktet ikke er penge nok på kontantkontoen til at betale skatten med. I stedet skal kunden forrente overtrækket med den aftalte udlånsrente fra 15 dage efter, at pengeinstituttet har gjort kunden skriftligt opmærksom på overtrækket.


Med forslaget kommer pensionsinstitutternes indeholdelsespligt for markedsrenteprodukter således i vidt omfang til at svare til pengeinstitutternes indeholdelsespligt for pengeinstitutordninger.


Til § 2

Til nr. 1


Den foreslåede ændring er en præcisering.


Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kan en forsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, være oprettet i et livsforsikringsselskab, der


1) har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,

2) efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, eller

3) har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.



Nr. 3 er indsat ved lov nr. 1234 af 19. december 2007 om fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.


I pensionsbeskatningslovens § 8 (rateforsikringer), § 10 (kapitalforsikringer), § 11 A (rateopsparinger) og § 12 (opsparing i pensionsøjemed) blev der ved samme lov indsat tilsvarende bestemmelser som i § 4, stk. 1, nr. 3, som nævnt ovenfor. Efter § 8, stk. 1, nr. 1, kan en rateforsikring således oprettes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed. Efter § 10, stk. 1, nr. 1, kan en kapitalforsikring oprettes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed. Efter § 11 A, stk. 1, nr. 1, kan en rateopsparing oprettes i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS. Efter § 12, stk. 1, nr. 1, kan en opsparing i pensionsøjemed oprettes i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.


Det er en betingelse, at de pensionsordninger, der oprettes i udenlandske penge- og pensionsinstitutter, og penge- og pensionsinstituttet, godkendes af SKAT efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 C.


Hensigten med § 4, stk. 1, nr. 3, er at give fradragsret eller bortseelsesret for indskud og præmiebetalinger på pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter inden for EU/EØS. Efter pensionsbeskatningslovenes § 15 C kan personen efter stk. 1 anmode SKAT om at godkende pensionsordningen som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller det udenlandske forsikringsselskab m.v. kan efter stk. 2 anmode SKAT om at godkende selskabet til at udbyde pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. I såvel § 15 C, stk. 1, som § 15 C, stk. 2, er kredsen af pensionsinstitutter afgrænset til institutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark.


Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt (for fradragsret for indskud og præmier på pensionsordningen), at pensionsordningen er oprettet i et udenlandsk penge- og pensionsinstitut og i det pågældende udland er godkendt til at udøve livsforsikringsvirksomhed eller har tilladelse til at udøve kreditinstitutvirksomhed. Der kræves tillige en godkendelse fra SKAT efter pensionsbeskatningslovens § 15 C.


Der bør dermed ikke opstå tvivl om, at det er en betingelse for fradragsret for indskud eller indbetalinger på en pensionsordning i et udenlandsk forsikringsselskab, at SKAT har godkendt pensionsordningen eller forsikringsselskabet.


Affattelsen af § 4, stk. 1, nr. 3, hvorefter livsforsikringsselskabet skal have hjemsted i et land inden for EU/EØS, indebærer efter ordlyden, at den også omfatter livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Danmark.


Imidlertid er livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Danmark, omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1. Disse skal ikke have godkendelse af SKAT til at udbyde pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det vil sige, at det følger af § 4, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 15 C, at livsforsikringsselskaber omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, er forsikringsselskaber, der her hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark.


Det foreslås, at det af § 4 stk. 1, nr. 3, udtrykkeligt kommer til at fremgå, at livsforsikringsselskabet skal have opnået told- og skatteforvaltningens godkendelse. Det foreslås videre præciseret, at bestemmelsen omfatter livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS svarende til afgrænsningen i § 15 C.


Der henvises til pkt. 3.2.5. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 2 og 3


Det foreslås, at det i pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 1, § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1, udtrykkeligt kommer til fremgå, at penge- eller pensionsinstituttet skal have opnået told- og skatteforvaltningens godkendelse (efter pensionsbeskatningslovens § 15 C) og, at de nævnte bestemmelser omfatter penge- og pensionsinstitutter, der har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS svarende til afgrænsningen i § 15 C.


Der henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.


Til nr. 4


Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, litra a, er det en betingelse for at godkende en pensionsordning som omfattet af § 15 C, at personen indvilliger i at blive beskattet af udbetalinger, der modtages efter, at personen ikke længere er fuldt skattepligtig eller hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og personens bopælsland ville kunne have beskattet personen som følge af, at forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet.


Bestemmelsen efterlader efter sin ordlyd tvivl om, hvorvidt der er hjemmel til beskatning af udbetalingen, hvis personen aldrig har været fuldt skattepligtig til Danmark men kun begrænset skattepligtig. Personen indvilliger efter ordlyden kun i at lade sig beskatte til Danmark i den situation, hvor den pågældende ikke længere er fuldt skattepligtig til Danmark. Det vil sige, at det forudsættes, at personen forudgående har været fuldt skattepligtig til Danmark.


Det kan imidlertid forekomme, at personen er begrænset skattepligtig på tidspunktet for indbetalinger til ordningen og aldrig har været fuldt skattepligtig. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 54 modsætningsvis, at pensionsbeskatningslovens § 19 om bortseelsesret for arbejdstageren for indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager på pensionsordningen, også gælder for begrænset skattepligtige. Hensigten har i denne situation været, at personen skal indvillige i at lade sig beskatte af udbetalinger fra pensionsordningen efter, at vedkommende ikke længere er begrænset skattepligtig.


Godkendelsen af en udenlandsk pensionsordning og dermed muligheden for at opnå fradragsret for indbetalinger til ordningen forudsætter i øvrigt overordnet set, at den pågældende person indvilliger i at blive beskattet i det omfang Danmark ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at pensionsinstituttet havde haft hjemsted her i landet.


Dette er udover i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, litra a, som nævnt ovenfor, i litra b beskrevet sådan, at den pågældende person skal indvillige i at blive beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov i det omfang, Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet.


Herved opnås ved erklæringen efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. l, litra a og b, at der svares indkomstskat til Danmark i den situation, hvor indbetalinger til den pågældende pensionsordning har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, selvom personen er fraflyttet landet på udbetalingstidspunktet. Desuden vil der ikke kunne spekuleres i at placere fradragsberettigede pensionsordninger i et land, hvor Danmark efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kan beskatte ordningen, og hvor beskatningen af udbetalingerne måtte være lempeligere end i Danmark.


Da bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, litra a og b, i den nugældende formulering er relativt svært tilgængelige, og da indholdet af erklæringen alene er en indvilligelse i at blive beskattet i det omfang, Danmark ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at pensionsinstituttet havde haft hjemsted her i landet, foreslås det at omformulere disse bestemmelser og dermed erklæringen.


Herefter skal den pågældende person indvillige i at blive beskattet i det omfang, Danmark ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at pensionsinstituttet havde haft hjemsted her i landet. Der er herved alene tale om en forenkling af erklæringen, idet erklæringens retsvirkninger er uændrede, jf. dog nedenfor om begrænset skattepligtige.


Er personen således fraflyttet Danmark på udbetalingstidspunktet, vil udbetalingerne blive beskattet, som om pensionsinstituttet havde haft hjemsted her i landet. Er der mellem Danmark og det nye bopælsland indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter kildestaten har beskatningsretten til pensionsudbetalingen, vil der skulle betales indkomstskat til Danmark efter erklæringen, da Danmark kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at pensionsinstituttet havde haft hjemsted her i landet. Det samme gælder i fald der undtagelsesvist ikke måtte være indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og bopælslandet, igen da Danmark havde kunnet (og også uden erklæringen principielt kan) beskatte udbetalingen som følge af, at pensionsinstituttet havde haft hjemsted her i landet. Er der med det nye bopælsland aftalt bopælsstatsbeskatning af udbetalingerne, vil udbetalingerne ikke være omfattet af beskatning med hjemmel i personens erklæring.


Er personen ikke fraflyttet Danmark på udbetalingstidspunktet, og er der med den stat, hvori pensionsordningen er oprettet aftalt kildelandsbeskatning, vil der skulle betales indkomstskat til Danmark efter erklæringen, da Danmark kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at pensionsinstituttet havde haft hjemsted her i landet. Tilsvarende gælder i fald der undtagelsesvist ikke måtte være indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land. Er der aftalt bopælsstatsbeskatning, vil Danmark uafhængigt af erklæringen kunne beskatte udbetalingerne fra pensionsordningen.


Det bemærkes, at der i de tilfælde, hvor en pensionsudbetaling er afgiftsbelagt, under alle omstændigheder skal betales afgift til Danmark uafhængigt af erklæringen. Det var med indførelsen af fradragsret for udenlandsk pensionsopsparing ikke tilsigtet at ændre på behandlingen af pensionsafgiftspligtige udbetalinger. Afgiftspligten er ikke betinget af personens indvilligelse, da afgifter ikke omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der skal således betales pensionsafgift, uanset at eksempelvis bopælslandet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskatningsretten til pensionsudbetalinger.


For så vidt angår den særlige problemstilling om begrænset skattepligtige opnås med ændringen samtidig, at der skal ske beskatning af udbetalinger, selvom den pågældende på udbetalingstidspunktet ikke er fuldt skattepligtig, hvad enten den pågældende har været fuldt skattepligtig, og den fulde skattepligt herefter er ophørt, eller den pågældende har været begrænset skattepligtig, og den begrænsede skattepligt herefter er ophørt. Der skal endvidere ske beskatning af udbetalinger, selvom den pågældende på udbetalingstidspunktet er begrænset skattepligtig.


Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.2.3. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 5


Efter pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, kan SKAT, når nærmere fastsatte betingelser er opfyldt, godkende pensionsordninger som omfattet af kapitel 1 for personer, der i forbindelse med flytning til Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter i lande inden for EU/EØS, og som ved tilflytningen bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark.


Meningen er, at en sådan pensionsordning kan godkendes, selvom den ikke opfylder betingelserne i lovens kapitel 1. Bestemmelsen tager sigte på vandrende arbejdstagere, der kommer her til landet. En sådan person har ikke haft mulighed for eller grund til ved oprettelsen af pensionsordningen i udlandet at overveje, om den ordning, der er oprettet i udlandet, opfylder betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed, om der er fradrags- eller bortseelsesret i den danske skattepligtige indkomst for indbetalinger på ordningen.


Med denne regel får den person, der flytter her til landet, mulighed for i en periode på indtil 60 måneder at kunne foretage indbetalinger eller opnå bortseelsesret for indbetalinger til ordningen, selvom den pågældende ordning ikke fuldt ud opfylder betingelserne i lovens kapitel 1.


Efter pensionsbeskatningslovens § 54 gælder pensionsbeskatningslovens § 18 om fradragsret for forsikringspræmier/bidrag kun for personer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Det vil sige, at der ikke er fradragsret for præmier/bidrag til en ordning godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D, hvis pensionsopspareren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. For begrænset skattepligtige er der dermed alene bortseelsesret for præmier/bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.


Det har været hensigten, at de pensionsordninger, som den vandrende arbejdstager har efter flytning her til landet, og som der fortsat skal kunne indbetales på eller opnås bortseelsesret for, skal være oprettet i et udenlandsk pensionsinstitut. Det har derimod ikke været hensigten, at ordningen også skal kunne oprettes i et dansk pensionsinstitut. Det fremgår i øvrigt af motiverne, at man har sigtet til ordninger oprettet i penge- og pensionsinstitutter i andre EU/EØS-lande end Danmark.


En pensionsordning oprettet i et dansk pensionsinstitut vil som udgangspunkt opfylde betingelserne i lovens kapitel 1. Det giver derfor ingen mening, at en sådan ordning efter, at personen er flyttet til Danmark, skal kunne godkendes som fradrags- eller bortseelsesberettiget efter det regelsæt, der gælder for ordninger, der ikke fuldt ud opfylder betingelserne i lovens kapitel 1, idet den pågældende ordning netop opfylder betingelserne.


Det foreslås derfor at justere pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, således at den begrænses til pensionsordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter i lande i et andet land inden for EU/EØS end Danmark. Med forslaget svarer afgrænsningen til den, der i pensionsbeskatningslovens § 15 C gælder for herboendes mulighed for at oprette pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter med fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingen.


Bestemmelsen fjerner muligheden for, at vandrende arbejdstagere, der kommer her til landet, forinden - medens den pågældende opholder sig i udlandet - vil kunne oprette en ordning i et penge- eller pensionsinstitut her i landet, der ikke opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og efter tilflytningen her til landet få ordningen godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D. I så fald ville der være skabt grundlag for omgåelse af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, idet der ville kunne indbetales med fradrags- eller bortseelsesret til pensionsordninger omfattet af kapitel 1 på to sæt forskellige betingelser for henholdsvis personer, der bor permanent her i landet, og vandrende arbejdstagere. Der vil dermed være skabt mulighed for at oprette ordninger i danske pensionsinstitutter, hvor afkastet i en periode på indtil 60 måneder ikke beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Dette ville ikke være hensigtsmæssigt.


Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 6


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 9.


Til nr. 7


Efter pensionsbeskatningslovens § 15 D kan SKAT godkende udenlandske pensionsordninger for vandrende arbejdstagere som fradrags- eller bortseelsesberettigede, selvom den pågældende ordning ikke fuldt ud opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Der er i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1 og 2, fastsat en række betingelser for, at ordningen kan godkendes.


Efter pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 5, gælder reglerne om bortseelsesret endvidere grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, dvs. begrænset skattepligtige, som oppebærer mindst 75 pct. af deres erhvervsmæssige indkomst fra kilder i Danmark. For begrænset skattepligtige, der ikke opfylder grænsegængerreglerne, gælder der ingen bortseelsesret, når indbetalingen sker til udenlandske penge- og pensionsinstitutter.


Grænsegængere har mulighed for at foretage de samme fradrag som fuldt skattepligtige. Det gælder renteudgifter i forbindelse med skatteyderens private bolig, øvrige private renteudgifter, indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse, underholdsbidrag samt bidrag til velgørende foreninger. Grænsegængerne stilles endvidere ved skatteberegningen som fuldt skattepligtige. Begrænset skattepligtige, der ikke omfattes af grænsegængerreglerne, har kun fradrag for udgifter, der vedrører den danske indkomsterhvervelse, og ikke for private renteudgifter, pensionsindbetalinger, underholdsbidrag m.m.


For ordninger oprettet i danske penge- og pensionsinstitutter gælder bortseelsesretten derimod alle begrænset skattepligtige. Det vil sige, at bortseelsesretten i pensionsbeskatningslovens § 19 gælder for alle begrænset skattepligtige og ikke kun begrænset skattepligtige omfattet af kildeskattelovens afsnit I A.


