L 125 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald.

(Ny organisering af stormflodsordningen, ny erstatningsmodel ved gentagne stormflodshændelser og udvidelse af stormflodsdækning ved oversvømmelser fra vandløb og søer).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)

Udvalg: Erhvervsudvalget

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 10-02-2010

Fremsat den 10. februar 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)

20091_l125_som_fremsat.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 10. februar 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

(Ny organisering af stormflodsordningen, ny erstatningsmodel ved gentagne stormflodshændelser og udvidelse af stormflodsdækning ved oversvømmelser fra vandløb og søer)

§ 1

I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, som ændret ved § 1 i lov nr. 505 af 7. juni 2001, § 4 i lov nr. 601 af 24. juni 2005, § 43 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 15 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »økonomiministeren« til: »økonomi- og erhvervsministeren«, »Økonomiministeren« til: »Økonomi- og erhvervsministeren« og »Økonomiministeriet« til: »Økonomi- og Erhvervsministeriet«.

2. Overalt i loven ændres »miljø- og energiministeren« til: »miljøministeren« og »Miljø- og Energiministeriet« til: »Miljøministeriet«.

3. I § 1, nr. 1, ændres »og« til: »,«.

4. I § 1 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer samt.«

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

5. § 2 affattes således:

»§ 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år.

Stk. 2. Ved oversvømmelse fra vandløb og søer forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i vandløb og søer, der forventes statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20. år.

Stk. 3. Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svarende til mindst ét års hugst i de ramte områder.

Stk. 4. Afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et område på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet for så vidt angår afgørelse af om der har været stormflod, og Miljøministeriet for så vidt angår afgørelse af om der har været oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald.«

6. I § 3, stk. 1, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

7. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Erstatning for skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer«

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter »stormflod«: »eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«.

9. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Erstatning ydes ikke for indirekte tab samt for skader på følgende typer fast ejendom og løsøre:

1) Fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod henholdsvis skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed.

2) Fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade.

3) Løsøre i kældre og rum under terræn.

4) Jord.

5) Saltskader på afgrøder.

6) Fast ejendom, der ligger uden for et dige.

7) Diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet.

8) Havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer og lignende.

9) Haveanlæg og løsøre placeret i haven.

10) Både, joller og lignende beliggende i vand eller placeret på strand eller kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.

11) Trailere, campingvogne, camp-letter, containere, skurvogne og lignende samt løsøre placeret heri.

12) Badehuse og lignende placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.

13) Kiosker, butikker, udsalg og lignende erhverv placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.

14) Løsøre placeret på havne- og kajanlæg, strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.

15) Dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug.

16) Løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, som befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger, medmindre det er placeret mindst 10 centimeter over gulvniveau eller terræn.«

10. I § 5 indsættes efter »stormflod«: »eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«.

11. § 6 affattes således:

»§ 6. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer mindst hvert 50. år, men sjældnere end hvert 20. år:

1) For så vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000 kr.

2) For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 18 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000 kr.

3) For så vidt angår skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.«

Stk. 2. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 50. år:

1) For så vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000 kr.

2) For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000 kr.

3) For så vidt angår skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.«

12. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer fratrækkes følgende selvrisiko:

3) For så vidt angår skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.«

13. I § 7 indsættes efter »Erstatning for skader forårsaget af stormflod«: »eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«.

14. § 7, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.

15. I § 7, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »1-3« til: »1 og 2«.

16. § 8 affattes således:

»§ 8. En skade forårsaget af stormflod skal af forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet hvor vedkommende er brandforsikret senest 2 måneder efter skadens indtræden.

Stk. 2. Forsikringsselskabet foretager taksation af skader forårsaget af stormflod. Taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage taksationen. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til forsikringsselskabet.

Stk. 3. Forsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 22 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport foreligger. Forsikringsselskabet foretager erstatningsudbetalingen. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Forsikringsselskabet kan for så vidt angår stormflodssager lade et andet forsikringsselskab, der tilbyder tegning af brandforsikring, varetage selskabets opgaver i henhold til denne lov. Stormrådet skal godkende sådanne aftaler.

Stk. 5. Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og for oprettelsen af en fælles it-baseret database m.v.«

17. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. En skade forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer skal af forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret, senest 2 måneder efter skadens indtræden. Selskabet videresender uden ugrundet ophold en kopi af anmeldelsen med forsikringsselskabets eventuelle bemærkninger til Stormrådet.

Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager efter anmodning fra Stormrådet taksation af skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer. Taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage taksationen. Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til forsikringsselskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger til Stormrådet.

Stk. 4. Stormrådet træffer afgørelse i sager om skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer og foretager erstatningsudbetalingen. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, herunder om vurderingen af, om oversvømmelser er omfattet af § 2, stk. 2, ordningens administration og delegation af beføjelser i forbindelse hermed til miljøministeren samt fristen for meddelelse af afgørelse.«

18. §§ 9 og 10 affattes således:

»§ 9. Stormrådet fastsætter efter forhandling med Forsikring & Pension regler om Stormrådets betaling for forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og om betaling for taksation i sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

§ 10. Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.

Stk. 2. Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Stormrådet kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.

Stk. 3. De nærmere regler for tilsynet, herunder eventuelle sanktioner over for forsikringsselskaberne, samt de nærmere regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud fastsættes i Stormrådets forretningsorden, jf. § 21, stk. 3.«

19. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse på forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.«

20. § 11, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

21. I § 15 ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

22. § 21, stk. 1, affattes således:

»Der nedsættes et stormråd bestående af en formand og otte andre medlemmer samt suppleanter for disse. Økonomi- og erhvervsministeren udnævner Rådets formand, Rådets næstformand der repræsenterer Økonomi- og Erhvervsministeriet og syv andre medlemmer af Rådet, der repræsenterer følgende myndigheder og organisationer: Transportministeriet, Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring & Pension og Forbrugerrådet. Endvidere tilknyttes til Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i stormflod og kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet, By- og Landskabsstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. De særligt sagkyndige har ikke stemmeret.«

23. § 21, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

24. § 22 affattes således:

»§ 22. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger en statslig styrelse til at varetage sekretariatsfunktionen for Stormrådet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om sekretariatets arbejde, herunder samarbejdet med forsikringsselskaberne og Miljøministeriet.

Stk. 3. Hvis Stormrådet vurderer, at der er sandsynlighed for, at summen af erstatninger og tilskud, der skal udbetales efter denne lov, vil overstige statsgarantiernes maksimum, jf. § 27, stk. 2, retter Rådet henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 4. Stormrådet kan efter behov anvende fremmed bistand.

Stk. 5. Stormrådet kan, i det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er indtruffet.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for sekretariatets arbejde samt for fremmed bistand, herunder bistand fra Klima- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet.

Stk. 7. Stormrådet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed.«

25. I § 23, stk. 1, ændres »Stormflods- og stormfaldspuljens« til: »Stormflods- og oversvømmelsespuljens og stormfaldspuljens«.

26. § 23, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskabernes arbejde, fremmed bistand, herunder bistand fra Miljøministeriet, og information af mulige ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler afholdes af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.«

27. I § 23, stk. 7, og § 28 samt tre steder i § 23, stk. 6, ændres »stormflods- og stormfaldspuljen« til: »stormfaldspuljen«.

28. I § 24, stk. 3, indsættes efter »police«: »til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. pr. police til stormfaldsordningen«.

29. I § 24, stk. 4, ændres »§ 210 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.

30. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen ikke de administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen og indtil 200 mio. kr. til stormfaldspuljen.«

31. § 27, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen, tilbagebetales af midler fra en midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.«

32. I § 28 ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

33. § 29 affattes således:

»§ 29. Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling og yder efter anmodning bistand til Stormrådet.

Stk. 2. Kystdirektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen. Stormrådet fastsætter betalingen af udgifterne efter forhandling med henholdsvis Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut.

Stk. 3. Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af stormflods- og oversvømmelsespuljen, træffes af Stormrådet efter indstilling fra Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.«

34. § 30 affattes således:

»§ 30. Klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager kan indbringes for Stormrådet. Stormrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. De nærmere regler for behandling af klager fastsættes i Stormrådets forretningsorden.«

35. I § 32, stk. 2, ændres »Kystinspektoratets« til: »Kystdirektoratets«.

36. § 33 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, efter indstilling fra Stormrådet, tidspunktet for ikrafttræden af § 4, stk. 2, § 6, §§ 7 og 8, §§ 9-10 a, § 22, § 23, stk. 5, samt § 30 i lov om stormflod og stormfald, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, 11, 14-16, 18, 19, 24, 26 og 34. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at de nævnte ændringer træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Sager om erstatning for skader forårsaget af stormflod, der er anmeldt til forsikringsselskabet, men hvor forsikringstageren ikke den 1. juli 2010 har fået meddelelse om Stormrådets afgørelse, færdigbehandles i det stormråd, der nedsættes i medfør af § 1, nr. 22.

Stk. 4. Indtil ikrafttrædelsen af § 1, nr. 24, udpeger økonomi- og erhvervsministeren en statslig styrelse til at varetage sekretariatsfunktionen for Stormrådet i henhold til § 22. I samme periode kan Stormrådet benytte sig af bistand fra Forsikring & Pension. Betalingen af henholdsvis den statslige styrelse og Forsikring & Pension fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, og udgifterne til betalingen afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.	Indledning
	1.1.	Baggrund
	1.2.	Formål
2.	Lovforslagets indhold
	2.1.	Stormflods- og oversvømmelsesordningen
		2.1.1.	Organisation og sagsbehandling
		2.1.2	Erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincip
			2.1.2.1.	Ikke-dækningsberettigede skader
			2.1.2.2	Nedsættelse eller bortfald af erstatning
		2.1.3.	Oversvømmelse fra vandløb og søer
		2.1.4.	Betaling af forsikringsselskaberne
		2.1.5.	Tilsyn
	2.2	Finansiering
	2.3.	Stormrådets sammensætning
	2.4.	Stormfald
3.	Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
4.	Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.	Administrative konsekvenser for borgerne
6.	Miljømæssige konsekvenser
7.	Forholdet til EU-retten
8.	Høring
9.	Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget følger anbefalingerne fra udvalget om revision af stormflodsordningen (Stormflodsudvalget). Udvalgsarbejdet blev afsluttet med afgivelse af rapport af 30. november 2009 om en fremtidig stormflods- og oversvømmelsesordning.

I hovedtræk anbefaler Stormflodsudvalget, at den fremtidige stormflods- og oversvømmelsesordning organiseres i et offentligt-privat samarbejde med følgende karakteristika:

- Stormflodsordningen skal fortsat være en offentlig erstatningsordning, som er finansieret ved en fast afgift på brandforsikringspolicer med en bagvedliggende statsgaranti. Det samme skal være gældende for den foreslåede oversvømmelsesordning (se nedenfor).

- En erstatningsmodel, der indebærer etablering af en trappemodel, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser, og hvor erstatninger fremover udmåles efter principperne i almindelige private forsikringsaftaler.

- Skader forårsaget af oversvømmelse som følge af ekstreme vandstande i vandløb og søer erstattes fremover (oversvømmelsesordningen). Denne ordning evalueres efter 5 år.

- Al sagsbehandling i stormflodssager fra taksation til erstatningsudbetaling, finder sted i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Til at understøtte både sagsbehandlingen og Stormrådets tilsyn hermed etableres en fælles database.

- Stormrådet skal fremover føre tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling og forestå behandling af klager.

Den nuværende lov omfatter udover erstatning af skader fra stormflod også tilskud til genbeplantning ved stormfald. Med lovforslaget gennemføres samtidig visse mindre ændringer i stormfaldsordningen.

1.1. Baggrund

I november 2006 blev de danske kyster ramt af en omfattende stormflod. Stormfloden resulterede i mere end 4.000 erstatningssager, der satte stormflodsordningens nuværende indretning og organisering under pres. På baggrund heraf nedsatte den daværende økonomi- og erhvervsminister i februar 2008 udvalget om revision af stormflodsordningen.

