Paragrafområde:
§
7
Finansministeriet
Tiltrådt den 24. juni 2010 af et flertal i Finansudvalget (Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer).
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tiltræder aktstykket, idet det bemærkes, at aktstykket udmønter de økonomiske konsekvenser af de indgåede aftaler mellem henholdsvis regeringen og KL samt regeringen og Danske Regioner.
Dansk Folkeparti har ikke i forbindelse med voteringen af aktstykket taget stilling til de af aftalerne senere nødvendige lovændringer og andre forhold som særskilt vil komme til politisk behandling.
Et mindretal i udvalget (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) undlader at stemme.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at aftalen om kommunernes og regionernes økonomi for 2011 vil betyde forringelser i kernevelfærden. Aftalen sikrer ikke noget bidrag til fornyet vækst og beskæftigelse. Aftalen gør derfor Danmark mere sårbar over for krisens konsekvenser og ringere forberedt til kampen om fremtidens velstand.
Det er derfor Socialdemokratiet og SF´s opfattelse at de indgåede aftaler for 2011 end ikke giver mulighed for at holde et uændret serviceniveau.
Årsagen til de begrænsede økonomiske rammer skal findes i regeringens fejlslagne økonomiske politik. Med rund hånd har regeringen og Dansk Folkeparti givet ufinansierede skattelettelser, mens regningen nu skal betales af hårdarbejdende familier i form af kortere dagpengeperiode, lavere børnecheck og store besparelser på den fælles velfærd i både kommuner og regioner.
En fortsat udhuling af kernevelfærden betyder, at stadig flere vil vælge den fælles velfærd fra til fordel for private løsninger. Det er konsekvensen når kommuner og regioner ikke får mulighed for at sikre en tilfredsstillende offentlig velfærd til rådighed for borgerne.
Økonomiaftalerne for 2011 er ikke blevet til på rimelige vilkår. Rammen for aftalerne er reelt dikteret af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om den såkaldte genopretningsplan.
Diktater skaber usikkerhed om aftalesystemet. Socialdemokratiet og SF mener, at aftalesystemet udgør en kerne i vores velfærdssamfund, fordi det på den ene side muliggør et reelt lokalt selvstyre, mens det på den anden side sikrer muligheden for at føre en afbalanceret og fornuftig økonomisk politik. Et sådant aftalesystem skal bygge på tillid og respekt for parternes forskellige roller og ansvar.
Desværre er regeringen og Dansk Folkeparti ved at ødelægge aftalesystemet ved at fastlægge de økonomiske rammer på forhånd og ved en sanktionslovgivning i kommunerne, der risikerer at ramme tilfældigt og straffe dem, der rent faktisk lever op til rammerne i aftalerne. Med aftalen for 2011 har regeringen og Dansk Folkeparti nu endeligt forladt grundtanken om et aftalesystem baseret på tillid og ansvar til stor skade for det lokale selvstyre.
Socialdemokratiet og SF kan på den baggrund ikke stemme for aktstykket, og uden en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner var der gode grunde til at stemme imod aktstykke 163. Aftalesystemets principielle betydning for det lokale selvstyre, og for at styre samfundsøkonomien, betyder dog, at Socialdemokraterne og SF vælger hverken at stemme for eller imod aktstykke 163.
Socialdemokratiet og SF har følgende bemærkninger til aftalen mellem regeringen og KL:
- Aftalen indeholder bl.a. en nulvækst i kommunerne i 2011 som er dikteret af regeringen og Dansk Folkeparti i den såkaldte genopretningspakke. Socialdemokratiet og SF mener ikke, at det nuværende serviceniveau i kommunerne kan opretholdes med nulvækst. Nulvækst betyder nedskæringer.
Udgifterne til de flere ældre samt væksten i udgifterne indenfor det sociale område vil med nulvækst betyde besparelser og nedskæringer indenfor andre områder i kommunerne i 2011.
For et nyt flertal vil udgangspunktet for økonomiforhandlingerne være et helt andet. Et nyt flertal vil sikre kommunerne et årligt beløb alene til demografi og stigende udgifter bl.a. på socialområdet. Det vil kunne sikre, at det nuværende serviceniveau som minimum kan opretholdes.
- En sikring af det nuværende serviceniveau er dog ikke tilstrækkelig. Socialdemokraterne og SF ønsker egentlige velfærdsforbedringer i kommunerne. Socialdemokraterne og SF vil bl.a. sikre flere midler til en bedre folkeskole og mere forebyggelse i kommunerne.