Det foreslås at fjerne forskelsbehandlingen af danske og udenlandske, godkendte pensionsinstitutter. Det sker ved at udvide retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til udenlandske, godkendte pensionsordninger til at gælde for skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, § 2, stk. 2, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Forslaget sikrer, at det ikke gør nogen forskel i relation til bortseelsesretten for indbetalinger til en dansk henholdsvis udenlandsk pensionsordning, om den vandrende arbejdstager er omfattet af grænsegængerreglerne.


Perioden på 60 måneder regnes fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver omfattet af den begrænsede skattepligt.


Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.2.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 8, 9 og 19


Det foreslås at flytte en bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 41 til § 18 i pensionsbeskatningsloven, hvor bestemmelsen ud fra lovens systematik bedre hører hjemme.


Det er i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 10, fastsat, at en overførsel ikke behandles som en udbetaling, hvis overførsel sker under andre omstændigheder, hvor udbetalingen i forbindelse med overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1 ikke har skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for den pågældende person.


Pensionsbeskatningslovens § 41 fastslår, at en overførsel af en pensionsordning til en anden pensionsordning i en række tilfælde ikke behandles som en indbetaling. Det betyder, at der ikke er fradragsret for indbetalingen i forbindelse med overførslen til en anden bestående eller en nyoprettet ordning. Derved sikres, at der ikke opnås fradrag for den samme indbetaling to gange, dels på det tidspunkt, hvor der i sin tid blev givet fradrag for indbetalingen på den ordning, der overføres, dels på det tidspunkt, hvor den oprindelige ordning overføres til den anden bestående eller nyoprettede ordning


Ved overførsel af en udenlandsk pensionsordning (som ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. §§ 15 C og 15 D) finder overførselsreglerne i § 41 som udgangspunkt ikke anvendelse på denne ordning.


Det betyder, at en person, der kommer til Danmark med en udenlandsk pensionsordning, på hvilken der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne i henhold til det pågældende lands skatteregler, umiddelbart ville kunne få fradrag for indbetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 18 i forbindelse med overførslen af den udenlandske ordning. Dermed ville personen få fradrag for den samme indbetaling to gange, dels i udlandet, dels her i landet ved overførslen. I det omfang overførslen efter udenlandske regler måtte være skattefri, ville det ikke være hensigtsmæssigt.


Dette forhold er baggrunden for, at det i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 10, er fastsat, at hvis udbetalingen i forbindelse med overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1 ikke har skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for den pågældende person, dvs. at ordningen ikke er beskattet i forbindelse med overførslen, behandles overførslen ikke som en indbetaling. Det betyder, at der ikke er fradragsret for indbetalingen i forbindelse med overførslen.


Denne bestemmelse hører ikke hjemme i pensionsbeskatningslovens § 41, når den situation, som bestemmelsen skal regulere, vedrører overførsler mellem to ordninger, hvor kun den ene ordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. En bestemmelse om afskæring af fradragsret i denne situation bør stå i pensionsbeskatningslovens § 18.


Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 9, at bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 10, med enkelte justeringer flyttes til et nyt stk. 9 i pensionsbeskatningslovens § 18. Efter den foreslåede bestemmelse kan der ikke opnås fradrag for indbetalinger til en pensionsordning, der sker ved overførsel fra en pensionsordning, der falder uden for pensionsbeskatningslovens kapitel 1, når der ikke været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger i et andet land, og overførslen ikke har skattemæssige konsekvenser i det andet land. Som konsekvens heraf foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 19, at ophæve pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 10. Lovforslagets § 2, nr. 8, er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 9.


Den foreslåede flytning af bestemmelsen har ingen indholdsmæssig betydning.


Til nr. 10 og 23


Det er en betingelse for godkendelse af en udenlandsk pensionsordning efter den gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens § 15 C, at pensionsopspareren indvilliger i,


1) at udbetalinger fra pensionsordningen, der modtages efter en eventuel fraflytning til udlandet, beskattes efter pensionsbeskatningsloven - i det omfang Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det nye bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet.

2) at udbetalinger beskattes efter pensionsbeskatningsloven, i det omfang Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet.



I lovforslagets § 2, nr. 4, er affattelsen af bestemmelserne ovenfor i pkt. 1 og 2 foreslået ændret.


Opretter en person således en pensionsordning i et pensionsinstitut i et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale om kildelandsbeskatning, og får ordningen godkendt efter § 15 C, og siden ved pensionsalderens opnåelse bliver i Danmark, vil det pågældende udland kunne beskatte udbetalingerne som kildeland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Danmark beskatter også udbetalingerne, blot i medfør af pensionsopsparerens erklæring. Danmark giver dog creditlempelse for den udenlandske skat efter ligningslovens § 33, stk. 1.


Der svares således skat til Danmark med lempelse for betalt kildeskat til kildelandet. Flytter personen ved pensioneringen til det land, hvor pensionsordningen er oprettet, vil dette land kunne beskatte pensionsudbetalingerne som kildeland såvel som bopælsland, mens Danmark vil kunne beskatte udbetalingerne i overensstemmelse med personens erklæring.


Der gives ikke nedslag i den danske skat for det andet lands beskatning. Derimod bør det andet land som bopælsland for pensionisten anvende interne lempelsesregler på den danske beskatning.


Det bør Danmark også gøre i den omvendte situation. I denne situation - dvs. hvor ordningen af en udenlandsk bosiddende person er oprettet i Danmark, som pensionisten flytter til før sin pensionering, og hvor der er givet fradrag i det hidtidige bopælsland - bør Danmark lempe for dette lands indkomstskat, som måtte være hjemlet i en erklæring fra pensionisten til det pågældende lands skattemyndigheder.


Imidlertid er hjemlen til en sådan lempelse ikke ganske klar. Det foreslås derfor at justere pensionsbeskatningsloven, således at ligningslovens § 33, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i denne omvendte situation.


Det gælder dels indkomstskattepligtige udbetalinger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 20, dvs. udbetalinger fra pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. forslagets § 2, nr. 10, dels indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af § 53 A, stk. 5, jf. forslagets § 2, nr. 23, dvs. pensionsudbetalinger, der medregnes til den skattepligtige indkomst i det omfang, de modsvares af indbetalinger, som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har været fradragsret for her i landet eller i udlandet.


Der henvises til pkt.3.2.9. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 11-13


Når der er sket udbetaling med 40 pct.s afgift fra en kapitalpension efter ejerens opnåelse af efterlønsalderen, vil der ikke længere være fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger på denne eller på andre kapitalpensioner, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., og § 19, stk. 1, 3. pkt. Er der alligevel indbetalt beløb på kapitalpension, kan disse tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 B. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos SKAT.


Der kan ikke opnås fradrag for indbetalinger på kapitalpension i det omfang, indbetalingerne overstiger den personlige indkomst i det pågældende indkomstår, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. Tilsvarende er der ikke fradragsret for indskud på kapitalpension, der overstiger det årlige maksimum (44.500 kr. i 2008), jf. pensionsbeskatningslovens § 16. Eventuelt overskydende beløb kan dog kræves tilbagebetalt eller overført til en anden pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2, svarende til reglen i pensionsbeskatningslovens § 21 B. Imidlertid er der i § 21 A ikke som i § 21 B hjemmel til tilbagebetaling af afgift, uagtet at en tilsvarende situation vil kunne opstå i tilfælde omfattet af § 21 A. I praksis sker der efter § 21 A dog ændring af afgiftsberegningen, hvis der er sket afgiftsberigtigelse af kapitalpensionen inden anmodningen om afgiftsfri tilbagebetaling er rejst over for pensionsinstituttet.


Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 21 A at lovfæste den eksisterende praksis, hvorefter der gives adgang til tilbagesøgning af pensionsafgift.


Med den foreslåede lovfæstelse af praksis skabes der også formel ligestilling mellem de to situationer i pensionsbeskatningslovens § 21 A henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 21 B.


Der henvises til pkt. 3.2.6. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 14


Ved udbetaling af kapitalpension ved pensionsbegivenhedens indtræden skal der som udgangspunkt betales afgift med 40 pct. af det udbetalte beløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 25. Hvis kapitalpensionen er oprettet før 1. januar 1980, svares afgiften på 40 pct. dog alene af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dag, mens afgiften af den øvrige del af udbetalingen, dvs. den samlede værdi af kapitalpensionen pr. 31. december 1979, udgør 25 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1.


Vedrører en udbetaling kun en del af en ordning, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier (LIFO-princippet). Det foreslås at præcisere dette i loven.


Der henvises til pkt. 3.2.7. i de almindelige bemærkninger


Til nr. 15 og 16


Efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, 1. pkt., skal der svares afgift, selvom ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Bestemmelsen indebærer, at der skal betales afgift, uansat at pensionsopspareren ikke har haft fradragsret for indbetalingerne til ordningen. Det er en asymmetri i beskatningen.


Ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 om fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger blev der derfor indsat et nyt 2. punktum i § 32, stk. 1. Efter den nye regel skal der ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, når den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne.


Meningen med den nye regel er at indskrænke den eksisterende bestemmelse i 1. punktum, således at udbetalinger, der svarer til indbetalinger (opgjort efter et krone til krone princip), som personen ikke har opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, er afgiftsfrie. Formålet med reglen er at skabe symmetri således, at der kun skal betales afgift af udbetalinger i det omfang, der har været fradragsret for indbetalingerne svarende til det princip, der ved samme lov blev gennemført for pensionsordninger med løbende udbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 20.


Den nye regel må efter sin ordlyd skulle ses som en undtagelse fra reglen i 1. punktum. Men på den ene side vil den situation, som 1. punktum regulerer, altid være dækket af den nye regel i 2. punktum. På den anden side kan der være andre tilfælde end fraværet af skattepligt til Danmark, der indebærer, at der ikke er fradragsret for indbetalingen til pensionsordningen.


Det foreslås derfor med lovforslagets § 2, nr. 15, at ophæve reglen i 1. punktum således, at den nye regel i 2. punktum bliver den eneste regel i stk. 1. Ophævelsen af 1. punktum betyder ikke, at der ikke skal betales afgift i det tilfælde, hvor ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig til Danmark i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted. Der skal således betales afgift efter de forskellige afgiftsregler i pensionsbeskatningslovens kapitel 3, uanset at ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig til Danmark i den periode, hvor udbetalingerne har fundet sted, men der svares dog ikke afgift af den del af udbetalingerne, der kan henføres til indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede i Danmark eller i udlandet, opgjort efter et krone til krone princip.


Ændringen i penionsbeskatningslovens § 32, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 16, er en konsekvensændring af den foreslåede affattelse af pensionsbeskatningslovens § 32, stk 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 15.


Der henvises til pkt. 3.2.8. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 17 og 18


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 19.


Til nr. 20


Godkendes en udenlandsk ordning efter pensionsbeskatningslovens §§ 15 C eller 15 D, vil indbetalingerne være fradrags- eller bortseelsesberettigede, ligesom den udenlandske ordning vil være omfattet af reglerne om skattefri overførsel til andre pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41.


Afkastet af en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut omfattet af lovens kapitel 1, såvel som af en udenlandsk pensionsordning godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, er afkastskattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1.


Afkastet af en pensionsordning godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D er derimod skattefrit, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, nr. 1, litra e. En person, der i forvejen har en pensionsordning omfattet af lovens kapitel 1, og som efterfølgende får en udenlandsk ordning godkendt efter § 15 D vil dermed kunne undgå pensionsafkastbeskatning af den førstnævnte ordning ved skatte- og afgiftsfrit at overføre den til § 15 D ordningen. Det er ikke tilsigtet.


Det foreslås derfor at ændre pensionsbeskatningslovens § 41, således at der ikke kan ske skatte- og afgiftsfri overførsel til en pensionsordning godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D.


Der henvises til pkt. 3.2.10. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 21 og 22


Pensionsbeskatningslovens § 53 A omfatter en række indkomstskattepligtige pensionsordninger og forsikringer m.v.


Det drejer sig om ordninger, der af den ene eller den anden grund ikke er »afsnit I-ordninger«. Der kan være forskellige grunde hertil. Der kan således være tale om en pensionsordning, der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af afsnit I, eller der kan være tale om en syge- og ulykkesforsikring, dvs. noget, der ikke er en pensionsordning, men alligevel har været lovreguleret i pensionsbeskatningsloven. Endelig kan der, som reglerne i pensionsbeskatningsloven er udformet, være tale om en pensionsordning, der opfylder alle betingelser for at være omfattet af afsnit I, men hvor ejeren ved oprettelsen af ordningen har givet afkald på beskatning efter afsnit I.


For ordninger omfattet af § 53 A gælder som udgangspunkt, at der ikke fradragsret for indbetalinger til ordningen, at afkastet beskattes som kapitalindkomst og, at udbetalinger fra ordningen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.


En vandrende arbejdstager med en pensionsordning oprettet inden for EU/EØS, der flytter til Danmark, kan undlade at søge ordningen skattemæssigt godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D. Det indebærer, at ordningen i stedet vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, medmindre ordningen opfylder betingelserne i lovens § 53 B. Det vil også kunne forekomme, at ganske vist er den pågældende ordning oprettet inden for EU/EØS, men den kan ikke godkendes efter § 15 D. I stedet vil ordningen være omfattet af § 53 A, medmindre den opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 53 B.


En vandrende arbejdstager, der har en pensionsordning oprettet inden for EU/EØS, kan ved tilflytning til Danmark således vælge mellem enten at søge ordningen skattemæssigt godkendt efter lovens § 15 D, eller at henføre ordningen til beskatning efter lovens § 53 A eller, såfremt betingelserne er opfyldt, § 53 B.


Ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 blev pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, udvidet til også at gælde for penge- og kreditinstitutordninger, der ikke omfattes af lovens kapitel 1. Bestemmelsen blev indsat som § 53 A, stk. 1, nr. 7. Baggrunden var udvidelsen af fradragsretten m.v. til at gælde pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter.


Når en vandrende arbejdstager med en pensionsordning, der ikke er oprettet inden for EU/EØS, flytter til Danmark, vil ordningen som udgangspunkt være omfattet af lovens § 53 A. Hvis ordningen opfylder betingelserne i lovens § 53 B, vil ordningen skulle behandles efter denne bestemmelse.


For så vidt angår ordninger, der før lovændringen i 2007 kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A, gælder, at bestemmelsen også kan finde anvendelse for ordninger, der ganske vist opfylder betingelserne i lovens kapitel 1, men hvor forsikringens ejer eller den pensionsberettigede ved oprettelse af ordningen har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I.


For pensionsordninger oprettet i penge- og kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, er der imidlertid ikke mulighed for - ligesom tilfældet er for andre ordninger omfattet af 53 A - at give afkald på beskatning efter lovens kapitel 1. Det må anses for utilsigtet.


