L 96 Forslag til lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 07-05-2009

Lovforslag som vedtaget

20081_l96_som_vedtaget (html)

L 96 (som vedtaget): Forslag til lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. maj 2009

Forslag

til

Lov om hæftelse for børns erstatningsansvar

§ 1. Den, der har forældremyndighed over et hjemmeboende barn, hæfter umiddelbart over for skadelidte for skader, som barnet er erstatningsansvarlig for efter den almindelige erstatningsregel, med indtil 7.500 kr. for hver skadegørende handling eller undladelse.

Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed, hæfter de, der har forældremyndigheden, solidarisk for det i stk. 1 nævnte beløb.

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2009 og finder anvendelse på skader, der forvoldes ved skadegørende handlinger eller undladelser efter lovens ikrafttræden.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.