Udvalgets fokusområder for revisionen af stormflodsordningen har særligt været den fremtidige organisering af ordningen, således at der skabes den fornødne fleksibilitet til at kunne tilpasse sig store udsving i mængden af sager fra år til år. Dernæst har udvalgets opgave været at komme med forslag til en ny erstatningsmodel. Endelig har udvalget skulle se på muligheden for at udvide ordningen til også at dække skader ved oversvømmelse som følge af ekstremt høje vandstande i vandløb og søer.

1.2. Formål

Formålet med lovforslaget er at fastsætte nye regler for den fremtidige organisering af stormflodsordningen, som indebærer større fleksibilitet og tilpasningsevne over for store udsving i de årlige sagsmængder og dermed større sikkerhed for hurtig sagsbehandling og korte ventetider for skadelidte. Dernæst er formålet med lovforslaget at indføre en ny erstatningsmodel, som skal sikre incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning i form af skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig lokalisering, dels i forbindelse med nybyggeri, dels gennem anlæg af forebyggende foranstaltninger. Endelig er det formålet med lovforslaget at udvide erstatningsordningen til også at dække skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer.

Ordningen, som har eksisteret siden 1991, og som efter orkanen i december 1999 blev udvidet til også at omfatte stormfald, er finansieret ved en afgift på alle brandforsikringspolicer. Stormflodsordningen er derfor indrettet således, at der kun ydes erstatning for skader på fast ejendom og løsøre forårsaget af stormflod, såfremt disse er dækket af en brandforsikring. Finansiering af ordningen skal ifølge forslaget fortsat ske via en årlig afgift på hver enkelt brandforsikringspolice i form af et fast beløb, som siden 2001 har udgjort 20 kr. Beløbet foreslås hævet til 30 kr. i alt, således at der opkræves 20 kr. til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. til stormfaldsordningen pr. brandforsikringspolice.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Stormflods- og oversvømmelsesordningen

2.1.1. Organisation og sagsbehandling

Efter den gældende stormflodsordning er det alene taksation af stormflodsskader, der henhører under forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og erstatningsudbetaling er opgaver, der henhører under Stormrådet. Stormrådet bistås af et sekretariat, der varetager den almindelige sekretariatsfunktion for Rådet, herunder tilrettelæggelse af møder, udarbejdelse af dagsorden og mødereferat. Sekretariatet forestår i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om stormflod og stormfald blandt andet udbetaling af erstatninger vedrørende stormflod, udbetaling af honorar til formand, rejseudgifter til rådsmedlemmer og øvrige udgifter vedrørende Rådet, herunder afregning for taksationens udførelse på grundlag af taksators opgørelse af timeforbrug, kørsel og andre udgifter.

For at sikre den fremtidige stormflodsordning tilstrækkelig fleksibilitet og tilpasningsevne over for eventuelle store udsving i de årlige sagsmængder, anbefaler Stormflodsudvalget, at al sagsbehandling, fra taksation til erstatningsudbetaling, finder sted i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Med forslaget følges den af Stormflodsudvalget anbefalede model.

Stormrådets væsentligste fremtidige opgaver i stormflodssager bliver således at føre tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling samt at være klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes af forsikringsselskaberne.

For at den fremtidige stormflodsordning, med sagsbehandlingen forankret i forsikringsselskaberne, kan fungere optimalt, anbefaler Stormflodsudvalget, at der opbygges en fælles, it-baseret database, som både selskaberne og Stormrådets sekretariat har adgang til. Det fælles auto-skade system, som forsikringsselskaberne benytter sig af i forbindelse med alle kasko- og ansvarsforsikringssager vedr. motorkøretøjer kan nævnes som eksempel på et lignende system.

Stormflodsudvalget foreslår, at den fælles database skal indeholde alle de stamdata om den enkelte erstatningssag, som er nødvendige til brug for gennemførelse af Stormrådets tilsyn, statistikproduktion og udtræk af relevante oplysninger i forbindelse med klagesager over selskabernes afgørelser samt håndtering af aktindsigtssager. Oplysningerne omfatter blandt andet ejers navn og adresse, beboers navn og adresse, hvis ejendommen er udlejet, ejendommens adresse, udbetalt skadesbeløb m.v. Desuden indscannes taksatorrapport, korrespondance mellem skadelidte og forsikringsselskab samt dokumentation for udgifter.

Databasen kan eventuelt understøttes af et fælles it-baseret sagsbehandlingssystem, som kan lette forsikringsselskabernes sagsbehandling. Forsikringsselskabernes sagsbehandling skal enten foregå i selskabernes egne administrative systemer eller i det fælles sagsbehandlingssystem, der i givet fald udvikles og stilles til rådighed af Stormrådet. Omkostningerne til udvikling og drift af databasen og i givet fald sagsbehandlingssystemet afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.

Uanset valget af system skal sagsbehandlingen leve op til de krav, der følger af offentligheds- og forvaltningsloven, herunder om aktindsigt m.v.

Der skal i beslutningen vedrørende valg af it-system/it-systemer lægges vægt på, at systemet understøtter den fremtidige ordning og herunder især sikrer:

- En effektiv og ensartet sagsbehandling i forsikringsselskaberne.

- Adgang til håndtering af aktindsigts- og indsigtsanmodninger.

- Forenelighed med offentlighedslovens, forvaltningslovens og persondatalovens bestemmelser.

- Et grundlag for statistikproduktion.

- En let adgang for tilsynet til alle relevante oplysninger.

På denne baggrund foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for sagsbehandlingen og for oprettelsen af en fælles it-baseret database samt eventuelt et fælles it-baseret sagsbehandlingssystem.

Med hensyn til behandling af sager vedrørende skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer, der foreslås indført som et nyt dækningsområde (oversvømmelsesordningen), jf. pkt. 2.1.3., foreslås det, i overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling, at sagsbehandling og beslutning om erstatningsudbetaling sker i Stormrådets regi i et tæt samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen. Endvidere foreslås det, at skadelidtes forsikringsselskab står for taksationen i disse sager.

2.1.2. Erstatningsmodel og erstatningsopgørelses- princip

Ifølge den gældende lov fratrækkes en fast selvrisiko ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på en- og tofamilieshuse og privat indbo. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo og andet løsøre. Stormrådet har endvidere lagt til grund i sin praksis, at kun vandstande, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år, er stormflod i lovens forstand.

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås der indført en ny erstatningsmodel, som indebærer, at der etableres en såkaldt trappemodel, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne stormflodshændelser af størrelsesordener, der statistisk indtræffer mindst hvert 50. år, men sjældnere end hvert 20. år. De foreslåede selvrisikoprocenter - "trappetrinenes højde" - afbalancerer hensynet til at sikre et tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og klimatilpasning over for hensynet til, at ordningens karakter af katastrofesikringsordning fortsat bibeholdes. Ved stormflodshændelser, der indtræffer sjældnere end hvert 50. år, fratrækkes en fast selvrisiko, men hændelserne tæller ikke med i trappemodellens opgørelse af antallet af indtrufne oversvømmelser.

Der vurderes ikke at være problemer i forhold til skelnen imellem henholdsvis ejer og ejendom forbundet med den foreslåede trappemodel for selvrisikoen. Ejendommens indplacering på trappetrin er således uafhængig af, hvorvidt en tidligere indtruffet stormflodsoversvømmelse fandt sted i den nuværende eller i en tidligere ejers tid. Der er imidlertid behov for at sikre, at en eventuel køber informeres om en tidligere indtruffet stormflodshændelse, således at denne viden kan indgå i købsovervejelserne. Stormrådet foretager derfor en notering herom i BBR-registeret. Da der er tale om oplysninger, som skønnes at have en væsentlig samfundsmæssig interesse, forudsættes det, at økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 2, stk. 2, i lov om bygnings- og boligregistrering fastsætter regler om, at det skal registreres på en fast ejendom, om og hvornår ejer og/eller lejer har modtaget erstatning som følge af stormflod.

Stormflodsudvalget anbefaler endvidere, at der sker en tilpasning af stormflodsordningens principper for skadesopgørelse og værdiansættelse til de almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchens almindelige, private forsikringsaftaler. Det vil sige, at der ved opgørelsen skal anvendes genanskaffelsespris i stedet for dagsværdi, som anvendes i dag. Dette vil betyde, at den erstatning, som personer, der rammes af stormflod, kan forvente, stiger i gennemsnit set i forhold til den nuværende ordning trods de højere selvrisikoprocenter. Først fra og med 3. stormflodsoversvømmelse af samme ejendom vil erstatningen være lavere end efter de nugældende regler.

Det foreslås endvidere, at den samme model skal være gældende i forhold til skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer (oversvømmelsesordningen).

2.1.2.1. Ikke-dækningsberettigede skader

Det fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 2, ("negativlisten") at der ikke ydes erstatning for skade på eksempelvis fast ejendom eller løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, eller hvor anden forsikring dækker den pågældende skade på fast ejendom eller løsøre. Der ydes endvidere ikke erstatning for skade på løsøre i kældre og i rum under terræn, for indirekte tab og for skader på jord.

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås der en udvidelse af den gældende negativliste i lovens § 4, stk. 2, idet listen foreslås udvidet i overensstemmelse med Stormrådets nuværende praksis samt en række tilfælde, hvor der heller ikke skal gives erstatning. Denne udvidelse sker for at styrke ordningens karakter af en katastrofeerstatningsordning.

Listen vil fremover blandt andet omfatte haveanlæg, campingvogne, løsøre placeret på strand og dyr, undtagen dambrug.

Det foreslås endvidere, at negativlisten også skal være gældende i forhold til skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer (oversvømmelsesordningen).

2.1.2.2. Nedsættelse eller bortfald af erstatning

Den gældende lov giver mulighed for, at erstatning for stormflodsskader kan reduceres eller helt bortfalde i tilfælde, hvor ejendom og løsøre er "udsat beliggende". Det er ikke konkretiseret i loven, hvad udsat beliggenhed er, men dette kan for eksempel være bygninger opført lige ved strandkanten eller i højdeniveau med havet eller robåde, der ligger på stranden. De centrale kriterier for udsat beliggenhed er afstand til strandkanten, højde over havet samt eventuelle hindringer for vandet i det foranliggende terræn - eksempelvis anlagte diger eller naturligt forekommende forhøjninger i terræn. Der er således tale om en vurdering, der stiller store krav til administration for at imødegå risiko for tilfældig og uensartet bedømmelse af sagerne.

Stormflodsudvalget har vurderet, at der ikke kan fastsættes simple og håndterbare kriterier for udsat beliggenhed, der på samme tid sikrer ligebehandling og effektiv administration. Herudover benyttes bestemmelsen om udsat beliggenhed i vid udstrækning ikke. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves, da det vurderes mere hensigtsmæssigt, at de konkrete tilfælde, hvor der ikke gives erstatning for stormflodsskader på grund af udsat beliggenhed, fremgår af negativlisten i lovens § 4, stk. 2, jf. afsnit 2.1.2.1. Den foreslåede erstatningsmodel med stigende selvrisiko vurderes i højere grad end bestemmelsen om udsat beliggenhed at sikre incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning i form af skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig lokalisering.

2.1.3. Oversvømmelse fra vandløb og søer

Den eksisterende stormflodsordning dækker oversvømmelse forårsaget af stormflod. Ordningen dækker dog også oversvømmelse af ferskvand, hvor ferskvandet stammer fra vandløb, der går over bredderne, fordi en forhøjet vandstand i havet forhindrer en naturlig afstrømning. Derimod dækkes oversvømmelse som følge af usædvanligt høje vandstande i vandløb og søer ikke. Sådanne oversvømmelser fra vandløb og søer er normalt heller ikke omfattet af almindelige private ejendomsforsikringer.

På baggrund af anbefalinger fra Stormflodsudvalget foreslås med lovforslaget, at sådanne oversvømmelser som følge af usædvanligt høje vandstande i vandløb og søer, det vil sige ekstreme oversvømmelser eller oversvømmelser af katastrofelignende karakter, omfattes af lovens dækning. Som følge heraf vil den såkaldte stormflodsordning efter lovforslaget blive benævnt "stormflods- og oversvømmelsesordningen".