Socialdemokraterne og SF har længe argumenteret for, at der er behov for et løft af folkeskolen. Vi skal sikre os at alle børn lærer at læse og skrive og samtidig sikre en iværksættelse af en tidlig indsats over for elever med særlige behov. På den måde kan vi forebygge, at eleverne senere får behov for specialundervisning og begrænse de stærkt stigende udgifter til specialundervisning. F.eks. kan brugen af undervisningsassistenter, en tidlig læseindsats og efteruddannelse af lærerne være med til at vende udviklingen.
Inden for den forebyggende indsats på sundhedsområdet er der også behov for at løfte området. En ændret kommunal medfinansiering sikre ikke den nødvendige forebyggende indsats. Slet ikke når de økonomiske midler i kommunerne er så begrænset, som tilfældet er med økonomiaftalen for 2011.
- Samtidig skal der sikres en hensigtsmæssig udvikling på det sociale område. Aftalen indeholder en række tiltag, der skal forsøge at dæmme op for udgiftsvæksten, hvilket er positivt. Socialdemokraterne og SF deler bekymringen for, at udgifterne fortsætter med at stige og dermed presser den almindelige velfærdsservice og ressourcerne hertil.
S og SF frygter dog, at aftalens punkter alene har til formål at legitimere og give mulighed for at gennemføre egentlige besparelser på servicen til vores mest ressourcesvage borgere, der er meget afhængige af hjælp fra det offentlige. Det er af afgørende betydning for Socialdemokraterne og SF, at der ikke skæres ned i tilbuddene til udsatte børn og unge, voksne og handicappede og andre udsatte grupper.
Socialdemokratiet og SF vil udvikle en socialreform i dialog med kommunerne. Den skal vende udviklingen på området, dæmpe udgifterne og skabe socialpolitisk holdbarhed med målrettede investeringer i forebyggelsen af sociale problemer.
- På specialundervisningsområdet deler Socialdemokraterne og SF aftalens målsætning og ønske om at igangsætte en omstilling af folkeskolen så flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning.
Den stigende segregering af elever fra den almindelige undervisning er dog ikke noget nyt fænomen. Problemet med aftalen er, at regeringen vil gennemføre store omstillinger uden at afsætte ressourcerne hertil. Socialdemokraterne og SF har længe argumenteret for, at der er behov for et løft af folkeskolen, bl.a. for at kunne iværksætte en tidlig indsats over for elever med særlige behov.
- Regeringen har givet kommunerne en både meget rigid og stram anlægsramme.
Rammen er lavere end i 2009, hvor aftalen i høj grad var præget af hensynet til at undgå overophedning af økonomien i en situation, hvor højkonjunkturen var på sit højeste. Regeringen spiller således højt spil med den økonomiske vækst. Risikoen er, at det spirende opsving kvæles, hvis kommunerne strammer for hårdt op på deres anlægsaktiviteter, og det til trods for, at der ifølge Dansk Byggeri er masser af ledig kapacitet i bygge- og anlægsbranchen.
Derudover er der behov for fortsat låneadgang til rentable anlægsinvesteringer. Den nuværende styring af investeringsniveauet i de årlige aftaler er alt for rigid, kommunerne skal have mulighed for at tilrettelægge og prioritere fornuftige investeringer. Det er glædeligt, at der med aftale er lagt op til lånemuligheder ift. IT-projekter, men det samme skal være tilfældet indenfor energiområdet, velfærdsteknologi m.v.
Socialdemokratiet og SF ønsker en mere fri adgang til at gennemføre investeringer, der giver en billigere drift på længere sigt.
- Der er for mange bindinger og for lidt handlefrihed for den enkelte kommune i den aftale, der nu ligger. S og SF ønsker mere handlefrihed for den enkelte kommune.
- Socialdemokratiet og SF ønsker bl.a. ingen tvungne udbud. Den enkelte kommunalbestyrelse skal kunne tilrettelægge sin egen udbudspolitik og ikke være bundet at stramme restriktioner som den er i dag. Derfor er vi imod det nuværende og kommende krav ift. konkurrenceudsættelsen.
Derudover skal kommunerne have mulighed for at give deres borgere et bredere tilbud – bl.a. i kraft af tilkøbsydelser – og på den måde kunne udvikle den kommunale service. Kommunerne har i dag ikke ret til f.eks. at tilbyde deres ældre borgere ekstra hjemmehjælp til den runde fødselsdag. Det skal der laves om på.
Socialdemokratiet og SF har følgende bemærkninger til aftalen mellem regeringen og Danske Regioner:
- Aftalen for regionernes er langt under det hidtidige aktivitetsniveau og langt fra regeringens store løfter om sundhed i verdensklasse. Aftalen sikrer en vækst i behandlinger på sygehusene på 3 procent i 2011, hvilket er lavt set i forhold til tidligere år. Sammenlagt har regionerne således i 2011 fået to mia. kr. af de fem mia. kr., der er afsat i perioden 2011-2013. Dermed er der lagt op til yderligere nedgang i aktiviteten i 2012 og 2013.