Der foreslås derfor en regel, der giver mulighed for at fravælge, at en pensionsordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, beskattes efter reglerne i afsnit I. Det er en betingelse, at pensionsopspareren positivt og ved ordningens oprettelse tilkendegiver, at ordningen ønskes oprettet uden fradragsret. Efter en konkret vurdering kan det dog være, at ordningen ikke i skattemæssig henseende kan betragtes som en pensionsordning men derimod som en almindelig bankkonto, og dermed omfattes ordningen ikke af den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A. Konsekvensen heraf er i øvrigt, at afkastet af ordningen skal beskattes som kapitalindkomst, og at udbetalinger fra ordningen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.


Der henvises til pkt. 3.2.4. i de almindelige bemærkninger.


Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1 har virkning fra og med indkomståret 2010, dvs. på samme tidspunkt som den nye pensionsafkastbeskatningslov får virkning for pensionsopsparere i danske penge- og pensionsinstitutter. For pensionsopsparere med pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber m.v. foreslås det dog, at § 1 får virkning fra og med indkomståret 2009.


Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 2, nr. 4, har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. januar 2008 eller senere. Det foreslåede virkningstidspunkt svarer til det virkningstidspunkt, der gjaldt for den oprindelige bestemmelse, som blev gennemført i 2007.


Det er nødvendigt, at virkningstidspunktet fastsættes til den 1. januar 2008, idet der i modsat fald vil være risiko for, at udbetalinger fra pensionsordninger, som begrænset skattepligtige den 1. januar 2008 eller senere har oprettet i udenlandske pensionsinstitutter, ikke kan beskattes til fordel for Danmark. Det skyldes, at med den nuværende formulering af bestemmelsen gælder personens indvilligelse i at betale skat til Danmark kun i det tilfælde, hvor den pågældende ikke længere er fuldt skattepligtig til Danmark.


Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 2, nr. 7, skal have virkning for personer, der bliver begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, § 2, stk. 2, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, den 1. januar 2008 eller senere. De oprindelige regler i pensionsbeskatningslovens § 15 D har virkning for personer, der bliver fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark den 1. januar 2008 eller senere. Da den foreslåede udvidelse af pensionsbeskatningslovens § 15 D til også at omfatte visse begrænset skattepligtige udelukkende indebærer en lempeligere behandling, foreslås det, at udvidelsen får samme virkningstidspunkt som den oprindelige regel i pensionsbeskatningslovens § l5 D.


Det foreslås i stk. 5, at ændringen af pensionsbeskatningslovens § 41, jf. lovforslagets § 2, nr. 20, således at der ikke kan ske skatte- og afgiftsfri overførsel til en pensionsordning godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 D, får virkning for overførsler til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 D, der sker fremsættelsesdatoen, der er den 30. oktober 2008, eller senere, idet formålet med forslaget ellers ville kunne være delvist forspildt. Dette ville være tilfældet, hvis en sådan overførsel - efter lovforslagets fremsættelse og indtil vedtagelsen af lovforslaget - kunne ske med henblik på at undgå pensionsafkastbeskatning af en ellers pensionsafkastskattepligtig pensionsordning.


Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 2, nr. 21 og 22, skal have virkning for pensionsordninger, der oprettes fra og med den 1. januar 2010. Bestemmelserne får dermed samme virkningstidspunkt som den bestemmelse, som den knytter sig til, dvs. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7.


Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil

Organisationer
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til bemærkninger
Advokatrådet
Advokatrådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
Arbejdsmarkedets Tillægspension
ATP har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
Dansk Aktionærforening
Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
Dansk Landbrug
Dansk Landbrug har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
Danske Advokater
Danske Advokater har ingen bemærkninger til lovforslaget..
 
DI - Organisation for erhvervslivet
Pensionsafkastbeskatningsloven
Muligheden i § 4 a for at udjævne negative risiko- og omkostningsresultater i tidligere års overskud er en forbedring i forhold til modellen i § 4. 
.
 
Anvendelsen af § 4 a betinger imidlertid en opdeling af et selskabs forsikringsbestand i bonusgrupper. Der synes ikke at være behov for denne opdeling. Dertil kommer, at den foreslåede opdeling ikke nødvendigvis svarer overens med den måde, hvorpå selskabet opdeler bestanden ved bonustildeling, idet selskabet f.eks. kan have aftalt andre bonusgrupper. Med formuleringen af § 4 a vil disse selskaber enten være afskåret fra at anvende bestemmelsen, eller de vil skulle ændre deres gruppeinddeling, men generelt bør skattereglerne ikke være afgørende for inddelingen.
Lovforslaget indeholder ikke længere krav om opdeling i bestemte grupper
 
Endvidere stilles krav om, at selskabet skal have valgt metode inden overgangen til den nye lov, og at gruppeinddelingen skal være fastlagt inden overgangen. Hertil bemærkes, at skifte også bør kunne foretages på senere tidspunkter.
Efter lovforslaget er valget af opgørelsesmetode bindende og skal foretages i forbindelse med overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov, dvs. for danske selskaber fra og med indkomståret 2010. Hermed sikres det, at der ikke løbende kan spekuleres i valg af opgørelsesmetode. Hertil kommer, at ensartethed i skatteopgørelsen vil gøre det nemmere for pensionskunden at forstå beregningen af pensionsafkastskatten og nemmere for SKAT at kontrollere opgørelserne.
 
Endelig vil anvendelsen af § 4 a i dens nuværende form indebære betydelige systemændringer i selskaberne, som vanskeligt kan nås inden for tidsfristen (kan skifte foretages senere består dette problem ikke).
§ 4 a er en valgmulighed, der netop er lavet af hensyn til branchen for at undgå nogle af de store systemændringer, som ifølge branchen er konsekvensen af den gældende opgørelsesmetode, der får virkning fra 2010. Hvis § 4 a mod forventning medfører større systemændringer end den gældende opgørelsesmetode, vil det være naturligt i stedet at opgøre beskatningsgrundlaget efter den gældende bestemmelse. § 4 a er et tilbud til branchen, ikke en pligt.
  
Det skal desuden bemærkes, at der umiddelbart hverken ses tidsmæssige eller systemmæssige fordele ved som foreslået af DI at skabe mulighed for omvalg mellem § 4 og § 4 a opgørelserne, da selskaberne i så fald både vil skulle tilpasse systemerne til § 4 og § 4 a opgørelsen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR)
CKR vurderer, at forslaget vil medføre en positiv erhvervsøkonomisk effekt for virksomhederne.
CKR vurderer, at forslaget vil medføre mindre lettelser for virksomhederne. Lovforslaget forventes at resultere i et administrativt tidsforbrug for virksomhederne på mindre end 100 timer årligt på samfundsniveau. Lovforslaget falder derfor for bagatelgrænsen for, hvad der indgår i ministeriernes AMVAB-måling. Lovforslaget vil derfor ikke blive inkluderet i den næste opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling.
CKRs vurderinger fremgår af det fremsatte lovforslag.
Finansrådet
Finansrådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Bemærkninger til pensionsbeskatningsloven
 
Der er to forkerte lovhenvisninger i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og § 2, nr. 4.
De forkerte henvisninger er rettet i det fremsatte lovforslag.
   
 
Bemærkninger til pensionsafkastbeskatningsloven
 
 
Vedrørende afviklingskasser
FSR har noteret, at de almindelige nedsættelsesregler videreføres for pensionskasser under afvikling som vælger institutbeskatning efter de nye regler.
 
 
Den under høringen til L 87 bebudede præcisering, jf. høringsskema af 5. marts 2008, side 4, ses imidlertid ikke at være fremkommet.
Efter FSRs opfattelse er der behov for en præcisering af, at en underdækning i pensionskassen, der dækkes gennem ekstraordinære bidrag, ikke medfører, at pensionskassen ikke længere er omfattet af reglerne om afviklingskasser i pensionsafkastbeskatningsloven.
Efter Skatteministeriets opfattelse følger det allerede af den gældende § 1, stk. 2, nr. 9, at sponsorvirksomheden kan indskyde ekstraordinære bidrag i tilfælde af underdækning i pensionskassen, hvis dette før den 29. november 2007 fremgår af vedtægterne eller pensionskasseregulativet, da der i begge tilfælde er tale om indbetaling af aftalte indskud. Efter Skatteministeriets opfattelse er der derfor ikke behov for en præcisering af bestemmelsen. Skatteministeriets fortolkning af bestemmelsen kommer til at fremgå af PAL-vejledningen.
 
Forsikringer uden depot
Det fremgår af Skatteministerens svar under høringen i forbindelse med vedtagelsen af L 10, at afkast af gruppelivsforsikringer og syge-/ulykkesforsikringer ikke beskattes efter § 4 i det omfang, afkastet ikke stammer fra investeringsafkast.
FSR forstår Skatteministerens svar således, at de pågældende forsikringer ikke har depoter.
I den gældende § 4 skelnes der ikke mellem forsikringer med eller uden depoter. Uanset om forsikringen har et depot tilknyttet eller ikke, vil der efter § 4 hvert år skulle laves en opgørelse over beskatningsgrundlaget opgjort som et korrigeret ultimodepot fratrukket et korrigeret primodepot. Hvis der ikke er et såkaldt opsparingsdepot tilknyttet den enkelte forsikring, må pensionsinstituttet efter § 4 lave et fiktivt depot, så der sker beskatning af den enkelte forsik­rings andel af det eventuelle investeringsafkast, som årets præmie har genereret.
  
Af skatteministerens svar i forbindelse med behandlingen af L 10 fremgår det blot, at der ikke sker beskatning efter § 4 i det omfang, der ikke er noget investeringsafkast. Dette er ikke specielt for forsikringer uden depot.
  
Der henvises i øvrigt til kommentaren til F&P, hvor det beskrives, at lovforslaget er ændret, så eventuelt afkast af aktiver, der dækker tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler og ikke er en del af de forsikredes depoter, beskattes på institutniveau i stedet for på individniveau.
 
Ny depotregel - værnsreglerne i § 4 a, stk. 4 og 5
Efter depotreglen i § 4 er det hovedreglen, at tilvækst på den pensionsberettigedes depot, som skyldes risiko- og omkostningsbonus til gruppen ikke skal beskattes.
 
 
Den nye § 4 a skal give pensionsinstitutterne mulighed for at vælge at opgøre beregningsgrundlaget efter en mere direkte metode, hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot, dvs. rentetilskrivning på 2. ordens grundlaget.
 
 
Der foreslås i denne forbindelse indsat en værnsregel både for omkostningsresultaterne og risikoresultaterne på 2. orden for at sikre mod, at der tilskrives mere end årets overskud samt opsparet overskud på henholdsvis omkostnings- og risikoelementerne.
 
 
Værnsreglerne indeholder en 3 års-regel. Mekanismen i værnsreglerne er, at der kun sker beskatning af pensionsopspareren, hvis omkostnings- og risikoresultatet er negativt beregnet over perioder på 3 år. Det er FSRs opfattelse, at reglen bør udformes på en sådan måde, at opgørelserne om muligt foretages inden for de respektive indkomstår.
Lovforslaget indeholder ikke længere mulighed for at udjævne et negativt omkostnings- eller risikoresultat over 3 år. Efter lovforslaget bliver kunderne nu beskattet af en andel af årets negative omkostnings- eller risikoresultat.
 
Desuden bemærkes, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at der ikke i lovteksten er indsat en definition på det forsikringstekniske udtryk »2. orden«.
I de foreslåede § 4 a, stk. 5 og 6, er definitionerne af omkostningsresultat og risikoresultat på 2. orden udbygget med definitioner af omkostningspræmier og risikopræmier på 2. orden.
 
Pensionisttillæg
Udbetaling af pensionisttillæg skal efter § 4 a (samt efter § 4) indgå i beskatningsgrundlaget. Det anføres i denne forbindelse, at pensionisttillægget typisk udbetales direkte fra årets investeringsoverskud.
FSR opfatter reglerne om pensionisttillæg således, at tillægget ikke skal beskattes, hvis tillægget finansieres af andet end årets investeringsoverskud, jf. det overordnede princip om, at det som udgangspunkt kun er investeringsafkastet, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. FSR skal anmode Skatteministeriet om at bekræfte denne opfattelse.
Efter § 4, stk. 3, nr. 8, og den foreslåede § 4 a, stk. 2, nr. 5, beskattes udbetalinger i årets løb, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets m.v. investeringsafkast direkte til den berettigede. Bestemmelsen vedrører bl.a. pensionisttillæg, der typisk betales direkte fra årets investeringsoverskud. Skatteministeriet kan bekræfte, at pensionisttillæg, der finansieres af andet end investeringsafkast, ikke beskattes efter § 4 eller § 4 a.
   
 
Formueforvaltningsomkostninger
Efter reglen i § 9, stk. 2, kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltningen af den skattepligtiges formue fratrækkes af de forskellige pensionsinstitutter, herunder nu også livsforsikringsselskaber.
 
 
Det bør for livsforsikringsselskabers vedkommende præciseres, hvordan formueforvaltningsomkostningerne beregnes, herunder hvorvidt der blot skal ske en forholdsmæssig fordeling af omkostningerne. Det lægges i denne forbindelse til grund, at formueforvaltningsomkostninger vedrørende forvaltningen af egenkapitalen ikke er fradragsberettiget i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget.
Lovforslaget er ændret, så livsforsikringsselskaber ikke har fradrag for formueforvaltningsomkostninger efter § 9, stk. 2. Livsforsikringsselskaber har allerede indirekte fradrag for formueforvaltningsomkostningerne via lagerbeskatningen i § 8, da de formueforvaltningsomkostninger, der er afholdt af de ufordelte midler, har nedsat ultimoværdien af indkomstårets ufordelte midler og dermed beskatningen efter § 8. For god ordens skyld bemærkes, at livsforsikringsselskabet som udgangspunkt har fradrag i den selskabsskattepligtige indkomst for omkostninger efter de nærmere regler i statsskatteloven m.v. om fradrag for driftsomkostninger. De skal imidlertid samtidig indtægtsføre de formueforvaltningsomkostninger, som dækkes af de ufordelte midler. Fradraget i den selskabsskattepligtige indkomst bliver herved nedbragt med et beløb svarende til det beløb, der er givet (indirekte) fradrag for i de ufordelte midler efter pensionsafkastbeskatningsloven.
 