Der foreligger ikke data over antallet af skader forårsaget af ekstreme vandstandsstigninger i vandløb og søer, eller for om det årlige antal er konstant eller i vækst. Givet den nuværende situation er det på baggrund af et forsigtigt skøn forsikringsbranchens vurdering, at der i gennemsnit sker under 50 oversvømmelser fra vandløb og søer årligt, hvoraf knap en fjerdedel af disse oversvømmelser, ca. 10-12 skader, skønnes at være erstatningsberettigede. Vurderingen er dog udtryk for et øjebliksbillede, der således ikke kan forudsige betydningen af eventuelle ændringer i klimaet eller i hvilket omfang, der kan blive tale om oversvømmelser, der skyldes menneskeskabte fejl.

Med lovforslaget sikres erstatning for alle, der rammes af katastrofelignende oversvømmelser hidrørende fra vandløb og søer, uanset om den pågældende oversvømmelse skyldes vejrmæssige tilfældigheder eller menneskeskabte situationer. Stormflodsudvalget lægger dog samtidig vægt på, at hvor sidstnævnte er tilfældet, skal der tages skridt til at placere ansvaret for oversvømmelsen hos en eventuelt ansvarlig tredjemand, således at stormflods- og oversvømmelsesordningen ikke kommer til at bære omkostninger forbundet med de erstatninger, der udbetales i disse tilfælde. Eksempelvis har Stormrådet, i de tilfælde, hvor det kan konstateres, at den ekstremt forøgede vandstand skyldes manglende vedligeholdelse af vandløb i overensstemmelse med vandløbsregulativerne, mulighed for efterfølgende at gøre krav gældende overfor den ansvarlige kommune. Udbetaling af erstatning til skadelidte skal dog ikke afvente udfaldet af Stormrådets krav over for den pågældende kommune.

Ved indførelsen af dækning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer lægger Stormflodsudvalget endvidere vægt på, at beslutningen om at yde erstatning skal træffes på en ensartet måde, der sikrer ligebehandling. Derfor anbefaler Stormflodsudvalget, at erstatningsordningen udformes således, at der er plads til skøn med hensyn til, i hvilke tilfælde der er behov for detaljeret udredning af hændelsesforløbet, og i hvilke tilfælde en mere summarisk tilgang vil være tilstrækkelig. På den baggrund gives der i lovforslaget mulighed for, at økonomi- og erhvervsministeren, efter forhandling med miljøministeren, administrativt kan tilpasse og udvikle reglerne for sagsgangen, herunder vurderingsmetoden, i takt med at der indhentes flere erfaringer med ordningen.

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling forventes det, at oversvømmelsesordningen evalueres efter 5 år.

2.1.4. Betaling af forsikringsselskaberne

Efter den gældende lov modtager forsikringsselskaberne en godtgørelse fra Stormrådet for at foretage taksation af skader forårsaget ved stormflod. Med lovforslaget lægges der op til, at forsikringsselskaberne, udover at få godtgjort udgifterne til taksation, også godtgøres for de øvrige udgifter, herunder sagsbehandling og erstatningsudbetaling, der ifølge lovforslaget, ved stormflodssager, overføres til forsikringsselskaberne. Forslaget indeholder en bemyndigelse til Stormrådet til at fastsætte nærmere regler for betalingen til forsikringsselskaberne efter forhandling med Forsikring & Pension, herunder betalingen for taksation af skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer.

2.1.5. Tilsyn

Efter den gældende stormflodsordning er det alene taksation af stormflodsskader, der henhører under forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og erstatningsudbetaling er opgaver, der henhører under Stormrådet. Endvidere er det en følge af den nuværende organisation af stormflodsordningen, at det alene er Stormrådet, der kan gennemgå klager over de afgørelser, som også i første omgang er truffet af Stormrådet.

Som beskrevet i afsnit 2.1.1. foreslås det, at såvel taksation, sagsbehandling samt erstatningsudbetaling i stormflodssager lægges i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Stormflodsudvalget lægger i den forbindelse vægt på, at der med den nye organisering af stormflodsordningen opstår mulighed for, at Stormrådet kan fungere som uafhængig klageinstans for afgørelser om erstatning truffet af selskaberne.

Det foreslås derfor, at en af Stormrådets fremtidige opgaver i stormflodssager bliver at føre tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling samt at være klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes af forsikringsselskaberne. Afgørelser truffet af Stormrådet kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås endvidere, at de nærmere regler for tilsynet, herunder eventuelle sanktioner over for forsikringsselskaberne, de nærmere regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud samt de nærmere regler for behandling af klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager fastsættes i forretningsordenen for Stormrådet, der udstedes af økonomi- og erhvervsministeren.

2.2. Finansiering

Stormflodsudvalget anbefaler på baggrund af udarbejdede aktuarmæssige beregninger vedrørende forventede udgifter forbundet med sandsynligheden for stormflodsskade, at den faste årlige afgift forhøjes med 10 kr. årligt pr. brandforsikringspolice. Stormflodsudvalget anbefaler endvidere, at der ved træk på den bagvedliggende statsgaranti skal ske en forhøjelse af afgiften i en begrænset periode med 10 kr. til i alt 40 kr. pr. år, indtil det udbetalte garantibeløb er tilbagebetalt inkl. renter.

Maksimum for statsgarantien har siden ordningens indførelse i 1991 været 200 mio. kr. Stormflodsudvalget anbefaler, at maksimum forøges til 400 mio. kr. sådan at både den stedfundne prisudvikling i den mellemliggende periode og tilkomsten i 2001 af ordningen om tilskud efter stormfald afspejles.

De nugældende beløb foreslås derfor ændret til en årlig afgift på 30 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice samt en midlertidig forhøjelse til 40 kr. ved træk på den bagvedliggende statsgaranti, der er knyttet til stormflods- og oversvømmelsespuljen. Statsgarantien foreslås endvidere forhøjet til i alt 400 millioner kr. og opdelt med 200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen og 200 mio. kr. til stormfaldspuljen. Det foreslås i den forbindelse, at beløbet på de 30 kr. ligeledes opdeles, således at der opkræves 20 kr. til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. til stormfaldsordningen.

Som det fremgår, adskilles den nuværende stormflods- og stormfaldspulje til med forslaget at udgøre henholdsvis en stormflods- og oversvømmelsespulje og en stormfaldspulje samtidig med ændringen af afgiften, således at der fremover opkræves afgift til to adskilte puljer. Som følge heraf deles statsgarantien også op, således at der er tale om en separat statsgaranti på 200 mio. kr. tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen og en separat statsgaranti på 200 mio. kr. tilknyttet stormfaldspuljen. Adskillelsen betyder, at statsgarantien tilknyttet for eksempel stormflods- og oversvømmelsesordningen vil træde i kraft, når stormflods- og oversvømmelsespuljen er opbrugt, uanset om stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Den midlertidige forhøjelse af den årlige afgift på brandforsikringspolicen vil derfor også træde i kraft, selv om stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Sidstnævnte gælder dog ikke i det tilfælde, at det i stedet er statsgarantien tilknyttet stormfaldspuljen, der trækkes på, da det alene er ved træk på statsgarantien tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen, at afgiften kan hæves midlertidigt.

2.3. Stormrådets sammensætning

Efter den gældende lov nedsættes Stormrådet af økonomi- og erhvervsministeren. Rådet består i dag af en formand med en juridisk kandidateksamen og 7 andre medlemmer fra følgende myndigheder og organisationer: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Transportministeriet, Justitsministeriet, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet og KL. Endvidere udnævnes efter drøftelse med Miljøministeriet 1 medlem med skovteknisk kendskab.

Repræsentanterne for Forbrugerrådet deltager ikke i behandlingen af sager vedrørende stormfald samt i sager om lagring af træ. Medlemmet med skovteknisk kendskab deltager ikke i behandlingen af sager vedrørende stormflod samt i sager om stormflodsvarsling.

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås Stormrådet udvidet med et medlem fra Klima- og Energiministeriet til i alt 9 medlemmer inklusive formanden. Det foreslås endvidere, at alle 9 medlemmer, i modsætning til i dag, tillægges stemmeret i alle rådets sager. Det foreslås samtidig, at der til Stormrådet knyttes 3 særligt sagkyndige med indsigt i henholdvis stormflod og kystforhold (indstilles af Kystdirektoratet), i vandløb og søer (indstilles af By- og Landskabsstyrelsen) og i stormfald (indstilles af Skov- og Naturstyrelsen). Endelig er det ikke vurderet nødvendigt, at formanden for Stormrådet skal have en juridisk kandidateksamen, hvorfor dette foreslås udeladt.

2.4. Stormfald

Det fremgår af den gældende lov, at der kun ydes tilskud til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Det er endvidere forudsat i loven, at der skal ske et samlet udbud af basisforsikringen hvert 5. år for alle medlemmer af de to brancheforeninger for skovejere. Hensigten var at opnå bedst mulig pris samt sikkerhed for tilstrækkelig volumen til, at der ville være forsikringsselskaber, der var interesserede i ordningen. Da den første femårsperiode udløb i 2005 gennemførtes udbuddet imidlertid ikke, og de relevante aftaler blev indgået uden udbud. De indhøstede erfaringer med udbudsordningen har således vist, at udbud ikke er nødvendigt for at sikre en etablering af basisforsikringsmuligheder i et eller flere forsikringsselskaber.

På denne baggrund foreslås kravet om, at forsikringen kun kan opsiges i forbindelse med et nyt udbud af basisforsikringen, ophævet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Den nuværende ordning finansieres ved en årlig afgift på 20 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice samt en bagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. Ved træk på statsgarantien kan den årlige afgift midlertidigt forhøjes til 30 kr. pr. brandforsikringspolice. De nugældende beløb foreslås ændret til en årlig afgift på 30 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice samt en midlertidig forhøjelse til 40 kr., såfremt der trækkes på den bagvedliggende statsgaranti tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen.

Maksimum for statsgarantien har siden ordningens indførelse i 1991 været 200 mio. kr. Det foreslås, at maksimum forøges til 400 mio. kr., således at det afspejles, at stormfaldsordningen er kommet til, siden det nuværende maksimum blev fastsat, og der samtidig tages hensyn til den stedfundne prisudvikling i den mellemliggende periode. Fremover vil der således være to adskilte, tilbagebetalingspligtige statsgarantier på hver 200 mio. kr. til henholdsvis stormflods- og oversvømmelsesordningen og stormfaldsordningen, hvor der i dag alene er én statsgaranti på 200 mio. kr.

Udbetalinger under statsgarantien vil få statsfinansielle konsekvenser for det pågældende finansår. Da statens udlæg skal forrentes og tilbagebetales, vil forslaget på sigt imidlertid ikke få statsfinansielle konsekvenser.

Endvidere er det en følge af den foreslåede organisering af stormflods- og oversvømmelsesordningen, at Stormrådet tillægges delvist andre arbejdsopgaver end med den nuværende organisering af stormflodsordningen. Det foreslås på denne baggrund, at sekretariatsfunktionen for Stormrådet fremover skal varetages af en statslig styrelse. Som sekretariat for Stormrådet vil den statslige styrelse skulle bistå Stormrådet i forbindelse med Rådets tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af sager efter stormflodsordningen. Endvidere vil styrelsen skulle bistå Stormrådet i forbindelse med behandlingen af sager om erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer.

Omkostningerne i forbindelse hermed, herunder til løn, afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, hvorfor der heller ikke på dette område vil være statsfinansielle konsekvenser som følge af lovforslaget.

Endelig er det ligeledes en følge af den foreslåede organisering af stormflods- og oversvømmelsesordningen, at taksation i stormflods- og oversvømmelsessager samt herudover sagsbehandling og erstatningsudbetaling i stormflodssager lægges i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Betaling for forsikringsselskabernes arbejde vil blive afholdt af stormflods- og oversvømmelsespuljen, og betalingen medfører derfor ikke statsfinansielle konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører en forøgelse af den årlige afgift til erstatningsordningen med 10 kr. pr. brandforsikringspolice. Dette vurderes dog ikke at være en væsentlig økonomisk konsekvens for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget er derfor ikke forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke nogen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Forslaget til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Aboretet, Advokatrådet, Andelsbolighavernes LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Boligselskabernes Landsforening, By- og Landskabsstyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Gartneri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skoventreprenør Forening, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Danske Havecentre, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Skov- og Landskabsingeniører, Datatilsynet, De Danske Skovdyrkerforeninger, De Økonomiske Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Danske Handelskammer, DI, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, DMI, DTU, Entomologisk Forening, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Farvandsvæsenet, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans og Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Fritidshusejernes Landsforening, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Hedeselskabet, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Kystdirektoratet, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, OMX Den Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment Business Services), Plantning & Landskab, Landsforeningen, PostDanmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Skov- og Naturstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Stormrådet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Træets Arbejdsgivere, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, VisitDenmark, VP Securities A/S, Western Union, Wood Supply, Økologisk Landsforening og Økonomistyrelsen.


