L 170 Forslag til lov om ændring af lov om jernbane og lov om offentlige veje og om ophævelse af lov om veteranbaner.

(Oprettelse af Jernbanenævnet, ophævelse af lov om veteranbaner m.v.).

Af: Transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-03-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 13-04-2010
Betænkning afgivet 06-05-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-05-2010
3. behandlet, vedtaget 18-05-2010
Ministerområde:
Transportministeriet
Resumé:
Formålet med loven er, at Jernbaneklagenævnet ikke kun skal være et klageorgan, men at det også skal føre tilsyn på jernbaneområdet. Det indebærer, at nævnet skifter navn til Jernbanenævnet.

Baggrunden for forslaget var, at Europa-Kommissionen havde kritiseret Danmarks gennemførelse af EU's regelsæt i første jernbanepakke om tilsynsorganer. Lovforslaget var således en imødekommelse af denne kritik.

Loven indeholder også nogle administrative forenklinger af reglerne på veteranbaneområdet, så loven om veteranbaner ophæves og bestemmelserne om veteranbaner i stedet for samles i jernbaneloven.

Desuden åbnes der med loven mulighed for, at der ikke skal søges sikkerhedsmæssig godkendelse af relativt enkle forhold på jernbanerne, som ikke er kritiske i forhold til jernbanesikkerheden.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.