I bemærkningerne til lovudkastet anføres, at »... livsforsikringsselskabet ikke har fradrag i selskabsskatten for de formueforvaltningsomkostninger, der efter forslaget er fradrag for i beskatningsgrundlaget på individniveau, da det er en forudsætning for individuelt fradrag i beskatningsgrundlaget, at formueforvaltningsomkostningerne er afholdt af pensionsopspareren .....«
Det bør i denne forbindelse præciseres, at den manglende fradragsret ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst forudsætter, at livsforsikringsselskabet ikke samtidig beskattes af den forsikredes inddækning af formueforvaltningsomkostninger, dvs. at formueforvaltningsomkostningerne vedrørende forsikringer uden ret til bonus er neutral ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.
De citerede bemærkninger beskriver den situation, hvor formueforvaltningsomkostningerne er afholdt direkte af pensionsopspareren. I det tilfælde har livsforsikringsselskabet ikke fradrag i selskabsskatten for formueforvaltningsomkostningerne.
I bemærkningerne er der nu indsat et nyt afsnit, der beskriver den situation, hvor selskabet i første omgang afholder formueforvaltningsomkostningerne, der efterfølgende refunderes af kunden, hvorved det bliver kunden, der endeligt afholder omkostningerne.
I den situation får livsforsikringsselskabet fradrag i den selskabsskattepligtige indkomst for formueforvaltningsomkostningerne som driftsomkostninger, ligesom kundens refusion af formueforvaltningsomkostningerne medregnes til den selskabsskattepligtige indkomst som en indtægt.
 
Indeholdelse af pensionsafkastskat
Det foreslås i de nye regler, at der bliver to forskellige indeholdelsestidspunkter - alt afhængig af, om der er tale om en forsikring med rentebonus eller ej. For ordninger uden ret til rentebonus foreslås indeholdelsesfristen udskudt til en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag.
FSR skal i denne forbindelse forespørge, om det er klart, hvilke produkter, der skal henføres til hvilken bestemmelse. Af lovteksten fremgår, at der skal sondres mellem ordninger med eller uden ret til rentebonus, mens der i lovbemærkningerne sondres mellem markedsrenteprodukter og andre produkter.
Det fremgår af forsikringsaftalen, om der er tale om en forsikring med eller uden ret til rentebonus. Skatteministeriet vurderer derfor ikke, at der vil være problemer med at henføre de enkelte produkter til den ene eller anden kategori. I bemærkningerne bruges de populære betegnelser for forsikringer med og uden ret til rentebonus - henholdsvis gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter. Det er nu præciseret i bemærkningerne, at disse betegnelser blot er populærbetegnelser for forsikringer med og uden ret til rentebonus, der er anvendt i lovteksten.
 
Lempelsesregler
Udkastet indeholder ingen forslag til ændring af reglerne om lempelse for udenlandske skatter (PAL § 20).
FSR skal i denne forbindelse forespørge, om der fortsat overvejes ændringer af lempelsesreglerne for udenlandske skatter (PAL § 20).
Der henvises til betænkningen til L 10, hvor der bl.a. fremgår følgende
»Begrundet i,
- at der er tale om et beskedent beløb,
- at overgang til det nye system først sker fra 2010,
- at kildeskatter i langt de fleste tilfælde ikke kan opkræves inden for EU,
- at etablering af et særskilt system for lempelse af økonomisk dobbeltbeskatning ville være endog meget vanskelig at administrere, og
- at dette i sig selv kunne udgøre et EU-problem,
er det regeringens holdning, at de fremsatte ønsker om lempelse for økonomisk dobbeltbeskatning ikke bør imødekommes.
  
Regeringen er dog indstillet på at tage problemstillingen op til vurdering i 2009, inden lovforslaget træder i kraft for de danske selskaber. Forventningen er, at det problem, selskaberne ser, vil være væsentligt reduceret under hensyn til udviklingen i traktatkrænkelsessagerne og på området for indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. I modsat fald må der ses på, om der kan findes en brugbar løsning, som ikke blot skaber nye problemer af teknisk og EU-retlig karakter.«
Foreningen Danske Revisorer
FDR har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
Foreningen Registrerede Revisorer
FRR har ingen bemærkninger til lovforslaget.
 
Forsikring & Pension
Generelle kommentarer
F&P er meget tilfreds med, at der nu lægges op til en række yderst nødvendige justeringer i den lovgivning, som under stor hast blev vedtaget i 2007. En række af disse justeringer skal ses på baggrund af, at F&P i foråret 2008 har haft drøftelser af teknisk såvel som politisk karakter med Skatteministeriet om udestående problemer i den nye lovgivning.
 
 
Det er vigtigt at få de nødvendige justeringer på plads så hurtigt som muligt, så der er klarhed om reglerne og dermed mulighed for pensionsselskaberne for at forberede sig inden ikrafttrædelsen den 1. januar 2010.
 
 
Dette gælder i særlig grad den systemmæssige implementering af de nye regler om individuel PAL-beskatning.
 
 
Det er lige så vigtigt, at disse regler bliver så enkle, forståelige og kontrollerbare som muligt. Kunden skal kunne forstå, hvordan skatten fremkommer som resultat af rentetilskrivning m.v. på hans depot, og skatteberegningen skal kunne kontrolleres af myndighederne med minimal ulempe for såvel kunden som pensionsselskabet.
 
 
Lovforslaget indebærer visse fremskridt i denne henseende, hvilket F&P hilser velkommen.
 
 
På et væsentligt punkt, nemlig vedrørende den foreslåede § 4 a om individuel PAL - beskatning, er det F&Ps opfattelse, at der findes en meget simplere løsning på de problemer, som § 4 a tilsigter at løse, og som ikke indebærer de administrative byrder, som § 4 a medfører.
 
 
F&P deler ikke Skatteministeriets opfattelse, hvorefter løsningen ikke vil kunne gennemføres som følge af EU-hensyn. F&P savner en præcis begrundelse for denne vurdering.
F&P finder det således nødvendigt at påpege, at den foreslåede § 4 a ligesom den gældende § 4 (om end ikke i samme omfang) pålægger selskaberne en administrativ arbejdsbyrde, og gør beskatningen sværere at forstå og kontrollere, uden at det offentlige får et ændret, samlet PAL-skatteprovenu af den grund.
Der er reelt tale om regler, der skal sikre, at nogle meget beskedne beløb beskattes individuelt i stedet for kollektivt i danske pensionsselskaber - alene for at tilgodese, at den individuelle PAL-beskatning i danske pensionsinstitutter svarer helt præcist til den individuelle PAL-beskatning i udenlandske pensionsselskaber.
F&Ps model er efter Skatteministeriets opfattelse i strid med EU-retten, da den medfører, at kunder i udenlandske selskaber bliver hårdere beskattet end kunder i danske selskaber. Modellen er således diskriminerende. At der efter omstændighederne er tale om begrænsede beløb ændrer ikke herpå, da der ikke er nogen bagatelgrænse for diskrimination. Efter Skatteministeriets opfattelse er F&Ps model således ikke et realistisk alternativ til den gældende opgørelsesmetode. Skatteministeriet har i stedet udarbejdet en anden opgørelsesmodel - § 4 a - der efter Skatteministeriets opfattelse er i overensstemmelse med EU-retten og som til en vis grad imødekommer de problemer, branchen har påpeget ved den gældende opgørelsesmetode.
 
Den foreslåede § 4 a vil imidlertid med en række justeringer og forenklinger være et skridt i den rigtige retning mod at gøre den individuelle PAL-beskatning administrerbar. F&Ps endelige vurdering af, hvorvidt den er tilstrækkelig i forhold til kundernes forståelse og de administrative problemer, vil afhænge af, om sådanne justeringer og forenklinger vil blive indarbejdet i det endelige lovforslag.
 
 
Lovforslaget indeholder ikke noget nyt om den alvorlige begrænsning i muligheden for lempelse for ikke-refunderbar, udenlandsk kildeskat, som er en følge af de nye PAL-regler.
 
 
På et møde med Skatteministeren afholdt den 22. august 2008 fremførte F&P endnu en gang, at det var væsentligt at finde en løsning på dette problem.
 
 
Skatteministeren udtrykte ved denne lejlighed sin velvilje til et samarbejde om at få de nye regler vedrørende lempelse til at fungere bedst muligt, men henholdt sig i øvrigt til den politiske aftale mellem partierne, der stemte for lovforslag L 10, om at vurdere udviklingen i kildeskatterne internationalt inden udgangen af 2009.
 
 
F&Ps opfattelse er dog fortsat, at det haster med en løsning på dette problem, der indebærer væsentlige stramninger i beskatningen af kunderne især i de kundeejede pensionsselskaber, og skal minde om, at det offentliges merprovenu af disse stramninger ikke blev indregnet i virkningen af de nye regler ved lovændringen i 2007, som tilsigtedes provenuneutral.
Aktuelt medfører for eksempel opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalerne med Frankrig og Spanien, at kildeskatten på hhv. 18 pct. for Spaniens og 25 pct. for Frankrigs vedkommende ikke er refunderbar fra 1. januar 2009, hvorfra opsigelsen gælder.
Der henvises til kommentaren til FSR.
Det skal i øvrigt bemærkes, at det i L 10 er lagt til grund, at ændringen af lempelsesbestemmelsen ikke vil medføre et nævneværdigt merprovenu, da kildeskatterne som nævnt i langt de fleste tilfælde vil bortfalde inden for EU, kildeskattefritagelse for pensionsmidler vil blive mere udbredt i fremtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster, ligesom pensionsinstitutterne forventes at tilpasse deres investeringsadfærd til de nye regler og dermed flytte deres investeringer til lande, der ikke opkræver kildeskatter af udbytter m.v. til pensionsinstitutter.
   
 
Pensionsafkastbeskatningsloven - bemærkninger til de enkelte forslag.
Lovforslagets § 1 vedrører ændringer i PAL. Henvisningerne nedenfor er til lovforslagets paragraffer og numre.
 
 
Ny valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter (§ 1, nr. 1-8 og 10-11 samt 9).
Pensionsbranchen har i foråret 2008 over for Skatteministeriet peget på, at anvendelsen af den gældende § 4 om individuel PAL-beskatning medfører store problemer for såvel pensionsselskaberne som kunderne.
 
 
Disse problemer er ifølge F&P først og fremmest, at skatten bliver svær at forstå for kunderne og svær at kontrollere for skattemyndighederne, at § 4 bliver meget svær at implementere systemmæssigt for selskaberne, at reglerne er administrativt tunge, og at der vil være en tendens til systematisk overbeskatning i de tilfælde, hvor kilden til tilskrevet risiko- og omkostningsbonus ikke kan dokumenteres af selskaberne. Desuden er det et problem, at reglerne er i konflikt med selskabernes praksis mht. tidspunktet for udmelding af kontorente og tilskrivning af bonus forud for det enkelte regnskabsår.
 
 
Den foreslåede valgfri § 4 a ser F&P som sagt som en potentiel imødekommelse i relation til nogle af de nævnte problemer.
 
 
En væsentlig fordel ved den foreslåede § 4 a er, at det individuelle beskatningsgrundlag bygger på 2. orden, dvs. aftalt rente og rentebonus, og dermed vil være lettere at administrere.
 
 
Der gives også mulighed for udjævning over tid af over- og underskud på henholdsvis omkostninger og risiko, hvorved behovet for individuelle skattekorrektioner som følge af tildeling af bonus, der ikke kan dækkes af overskud, mindskes. Skattekorrektionerne vil dermed potentielt blive mindre og færre end efter § 4.
 
 
For at ovennævnte potentielle fordele kan virkeliggøres, skal den foreslåede § 4 a dog forenkles og gennemarbejdes væsentligt.
 
 
F&P vil gerne bidrage til, at dette arbejde gennemføres meget hurtigt. Nedenstående punkter bør tages med i overvejelserne:
 
 
- De skattemæssige korrektioner på depotet, der kan blive aktuelle med udgangspunkt i § 4 a-beskatningen på 2. orden, vil have en meget begrænset størrelsesorden. Det administrative setup til at drive dette bør derfor være så simpelt som muligt. De foreslåede bestemmelser herom bør derfor forenkles væsentligt. Ultimativ skattemæssig retfærdighed skal afvejes på en rimelig måde mod de administrative omkostninger, som kunderne jo kommer til at betale. Herved bør det også tages i betragtning, at de skattemæssige korrektioner på individniveau vedrører forsikringsordninger, der er karakteriseret ved en forsikringsmæssig udjævning over tid og mellem kunderne, og at fordelingen blandt kunder er underlagt offentlig regulering.
Det erkendes, at § 4 a ville være lettere at administrere for pensionsinstitutterne, hvis pensionsafkastskatten blot blev beregnet ved at tage 15 pct. af kontorenten, dvs. den aftalte rente samt eventuel rentebonus. Dette er også udgangspunktet i § 4 a.
For at sikre skatteprovenuet er det imidlertid nødvendigt at supplere dette udgangspunkt med nogle værnsregler, der sikrer beskatning af hele det investeringsafkast, der reelt overføres til kunden, hvad enten investeringsafkastet overføres direkte til kunden eller f.eks. i stedet anvendes til at betale kundens omkostninger eller risikoudgifter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der kun er tale om små beløb under gældende adfærd.
 
- 3-års-reglen i § 4 a, stk. 4 og 5, bør erstattes af en simplere og evt. mindre præcis regel, hvorefter over- og underskud rulles frem et år ad gangen, og underskud, der ikke kan modregnes i aktuelle overskud eller gamle midler (der ved overgangen til de nye regler primo 2010 udgør en startsaldo), fordeles til individuel beskatning.
Lovforslaget er ændret, så det ikke længere indeholder mulighed for at udjævne et negativt omkostnings- eller risikoresultat over 3 år. Efter lovforslaget bliver kunderne således beskattet af en andel af årets negative omkostnings- eller risikoresultat.
 
- Der bør arbejdes på en løsning, hvor risiko- og omkostningsresultatet (stk. 4 og 5) kan ses under et.
Efter Skatteministeriets opfattelse bør risiko- og omkostningsresultatet ikke ses under et, da et samlet negativt omkostnings- og risikoresultat ikke med rimelighed kan fordeles ud til beskatning hos den enkelte kunde, når omkostnings- og risikoresultatet fordeles ud på baggrund af forskellige fordelingsnøgler og i øvrigt kan være beregnet på baggrund af forskellige grupper. Den af F&P foreslåede model kan således medføre, at en kunde, der over nogle år har betalt for meget i omkostningspræmie i forhold til kundens forholdsmæssige andel af de faktiske omkostninger i gruppen alligevel bliver beskattet af et negativt omkostningsresultat, fordi omkostningsoverskuddet for året før er brugt til at dække et risikounderskud i en gruppe, som kunden ikke er en del af, eller et risikounderskud i en gruppe, som kunden godt nok er en del af, men hvor kunden ikke bærer så stor en del af risikounderskuddet, som den pågældende kommer til at bære af omkostningsunderskuddet.
 