9. Sammenfattende skema
	Positive konsekvenser/mindre udgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Den statslige styrelse vil, som sekretariat for Stormrådet, skulle bistå Stormrådet i forbindelse med rådets tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af sager efter stormflodsordningen samt med behandlingen af sager om erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Lovforslaget medfører en forøgelse af den årlige afgift til erstatningsordningen med 10 kr. pr. brandforsikringspolice.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	For så vidt angår stormflodsordningen tilsigtes positive administrative konsekvenser for borgerne i forhold til hurtigere sagsbehandling og kortere ventetid i forhold til anmeldelse af skader efter ordningen.	Med indførelsen af dækning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer forventes begrænsede negative administrative konsekvenser for borgerne som følge af incitamenterne til forebyggelse af skader.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet sammenlagt til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Som konsekvens heraf ændres lovens henvisninger til økonomiministeren til økonomi- og erhvervsministeren og lovens henvisninger til Økonomiministeriet til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Til nr. 2

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 ændredes betegnelsen for Miljø- og Energiministeriet til Miljøministeriet. Som konsekvens heraf ændres lovens henvisninger til miljø- og energiministeren til miljøministeren og lovens henvisninger til Miljø- og Energiministeriet til Miljøministeriet.

Til nr. 3 og 4

Den eksisterende stormflodsordning dækker alene oversvømmelser forårsaget af stormflod. Ordningen dækker dog også oversvømmelser af ferskvand, hvor ferskvandet stammer fra vandløb, der går over bredderne, fordi en forhøjet vandstand i havet forhindrer en naturlig afstrømning.

Almindelige private forsikringsaftaler i forsikringsselskaberne omfatter normalt ikke skader forårsaget af indtrængen af overfladevand fra forhøjet vandstand i vandløb og søer. Sådanne skader er i forsikringsbetingelserne for almindelige forsikringer af fast ejendom normalt undtaget.

Stormflodsudvalget har i sin rapport overvejet, om en fremtidig ordning også bør omfatte oversvømmelsesskader som følge af indtrængen af ferskvand (vandløb og søer). Det er på baggrund af overvejelserne Stormflodsudvalgets anbefaling, at erstatning for skader som følge af oversvømmelser fra vandløb og søer, ligesom stormflodsordningen, skal have karakter af en katastrofeordning, således at det kun er skader på fast ejendom og løsøre, der i helt exceptionelle tilfælde oversvømmes, der vil kunne erstattes.

Under forudsætning af, at denne oversvømmelsesordning alene skal have karakter af en katastrofeordning, er det Stormflodsudvalgets formodning, at der vil være tale om et beskedent antal sager om året. Det vurderes, at der årligt vil komme under 50 skadesanmeldelser, hvoraf ca. en fjerdedel (10-12 sager) vil falde ind under ordningen.

På baggrund af Stormflodsudvalgets anbefalinger foreslås det, at den gældende lovs § 1 udvides til også at dække visse oversvømmelser fra vandløb og søer. Den nærmere afgrænsning af, hvad der i lovens forstand skal forstås ved oversvømmelse fra vandløb og søer, fremgår af forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Stormrådet har gennem sin praksis defineret, at der kan erklæres stormflod på en given kyststrækning, når det stormer, og vandstanden samtidig overstiger den vandstandshøjde, der gennemsnitligt indtræffer hvert 20. år på den pågældende lokalitet. På den baggrund foreslås det i stk. 1, at definitionen af stormflod ændres til at omfatte de hændelser, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år. Ved afgørelsen af om en vandstand statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år, anvendes den eksisterende højvandsstatistik, der er opbygget gennem indsamling af data fra de vandstandsmålere, der er placeret rundt omkring i Danmark.

Med forslaget til stk. 1 ændres definitionen af stormflod endvidere således, at det ikke længere er en betingelse for at kunne konstatere stormflod, at det stormer. Den ekstremt høje vandstand i havet kan stadig være forårsaget af storm, men derudover kan en række meteorologiske forhold og forhold i oceanerne føre til midlertidigt ekstremt høje vandstande, uden at der samtidig kan konstateres vindhastigheder af stormstyrke eller derover i det pågældende område. Det kan eksempelvis være tilfældet, når en ekstrem høj vandstand udløses af såkaldte »tilbageskvulp«. Det vil sige modgående bølgebevægelser i et område, hvor vandstanden i forvejen er forhøjet, og efter at vinden, der har udløst den forhøjede vandstand, er løjet af.

I dag dækker stormflodsordningen i praksis ikke alene saltvandsoversvømmelser som følge af ekstremt høje vandstande i havet, men også tilfælde af ferskvandsoversvømmelser, der opstår, fordi afløb fra vandløb ikke kan ske grundet ekstremt høj vandstand i havet. Dette gør sig stadig gældende med den ændrede definition af stormflod.

Skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer har ikke hidtil været omfattet af stormflodsordningen. Stormflodsudvalget har ved revisionen af stormflodsordningen undersøgt mulighederne for en udvidelse af stormflodsordningen med oversvømmelse fra vandløb og søer. Det er Stormflodsudvalgets opfattelse, at erstatningsordningen for oversvømmelser fra vandløb og søer i lighed med den nugældende stormflodserstatningsordning skal have karakter af en katastrofeordning, hvorfor ikke alle oversvømmelser fra vandløb og søer skal være dækket under en sådan ordning, se endvidere bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Med baggrund i udvalgets anbefalinger foreslås det, at der indføres et nyt stk. 2, der indeholder en definition af, hvad der forstås ved oversvømmelse som følge af ekstremt høj vandstand i vandløb og søer. Årsagen til disse oversvømmelser kan være stor vandafstrømning i vandløb efter langvarig, kraftig nedbør, afsmeltning af is og sne, opstuvning eller tilsigtet eller utilsigtet blokering af vandgennemstrømning. Oversvømmelse som følge af nedbør er kun omfattet af bestemmelsen, såfremt nedbøren har været langvarig og kraftig. Dette skyldes, at oversvømmelse forårsaget af skybrud almindeligvis er omfattet af ejendoms- og løsøreforsikringer og derfor ikke er dækket af ordningen. Oversvømmelser forårsaget af manglende kapacitet i anlæg til vandafledning, eksempelvis kloaknet, er endvidere ikke omfattet af definitionen.

Med ekstremt høj vandstand i vandløb og søer forstås oversvømmelser, der i tilfælde af, at der findes statistik på den pågældende lokalitet, statistisk forventes at ville indtræffe sjældnere end hvert 20. år. Når det er nødvendigt at lade definitionen af oversvømmelser fra vandløb og søer være mere åben end definitionen af stormflod, jf. at oversvømmelsen alene forventes statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20. år, skyldes det, at oversvømmelser fra vandløb og søer ofte er lokalt forekommende, og der ikke i alle tilfælde er målestationer, der er repræsentative for den aktuelle begivenhed. Såfremt der ikke findes tilstrækkeligt statistisk materiale, vil det være nødvendigt at støtte vurderingen af, hvorvidt der er tale om en oversvømmelse omfattet af definitionen, på blandt andet nedbørsdata og lokale iagttagelser, og vurderingen vil her være forbundet med større usikkerhed.

Den gældende stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Ændringen af det gældende stk. 3, der herefter bliver stk. 4, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 4, hvorefter der kan ydes erstatning for skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer. Det foreslås derfor anført, at afgørelse af, om der har været oversvømmelser fra vandløb og søer, ligesom det i dag er tilfældet ved stormfald, træffes af Stormrådet med udtalelse fra Miljøministeriet. Afgørelse af om der har været stormflod, træffes af Stormrådet efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet.

Bestemmelsen i den gældende stk. 4 om Stormrådets sammentræden ved stormflod og stormfald foreslås at udgå som overflødig, da disse regler fremgår af §§ 15 og 19 i bekendtgørelse om forretningsorden for Stormrådet.

Til nr. 6

Da der med forslagets § 1, nr. 4, indføres dækning af skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer, som skal fremgå af lovens § 1, nr. 2, foreslås det som en konsekvens heraf, at henvisningen i lovens § 3, stk. 1, rettes til § 1, nr. 3, der fremover vil vedrøre tilskudsordningen i tilfælde af stormfald.

Til nr. 7 og 8

Den gældende lovs kapitel 2 vedrører alene stormflodssager. Af lovens § 4, stk. 1, fremgår, at skader på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som udgangspunkt dækkes af stormflodsordningen, såfremt den faste ejendom eller løsøret er dækket af en afgiftspligtig brandforsikring.

Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 4, hvor der foreslås indført en dækning af skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer, foreslås det at overskriften til lovens kapitel 2 samt bestemmelsen i lovens § 4, stk. 1, ændres således, at oversvømmelser fra vandløb og søer også er omfattet.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 2, ("negativlisten"), at der ikke ydes erstatning for eksempelvis fast ejendom eller løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, eller hvor anden forsikring dækker den pågældende skade på fast ejendom eller løsøre. Der ydes endvidere ikke erstatning for skade på løsøre i kældre og i rum under terræn, for indirekte tab og for skader på jord.

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås der en udvidelse af den gældende "negativliste" i lovens § 4, stk. 2. Der er, for det første, tale om en fastholdelse af den nugældende lovs undtagelser i § 4, stk. 2. Derudover udvides negativlisten med en fastlæggelse af Stormrådets nuværende praksis, ligesom der tilføjes en række tilfælde, hvor der ikke gives erstatning. Denne udvidelse sker for at styrke ordningens karakter af en katastrofeerstatningsordning.

Det foreslås endvidere, at negativlisten også skal være gældende i forhold til skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer.

De i nr. 1-4 nævnte ejendomme og løsøre, som er undtaget fra erstatning, er en videreførelse af de gældende regler i lovens § 4, stk. 2, nr. 1-3 og 5. I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling videreføres den gældende § 4, stk. 2, nr. 4, i § 4, stk. 2, 1. led, hvoraf det følger, at der ikke ydes erstatning for indirekte tab. Dette betyder, at der fortsat kun ydes erstatning for direkte tab samt for rimelige udgifter forbundet med at begrænse skaden. Ved indirekte tab forstås for eksempel flytteomkostninger, driftstab og lignende. Det vil sige, at omkostninger forbundet med at flytte løsøre med henblik på bevarelse af dets værdi, skadesforebyggende tiltag som for eksempel forebyggelse mod skimmelsvamp eller finansieringsomkostninger i forbindelse med istandsættelse ikke dækkes. Begrundelsen herfor er, at ordningens formål er en katastrofeordning, og at omfanget af mulige indirekte tab er uoverskuelige. Hertil kommer, at det kan være vanskeligt at afgrænse indirekte tab tidsmæssigt.

Baggrunden for nr. 1 er, at stormflods- og oversvømmelsesordningen er en katastrofeerstatningsordning, og at ordningen derfor ikke skal dække skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, som det i almindelighed er muligt for skadelidte at forsikre sig mod. I modsat fald vil der være et incitament til ikke at tegne forsikring mod disse skader. Skader på eksempelvis fast ejendom vil dog være omfattet af stormflods- og oversvømmelsesordningen, da de almindelige private ejendomsforsikringer på nuværende tidspunkt ikke i almindelighed dækker skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.

Nr. 2 betyder, at hvis skadelidte har dækning via sin forsikring for stormflods- eller oversvømmelsesskader, kan der ikke samtidig eller i stedet blive tale om erstatning fra stormflods- og oversvømmelsesordningen.

Nr. 3 omfatter de tilfælde, hvor løsøret befinder sig i kældre og rum under terræn.

Ved skader på jord i nr. 4 forstås, at forringelse af jordens bonitet samt bortskylning af jord ikke dækkes.

