L 51 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet. (Klageadgang for afgørelser fra
regionsråd).
Fremsat den 31. oktober 2008 af ministeren
for Sundhed og Forebyggelse (Jakob Axel Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(klageadgang for afgørelser fra
regionsråd)
§ 1
I lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 539 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 7 indsættes efter nr.
3 som nyt nummer:
»4) tilskud
til ydelser i et andet EU/EØS-land efter § 168 i
sundhedsloven,«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning fra den 1. december 2008.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan for Færøerne sættes
i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og
baggrund
Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel for, at
afgørelser truffet af regionsråd om tilskud efter
regler fastsat i medfør af § 168 i sundhedsloven
kan indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
§ 168 i sundhedsloven omfatter tilskud til varer og
tjenesteydelser efter loven, der købes eller leveres i et
andet EU/EØS-land.
På baggrund af EF-domstolens retspraksis
vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser har
Ankestyrelsen truffet afgørelse om, at EF-domstolen synes at
anlægge en bredere fortolkning af tjenesteydelsesbegrebet for
så vidt angår offentlige sundhedsydelser og dermed en
friere adgang til at søge lægehjælp i et andet
EU/EØS-land med tilskud efter sundhedsloven end det, der var
udtrykt i de dagældende regler, jf. bekendtgørelse nr.
536 af 15. juni 2000 om adgang til tilskud efter sygesikringsloven
til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et
andet EU/EØS-land. Bekendtgørelsen er næsten
enslydende videreført i bekendtgørelse nr. 1119 af
10. november 2006 om adgang til tilskud efter sundhedsloven til
varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et
andet EU/EØS-land.
Ankestyrelsen har fastslået, at
speciallægebehandling må anses for omfattet af
EF-traktatens tjenesteydelsesbegreb og derfor som udgangspunkt
undergivet reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
Den gældende afgrænsning af ydelser i
sundhedsloven, der anses for omfattet af EF-traktatens
tjenesteydelsesbegreb, er fastlagt ud fra EF-domstolens
første afgørelse på området, C-120/95
Decker-sagen og C-158/96 Kohll-sagen. Efter disse afgørelser
er en tjenesteydelse defineret som "en ydelse, der udføres
med fortjeneste for øje, og hvor den sikrede efter
vilkårene for tilskud til ydelsen afholder mere end halvdelen
af udgifterne til den tilskudsberettigede ydelse", jf.
§ 1, stk. 2 i ovennævnte
bekendtgørelse.
Ud fra denne definition kan der ydes tilskud efter
sundhedslovens regler til følgende tjenesteydelser, der
leveres i et andet EU/EØS-land, jf. § 1,
stk. 3, i ovennævnte bekendtgørelse:
- Tandeftersyn og
tandbehandling,
- Kiropraktisk
behandling,
- Fysioterapeutisk
behandling
- Læge- og
speciallægehjælp til gruppe 2-sikrede
Det vurderes, at konsekvenserne af EF-domstolens flere
afgørelser på visse områder er uklare, og at en
afklaring af centrale spørgsmål må finde sted
på EU-niveau, således at der opnås en
fælles forståelse af konsekvenserne og
rækkevidden af EF-domstolens afgørelser til
støtte for medlemsstaternes lovgivere.
Efter bortfald af EU-Kommissionens tidligere forslag til
regulering på området (artikel 23 om godtgørelse
af udgifter til lægebehandling) i Kommissionens forslag til
et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, KOM (2004)2, er
et nyt forslag fra EU-Kommissionen til direktiv om
patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende
sundhedsydelser, KOM (2008) 414 endelig, fremsat den 2. juli 2008.
Der forventes en længere behandling af dette forslag på
EU-niveau.
Den fortolkning af EF-traktatens tjenesteydelsesbegreb, som
Ankestyrelsen i sine afgørelser har anlagt, har andre
myndigheder som udgangspunkt pligt til at følge, og de
administrative bestemmelser på området må bringes
i overensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelser.