- Der skal ikke korrigeres for omkostnings- og risikoresultater, der tilfalder eller bæres af egenkapitalen.
Et forslag, der flytter beskatningen af et underskud på omkostnings- eller risikoresultatet fra de pensionsberettigede til pensionsinstituttets egenkapital, vil medføre et provenutab, da Danmark ikke kan beskatte udenlandske pensionsinstitutter, hvis eneste tilknytning til Danmark er, at de har danske kunder. Skatteministeriet er således ikke enig i forslaget.
 
- Tidsaspektet - herunder spørgsmålet om, hvornår informationen til at beregne individuelle korrektioner - skal løses, så skatten kan beregnes og opkræves hos kunden inden afregningsfristen over for SKAT. Herunder bør teknikken i reglerne for beregning af overgangsfradrag også justeres (anvendelse af primoværdier i stedet for ultimoværdier).
Lovforslaget er ændret, så indberetnings- og indbetalingsfristen for pensionsinstitutter i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, er flyttet fra den 31. marts året efter indkomståret til den 31. maj året efter indkomståret. Udskydelsen af indberetnings- og indbetalingsfristen påvirker ikke provenuet, da det af samme bestemmelse følger, at pensionsinstitutterne skal betale en rente svarende til markedsrenten fra den 20. februar året efter indkomståret til betaling sker.
  
F&P er herudover blevet bedt om at uddybe, hvorfor de ønsker en ændring af teknikken for beregning af overgangsfradrag, så fradraget opgøres på baggrund af ultimoværdier i stedet for primoværdier.
 
- Ved skattekorrektioner som følge af risiko- og omkostningsunderskud skal der findes en administrerbar og pragmatisk løsning på det problem, at nogle kunder kan have forladt bestanden. Den foreslåede inddeling af selskabernes bestande i grupper skal forenkles så meget som muligt. I det omfang en inddeling i grupper anses for nødvendig, bør den kunne flugte nøje med allerede anvendte inddelinger, ligesom den bør kunne ændres i et vist omfang over tid. Også her er det væsentligt at have for øje, at de individuelle skattekorrektioner ikke behøver at blive fordelt mere præcist end at det kontributionsmæssigt kan anses for forsvarligt.
Efter Skatteministeriets opfattelse succederer kunderne i deres egen skattemæssige stilling ved bestandsoverdragelse, dvs. at kundens skattemæssige stilling som udgangspunkt er uændret efter bestandsoverdragelsen. Kunden skal således både før og efter bestandsoverdragelsen beskattes af en forholdsmæssig andel af gruppens negative omkostnings- eller risikoresultat.
I de tilfælde, hvor der ikke er tale om bestandsoverdragelse, men hvor enkelte kunder i grupper med negative omkostnings- eller risikoresultater flytter før indkomstårets udløb, må de tilbageværende kunder efter den foreslåede bestemmelse fordele skatten for de fraflyttede kunder mellem sig. Efter Skatteministeriets opfattelse vil det kræve et for tungt administrativt setup at indføre efterbeskatning af allerede fraflyttede kunder.
  
Det skal i den forbindelse bemærkes, at de tilbageværende kunder i de tilfælde, hvor årets endelige omkostnings- eller risikoresultat er positivt, til gengæld ikke skal dele årets omkostnings- eller risikooverskud med de kunder, der er flyttet i løbet af året.
  
Lovforslaget er herudover ændret, så der ikke længere er krav om opdeling i bestemte grupper.
 
- Reglerne bør testes ud fra, hvorledes de virker i usædvanlige situationer. Som eksempel kan nævnes tilfælde med katastrofer, hvor mange kunder kommer til skade på en gang; og store, men midlertidige omkostningsunderskud i nystartede selskaber etc.
Omkostnings- og risikounderskud skal beskattes hos kunderne, da det er udtryk for, at en del af kundens investeringsafkast er blevet brugt til at dække kundens omkostninger i stedet for at blive tilskrevet kundens depot.
I det omfang F&P mener, at der er behov for særregler for særlige situationer, er F&P blevet bedt om at uddybe, hvilken administrerbar løsning, de forestiller sig.
 
- En bestemmelse svarende til den gældende § 4, stk. 6, (invaliderenter) skal indsættes i § 4 a.
Efter § 4, stk. 6, kan forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. Bestemmelsen medfører, at der ved lageropgørelsen af den forsikredes depot bortses fra den hensættelsesforøgelse, der sker, når forsikringsbegivenheden er indtrådt, samt de efterfølgende ændringer heraf i takt med vurderingen af den forsikredes helbredstilstand. Eventuel rentetilskrivning til depotet beskattes dog fortsat efter § 4.
  
Efter § 4 a sker der som udgangspunkt kun beskatning af rentetilskrivningen. Beskatningen er ikke depotbaseret, og der er derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke behov for en tilsvarende bestemmelse.
   
 
- Der bør være en vis mulighed for omvalg mellem § 4 og § 4 a, således at valget af § 4 a ikke er bindende for al fremtid.
Der henvises til kommentaren til DI.
 
- Det bør i relation til den foreslåede § 4 a, stk. 6 overvejes nøjere, hvilke af de her krævede oplysninger, der reelt er brug for til sikring af skattemyndighedernes kontrol af skatteberegningen.
Stk. 6 er udtryk for de oplysninger, som Skatteministeriet har fundet nødvendige for kontrollen med pensionsafkastskatten. Skatteministeriet indgår dog gerne i dialog om de eventuelle oplysninger, som F&P måtte finde overflødige.
 
- Det bør overvejes at give mulighed for at ændre skattegrundlaget for PBL § 53 A ordninger, så det svarer til § 4 a, når denne anvendes. Herved kan spares udgifter til forskellige IT-løsninger.
Ifølge PBL § 53 A, stk. 3, opgøres afkastet efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven. Bestemmelsen giver således efter Skatteministeriets opfattelse mulighed for, at ordninger omfattet af PBL § 53 A kan opgøres efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a.
 
Det skal understreges, at kompleksiteten af de vedtagne såvel som de foreslåede regler er høj - ikke blot indholdsmæssigt, men også fordi beskatningen indgår i tæt samspil med anden regulering vedrørende pensionsopsparingsprodukter med regnskabs- og kontributionsregler som de væsentligste eksempler.
 
 
F&P er derfor fortsat i gang med at analysere lovforslagets § 4 a, og nye forhold kan komme frem som supplement til ovenstående oplistede emner.
 
 
Ved løsningen bør det også haves for øje, at der skal være konsistens mellem beskatningen efter § 4 a og § 7 henholdsvis § 8. Tilsvarende gælder naturligvis i relation til § 4.
 
 
F&P skal i den forbindelse pege på, at følgende sammenhænge vil være hensigtsmæssige:
 
 
- I § 7 (kollektiv beskatning af pensionskasser og arbejdsmarkedslivsforsikringsselskaber) bør det præciseres, at der er fradrag for § 4 såvel som for § 4 a beskattet omkostnings- og risikobonus. Sammenhængen er jo den, at disse bonuselementer netop beskattes individuelt, når de anses for finansieret af (skattepligtigt) afkast.
Efter Skatteministeriets opfattelse følger dette allerede af den gældende § 7, stk. 2, nr. 1, hvorefter der er fradrag i beskatningsgrundlaget efter § 7 for beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser over for pensionsberettigede, og som beskattes efter § 4. Tilsvarende gælder efter lovforslaget for beløb, der beskattes efter § 4 a.
 
- I § 8 (kollektiv beskatning af øvrige, selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber) bør der i beskatningsgrundlaget effektivt være fradrag for beløb, der tilgår kunderne som beskattet omkostnings- eller risikobonus. Aktuelle overskud på risiko eller omkostninger bør derimod ikke påvirke beskatningsgrundlaget.
Lovforslaget er justeret, så livsforsikringsselskaberne altid skal bortse fra ændringer i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat ved opgørelsen af de skattepligtige ufordelte midler, og så det tydeligt fremgår, at ufordelte midler, der er overført til beskatning efter §§ 4 eller 4 a, altid nedbringer beskatningsgrundlaget efter § 8.
 
Efter lovforslagets § 1, nr. 9, medfører anvendelse af den foreslåede § 4 a, at der ved beskatning efter § 8 skal bortses fra ændringen i omkostnings- og risikoresultater indtruffet efter overgang til beskatning efter de nye PAL-regler.
 
 
Derimod er valgfriheden vedrørende indregning af disse elementer i beskatningsgrundlaget efter § 8 bibeholdt, når § 4 anvendes.
 
 
Efter F&Ps opfattelse bør valgfriheden droppes, svarende til anvendelse af § 4 a, hvorved det undgås, at et selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab, der har valgt indregning, kan komme i en situation, hvor der over en kortere eller længere periode skal bæres kollektiv beskatning af et overskud på disse elementer, fordi overskuddet tilgår de kollektive midler. Som alternativ til valgfriheden skal som oven for nævnt i stedet sikres, at individuel beskatning af omkostnings- eller risikobonus altid nedbringer det kollektive beskatningsgrundlag. Dermed opnås også en forenkling af § 8.
 
 
Videreførelse af pensionsafkastskattepligt for pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i danske pensionsinstitutter (§ 1, nr. 1).
F&P har ingen indvendinger imod den foreslåede videreførelse af PAL- pligten (på individuelt niveau) af ordninger, som er omfattet af PBL § 50, i danske pensionsinstitutter.
 
 
Videreførelse af nedsættelser af beskatningsgrundlaget for afviklingskasser
F&P bifalder, at nedsættelserne af beskatningsgrundlaget, der ved en fejl ikke blev videreført for afviklingskasser, der vælger (fortsat) institutbeskatning efter 1. januar 2010, nu indsættes i PAL.
 
 
Fradrag for formueforvaltningsomkostninger på individniveau for markedsrenteprodukter(§ 1, nr.10).
Der foreslås indført fradrag for formueforvaltningsomkostninger på individuelt niveau for markedsrenteprodukter. Hermed imødekommes et ønske fra pensionsbranchen og F&P bifalder derfor forslaget.
 
 
Det fremgår af bemærkningerne, at der alene er tale om en omlægning af fradragsretten for omkostninger, der efter allerede gældende regler kan fradrages. F&P skal foreslå, at dette indarbejdes i PAL-vejledningen sammen med en eksemplificering af de nugældende typiske fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter. Herved tydeliggøres, at der ikke tilsigtes nogen udvidelse af fradragsretten, men alene en omplacering.
I lovforslagets bemærkninger er det tydeliggjort, at der ikke er tale om en udvidelse af fradragsretten, men blot en omplacering af fradragsretten fra institutniveau til individniveau for forsikringer uden ret til rentebonus. Det er desuden præciseret, at der ikke er tilsigtet nogen ændring i, hvilke formueforvaltningsomkostninger, der er fradragsberettigede efter gældende regler og efter den nye pensionsafkastbeskatningslov. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne, at det både efter gældende regler og efter den nye pensionsafkastbeskatningslov gælder, at det kræver en konkret vurdering af de enkelte omkostninger og deres sammenhæng for at afgøre, hvorvidt der er fradrag for netop denne type omkostning.
 
Forsikring og Pension kan endvidere tilslutte sig den foreslåede videreførelse af fradragsretten for formueforvaltningsomkostninger for livsforsikringsselskaber omfattet af PAL § 8, som ved en fejl ikke kom med i PAL - reglerne vedtaget i 2007.
Der henvises til kommentaren til FSR.
 
Endelig bør det overvejes, om der skal udarbejdes en mere præcis afgrænsning af begrebet markedsrenteprodukter, jf. også forslagets § 1, nr. 16, om indeholdelse af skatten for denne type ordninger.
I forslagets § 1, nr. 10 og 16, anvendes begrebet forsikringer uden ret til rentebonus. Det fremgår af forsikringsaftalen om en forsikring har ret til rentebonus eller ikke. Skatteministeriet anser derfor begrebet for at være tilstrækkeligt præcist. Der henvises i øvrigt til kommentaren til FSR.
 
Teknisk ændring af opgørelsen af overgangsfradrag for ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde (§ 1, nr. 11)
F&P kan tilslutte sig den foreslåede tekniske ændring vedrørende beregning af overgangsfradrag for ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde. Den indebærer, at henvisningen til kollektivt bonuspotentiale ændres til ufordelte reserver, således at der ved beregningen kan bortses fra en forholdsmæssig andel af de ufordelte reserver ultimo indkomståret og ikke blot af det kollektive bonuspotentiale.
 
 
Forsikring og Pension foreslår i denne forbindelse, at reglerne om beregning af individuelt overgangsfradrag også justeres rent teknisk, så at det ikke er nødvendigt at bruge ultimoværdier i beregningen. Dette gælder såvel § 4 a, jf. omtalen af denne, som § 4.
Der henvises til kommentaren til samme forslag fra F&P under § 4 a.
 
Ændret tidspunkt for indeholdelse af pensionsafkastskat af markedsrenteprodukter (§ 1, nr. 2 & 16)
F&P har påpeget, at det for markedsrenteprodukter er problematisk at indeholde den individuelle PAL-skat før tilskrivning af det skattepligtige afkast til ordningen.
 
 
F&P er derfor tilfreds med, at disse problemer løses ved, at der for denne type ordninger foreslås indført en afregningsform omtrent svarende til den, der gælder for pengeinstitutordninger (PAL § 22, stk. 2).
 
 
Skatten skal efter forslaget betales en uge før den 31. marts i året efter indkomstårets udløb, hvad enten der er dækning for beløbet på ordningen eller ej, og kunden betaler rente af beløb, som pensionsselskabet i denne forbindelse har udlagt.
 
 
PAL-forslag, der ikke er omtalt i de almindelige bemærkninger
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås den gældende § 4 udbygget med en korrektion af ultimodepotet i de tilfælde, hvor der er negativt risikoresultat på 1. orden.
Formålet med bestemmelsen angives at være at sikre, at der sker beskatning, hvis bonus i disse tilfælde er for stor i forhold til risikoresultatet.
 
 
F&P kan bifalde formålet med bestemmelsen. Det vurderes også umiddelbart, at den tekniske udformning af bestemmelsen er korrekt. Bestemmelsen er dog, formålet taget i betragtning, for smalt formuleret.
En lignende justering af § 4 er foreslået for så vidt angår den situation, hvor omkostningsbonus er for stor i forhold til omkostningsresultatet.
 
F&P har ingen kommentarer til lovforslagets § 1, nr. 13 (beregning af overgangsfradraget for ordninger i pensionskasser, der ved udgangen af 1982 ikke var tarifmæssigt opbyggede), nr. 14 (fjernelse af overflødig henvisning vedr. lov om fremme af privat udlejningsbyggeri) og nr. 16 (rettelse af fejlagtig henvisning).
 