Forslaget til nr. 5 om, at saltskader på afgrøder er undtaget fra dækning, er en fastlæggelse i loven af Stormrådets praksis. Stormflodsudvalget har drøftet, om disse skader skulle dækkes i den fremtidige erstatningsordning. Ud fra en betragtning om, at saltskader sker over længere tid og derfor ikke er katastrofeskader, har Stormflodsudvalget besluttet at fastholde den nuværende retstilstand.

Nr. 6-15 er nye. Stormflodsudvalget har, under hensyn til bevarelse af ordningens karakter af katastrofeerstatningsordning, foreslået, at skader på diger og andre kystanlæg samt fast ejendom, der ligger uden for et dige, ikke skal være omfattet af stormflods- eller oversvømmelseserstatning. Det samme gælder haveanlæg og løsøre placeret i haven. Hermed menes for eksempel plæner, planter, træer og buske. Endvidere omfatter dette hegn, stensætninger, belægninger, belysning, springvand og anden udsmykning samt flagstænger, legeredskaber, drivhuse, legehuse, pavilloner, overdækninger og terrasser, der ikke er i umiddelbar forlængelse af eller deler fundament med bygningen.

Da der som nævnt er tale om en katastrofeerstatningsordning, og Stormflodsudvalget har lagt stor vægt på bevarelse af dette kriterium, fastsættes det endvidere, at hvad der af visse typer af fast ejendom eller løsøre måtte være placeret i vand eller på strand, på kystbeskyttelse eller på anden form for værn mod vandet, også er undtaget fra at kunne udløse erstatning fra stormflods- og oversvømmelsesordningen. Dette gælder også dyr i form af eksempelvis græssende kvæg, mens dyr der opdrættes i dambrug, som ikke er flytbart løsøre, vil være dækket af ordningen.

Det foreslås i nr. 16, at der ikke ydes erstatning for løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, som befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger, medmindre det er placeret mindst 10 centimeter over gulvniveau eller terræn. Det vil sige, at disse skader kun erstattes, såfremt løsøret er placeret mindst 10 centimeter over gulvniveau eller terræn, svarende til højden på en såkaldt Europa-palle. Dette skyldes, at hovedparten af skaderne på varelagre ofte skyldes opfugtning som følge af varernes placering direkte på gulvet.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5, hvorefter der kan ydes erstatning for skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer. I disse tilfælde vil erstatningen ligeledes skulle ydes til den retmæssige ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed m.v. over ejendommen eller løsøret.

Til nr. 11

Det følger af den gældende lovs § 6, at der ved skader forårsaget af stormflod fratrækkes en selvrisiko. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på en- og tofamilieshuse og privat indbo. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, samt andet løsøre, herunder varelagre og inventar.

I stedet for den nuværende selvrisikomodel anbefaler Stormflodsudvalget, at der indføres en såkaldt »trappemodel« for selvrisikoen, som indebærer stigende selvrisiko ved gentagne stormflodshændelser af størrelsesordener, der statistisk indtræffer hyppigere end hvert 50. år og sjældnere end hvert 20. år. Udvalget vurderer, at denne model i højere grad sikrer incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning i form af skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig lokalisering.

Trappemodellen for selvrisikoen indebærer, at selvrisikoen stiger for hver stormflodshændelse til og med den 3., der rammer den samme ejendom. For helårsbeboelse vokser selvrisikoen således fra 8 til 13 til 18 pct., mens den for sommerhuse og erhvervsejendomme vokser fra 13 til 18 til 23 pct.

Selvrisikoen for løsøre anbefales at være 10 pct., uanset til hvilket formål ejendommen benyttes og uanset antallet af stormflodshændelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at trappemodellen for stigende selvrisiko ikke med rimelighed kan benyttes med hensyn til skader på lejeres indbo, idet der ikke vil kunne skabes sikkerhed for, at lejer er bekendt med konsekvenserne af, at den lejede ejendom på et tidligere tidspunkt har været ramt af oversvømmelse.

Endelig anbefaler Stormflodsudvalget, at trappemodellen sættes ud af kraft ved stormflodshændelser, der statistisk forventes at indtræffe sjældnere end hvert 50. år. Erstatningen vil i disse tilfælde blive beregnet på baggrund af den laveste selvrisikoprocent, givet bygningens anvendelse. Sådanne oversvømmelser medregnes heller ikke i oversvømmelsesstatistikken vedrørende den pågældende ejendom.

På trods af de højere selvrisikoprocenter i forhold til den gældende lov stiger den gennemsnitlige erstatning, der kan forventes ved stormflod, set i forhold til erstatningerne efter det nuværende regelsæt. Det skyldes først og fremmest, at Stormflodsudvalget samtidig foreslår, at principperne for skadesopgørelse og værdiansættelse tilpasses til de principper, der allerede anvendes af forsikringsselskaberne i almindelige private forsikringsaftaler. Dette indebærer, at der benyttes et genanskaffelsesprincip frem for det i den nuværende stormflodsordning anvendte dagsværdiprincip. Udvalget foreslår denne ændring, da anvendelsen af de samme principper kan lette selskabernes sagsbehandling under erstatningsordningen og dermed medvirke til at begrænse de administrative udgifter. Ændringen har samtidig den fordel, at de skadelidte vil kunne genkende principperne fra skader, der bliver behandlet i henhold til almindelige private forsikringsaftaler, hvilket kan bidrage til en øget forståelse af ordningen.

Selvrisikoprocenterne forhøjes både for at sikre en større medfinansiering af ordningen fra de, der har en reel risiko for at blive ramt, og for at modvirke den fordyrelse af erstatningsordningen, som de foreslåede ændringer i opgørelses- og værdiansættelsesprincipperne vil medføre.

Trappemodellen indebærer, at erstatningen ved første stormflodshændelse efter den nye ordnings ikrafttræden vil være noget højere end med de nuværende regler. Ved anden stormflodsoversvømmelse forventes erstatningerne stort set at være på niveau med erstatninger i den nuværende ordning. Trappemodellen indebærer, at først fra og med 3. stormflodsoversvømmelse af samme ejendom, forventes erstatningen generelt at være lavere end i den nuværende stormflodserstatningsordning.

De foreslåede selvrisikoprocenter - "trappetrinenes højde" - afbalancerer hensynet til at sikre et tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og hensynet til, at ordningens karakter af katastrofesikringsordning fortsat bibeholdes. I den forbindelse understreger udvalget, at der, ikke mindst på længere sigt, kan forventes at være positive økonomiske effekter af bedre forebyggelse og dermed gennemsnitligt mindre skadesomfang.

Incitament til forebyggelse vil være til stede for alle, der har været ramt af oversvømmelse. Sandsynligvis vil kun et fåtal af disse rammes igen, men hver eneste ejer har en potentiel risiko for gentagen oversvømmelse og lavere erstatningsudbetaling. På længere sigt vil den bedre forebyggelse og dermed det mindre skadesomfang bidrage positivt til de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Stormflodsudvalget gør dog opmærksom på, at ejere af ejendomme i kystnære områder i visse tilfælde kun vanskeligt vil kunne anlægge individuelle beskyttelsesforanstaltninger. De foreslåede selvrisikoprocenter afspejler en afvejning mellem incitamentet til forebyggelse og hensynet til, at sådanne ejere ikke skal rammes unødigt hårdt.

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets ønske om at skabe et økonomisk incitament til at sikre eksisterende ejendomme mod oversvømmelsesrisiko og endvidere at lade hensynet til oversvømmelsesrisiko indgå i overvejelserne i forbindelse med nybyggeri, udstykning af byggegrunde samt kystbeskyttelse, foreslås det i stk. 1, at der ved skader forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer mindst hvert 50. år, men sjældnere end hvert 20. år:

3) For så vidt angår skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.

I sammenhæng hermed foreslås det i stk. 2, at der ved erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 50. år:

1) For så vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000 kr.

2) For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000 kr.

3) For så vidt angår skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.

Selvrisikoen beregnes på baggrund af den endelige erstatningssum.

For pensionister og andre, der har tilladelse til helårsbeboelse i bygninger i sommerhusområder, er dette bestemmende for, om bygningen skal anses som helårsbeboelse eller sommerhus.

Til nr. 12

Den foreslåede § 6 a er en konsekvens af Stormflodsudvalgets anbefaling om at indføre erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 4, samt af udvalgets anbefaling om at indføre den såkaldte trappemodel for skader forårsaget af stormflod, jf. forslagets § 1, nr. 11.

For at skabe parallelitet til selvrisikoreglerne og de bagvedliggende hensyn herfor på stormflodsområdet, foreslås det i § 6 a at indføre den samme trappemodel for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer som for skader forårsaget af stormflodshændelser.

Dog foreslås det ikke at foretage en opdeling af, hvor ofte skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer forekommer, men at lade skader forårsaget af disse oversvømmelser være omfattet af trappemodellen. Det betyder, at alle skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. definitionen i forslagets § 1, nr. 5, vil tælle med i antallet af skadesbegivenheder.

Baggrunden herfor er, at det vil være vanskeligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastlægge, hvad der er en oversvømmelse fra vandløb og søer, der statistisk indtræffer oftere end hvert 50. år.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11, herunder til behovet for at sikre, at en eventuel køber af en ejendom informeres om en tidligere indtruffet oversvømmelse fra vandløb og søer, således at denne viden kan indgå i købsovervejelserne. Stormrådet foretager også ved skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer en notering herom i BBR-registeret. Da der er tale om oplysninger, som skønnes at have en væsentlig samfundsmæssig interesse, forudsættes det, at økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 2, stk. 2, i lov om bygnings- og boligregistrering fastsætter regler om, at det skal registreres på en fast ejendom, om og hvornår ejer og/eller lejer har modtaget erstatning som følge af oversvømmelse fra vandløb og søer.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 4, hvorefter der kan ydes erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer. I disse sager vil det efter forslaget også være muligt, at erstatningen, udover selvrisikoen, nedsættes eller helt bortfalder, såfremt de i § 7 nævnte forhold er til stede.

Til nr. 14 og 15

Den gældende lovs § 7, nr. 1, giver mulighed for, at erstatning for stormflodsskader kan reduceres eller helt bortfalde i tilfælde, hvor ejendom og løsøre er "udsat beliggende" i forhold til risikoen for stormflod. Det er ikke konkretiseret i loven, hvad udsat beliggenhed er, men dette kan for eksempel være bygninger opført lige ved strandkanten eller i højdeniveau med havet eller robåde, der ligger på stranden.

De centrale kriterier for udsat beliggenhed er afstand til strandkanten, højde over havet samt eventuelle hindringer for vandet i det foranliggende terræn - eksempelvis anlagte diger eller naturligt forekommende forhøjninger i terræn. Der er således tale om en vurdering, der stiller store krav til administration for at imødegå risiko for tilfældig og uensartet bedømmelse af sagerne.

På baggrund af Stormflodsudvalgets anbefalinger foreslås det derfor, at bestemmelsen om nedsættelse eller bortfald af erstatning som følge af udsat beliggenhed i lovens § 7, nr. 1, ophæves, da det vurderes mere hensigtsmæssigt, at de konkrete tilfælde, hvor der ikke gives erstatning for stormflodsskader på grund af udsat beliggenhed, fremgår af "negativlisten", der findes i lovens § 4, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Endvidere vurderes det, at den såkaldte trappemodel for selvrisiko ved gentagne stormflods- eller oversvømmelseshændelser, der indføres med forslagets § 1, nr. 11 og 12, i højere grad sikrer incitament til skadesforebyggende adfærd og en hensigtsmæssig placering af ejendomme fremover.

Som følge af den foreslåede ophævelse af lovens § 7, nr. 1, foreslås det at lovens § 7, nr. 2-6, herefter bliver nr. 1-5. Som en konsekvens heraf, foreslås det endvidere, at henvisningen til nr. 1-3 i § 7, nr. 4, der herefter bliver nr. 3, ændres til en henvisning til nr. 1 og 2.

Til nr. 16

Stk. 1 er en videreførelse af det gældende § 8, stk. 1, dog tilføjes det af hensyn til brugervenligheden, at forsikringstageren skal anmelde skaden til forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret. Dette er en lovfæstelse af den måde, den gældende stormflodsordning administreres på.