Ministeriet har derfor iværksat et arbejde med ændring
af reglerne i ovennævnte bekendtgørelse, herunder
udvidelse af adgangen til at få tilskud til
speciallægebehandling til også at omfatte tilskud til
gruppe 1-sikrede, der søger behandling i andre
EU/EØS-lande.
Afgørelse om tilskud til de sundhedsydelser, der er
omfattet af de gældende regler, træffes af
kommunerne.
Afgørelsen af en ansøgning om tilskud til
speciallægeydelser, der leveres i et andet
EU/EØS-land, forudsætter et indgående kendskab
til overenskomsten om speciallægehjælp indgået
mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og
Foreningen af Speciallæger, bl.a. for at kunne
fastlægge hvilke konkrete ydelser, der er tilskud til. I
forbindelse med den væsentlige udvidelse af kredsen af
sikrede, der kan få tilskud til speciallægebehandling
leveret i andre EU/EØS-lande, vil ministeriet derfor
lægge kompetencen til at træffe afgørelse i
disse sager til regionsrådet.
Den gældende lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet omfatter ikke adgang til klage over
regionsråds afgørelser om tilskud til ydelser i et
andet EU/EØS-land efter regler fastsat i medfør af
§ 168 i sundhedsloven, da afgørelser på
dette område efter de gældende regler alene
træffes af kommunerne.
Med nærværende lovforslag etableres en klageadgang
på området for den afgørelseskompetence, som
bliver tillagt regionerne.
2. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.
3. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
4. De administrative konsekvenser for
borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
5. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder og
organisationer mv.
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Ankestyrelsen, Danske Regioner, Lægeforeningen, KL og
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for staten | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at der etableres en klageadgang til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, for den kompetence
der tillægges regionerne til at afgøre sager
vedrørende tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land
efter regler fastsat i medfør af § 168 i
sundhedsloven. En tilsvarende klageadgang for afgørelser
truffet af kommunerne efter regler fastsat i medfør af
§ 168 i sundhedsloven er fastlagt i § 6, nr. 6,
i klage- og erstatningsloven.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2009.
Endvidere foreslås at lovens § 1, nr. 1,
får virkning fra den 1. december 2008. Loven, der er
begunstigende for borgerne, får således virkning forud
for ikrafttrædelsestidspunktet.
Baggrunden herfor er, at Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse forventer, at en revideret bekendtgørelse om
adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og
tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet
EU/EØS-land, kan træde i kraft inden loven
træder i kraft.
Kompetencen til at afgøre sager om tilskud til
regionale sundhedsydelser, fx speciallægebehandling,
lægges i den reviderede bekendtgørelse til
regionsrådet.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder således,
at der skal kunne klages til Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn over regionsrådets afgørelser,
truffet i henhold til denne bekendtgørelse, selvom
afgørelsestidspunktet ligger forud for dette lovforslags
ikrafttrædelsestidspunkt.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan for Færøerne sættes i
kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenhold med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | I lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, jf. lov nr. 547 af 24. juni 2005, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 539 af 17. juni
2008, foretages følgende ændring: |
| | | |
§ 7.
Klager over regionsråds afgørelser kan indbringes for
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, når de
vedrører | | 1. I
§ 7 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: |
1) praksissektoren efter
§§ 58-60 og 64-71 i sundhedsloven, 2) vilkår for en persons ret til
sygehusbehandling efter sundhedsloven, 3) ernæringspræparater efter
§ 159 i sundhedsloven, 4) vilkår for en persons ret til
befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling
efter § 171 i sundhedsloven og 5) kørselsgodtgørelse til
læger efter § 175 i sundhedsloven | | »4) tilskud til ydelser i et andet
EU/EØS-land efter § 168 i
sundhedsloven,« Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og
6. |
| | | |
| | | § 2 |
| | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009. |
| | | Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning fra den 1. december 2008. |