   
 
Pensionsafkastbeskatningsloven - Forslag til yderligere justeringer.
Ordninger uden depot
F&P har under behandlingen af lovforslag L 10, og under møder med Skatteministeriet i foråret 2008 fremført at ordninger uden et egentligt opsparingsdepot bør være undtaget eksplicit fra individuel PAL-beskatning.
Baggrunden er, at beskatningsgrundlaget i sådanne ordninger vil være vanskeligt eller umuligt at opgøre, og at det investeringsafkast, der indgår i finansieringen af sådanne ordninger, alene er forrentningen af en præmiereserve.
Dette afkast er PAL-pligtigt efter de nuværende institut-regler, men må forventes at være meget begrænset og indtægtstabet for det offentlige ved en fritagelse minimalt.
F&P kan foreslå følgende afgrænsning af denne type ordninger:
Der er nu indsat en bestemmelse i forslaget om, at forsikrede med forsikringer, hvortil der er knyttet tekniske hensættelser, der hverken er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, ikke beskattes af en forholdsmæssig andel af det afkast, som de aktiver, der dækker sådanne tekniske hensættelser, har genereret i løbet af året.
Afkastet af sådanne tekniske hensættelser skal i stedet beskattes på institutniveau. Dette er allerede gældende for pensionskasser m.v., men ikke for livsforsikringsselskaber m.v. Det foreslås derfor at ændre reglerne, så danske livsforsikringsselskaber beskattes af afkastet af de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, og som ikke overføres til de ufordelte midler.
 
»Ved forsikringer uden depot forstås risikoforsikringer uden værdi for den forsikrede ved tilbagekøb, overførsel, opsigelse eller udløb. Risikoforsikringer omfatter forsikringer, der alene kan komme til udbetaling ved død, invaliditet, livstruende sygdom eller lignende inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, hvor det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.«
 
 
Det bør samtidig overvejes også at fritage afkastet, der skal henføres til de nævnte ordninger, fra beskatning efter PAL § 7, dvs. institutbeskatningen af pensionskasser og arbejdsmarkedslivsforsikringsselskaber.
 
 
Ellers medfører den foreslåede individuelle PAL-fritagelse blot, at den kollektive PAL-beskatning efter § 7 forøges tilsvarende, mens en tilsvarende virkning kun gælder for de selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber, der er omfattet af § 8, i det omfang PAL-fritagelsen fører til en højere selskabsskattepligtig indkomst.
 
 
Aktuelle invaliderenter
Af den gældende § 4, stk. 6, fremgår, at aktuelle invaliderenter ved opgørelse af skattegrundlaget kan vælges behandlet som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet.
Der henvises til kommentaren til F&P under § 4 a og § 7.
 
F&Ps opfattelse er, at en bestemmelse med tilsvarende konsekvenser bør indføjes i § 7 for at opnå ligebehandling efter § 7 og 8.
 
 
Ellers medfører anvendelse af den i § 4, stk. 6 anførte mulighed, at beskatningsgrundlaget forøges tilsvarende efter § 7.
 
 
Ad ændringer i pensionsbeskatningsloven
§ 2, nr. 8
F&P antager, at der med bortseelses- eller fradragsret for indbetalinger til pensionsordningen menes sådan ret i henhold til skattereglerne i udlandet. Det er endvidere F&Ps opfattelse, at det ikke påhviler det modtagende pensionsinstitut at undersøge, om midler modtaget ved overførsel fra udlandet, måtte have været omfattet af bortseelses- eller fradragsret efter udenlandske skatteregler.
Det kan bekræftes og fremgår nu af lovforslagets bemærkninger.
Det afgørende for, om pensionsopspareren har fradrag for indbetalinger, der hidrører fra overførsel af en udenlandsk ordning, er, om der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingen, og om overførslen har haft skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser. Har der været fradrags- eller bortseelsesret, mens overførslen ikke har haft skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser, er der ikke fradrag for det overførte beløb.
  
Det er ikke hensigten, at selskabet m.v. forinden enhver overførsel af en ordning, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, skal undersøge, om betalingen har haft skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser i det pågældende udland.
Det praktiske udgangspunkt bør være, at selskabet for en indbetaling, der sker ved overførsel fra en ordning, der ikke er omfattet af kapitel 1, lægger til grund, at der er tale om en fradrags- eller bortseelsesberettiget ordning, som ved overførslen ikke har haft skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser i det pågældende udland, med mindre selskabet er positivt bekendt med andet.
  
For at opnå fradragsret vil pensionsopspareren skulle dokumentere, at der faktisk er sket beskatning ved overførslen. Dette kan ske ved fremlæggelse af årsopgørelsen for det år, hvor overførslen er sket, ved en skriftlig erklæring eller lignende fra skattemyndighederne i det pågældende land.
 
§ 2, nr. 10 og 11
Beløbsgrænsen for indbetalinger til kapitalpension anført i bemærkningerne er forkert.
I lovforslaget anføres den korrekte beløbsgrænse.
 
§ 2, nr. 12
F&P foreslår til overvejelse at samle hjemmel vedr. LIFO-princippet i § 34 for såvel § 25 som § 26. På den måde vil LIFO princippet fremgå dels af § 34 for afgifter, dels af § 41 for overførsler.
Skatteministeriet ser ikke grundlag for at ændre forslaget, idet overskueligheden ikke bliver nævneværdigt bedre.
 
§ 2, nr. 13
Det bør efter F&Ps opfattelse være muligt at hæve de indbetalinger, der ikke har været bortseelses- eller fradragsret for, selv om det kan komme i strid med LIFO-princippet i § 34. Pensionsopspareren kan komme uden om LIFO-princippet ved at foretage en deloverførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, men det bør efter F&Ps opfattelse ikke være nødvendigt at ty til administrative krumspring.
Skatteministeriet kan ikke imødekomme ønsket om, at LIFO-princippet skal kunne fraviges i netop pensionsbeskatningslovens § 32. LIFO-princippet sikrer, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilken del af en indbetaling, som en udbetaling kan henføres til. LIFO-princippet anvendes også for så vidt angår udbetalinger fra kapitalpensioner i tilfælde, hvor afgiften er knyttet til tidspunktet for indbetalingerne, og ved deloverførsler efter pensionsbeskatningslovens § 41.
 
Behov for ændring af § 53 A, stk. 5
Den gældende § 53 A, stk. 5, har ifølge F&P væsentlige administrative og rådgivningsmæssige konsekvenser.
Efter F&Ps opfattelse bør bestemmelsen ændres, så udbetalinger som hovedregel ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Undtaget skal være 15 D-ordninger i det omfang, der har været bortseelses- eller fradragsret for indbetalinger i udlandet efter udenlandske regler. En sådan ændring er følge F&P ikke i strid med et krav om symmetri, jf. EF-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Hvis Skatteministeriet er af en anden opfattelse, bør der nærmere redegøres herfor.
Den afgørende begrundelse for at beskatte udbetalinger for en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i det omfang, der har været fradrag eller bortseelsesret her eller i udlandet, er en symmetribetragtning. Symmetribetragtningen gælder som et generelt princip i pensionsbeskatningsloven, dvs. også for kapitel 1 - ordninger. Symmetribetragtningen tager helt generelt sigte på at undgå såvel dobbeltbeskatning som dobbelt ikke-beskatning.
Symmetribetragtningen går ud på, at har der været fradrags- eller bortseelsesret for en indbetaling, bør udbetalingen også beskattes. Tilsvarende beskattes udbetalinger hidrørende fra ikke-fradragsberettigede indbetalinger ikke.
 
Hvis bestemmelsen ikke ændres, er det F&Ps opfattelse, at der er behov for en overgangsordning, idet økonomiske rådgivere har været i god tro med hensyn til, at alle udbetalinger fra en § 53 A-ordning ville være skattefrie uanset skattemæssig status for indbetalinger.
Det er endvidere F&Ps opfattelse, at udbetalinger fra § 53 A-ordninger fra 1. januar 2010 vil ske som hidtil, dvs. som skatte- og afgiftsfri udbetalinger. Kun hvis en kunde selv omtaler bortseelses- eller fradragsret i udlandet over for pensionsinstituttet, vil han eller hun blive henvist til at drøfte sagen med skattemyndighederne. Skat eller afgift er således udelukkende en sag mellem personen og skattemyndighederne. Dog kan der måske være tilfælde, hvor personen inden udbetaling sker, har været i kontakt med skattemyndighederne, der kan give pensionsinstituttet besked om at indeholde skat eller afgift.
Det er pensionsopspareren, der skal dokumentere, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35, i L 9, Folketinget 2007-08. At der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret i et andet land end Danmark, må pensionsopspareren kunne dokumentere ved årsopgørelser for de pågældende år eller ved en skriftlig erklæring fra skattemyndighederne i det pågældende land.
Skatteministeriet skal dog bemærke, at selskabet m.v. ikke forinden enhver udbetaling skal undersøge, hvorledes dets kunder er blevet skattemæssigt behandlet i udlandet af de indbetalinger, der er sket til selskabet. Skatteministeriet finder, at det praktiske udgangspunkt bør være, at selskabet, når det foretager udbetaling fra en § 53 A-ordning, lægger til grund, at indbetalingerne ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede, med mindre det er positivt bekendt med, at der har været foretaget fradrag eller der har været bortseelsesret i udlandet for indbetalinger til ordningen.
 
F&P har i 6 eksempler gjort rede for F&Ps opfattelse af, om der skal ske beskatning af udbetalingen fra en § 53 A-ordning.
Skatteministeriet er enig i F&Ps antagelser om beskatningen i de 6 eksempler.
KPMG
Skærpet beskatning af livsforsikringsselskabers ejendomsportefølje som følge af omlægning af pensionsafkastskatten.
I forbindelse med forberedelsen af omlægningen af pensionsafkastskatten til beskatning på individniveau har KPMG i flere tilfælde set, at ophævelsen af den indbyrdes sammenhæng mellem selskabsskatten og pensionsafkastskatten i PAL 1998 § 14 har medført en - formentlig utilsigtet - uhensigtsmæssig forøgelse af beskatningen af livsforsikringsselskaber med en beholdning af fast ejendom. Forøgelsen rammer såvel de livsforsikringsselskaber, der ejer ejendomme direkte, som de livsforsikringsselskaber, der ejer ejendomme gennem ejendomsdatterselskaber, de såkaldte 3A-selskaber, medens pensionskasser ikke rammes.
 
 
Forøgelsen skyldes, at den udskudte selskabsskat, der som følge af de skattemæssige afskrivninger på de enkelte ejendomme påhviler livsforsikringsselskabers ejendomsportefølje, og dermed som følge af det nugældende regelsæts § 14 nedsætter beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, efter overgangen til de nye regler vil få fuld virkning i selskabsskatten.
 
 
Ydermere vil forøgelsen ikke have sammenhæng til de tidligere foretagne fradrag for skattemæssige afskrivninger, da disse afskrivninger har haft en tilsvarende forøgende effekt på beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.
 
 
Den skattemæssige påvirkning af den udskudte selskabsskat på ejendomsporteføljen vil således stige fra de nuværende ca. 13,75 procent til 25 procent, idet den nøjagtige stigning afhænger af det enkelte livsforsikringsselskabs konkrete forhold. Dette skal sammenholdes med, at livsforsikringsselskabernes afskrivninger »kun« har haft en skatteværdi på ca. 13,75 procent.
 
 
Med vedtagelsen af lov 1535 af 17. december 2007 (Pensionsafkastbeskatningsloven) ophævedes med virkning fra indkomståret 2010 pensionsafkastbeskatningen af den del af investeringsafkastet, der tilskrives livsforsikringsselskabers egenkapital. Der skabes med denne ændring en væsentlig asymmetri i den samlede beskatning.
 
 
Pensionsafkastbeskatningsloven har tidligere håndteret dette dilemma, eksempelvis i den nu ophævede PAL § 9 om tvungen sambeskatning af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde m.v. og deres datterselskaber, der i stk. 4 indrømmede fradragsret i et livsforsikringsselskab for skatter betalt i datterselskabet. Reglerne tog højde for det modsætningsforhold, der lå i, at værdistigningen på aktiebesiddelsen i datterselskabet medregnedes efter lagerprincippet, mens datterselskabets selskabsskattepligtige indkomst typisk medregnedes efter realisationsprincippet.
 
 
Da overgangen fra det gældende system til de nye regler i pensionsafkastbeskatningsloven efter KPMGs opfattelse kan sammenlignes med den i de tidligere regler adresserede udtræden af sambeskatningen, foreslår KPMG, at der i pensionsafkastbeskatningsloven indsættes en overgangsregel, der indrømmer et fradrag i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for 2009 for halvdelen af den udskudte skat, der ved overgangen til 2010 hviler på de omhandlede ejendomme.
Omlægningen af pensionsafkastbeskatningen fra institutniveau til individniveau er en helhed, hvor beskatningen efter omlægningen ikke altid vil svare nøjagtigt til beskatningen før omlægningen. Skatteministeriet er således ikke enig med KPMG i, at ophævelsen af PAL-skattepligten af livsforsikringsselskabernes egenkapital bør medføre, at livsforsikringsselskaber med fast ejendom skal kompenseres for, at de kan risikere at skulle betale fuld selskabsskat af genvundne afskrivninger, hvis de afstår ejendommen efter 2010.
  
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det formodes, at livsforsikringsselskaberne vil have indrettet sig således, at de ejendomme, der ikke skal sælges, ejes direkte og rives ned, når de er udtjent, hvorimod de ejendomme, som muligvis skal sælges, ejes gennem ejendomsdatterselskaber - de såkaldte SEL § 3 A-selskaber. Sandsynligheden for, at et livsforsikringsselskab i praksis bliver beskattet af genvundne afskrivninger, vil således være meget lille, da livsforsikringsselskabet ikke sælger ejendommen direkte, men i stedet sælge aktierne i det ejendomsdatterselskab, der ejer ejendommen, hvilket kan ske skattefrit efter 3 års ejertid.
  
Det skal i øvrigt bemærkes, at livsforsikringsselskabernes beskatning af genvundne afskrivninger på fast ejendom ikke er blevet opjusteret i takt med nedsættelsen af selskabsskatterne fra 50 pct. i 1985 til 25 pct. i 2007. Der er således ikke den præcise sammenhæng mellem den skattemæssige værdi af afskrivningerne på afskrivningstidspunktet og beskatningen af genvundne afskrivninger på realisationstidspunktet som antydet af KPMG.
SKAT
SKAT finder, at lovforslagets § 2, nr. 8, der indeholder to negationer, er lidt vanskelig at forstå. SKAT foreslår en ændret affattelse af bestemmelsen.
Skatteministeriet er enig i, at bestemmelsen kan gøres mere forståelig. Bestemmelsen er derfor blevet omformuleret med udgangspunkt i SKATs forslag.
 