Det gældende § 8, stk. 2, om, at forsikringsselskaberne foretager taksation af skader forårsaget af stormflod, videreføres som stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår af Stormflodsudvalgets anbefalinger, at taksator/forsikringsselskaberne inden for seks arbejdsdage aftaler et tidspunkt for taksationen med skadelidte. De seks arbejdsdage regnes enten fra selskabet har modtaget meddelelsen fra Stormrådet, eller fra selskabet har modtaget skadesanmeldelsen fra skadelidte (det seneste af de to tidspunkter).

Forslaget til stk. 2, 3. pkt. er en videreførelse af det gældende § 8, stk. 3, 1. pkt., der flyttes til stk. 2 af redaktionelle grunde. Taksator skal udarbejde en klar kalkulation, der viser, hvordan den pågældende er kommet frem til erstatningen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at forsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 22 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport foreligger. Fristen kan fraviges i det omfang, fristoverskridelsen beror på skadelidtes forhold.

Når forsikringsselskabet har truffet sin afgørelse, informeres skadelidte herom, og forsikringsselskabet foretager erstatningsudbetalingen, jf. forslaget til stk. 3, 2. pkt. I de situationer hvor der gives tilsagn om erstatning for skade på fast ejendom, orienterer Stormrådet en eventuel ejer om, at der sker notering i BBR-registeret med henblik på korrekt selvrisiko ved eventuelle senere oversvømmelseshændelser. Informationen skal omfatte en beskrivelse af, hvilke konsekvenser dette kan få for fremtidige erstatninger.

Endelig foreslås der i stk. 3, 3. pkt., en redaktionel ændring, hvor bestemmelsen i den gældende lovs § 10, stk. 2, om at forsikringsaftalelovens § 57 og 58 finder anvendelse, flyttes til § 8, stk. 3, 3. pkt.

Med den foreslåede stk. 4, 1. pkt., kan forsikringsselskabet for så vidt angår stormflodssager lade et andet forsikringsselskab, der tilbyder tegning af brandforsikring, varetage selskabets opgaver i henhold til lov om stormflod og stormfald. Det vil sige, at et forsikringsselskab kan indgå en aftale med et andet forsikringsselskab om, at dette selskab skal varetage alle forsikringsselskabets opgaver i stormflodssager, herunder taksation, sagsbehandling, afgørelse og erstatningsudbetaling. Hvis to forsikringsselskaber benytter sig af muligheden for at indgå en sådan aftale, overtager det modtagende selskab hele ansvaret for stormflodssagen.

Baggrunden for at indsætte adgang til at kunne overdrage sager er, at mindre forsikringsselskaber, der kun har en enkelt eller få stormflodssager, efter aftale bør have mulighed for at overføre sådanne sager til forsikringsselskaber med et større antal sager. Det er hensigtsmæssigt at have denne mulighed, da forsikringsselskaber med mange stormflodssager vil kunne drage nytte af oparbejdet erfaring fra tidligere stormflodssager til at behandle de overtagne sager hurtigere end selskabet, der overdrager dem. Samlet set vil det desuden også være en mere rentabel løsning, da det med stor sandsynlighed vil være mere omkostningsfuldt for et selskab med få stormflodssager at behandle disse, end det vil være for et selskab med flere lignende sager, der vil kunne behandle alle sagerne sammen.

På baggrund af at Stormrådet får til opgave at føre løbende tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager, jf. forslagets § 1, nr. 18, anses det for hensigtsmæssigt, at en aftale mellem to forsikringsselskaber om overdragelse af stormflodssager skal godkendes af Stormrådet, jf. stk. 4. 2. pkt. Overdragelsen af sager kan således ikke ske, førend Stormrådet har godkendt aftalen mellem forsikringsselskaberne.

Herudover foreslås det, at der i stk. 5 indsættes en mulighed for, at Stormrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen i stk. 2 og 3. Denne mulighed kan tænkes anvendt i tilfælde af omfattende stormflod, hvor mængden af anmeldelser til selskaberne er så stor, at fristen ikke kan overholdes.

Det følger af de ovenfor foreslåede ændringer, at der skal ske en omorganisering af stormflodsordningen. Efter den gældende stormflodsordning, er det alene taksation af stormflodsskader, der henhører under forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og erstatningsudbetaling er opgaver, der henhører under Stormrådet.

Stormflodsudvalget anbefaler, at såvel taksation, sagsbehandling samt erstatningsudbetaling lægges i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Stormrådets væsentligste fremtidige opgaver i stormflodssager bliver således at føre tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling samt at være klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes af forsikringsselskaberne.

Omorganiseringen af stormflodsordningen følger også af forslaget til ændring af § 9, hvorefter Stormrådet fastsætter betaling for forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.

Stormflodsudvalget foreslår, at den fælles database skal indeholde alle de stamdata om den enkelte erstatningssag, som er nødvendige til brug for gennemførelse af Stormrådets tilsyn, statistikproduktion og udtræk af relevante oplysninger i forbindelse med klagesager over selskabernes afgørelser samt håndtering af aktindsigtssager. Oplysningerne omfatter blandt andet ejers navn og adresse, beboers navn og adresse hvis ejendommen er udlejet, ejendommens adresse, udbetalt skadesbeløb m.v. Desuden indscannes taksatorrapport, korrespondance mellem skadelidte og forsikringsselskab samt dokumentation for udgifter.

Uanset valget af system skal sagsbehandlingen leve op til de krav, der følger af offentligheds- og forvaltningsloven, herunder om aktindsigt m.v., jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 19.

Der skal i beslutningen vedrørende valg af it-system/it-systemer lægges vægt på, at systemet understøtter den fremtidige ordning og herunder især sikrer:

- En effektiv og ensartet sagsbehandling i forsikringsselskaberne.

- Adgang til håndtering af aktindsigts- og indsigtsanmodninger.

- Forenelighed med offentlighedslovens, forvaltningslovens og persondatalovens bestemmelser.

- Et grundlag for statistikproduktion.

- En let adgang for tilsynet til alle relevante oplysninger.

På denne baggrund foreslås det i stk. 6, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og for oprettelsen af en fælles it-baseret database m.v., herunder et eventuelt fælles it-baseret sagsbehandlingssystem. Databasen er fælles mellem forsikringsselskaberne og Stormrådet, således at selskaberne kan foretage registreringer heri, og Stormrådet for eksempel kan trække oplysninger ud af databasen til brug for Rådets tilsyn med forsikringsselskaberne. It-systemerne forudsættes oprettet i overensstemmelse med persondataloven, herunder reglerne for anmeldelse til og udtalelse fra Datatilsynet, ligesom det forudsættes, at Datatilsynet høres over bekendtgørelser, i det omfang disse har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Det bemærkes, at hvorvidt en behandling af personoplysninger er anmeldelsespligtig afhænger af, om den dataansvarlige hører under den offentlige forvaltning eller under den private sektor, jf. persondatalovens kap. 12 og 13 med tilhørende bekendtgørelser.

Fastlæggelsen af dataansvaret har således indflydelse på, hvem der skal anmelde en given behandling af personoplysninger, om behandlingen af personoplysninger overhovedet skal anmeldes, ligesom afgrænsningen har betydning for, hvilke sikkerhedsregler der finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger.

Ved oprettelsen af databasen og et eventuelt fælles it-baseret sagsbehandlingssystem, skal det på den baggrund overvejes, hvem der er dataansvarlig for de personoplysninger, der bliver indeholdt i databasen og i et eventuelt sagsbehandlingssystem.

»Den dataansvarlige« defineres som den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger, jf. persondatalovens § 3, nr. 4.

Begrebet »databehandleren« defineres som den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne, jf. persondatalovens § 3, nr. 5.

Bekendtgørelsen udarbejdes efter forhandling med forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension.

Til nr. 17

Erstatning for skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer foreslås omfattet af stormflodsordningen, jf. forslagets § 1, nr. 4. Som følge heraf foreslås det at indsætte en bestemmelse i § 8 a, der fastlægger visse hovedelementer i proceduren for behandling af anmeldelser af skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer. Da der er tale om et område, som ikke hidtil har været dækket af erstatningsordningen, og der derfor ikke findes erfaringer med vurderingen og behandlingen af disse hændelser, foreslås den nærmere procedure for behandlingen heraf reguleret i bekendtgørelsesform. Sagsgangen vil således kunne ændres i bekendtgørelsen i takt med, at der indhentes erfaringer med ordningen. Det er intentionen, at sagsgangen i videst muligt omfang skal følge sagsgangen ved skader forårsaget af stormflod.

Det bemærkes, at skader forårsaget af oversvømmelser, der skyldes usædvanligt høje vandstande i vandløb og søer, på flere punkter adskiller sig fra stormflodssager. Eksempelvis opstår en oversvømmelsesskade næsten altid efter længere tids nedbør, og det kan som følge heraf i praksis være vanskeligt at fastslå, hvornår en skade er indtrådt, og om den er omfattet af oversvømmelsesordningen.

Samtidig er skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer kendetegnet ved, at vandet typisk stiger langsomt, og skadelidte vil derfor i mange tilfælde have tid til at forebygge og afværge skaden.

Stormflodsudvalget beskriver i sin rapport et eksempel på, hvordan en konkret sagsgang kunne være ved behandlingen af sager om skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer:

»1. En oversvømmelseshændelse finder sted. Ved henvendelse til skadelidtes forsikringsselskab klarlægges det om oversvømmelsen skyldes skybrud. Er dette ikke tilfældet, kommer den eventuelt ind under erstatningsordningen vedr. indre vandveje.

2. Forsikringsselskabet giver meddelelse herom til Stormrådet.

3. Stormrådet anmoder forsikringsselskabet om at foretage taksation, såfremt taksation ikke allerede er foretaget. Resultatet af taksationen meddeles Stormrådet.

4. Stormrådet anmoder By- og Landskabsstyrelsen om, i givet fald, at iværksætte den fornødne procedure mhp. at undersøge, om oversvømmelseshændelsen er omfattet af erstatningsordningen. By- og Landskabsstyrelsen får oplysninger om resultatet af taksationen mhp. en vurdering af, hvilket omfang, undersøgelsen skal have.

5. By- og Landskabsstyrelsen udarbejder vurdering af oversvømmelseshændelsen, eventuelt ved medvirken af konsulent.

6. By- og Landskabsstyrelsen afgiver indstilling til Stormrådet.

7. Stormrådet anmoder skadelidtes forsikringsselskab om enten at meddele afslag eller udbetale erstatning. Sagsgange i forbindelse med stormflodserstatningssager følges herefter. «

På baggrund af Stormflodsudvalgets beskrivelse af et typisk sagsforløb i disse sager, foreslås det i stk. 1, at forsikringstageren skal anmelde skaden til forsikringsselskabet hvor vedkommende er brandforsikret senest 2 måneder efter skadens indtræden. Dette svarer til fristen, der gælder for anmeldelse af stormflodssager. Samtidig forslås det i stk. 1, at forsikringsselskabet uden ugrundet ophold giver meddelelse herom til Stormrådet med en kopi af skadesanmeldelsen og selskabets eventuelle bemærkninger hertil.

Ifølge forslaget til stk. 2, 1 pkt. er det forsikringsselskabet, der foretager taksation af skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer, såfremt Stormrådet anmoder herom. Stormrådet har således mulighed for, hvis dette findes hensigtsmæssigt, når anmeldelsen modtages fra forsikringsselskabet, at vurdere, om en eventuel taksation skal afvente en nærmere undersøgelse af, om der er tale om en hændelse, der er omfattet af erstatningsordningen. Stormrådet kan dog også vælge at anmode forsikringsselskabet om at foretage en taksation med det samme. Det forudsættes under alle omstændigheder i bestemmelsen, at forsikringsselskabet uden ugrundet ophold videresender en kopi af anmeldelsen med eventuelle bemærkninger til Stormrådet efter stk. 1.

Med forslaget til stk. 2, 2. pkt. bestemmes det, at taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage taksationen. At taksator skal have det fornødne grundlag betyder både, at taksator skal være i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at kunne foretage taksationen, men også at taksator skal have haft rimelig mulighed for adgang til den beskadigede ejendom eller det beskadigede løsøre med henblik på besigtigelse. Endvidere er det en forudsætning, at Stormrådet har anmodet herom efter stk. 2, 1. pkt. Fristen på 22 arbejdsdage begynder således ikke at løbe, førend disse betingelser er opfyldt. Endelig foreslås det i stk. 2, 3. pkt., at Stormrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen på 22 arbejdsdage. Denne mulighed kan anvendes, såfremt der skulle opstå tilfælde af omfattende oversvømmelser fra vandløb og søer, hvor mængden af anmeldelser til selskaberne er så stor, at fristen ikke kan overholdes.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger, hvorefter rapporten med bemærkninger sendes til Stormrådet. Dette svarer til sagsgangen ved den gældende ordning for stormflodssager.