Socialdemokratiet og SF vil styrke det offentlige sundhedsvæsen, så alle borgere
kan få den behandling, som de har brug for på lige vilkår. Erfaringerne viser, at sundhedsområdet skal sikres en årlig udgiftsvækst på op imod 2 mia. kr., hvis det skal være muligt at behandle flere patienter, købe ny medicin og følge med den almindelige udvikling i behandlingsmulighederne.
- På anlægssiden bliver rammen på 3,2 mia.kr. i 2011, hvoraf 1 mia. kr. er deponeret til investeringer i nye sygehuse. Det efterlader 2,3 mia.kr. til renoveringer, vedligeholdelse, nyt udstyr m.v.
Socialdemokratiet og SF ønsker også indenfor regionerne og sundhedsområdet en mere fri adgang til at gennemføre investeringer, der giver en billigere drift på længere sigt. Særlig vil muligheden for at implementere velfærdsteknologi have stor betydning for udviklingen på sygehusene i de kommende år.
- I aftalen er der ingen forbedringer til den kollektive trafik. Det er dybt beklageligt, at der ikke sikres tiltag, der kan styrke området.
Socialdemokratiet og SF vil sikre flere penge til regionerne og trafikselskaberne til investeringer i den kollektive trafik mv. Det vil give mulighed for at spille en meget mere aktiv rolle for at sikre løbende forbedringer.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at Det Radikale Venstre undlader at stemme vedrørende aktstykket.
Aftalen om kommunernes og regioners økonomi afspejler regeringens genopretningsaftale, som i al for høj grad sigter på kortsigtede besparelser frem for langsigtede reformer.
Radikale Venstre har fremlagt sin egen genopretningsplan for dansk økonomi, som skaber grundlag for fortsat udvikling af den kommunale service, frem for den nulvækst, der præger årets aftale med kommunerne. Nulvækst vil føre til besparelser på en lang række kerneydelser i kommunerne. Med det radikale reformprogram kunne disse besparelser være undgået. Det gælder også for det sociale område, som uanset den fornuftige diskussion om udgiftsstyring, vil kræve flere ressourcer i de kommende år.
Radikale Venstre er endvidere stærkt skeptisk overfor for de nye sanktionsmuligheder, som regeringen har gennemført overfor kommunerne. Både per lov og via aftalen kan regeringen nu gribe endnu mere ind i det kommunale selvstyre. Det er en glidebane, som regeringen og Dansk Folkeparti i gennem flere år er gledet længere og længere ned ad. Radikale Venstre ønsker flerårige kommuneaftaler, men konstaterer at forhandlingsklimaet mellem parterne ikke har gjort det muligt at opnå en sådan flerårig aftale mellem den nuværende regering og KL. Det er fortsat Radikale Venstres opfattelse, at der skal være stabile økonomiske rammer for den kommunale prioritering.
Kommunerne har i årevis advaret mod udgiftsstigningerne på det sociale område. Det er positivt, at der nu igangsættes et arbejde for at sikre en bedre udgiftsstyring på området. Det er afgørende at dette arbejde sker med respekt for kvaliteten i indsatsen. Radikale Venstre ønsker ikke at resultatet af den bedre økonomiske styring bliver en ringere service, for de mest udsatte grupper i Danmark. Vi har fremlagt vores egen sociale 2015-plan, som sætter mål for denne indsats og som i høj grad kræver et samarbejde med kommunerne – også om en ny finansieringsmodel.
Radikale Venstre hilser det velkomment, at aftalen sætter fokus på bedre ressourceudnyttelse. Men vender sig dog mod Regeringens overdrevne fokus på gennemsnitsbetragtninger om kommunale serviceudgifter. Det må fortsat være en kommunalpolitisk prioritering, som fastlægger serviceniveauet under skyldig hensyntagen til at få mest muligt ud service ud af de kommunale ressourcer.
Radikale Venstre finder i forhold til regionerne, at ressourcerne fortsat prioriteres skævt i relation til ventetidsgarantien. Mange af de problemer der nu presser den regionale økonomi, kunne være undgået med en differentieret garanti, der gav mulighed for en større grad af lægefaglig prioritering af opgaverne, frem for overdrevet fokus på afløb af patienter til de private hospitaler. Radikale Venstre ønsker at de midler, som afsættes til Regionerne anvendes til at skabe bedre og hurtigere behandling for patienter med alvorlige og kritiske sygdomme.
Et andet mindretal i udvalget (Enhedslistens medlem af udvalget) stemte imod bevillingsansøgningen.