I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9 og 19, fremgår det, at i den situation, hvor opspareren flytter til det land, hvor ordningen er oprettet, og med hvilket der er aftalt kildelandsbeskatning i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det pågældende land, vil dette land kunne beskatte efter overenskomsten både som kildeland og bopælsland. I denne situation gives der ifølge bemærkningerne ikke nedslag for den udenlandske skat. Det er SKATs opfattelse, at der i den situation også er mulighed for at lempe efter ligningslovens § 33, stk. 1, for den skat, som bopælslandet som kildeland kan beskatte (»opkræver af kilder dér»). Kilden er jo i bopælslandet.
For så vidt angår det anførte om, at det andet land i denne situation som bopælsland bør lempe den danske »erklæringsskat« efter nationale regler, kan det næppe forventes, at det pågældende land har national hjemmel til at lempe en dansk skat alene baseret på opsparerens erklæring, når landet både er kildeland og bopælsland. Risikoen for dobbeltbeskatning er derfor betydelig. Det synes derfor mest korrekt, at Danmark i stedet anvender sin mulighed for at lempe efter ligningslovens § 33 i denne situation.
I den situation, der omhandles i høringssvaret, er det andet land, som Danmark har indgået en overenskomst med, såvel kildeland som bopælsland. Personen har indvilliget i, at Danmark beskatter i henhold til aftalen, idet Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det nye bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted i Danmark.
Efter Skatteministeriets opfattelse kan der ikke ske lempelse i denne situation.
Hvis Danmark i denne situation skulle lempe efter interne regler for den udenlandske skat ville Danmark lempe for bopælsbeskatning. Det bør være bopælsstaten, der skal lempe for den danske beskatning.
Det kan ikke afvises, at der i udlandet i nogle tilfælde ikke er intern hjemmel til at lempe for den danske erklæringsbeskatning. Det, som Danmark alene kan gøre, er at lempe for beskatning i den modsatte situation, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.
 
Det kan ikke afvises, at det andet land vil være mere villig til at indrømme lempelse, såfremt Danmark som foreslået skaber mulighed for dansk lempelse i den omvendte situation, men da erklæringsbeskatningen er en nyskabelse formentlig også i international sammenhæng, er det ikke særlig sandsynligt, at det pågældende land har en sådan tilsvarende hjemmel.
 
Skatterevisorforeningen
Skatterevisorforeningen anfører, at lovforslagets § 2, nr. 7, om udvidelsen af pensionsbeskatningslovens § 15 D til også at gælde for begrænset skattepligtige omfatter ikke personer, der er arbejdsudlejede (begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3) eller er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Disse personer har på samme måde som »almindelige« begrænset skattepligtige bortseelsesret for eventuelle arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger oprettet i danske pensionsinstitutter. Skatterevisorforeningen finder derfor, at det må anses for en fejl, at de arbejdsudlejede og kulbrinteskattepligtige personer ikke er medtaget i lovforslaget.
Skatteministeriet er enig med foreningen. Lovforslaget er blevet udvidet til også at gælde for personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (arbejdsudlejede personer), og personer, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2
 
Lovforslagets § 2, nr. 7, om udvidelsen af pensionsbeskatningslovens § 15 D til at omfatte begrænset skattepligtige bør, da reglen udelukkende er en lempelse, efter Skatterevisorforeningens opfattelse have virkning for personer, der bliver begrænset skattepligtige den 1. januar 2008 ligesom de oprindelige regler i pensionsbeskatningslovens § 15 D.
Skatteministeriet er enig med foreningen. Ikrafttræden for lovforslagets § 2, nr. 7, er bkevet ændret til den 1. januar 2008.
 
Følgende fremgår af de generelle bemærkninger, pkt. 3.2.6.1., om gældende regler vedrørende tilbagesøgning af afgift ved tilbagebetaling af ikke-fradragsberettigede kapitalpensionsindbetalinger i tilfælde, hvor der er tale om overskridelse af den personlige indkomst eller maksimumsgrænsen: »Eventuelt overskydende beløb kan dog bl.a. kræves tilbagebetalt.
Skatteministeriet tager foreningens bemærkninger til efterretning. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.6.1, at der er tale en præcisering af gældende ret.
 
Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften ikke søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen«.
 
 
Tilsvarende fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 2 nr. 10 og 11: »Imidlertid er der ikke i § 21 A som i § 21 B hjemmel til tilbagebetaling af afgift, uagtet at en tilsvarende situation vil kunne opstå i tilfælde omfattet af § 21 A«.
 
 
Skatterevisorforeningen anfører, at så vidt foreningen er bekendt med SKATs administration af den hidtidige bestemmelse i § 21 A, er der også hidtil uden udtrykkelig hjemmel hertil sket ændring af afgiftsberegningen, hvis der er sket afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen inden anmodningen om afgiftsfri tilbagebetaling er rejst over for pensionsinstituttet.
 
 
Det må derfor alene anses for en præcisering af gældende praksis, at det tilføjes i § 21 A, at afgiftsberegningen kan ændres, hvis kapitalpensionsordningen i mellemtiden er blevet afgiftsberigtiget.
 
 
Skatterevisorforeningen ønsker at fremhæve, at den kommende omlægning af pensionsbeskatningen, således at der kan tegnes fradragsberettigede pensioner i udlandet, og pensionsafkastskatten beregnes på et individgrundlag vil stille store krav til administrationen og kræve, at der fra starten opbygges en effektiv og smidig kontrol.
Til dette kræves der fagligt kompetente medarbejdere, herunder medarbejdere, der kan gennemføre den fornødne systemrevision for pensionsinstitutter m.v., samt betydelige ressourcer til kontrol af, at pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter og pengeinstitutter, skatte- og afgiftsmæssigt behandles korrekt.
Da det for de pågældende institutioner bliver tale om noget helt nyt, og for de pågældende pensionsopsparere også er nye regler, må der forventes en betydelig vejledningsopgave, men også en betydelig efterfølgende kontrol, idet eventuelle fejl i de første år vil fortsættes, hvis der ikke foretages korrektion.
Skatteministeriet er helt enig i, at omlægningen af pensionsbeskatningssystemet vil stille store krav til administration og kræver, at der opbygges en effektiv og smidig kontrol. Det var Skatteministeriet allerede opmærksom på i forbindelse med gennemførelse af omlægningen i efteråret 2007. Det fremgår således af de administrative konsekvenser til lovforslag L 9 og L 10, Folketinget 2007-08, 2. samling, at omlægningen skønnes at medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger og information på ca. 50 mio., og ca. 15 årsværk de første 1- 3 år efter lovens implementering. De løbende driftsudgifter blev skønnet til ca. 550.000 kr., og til den løbende drift til administration, vejledning og kontrol blev der skønnet ca. 45 årsværk.
SKAT har valgt at imødekomme behovet for vejledning og kontrol ved indtil videre at samle opgaverne i relation til de udenlandske pensionsordninger hos Videns- og Kompetencecenter Pension, således at alle opgaver både vedrørende administration og kontrol løses af den samme enhed.


Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 1535 af 19. december 2007 om pen­sions­afkastbeskatning (pensionsafkastbeskatningsloven), som ændret ved lov nr. 221 af 8. april 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. Pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal betale skat efter denne lov af følgende pensionsordninger:
 
1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Pensionsordninger i danske forsikringsselskaber m.v., der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.«
   
1) Pensionsordninger omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. Dette gælder dog ikke
a) ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister,
b) ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
  
c) ordninger, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven,
d) livrenter uden ret til bonus, der er tegnet før den 1. maj 1982,
e) ordninger godkendt efter § 15 D i pensionsbeskatningsloven og
f) ordninger i pensionskasser omfattet af stk. 2, nr. 9.
  
2) Pensionskonti omfattet af § 42 i pensionsbeskatningsloven.
3) Selvpensioneringskonti omfattet af § 51 i pensionsbeskatningsloven og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.
4) Konti i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  
---
  
   
§ 4. ---
Stk. 3. Forsikringens depot ved indkomstårets udgang opgøres således:
1) Depotet tillægges udbetalinger i årets løb.
2) Depotet tillægges skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2.
3) Depotet tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen, herunder eventuel negativ risikobonus.
4) Depotet tillægges betaling af omkostningspræmie, herunder eventuel negativ omkostningsbonus, og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne.
5) Depotet kan nedsættes med positiv bonus tilskrevet depotet, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets m.v. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).
 
2.§ 4, stk. 3, nr. 2, affattes således:
»2) Depotet tillægges skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt.«
3.§ 4, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) Depotet tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ risikobonus eller eventuelt negativt risikoresultat.«
4.§ 4, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) Depotet tillægges betaling af omkostningspræmie forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ omkostningsbonus eller eventuelt negativt omkostningsresultat og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne.«
   
   
6) Depotet tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men som på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets m.v. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).
7) Depotet korrigeres for ændring i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Der kan bortses fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Vælger pensionsinstituttet at se bort fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget bindende. Valget træffes i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov.
8) Depotet tillægges udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets m.v. investeringsafkast direkte til den berettigede.
9) Depotet tillægges et beløb svarende til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling.
10) Depotet fradrages hensættelsesforøgelse og tillægges hensættelsesnedsættelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden, jf. dog stk. 6.
11) Depotet fradrages betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus.
----
  
   
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav.
 
5. I § 4 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, som ikke er en del af de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2 eller 3, eller en del af de pensionsberettigedes depoter, jf. stk. 2 eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., medregnes ikke til det skattepligtige afkast efter stk. 1-6.
  
Stk. 8. Danske pensionsinstitutter, der ved overgang til beskatning efter denne lov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan ved overgangen opdele midlerne i ufordelte bonusreserver således:
  
1) Opsparet omkostningsoverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver gange forholdet mellem på den ene side det gennemsnitlige årlige omkostningsresultat for 2004 til og med 2008 og på den anden side summen af de gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for 2004 til og med 2008.
  
2) Opsparet risikooverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver gange forholdet mellem på den ene side det gennemsnitlige årlige risikoresultat for 2004 til og med 2008 og på den anden side summen af de gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for 2004 til og med 2008.
  
3) Opsparet renteoverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver fratrukket opsparet omkostningsoverskud og risikooverskud.
  
Stk. 9. Udenlandske pensionsinstitutter, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, efter stk. 1-6, og som på tidspunktet for valget ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan opdele midlerne i ufordelte bonusreserver på den i stk. 8, nr. 1-3, angivne måde. Fordelingen skal dog ske på grundlag af resultaterne de seneste 5 år forud for tidspunktet for valget.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 10.
   
  
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde med ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, kan vælge at opgøre det skattepligtige afkast efter stk. 2-10 i stedet for at opgøre det skattepligtige afkast efter § 4. Valget er bindende og træffes ved overgang til beskatning efter denne lov.
  
Stk. 2. Det skattepligtige afkast opgøres som summen af:
1) Rente i henhold til forsikringsaftalen og rentebonus, der tilskrives depotet. Forsikringens depot opgøres som indbetalte forsikringspræmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden og med fradrag af forsikringsudbetalinger.
  
2) Andre beløb, der tilskrives depotet, og som hidrører fra investeringsafkast.
  
3) Rentebonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men som på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen.
  
4) Tilskrivning til særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen eller pensionskasseordningen, der stammer fra investeringsafkast.
  
5) Udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt., der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets m.v. investeringsafkast direkte til den berettigede.
  
6) Skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt.
  
Stk. 3. Hvis den skattepligtige i forbindelse med tilbagekøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver, der er opbygget af rentebonus, svarende til, at denne del var blevet frigivet under forsikringens løbetid, medregnes til det skattepligtige afkast årligt et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen.
  
Stk. 4. Pensionsinstituttet skal opdele bestanden af forsikringer i én eller flere grupper.
  
Stk. 5. Hvis årets omkostningsresultat på 2. orden for gruppen, jf. stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast. Årets omkostningsresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen. Årets omkostningspræmier på 2. orden er de omkostningspræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales fratrukket årets omkostningsbonus. Et positivt omkostningsresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative omkostningsresultat, hvis det positive omkostningsresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt omkostningsresultat i et mellemliggende år. Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat beregnes som årets negative omkostningsresultat ganget med forholdet mellem personens omkostningspræmier på 2. orden eller omkostningsbidrag og lignende for året og gruppens samlede omkostningspræmier på 2. orden og omkostningsbidrag og lignende for året.
  
Stk. 6. Hvis årets risikoresultat på 2. orden for gruppen, jf. stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast. Årets risikoresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen. Årets risikopræmier på 2. orden er de risikopræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales fratrukket årets risikobonus. Et positivt risikoresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative risikoresultat, hvis det positive risikoresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt risikoresultat i et mellemliggende år. Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative risikoresultat beregnes som årets negative risikoresultat ganget med forholdet mellem summen af personens numeriske risikopræmie ved død og numeriske risikopræmie ved erhvervsevnetab på 2. orden for året og summen af gruppens numeriske risikopræmier ved henholdsvis død og erhvervsevnetab på 2. orden for året.
  
Stk. 7. Pensionsinstituttet skal for hver enkelt gruppe, jf. stk. 4, lave en opgørelse over rente-, risiko- og omkostningsresultatet. Renteresultatet opgøres som den del af årets investeringsafkast, der tilfalder gruppen, fratrukket gruppens renter i henhold til forsikringsaftalen. Risikoresultat opgøres som årets 2. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen. Omkostningsresultatet opgøres som årets 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen. Pensionsinstituttet skal føre regnskab over tilskrivning af årets overskud på rente-, risiko- og omkostningsresultatet for hver enkelt gruppe og den enkelte forsikring.
  
Stk. 8. Danske pensionsinstitutter, der ved overgang til beskatning efter denne lov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan ved overgangen opdele midlerne i ufordelte bonusreserver i overensstemmelse med § 4, stk. 8, nr. 1-3.
  
Stk. 9. Udenlandske pensionsinstitutter, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, efter stk. 1-7, og som på tidspunktet for valget ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan opdele midlerne i ufordelte bonusreserver i overensstemmelse med § 4, stk. 9.
  
Stk. 10. Årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, som ikke er en del af de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2 eller 3, eller en del af de pensionsberettigedes depoter, jf. stk. 2, nr. 1, 2. pkt., eller § 4, stk. 2, medregnes ikke til det skattepligtige afkast efter stk. 1-7.
  
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav.«
   
  
7. I § 6 indsættes som stk. 3-8:
»Stk. 3. Pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, og forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 2 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem pensionshensættelserne til de pågældende pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af kapitalnedsættelser i indkomståret.
  