Det foreslås med stk. 4, at Stormrådet træffer afgørelse i sager om skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer. Uanset om Stormrådet har mulighed for at gøre et krav gældende mod en eventuel ansvarlig tredjemand, lægger Stormflodsudvalget vægt på, at skadelidte ikke skal vente på udfaldet af en sådan sag, idet skadelidte hurtigt skal have en afklaring af, om der gives erstatning.

Når Stormrådet har truffet sin afgørelse informeres skadelidte herom, og Stormrådet foretager erstatningsudbetalingen. I de situationer hvor der gives tilsagn om erstatning for skade på fast ejendom, orienterer Stormrådet en eventuel ejer om, at der sker notering i BBR-registeret med henblik på korrekt selvrisiko ved eventuelle senere oversvømmelseshændelser. Informationen skal omfatte en beskrivelse af, hvilke konsekvenser dette kan få for fremtidige erstatninger.

Endelig foreslås det, at der i stk. 4 indsættes en bestemmelse om, at forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder anvendelse på sager om udbetaling af erstatning som følge af skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 10, stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, at økonomi- og erhvervsministeren gives bemyndigelse til, efter forhandling med miljøministeren, at fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, herunder om vurderingen af, om oversvømmelser er omfattet af § 2, stk. 2, ordningens administration og delegation af beføjelser i forbindelse hermed til miljøministeren samt fristen for meddelelse af afgørelse.

Stormflodsudvalget har ved indførelsen af dækning af skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer lagt vægt på, at beslutningen om at yde erstatning skal træffes på en ensartet måde, der sikrer ligebehandling. Imidlertid er det Stormflodsudvalgets opfattelse, at det fragmenterede datagrundlag, den større kompleksitet i årsagssammenhænge og det yderst lille, forventede årlige antal sager vil indebære, at de administrative omkostninger pr. sag forbundet med udredning af sager for oversvømmelser fra vandløb og søer vil kunne være betydelige.

Derfor anbefaler Stormflodsudvalget, at erstatningsordningen udformes således, at der er plads til skøn med hensyn til, i hvilke tilfælde der er behov for detaljeret udredning af hændelsesforløbet, og i hvilke tilfælde en mere summarisk tilgang vil være tilstrækkelig.

Forslaget om at der fastsættes nærmere regler for behandlingen af oversvømmelsessagerne i bekendtgørelsesform giver mulighed for, at der administrativt kan ske en tilpasning og udvikling af reglerne for sagsgangen, herunder vurderingsmetoden, i takt med at der indhentes flere erfaringer med ordningen.

Det forudsættes endvidere, at der indgås en administrationsaftale med By- og Landskabsstyrelsen vedrørende samarbejdet med Stormrådet, herunder om afgivelse af indstillinger vedrørende konkrete oversvømmelser fra vandløb og søer til Stormrådet.

Administrationsaftalen skal vedrøre By- og Landskabsstyrelsens udgifter i forbindelse med sagsbehandling vedrørende vurdering og indstilling i forbindelse med undersøgelse af, om oversvømmelseshændelsen er omfattet af erstatningsordningen. Derudover skal aftalen vedrøre udarbejdelse af kriterier og procedurer for vurdering af, om en oversvømmelse fra vandløb og søer er ekstrem eller ej.

Udgifterne forventes opgjort på baggrund af en timeregistrering og tilhørende timelønninger for de funktionærgrupper, der har udført arbejdet.

I de tilfælde hvor Stormrådet vurderer, at der er behov for en detaljeret udredning af hændelsesforløbet, kan der også forekomme udgifter til f.eks. konsulent og måleudstyr. Alle udgifter skal dokumenteres, og der fremsendes en årlig regning til betaling af Stormrådet.

På samme måde er det, på baggrund af de manglende erfaringer med behandlingen af oversvømmelsessagerne, fundet mest hensigtsmæssigt, at fristerne for meddelelse af afgørelse om udbetaling af erstatning ikke fastlægges i loven men i bekendtgørelse.

Det anbefales af Stormflodsudvalget, at oversvømmelsesordningen evalueres efter 5 år. I tilfælde heraf kan det overvejes, om lovens bestemmelser vedrørende sagsgangen kan udbygges yderligere på baggrund af de indsamlede erfaringer, herunder om der skal fastsættes frister for meddelelse af afgørelse i loven.

Til nr. 18

§ 9

Ifølge den gældende lovs § 9 kan Stormrådet over for skadelidte efter en stormflod give pålæg om at foretage forebyggende foranstaltninger. Endvidere fremgår det af § 9, at Stormrådet over for offentlige myndigheder kan stille forslag om foranstaltninger, som Rådet anser for påkrævede for at begrænse følgerne af stormflod.

På baggrund af Stormflodsudvalgets anbefalinger foreslås det, at bestemmelsen i § 9, om at Stormrådet kan give pålæg til skadelidte, ophæves. Begrundelsen herfor er, at det i mange tilfælde ikke er muligt at pege på et pålæg, der kan udføres af en enkelt ejer til en pris, der står mål med stormflodserstatningens størrelse. Derudover har Stormrådet påpeget, at bestemmelsen ikke fungerer i praksis.

Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i § 9 om Stormrådets adgang til at stille forslag om foranstaltninger over for offentlige myndigheder ophæves som overflødig. Stområdet har således adgang til at stille sådanne forslag over for offentlige myndigheder, uanset om dette fremgår af loven, men der er ikke tale om en pligt for de pågældende myndigheder til at følge Stormrådets anbefalinger. Endelig fremgår det af Stormflodsudvalgets rapport, at Stormrådet ikke har anvendt denne mulighed.

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås det i § 9 at indføre en bestemmelse om, at Stormrådet, efter forhandling med Forsikring & Pension, fastsætter regler om Stormrådets betaling for forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og om betaling for taksation i sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

Forslaget skal ses på baggrund af den foreslåede ændring af organiseringen af stormflodsordningen, således at ikke kun taksationen men også sagsbehandling såvel som erstatningsudbetaling lægges ud i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 16. Som følge heraf vil en af Stormrådets fremtidige arbejdsopgaver blive at fastsætte forsikringsselskabernes honorarer for sagsbehandlingen af forskellige stormflodserstatningssager. Tilsvarende gælder i forhold til forsikringsselskabernes taksation i sager om oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 17.

Stormflodsudvalget anfører, at aflønningen kan bygge på følgende model:

- Et grundhonorar for at have et beredskab til at forestå sagsbehandling.

- Et særskilt honorar pr. takseret, behandlet og afsluttet stormflods- og oversvømmelseserstatningssag.

Aflønningsmodellen skal afbalancere hensynet til at sikre et incitament til en minimering af taksations- og sagsbehandlingsomkostningerne med hensynet til de eksisterende forskelle fra selskab til selskab i arbejdsfordelingen imellem taksator og sagsbehandler. Det kan eksempelvis ske ved, at der fastsættes et sagstypespecifikt stykhonorar pr. afsluttet sag kombineret med timeafregning af dele af taksationsopgaven i sager, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende.

§ 10

Det foreslås samtidig, at den gældende lovs § 10 ophæves. Begrundelsen herfor er, at den gældende § 10, stk. 1, om, at Stormrådet foretager udbetalingen, efter forslaget reguleres i henholdsvis § 8, stk. 3, hvor forsikringsselskaberne fremover foretager udbetalingen ved stormflodssager, samt i § 8 a, stk. 4, hvor Stormrådet foretager udbetalingen ved oversvømmelsessager. Endvidere ophæves § 10, stk. 2, idet henvisningen til, at bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder anvendelse, ligeledes fremgår af forslaget til § 8 om behandlingen af stormflodssager og af forslaget til § 8 a om behandlingen af skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer.

Det foreslås at indføre en bestemmelse i § 10, stk. 1, om, at Stormrådet skal føre løbende tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager. Baggrunden herfor er ligeledes, at al sagsbehandling fra taksation til erstatningsudbetaling i forbindelse med stormflodssager som følge af den ændrede organisering af stormflodsordningen lægges i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret, jf. forslagets § 1, nr. 16. Stormrådets tilsyn er et generelt tilsyn med selskabernes forvaltning af opgaven, herunder erstatningsudmåling og -udbetaling, sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser. Tilsynet med selskabernes sagsbehandling kan dels omfatte udarbejdelse af generel skadesbehandlings- og erstatningsstatistik og dels systematisk stikprøvekontrol af selskabernes sagsbehandling. Stormflodsudvalget anbefaler, at Stormrådet samlet set gennemgår 5 pct. af alle sager årligt. Herudover forestår Stormrådet også den løbende overvågning af ordningens likviditet, eksempelvis i form af produktion af nøgletal samt afgivelse af årsberetning.

Tilsynet skal ved alle tilsynsfunktioner overholde reglerne for revision, tiltag skal være synlige for selskaberne, og selskaberne skal desuden gives mulighed for inddragelse inden sagsafgørelsen.

Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Stormrådets adgang til at meddele påbud skal ses i sammenhæng med, at Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes forvaltning af opgaven, herunder overholdelse af tidsfrister, erstatningsudmåling og -udbetaling, sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser. Såfremt et forsikringsselskab for eksempel ikke foretager korrekt erstatningsudmåling i henhold til reglerne herom, kan Stormrådet meddele forsikringsselskabet et påbud om at foretage erstatningsudmåling i overensstemmelse med reglerne. Stormrådet kan også meddele forsikringsselskabet et påbud, hvis forsikringsselskabet for eksempel ikke overholder de forvaltningsretlige regler om begrundelsespligt i forbindelse med afgørelsen om erstatning efter loven.

Det foreslås endvidere i § 10, stk. 2, 2. pkt., at Stormrådet kan offentliggøre påbud efter stk. 2, 1. pkt. Dette kan eksempelvis ske på Stormrådets hjemmeside. Stormrådet har ikke pligt til at offentliggøre alle påbud. Hvorvidt der skal ske offentliggørelse afhænger af det konkrete forhold, som har udløst Stormrådets påbud. Det forudsættes, at der alene skal ske offentliggørelse af Stormrådets påbud, hvis offentliggørelsen står mål med forsikringsselskabets manglende overholdelse af reglerne (proportionalitet). Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der er tale om gentagne tilfælde af samme karakter, eller hvis et forsikringsselskab bevidst undlader at følge de for erstatningsordningen gældende regler.

Det foreslås samtidig i § 10, stk. 3, at de nærmere regler for Stormrådets tilsyn, herunder eventuelle sanktioner over for selskaberne, samt de nærmere regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud fastsættes i forretningsordenen for Stormrådet. Forretningsordenen udstedes af økonomi- og erhversministeren, jf. lovens § 21, stk. 3. Ved udarbejdelsen af forretningsordenen skal der lægges vægt på, at der er proportionalitet mellem selskabernes handlinger og de sanktioner, som anvendes over for selskaberne. Det samme gør sig gældende i forhold til forretningsordenens regulering af i hvilke tilfælde, Stormrådet offentliggør et påbud, jf. bemærkningerne ovenfor til § 10, stk. 2, 2. pkt. Sanktioner over for selskaber, som har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sagsbehandlingen, kan for eksempel være, at de ikke honoreres for det antal erstatningssager, der er fundet fejl i, uanset om fejlen består i for høj eller for lav erstatningsudbetaling. Der kan dog ikke være tale om, at Stormrådet skal kunne inddrage et forsikringsselskabs tilladelse helt eller delvist. Der kan heller ikke være tale om, at Stormrådet kan udstede bøder til forsikringsselskaberne.

Til nr. 19

Det foreslås i § 10 a, i overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling, at forvaltningsloven og offentlighedsloven skal finde anvendelse på forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.