Stk. 4. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 3 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er de forsikringer og pensionskasseordninger, som er nævnt i stk. 3, 1. pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 3 med disse forsikringstageres og pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
  
Stk. 5. Pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af kapitalnedsættelser i indkomståret. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 6. De hensættelser og passiver, der er nævnt i stk. 3-5, opgøres ved udgangen af hvert indkomstår. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.
  
Stk. 7. Pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte bonusreserver for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som fortsat er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter § 6 nedsættes med en procentdel, der svarer til forholdet mellem de hensættelser, der er nævnt i 1. pkt., og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af kapitalnedsættelser i indkomståret. De hensættelser og passiver, der er nævnt i 1. pkt., opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke var tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelsen, der er fritaget efter 1. pkt., på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.
  
Stk. 8. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 3-5 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 7. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«
   
§ 7. ---
Stk. 2.Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan fradrages følgende:
1) Beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser over for pensionsberettigede omfattet af § 1, stk. 1, og som beskattes efter § 4,
---
 
8. I § 7, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 4«: »eller § 4 a«.
   
§ 8. ---
Stk. 2. Ved ufordelte midler forstås hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som ikke beskattes efter § 4, stk. 5.
 
9. I § 8, stk. 2, indsættes efter »§ 4, stk. 5«: », eller § 4 a, stk. 3«.
Stk. 3. Ved ufordelte midler forstås for livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 1, stk. 2, nr. 10-12, alle former for hensættelser m.v. til fordel for de pensionsberettigede, som ikke indgår i de pensionsberettigedes beskatningsgrundlag efter § 4. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de forsikringer, der er tegnet her i landet.
 
10. I § 8, stk. 3, indsættes efter »§ 4«: »eller § 4 a«.
Stk. 4. Beskatningsgrundlaget opgøres som de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang fratrukket de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets begyndelse. I det omfang de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang er ændret som følge af beskatning efter stk. 1, bortses fra ændringen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
 
11. I § 8, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Beskatningsgrundlaget efter 1. pkt. tillægges årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, der ikke er en del af de ufordelte midler, jf. stk. 2 eller 3, eller en del af de forsikredes depoter, jf. § 4, stk. 2, eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., og som ikke overføres til de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2 eller 3.«
   
Stk. 5. Der kan i beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 ses bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, i det omfang denne er indtruffet efter overgangen til beskatning efter denne lov. Vælger den skattepligtige at se bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, er dette valg bindende for den skattepligtige. Valget træffes i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov.
---
 
12.§ 8, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber m.v. som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, skal i beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 se bort fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte midler i løbet af indkomståret, i det omfang ændringen er indtruffet efter overgangen til beskatning efter denne lov. Ufordelte midler, der er overført til beskatning efter §§ 4 eller 4 a, nedbringer dog altid beskatningsgrundlaget efter stk. 4.«
   
§ 9. ---
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, fradrages. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler finder dog ikke anvendelse.
 
13.§ 9, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, fradrages, jf. dog 2. pkt. For forsikringer uden ret til rentebonus fradrages i beskatningsgrundlaget efter §§ 4 eller 4 a de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af forsikringen.«
§ 10. ---
Stk. 2. For de ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde, der er nævnt i § 4, stk. 1, fritages for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, en så stor del af beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, som kan henføres til livsforsikringshensættelsen eller pensionshensættelsen med tillæg af en forholdsmæssig andel af kollektivt bonuspotentiale vedrørende den pågældende pensionsordning, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Der kan bortses fra en forholdsmæssig andel af kollektivt bonuspotentiale ved opgørelsen af indkomstårets livsforsikrings- eller pensionshensættelse, hvis der samtidig bortses fra en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden ved udgangen af 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem den hensættelse, der er nævnt i 1. pkt., og den tilsvarende hensættelse ved udgangen af indkomståret. De hensættelser, der er nævnt i 1. pkt., opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelsen, der er fritaget efter 1. pkt., på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.
---
 
14. I § 10, stk. 2, ændres to steder »kollektivt bonuspotentiale« til: »ufordelte bonusreserver«.
15. I § 10, stk. 2,1. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1,«: eller § 4 a, stk. 1,«.
16. I § 10, stk. 2,1. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1-6,« : »eller § 4 a, stk. 1-10,«.
17. I § 10, stk. 2, 6. pkt., ændres »ikke er tarifmæssigt opbygget« til: »ikke var tarifmæssigt opbygget«.
   
§ 15. ---
Stk. 6. Ved opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.
---
 
18. I § 15, stk. 6, udgår »lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller«.
   
§ 16. ---
Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter § 14, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. oktober i indkomståret. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet dog skal opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. november til 30. oktober, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. oktober. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. oktober henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. november eller ved regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.
---
 
19. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 15, stk. 3«.
   
§ 17. ---
Stk. 3. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, kan det beløb, der ønskes udbetalt efter stk. 2, sammenlagt med de tidligere udbetalte beløb efter stk. 2 højst udgøre summen af
1) skatten efter denne lovs § 7, der samlet er betalt i de forudgående indkomstår, og
  
   
2) 15 pct. af en positiv forskel mellem
a) egenkapitalen med tillæg af summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2009, nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og
 
20.§ 17, stk. 3, nr. 2, litra a, affattes således:
  
»a)
egenkapitalen med tillæg af summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2009, der stammer fra overskud på renteelementerne, og som beskattes ved tilskrivning til depotet efter §§ 4 eller 4 a, nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og«
   
b) egenkapitalen med tillæg af summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret, nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).
 
21.§ 17, stk. 3, nr. 2, litra b, affattes således:
  
»b)
egenkapitalen med tillæg af summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret, der stammer fra overskud på renteelementerne, og som beskattes ved tilskrivning til depotet efter §§ 4 eller 4 a, nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).«
   
Stk. 4. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 10, kan det beløb, der ønskes udbetalt efter stk. 2, sammenlagt med de tidligere udbetalte beløb efter stk. 2 højst udgøre summen af
1) skatten efter denne lovs § 8, der samlet er betalt i de forudgående indkomstår, og
2) 15 pct. af en positiv forskel mellem
a) summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2009, nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og
 
22.§ 17, stk. 4, nr. 2, litra a, affattes således:
  
»a)
summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2009, der stammer fra overskud på renteelementerne, og som beskattes ved tilskrivning til depotet efter §§ 4 eller 4 a, nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og«
   
b) summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret, nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).
---
 
23.§ 17, stk. 4, nr. 2, litra b, affattes således:
  
»b)
summen af det samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret, der stammer fra overskud på renteelementerne, og som beskattes ved tilskrivning til depotet efter §§ 4 eller 4 a, nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).«
   
§ 21. De skattepligtige efter § 1, stk. 2, og forsikringsselskaber m.v., jf. dog § 22, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, indgiver senest den 31. marts efter indkomstårets udløb en samlet opgørelse til told- og skatteforvaltningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret. Af den beregnede endelige skat for indkomståret beregnes renter fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skatten med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 2. pkt. dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
 
24. I § 21, stk. 1, ændres »den 31. marts« til: »den 31. maj«.
Stk. 2. Det påhviler det forsikringsselskab m.v., med hvilket pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået, at opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, og indeholde skatten heraf inden tilførsel af midler til depot eller særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. Skatten opgøres for hver ordning. Forsikringsselskabet m.v. skal årligt underrette den skattepligtige om det beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
 
25.§ 21, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Det påhviler det forsikringsselskab m.v., med hvilket pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået, at opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, eller § 4 a, stk. 1-10. For forsikringer med ret til rentebonus skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten inden tilførsel af midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. For forsikringer uden ret til rentebonus skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten med tillæg af renter efter stk. 1 på det depot, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Forsikringsselskabet m.v. skal indbetale skatten, selv om der ikke måtte være likvide midler på den pensionsberettigedes depot. Den pensionsberettigede skal forrente det beløb, som forsikringsselskabet m.v. måtte have udlagt for den pensionsberettigede, med den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 2. pkt., fra 15 dage efter det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet m.v. har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på udlægget. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst. Skatten opgøres for hver ordning. Forsikringsselskabet m.v. skal årligt underrette den skattepligtige om det beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår efter regler, der fastsættes af skatteministeren.«
   
  
§ 2
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, og senest ved § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i livsforsikringsselskaber, der
1) har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,
 
1.§ 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt.«
2) efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller
3) har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.
---
  
   
§ 8. ---
1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed. Policen skal være oprettet inden det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Policen kan dog oprettes efter det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto ikke er indtrådt. Sker oprettelsen ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er det dog ikke et krav, at der ikke må være indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller kontoen. Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 3. pkt. skal påføres den tidligere police eller konto. En police som nævnt i 3. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte forhøjelsesgrundlag vælges et forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne i alt højst kan udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi på det tidspunkt, hvor forsikrede når efterlønsalderen, og et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed, anvendes det i 7. pkt. nævnte forhøjelsesgrundlag.
---
 
2. I § 8, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og i § 10, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed« til: »der har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt«.
§ 10. ---
1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.
---
  
   
§ 11 A. ---
1. Opsparingen skal være påbegyndt, før kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.
---
 
3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens tilladelse i en anden institution inden for EU/EØS« til: »der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS som told- og skatteforvaltningen har godkendt«.
   
§ 12. ---
  
 
1.
Opsparingen skal være påbegyndt, før kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.
  
---
  
   
§ 15 C. ---
3) Personen skal indvillige i
a) at blive beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen, der modtages, efter at personen ikke længere er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og personens bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet,
 
4.§ 15 C, stk. 1, nr. 3, litra a og b, ophæves, og i stedet indsættes:
  
»a)
at blive beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark ville kunne have beskattet udbetalingen, hvis forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet, og«.
Litra c bliver herefter litra b.
b) at blive beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet, og
c) at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet påtager sig forpligtelserne i nr. 4.
---
  
   
§ 15 D. For personer, der i forbindelse med deres tilflytning til Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter i lande inden for EU/EØS, og som ved tilflytningen bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, kan told- og skatteforvaltningen for en periode på 60 måneder godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1, selv om ordningen ikke opfylder betingelserne i kapitel 1, når følgende betingelser er opfyldt:
---
 
5. I § 15 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »i lande inden for EU/EØS« til: »i et andet land inden for EU/EØS«.
   
Stk. 4. Kan pensionsordningen godkendes, behandles ordningen i skattelovgivningen efter reglerne for den pensionsordning i kapitel 1, som ordningen ligner mest, jf. dog 2. og 3. pkt. Reglerne i afsnit I finder tilsvarende anvendelse for sådanne ordninger, i det omfang reglerne er anvendelige på disse ordninger. Bidrag og præmier til pensionsordningen er alene fradrags- eller bortseelsesberettigede, i det omfang de ville være fradrags- eller bortseelsesberettigede efter lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, jf. stk. 1, nr. 1. Reglerne i § 18, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2-8, og §§ 19 A-E finder ikke anvendelse. Indtræder der afgiftspligt, skal personen indbetale afgiften til statskassen under overholdelse af fristerne i § 38.
 
6. I § 15 D, stk. 4, 4. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A. Perioden på 60 måneder regnes dog fra og med den dato, hvor den pågældende bliver omfattet af reglerne i kildeskattelovens afsnit I A.
---
 
7. I § 15 D, stk. 5, indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, § 2, stk. 2, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Perioden på 60 måneder regnes fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver omfattet af bestemmelserne nævnt i 1. pkt.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
   
§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-8 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12, 13 og 15 A nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Tilsvarende gælder indbetalinger til de i § 15 B nævnte ordninger, såfremt ordningen er en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A. Det samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person.
---
 
8. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.
   
  
9. I § 18 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Der kan ikke foretages fradrag for indbetalinger, der sker ved overførsel fra en pensionsordning, der falder uden for kapitel 1, hvis der har været godkendt fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningen i et andet land, og overførslen ikke har skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for den pågældende person i dette land.«
   
  
10. I § 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskatteskattelovens § 1 eller hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, over for skattemyndighederne i et andet land inden for EU/EØS afgivet en erklæring, der svarer til erklæringen nævnt i § 15 C, stk. 1, nr. 3, litra a, finder ved beskatning efter stk. 1 ligningslovens § 33, stk. 1, tilsvarende anvendelse på indkomstskat betalt til denne stat i medfør af erklæringen.«
   
§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, henholdsvis af en pensionskasse anvendt bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, og indbetalingen m.v. overstiger ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales eller overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, i hvilket tilfælde indbetalingen har virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på kapitalforsikringen m.v. Ved beregning af det overskydende beløb ses der bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke udbetales til den pågældende. Er der foretaget indbetalinger m.v. til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales, udbetales eller overføres et beløb svarende til indbetalingen m.v. i det pågældende indkomstår til ordningen.
 
11. I § 21 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Hvis der inden anmodningen om tilbagebetaling er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen«.
12. I § 21 A, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1-3. pkt.«
Stk. 2. Indbetalinger m.v., der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, i hvilket tilfælde indbetalingen har virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på kapitalforsikringen m.v.
---
 
13. I § 21 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
   
  
14. I § 26 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Vedrører udbetalingen kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier.«
   
§ 32. Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Der skal dog ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, når den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne.
 
15.§ 32, stk. 1, affattes således:
»Der skal ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til ejerens indbetalinger på ordningen, hvis ejeren kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet for indbetalingerne.«
Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden.
  
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af udbetalingen, der efter stk. 1, 2. pkt., er fritaget for afgift.
---
 
16. I § 32, stk. 3, udgår », 2. pkt.,«
   
§ 41. ---
8. fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden inden efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v, til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en SP-konto, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
 
17. I § 41, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægspension,« : »eller«.
9. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en supplerende engangsydelse, til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter lov om finansiel virksomhed §§ 233-235, eller
 
18. I § 41, stk. 1, nr. 9, ændres »§§ 233-235, eller« til: »§§ 233-235.«
10. under andre omstændigheder, hvor udbetalingen i forbindelse med overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1 ikke har skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for den pågældende person.
---
 
19.§ 41, stk. 1, nr. 10, ophæves.
   
§ 41.---
»Stk. 9. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indbetalingen i forbindelse med overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1, jf. § 15 C og § 15 D, er skattebegunstiget i udlandet.«
 
20.§ 41, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indbetalingen i forbindelse med overførslen til en ordning omfattet af kapitel 1, jf. § 15 C, er skattebegunstiget i udlandet. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved overførsel til en ordning omfattet af § 15 D.«
   
§ 53 A. ---
7) pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1, og
 
21. I § 53 A, stk. 1, nr. 7, udgår »og«.
8) pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53 B.
---
 
22. I § 53 A, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og«.
Nr. 8 bliver herefter nr. 9.
   
Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse.
 
21. I § 53 A, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:
»Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse.«