Forsikringsselskaberne skal i behandlingen af sagerne herefter iagttage kravene om partens (eksempelvis ejer eller lejer af en oversvømmet ejendom) og offentlighedens ret til aktindsigt i henholdsvis sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse eller dokumenter, der er indgået eller oprettet som led i sagsbehandlingen af erstatningssager. I tilfælde, hvor sagsbehandlingen er overdraget fra et selskab til et andet, kan Stormrådets sekretariat være behjælpelig med at klarlægge, hvilket selskab aktindsigtsforpligtelsen påhviler.

Det enkelte selskabs sager, som eventuelt er registret decentralt i de enkelte selskabers it-systemer, danner grundlag for behandling af aktindsigtsanmodninger. Såfremt der rettes anmodning om indsigt i den fælles database foretages afgørelsen og gennemførslen af aktindsigtsanmodningen af Stormrådets sekretariat. Processen vil være som følger:

1. Der indgives anmodning om aktindsigt i én eller flere sager i et selskab i henhold til enten forvaltnings- eller offentlighedsloven.

2. Selskabet fastlægger det retlige grundlag for anmodningen. Stormrådets sekretariat kan vejlede overordnet om bestemmelserne i loven og deraf følgende afgrænsninger.

3. Selskabet udvælger sagsakterne og fjerner, under overholdelse af ekstraheringsreglerne, eventuelle oplysninger, der ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt (i forbindelse med anmodninger ifølge offentlighedsloven kan det eksempelvis dreje sig om navneoplysninger m.v.). Selskabet udleverer de pågældende akter til anmoder.

Klager over afslag eller delvist afslag på anmodning om aktindsigt kan indbringes for Stormrådet.

Forsikringsselskaberne skal i behandlingen af anmodninger om aktindsigt være opmærksomme på mulighederne for at give aktindsigt i videre omfang, jf. princippet om meroffentlighed, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v. Selskaberne skal desuden være opmærksomme på, at forpligtelsen til ekstrahering omfatter enhver konkret oplysning om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagsforholdet, der ikke fremgår af de dokumenter, der er undergivet aktindsigt efter de almindelige regler. Ekstraheringspligten omfatter også oplysninger om faktiske omstændigheder, som selskaberne har tilført sagen fra deres interne arbejdsdokumenter i andre sager eller fra registre og lignende.

I relation til forsikringsselskabernes afgørelse om udbetaling af erstatning i forbindelse med stormflod skal forsikringsselskaberne i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel 6 lade afgørelsen være ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal forsikringsselskabernes afgørelse ledsages af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 7. Forsikringsselskaberne skal endvidere, i forbindelse med sagsbehandlingen af erstatningssagerne, leve op til de almindelige forvaltningsretlige principper for offentlig forvaltning.

Afgørelser, der pålægger skadelidte byrder eller tillægger skadelidte rettigheder, skal således have hjemmel i lovgivningen. Afgørelsen må endvidere ikke stride mod andre regler i lovgivningen eller mod de grundlæggende forvaltningsretlige principper. Det er forsikringsselskaberne, og i sidste ende Stormrådet, der ved administrationen af lov om stormflod og stormfald må afgøre, hvordan loven og de regler, der knytter sig til loven, for eksempel bekendtgørelser, skal bruges.

Desuden skal forsikringsselskaberne efterleve princippet om saglighed i forvaltningen, der indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge usaglige eller uvedkommende hensyn. Når forsikringsselskaberne skal træffe afgørelse i en sag, må der således ikke tages hensyn til private eller andre interesser, der ikke kommer sagen ved. Efter det forvaltningsretlige lighedsprincip er forsikringsselskaberne endvidere forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens. Der skal derfor være saglige grunde for at gøre forskel. Lighedsprincippet har således tæt sammenhæng med princippet om saglig forvaltning som udgangspunkt for en vurdering af, om en forskelsbehandling er sagligt begrundet.

Endelig skal forsikringsselskaberne iagttage officialprincippet, der indebærer, at forsikringsselskaberne er ansvarlige for, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste, før der træffes afgørelse. I tilfælde af skadelidtes eventuelle manglende medvirken i sagens oplysning indebærer dette, at forsikringsselskaberne må oplyse sagen så godt som muligt og træffe afgørelse på dette grundlag.

Til nr. 20

Det følger af den gældende § 11, der regulerer stormfald, at der alene ydes tilskud til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Det er i den forbindelse forudsat, at der skal ske et samlet udbud af basisforsikringen hvert 5. år for alle medlemmer af de to brancheforeninger for skovejere. Det samlede udbud skal ske med henblik på at opnå bedst mulig pris samt sikkerhed for tilstrækkelig volumen til, at der vil være selskaber, der er interesserede i ordningen. Da den første femårsperiode udløb i 2005 gennemførtes udbuddet imidlertid ikke, og de relevante aftaler blev indgået uden udbud. De indhøstede erfaringer med udbudsordningen har således vist, at udbud ikke er nødvendigt for at sikre en etablering af basisforsikringsmuligheder i et eller flere forsikringsselskaber.

På den baggrund foreslås bestemmelsen i lovens § 11, stk. 3, om, at forsikringen kun kan opsiges i forbindelse med et nyt udbud af basisforsikringen, ophævet.

Det bemærkes, at ophævelsen af § 11, stk. 3, ikke ændrer ved, at det anses for at være i overensstemmelse med stormfaldsordningen, at forsikringsselskaberne indgår etårige kontrakter om basisforsikring mod stormfald.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5, hvorefter definitionen af stormfald fremover fremgår af lovens § 2, stk. 3, og ikke som tidligere af § 2, stk. 2.

Til nr. 22

Efter den gældende lov nedsættes Stormrådet af økonomi- og erhvervsministeren. Rådet består af en formand med en juridisk kandidateksamen og 7 andre medlemmer fra følgende myndigheder og organisationer: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Transportministeriet, Justitsministeriet, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet og KL. Endvidere udnævnes efter drøftelse med Miljøministeriet 1 medlem med skovteknisk kendskab.

Med ændringen af stk. 1 foreslås Stormrådet, i overensstemmelse med udvalgets anbefaling, udvidet med et medlem fra Klima- og Energiministeriet til i alt 9 medlemmer inklusive formanden. Det foreslås herudover, at der til Stormrådet knyttes 3 særligt sagkyndige med indsigt i henholdsvis stormflod og kystforhold (indstilles af Kystdirektoratet), i vandløb og søer (indstilles af By- og Landskabsstyrelsen) og stormfald (indstilles af Skov- og Naturstyrelsen).

Det er endvidere ikke vurderet nødvendigt, at formanden for Stormrådet skal have en juridisk kandidateksamen, hvorfor dette krav foreslås undladt.

Til nr. 23

Efter den gældende § 21, stk. 2, deltager repræsentanterne for Forbrugerrådet ikke i behandlingen af sager vedrørende stormfald og i sager om lagring af træ. Endvidere deltager medlemmet med skovteknisk kendskab ikke i behandlingen af sager vedrørende stormflod og i sager om stormflodsvarsling.

Det foreslås at ophæve § 21, stk. 2, således at alle 9 medlemmer af Stormrådet, i overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling, tillægges stemmeret i alle rådets sager.

Til nr. 24

Efter den gældende § 22, stk. 1, varetages den daglige administration af Stormrådet med bistand af et sekretariat.

På baggrund af den af Stormflodsudvalget anbefalede omorganisering af stormflodsordningen samt udvidelsen heraf for så vidt angår oversvømmelser fra vandløb og søer, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16 og 17, foreslås det, at stk. 1 udformes således, at økonomi- og erhvervsministeren udpeger en statslig styrelse til at varetage sekretariatsfunktionen for Stormrådet. Baggrunden herfor er, at der med den foreslåede organisering af stormflods- og oversvømmelsesordningen tillægges Stormrådet delvist andre arbejdsopgaver, som blandt andet omfatter tilsyn med selskabernes sagsbehandling og erstatningsudbetaling samt behandling af klager over selskabernes afgørelser. Herudover skal sekretariatet i den statslige styrelse bistå økonomi- og erhvervsministeren med udarbejdelse af bekendtgørelser m.v.

I en ordning, hvor forsikringsselskaberne for så vidt angår stormflod varetager alle arbejdsopgaver i forbindelse med taksation, sagsbehandling og erstatningsudbetaling, stilles delvist andre krav til Stormrådets sekretariatsfunktion. Der skal sikres en høj grad af uafhængighed af særinteresser, som ikke vurderes at være forenelig med en fortsat varetagelse af samtlige sekretariatsopgaver i regi af Forsikring & Pension. Hertil kommer, at stormflods- og oversvømmelsesordningen samt stormfaldsordningen forbliver finansieret ved en obligatorisk afgift på brandforsikringspolicer og dermed er en offentlig ordning, som der bør være offentligt tilsyn med. Stormflodsudvalget anbefaler derfor, at sekretariatsbetjeningen af Stormrådet fremover varetages af en statslig styrelse.

Det forventes, at sekretariatet vil bestå af en sekretariatsleder samt 2-3 medarbejdere.

Af den gældende § 22, stk. 2, fremgår, at Stormrådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets arbejde m.v.

Den foreslåede ændring af stk. 2, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om sekretariatets arbejde, herunder samarbejdet med forsikringsselskaberne og Miljøministeriet, er en konsekvens af den ændrede organisering, jf. forslagets § 1, nr. 16. Desuden er det i sammenhæng med omorganiseringen af stormflodsordningen fundet hensigtsmæssigt, at denne kompetence tillægges økonomi- og erhvervsministeren, i stedet for som tidligere Stormrådet, da reglerne således kan udstedes i form af bekendtgørelse. Det er dog Stormrådet, der skal indgå de nærmere aftaler om samarbejdet med henholdsvis sekretariatet, forsikringsselskaberne og Miljøministeriet. Rammerne for disse aftaler vil således blive fastlagt i den af økonomi- og erhvervsministeren udstedte bekendtgørelse.

Herudover foreslås det i stk. 3, ligeledes efter Stormflodsudvalgets anbefaling, at i det tilfælde, hvor Stormrådet vurderer, at der er en sandsynlighed for, at summen af erstatninger og tilskud, der skal udbetales efter denne lov, overskrider statsgarantiens maksimum på 200 mio. kr., skal Stormrådet rette henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren. Til brug for vurderingen af om der er sandsynlighed for, at statsgarantiens maksimum overskrides, kan der, når en stormflods-, oversvømmelses- eller stormfaldshændelse indtræffer, foretages et foreløbigt overslag over de økonomiske konsekvenser af den pågældende hændelse.

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov, men er blot en formalisering af den praksis, der allerede foreligger, som har til formål at sikre, at forsikringsselskaberne ikke bringes i en situation, hvor de må udbetale erstatninger uden sikkerhed for, at Stormrådet kan refundere det udbetalte beløb.

Forslaget betyder, at såfremt der foreligger en begrundet sandsynlighed for, at statsgarantiens maksimum på 200 mio. kr. (for henholdsvis stormflods- og oversvømmelsesordningen eller stormfaldsordningen) vil kunne overskrides, skal økonomi- og erhvervsministeren orienteres herom.

Stk. 4 er en videreførelse af det gældende § 22, stk. 3, hvorefter Stormrådet efter behov kan anvende fremmed bistand. Fremmed bistand omfatter for eksempel køb af tjenesteydelser hos Kystdirektoratet, de kommunale myndigheder og andre eksperter. Et eksempel på "andre eksperter" er det nuværende stormrådssekretariat i Forsikring & Pension. I forbindelse med at sekretariatsfunktionen overtages af en statslig styrelse, jf. det foreslåede stk. 1, kan det være hensigtsmæssigt, at Stormrådet kan gøre brug af den erfaring, det nuværende sekretariat i Forsikring & Pension har opbygget.

Stk. 5 er en videreførelse af det gældende § 22, stk. 4, hvorefter Stormrådet, i det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed, kan indhente yderligere oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er indtruffet. Formålet med bestemmelsen er at bemyndige Stormrådet til at indhente yderligere oplysninger om indtrufne skader og iværksætte inspektionsbesøg. Efter forslaget til § 8 a skal Stormrådet behandle sager om skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer. Derudover skal Stområdet, efter forslaget til § 30, også fremover behandle klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager. I disse to tilfælde vil det fortsat være relevant for Stormrådet at have bemyndigelse til at kunne indhente yderligere oplysninger samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på det sted, hvor en skade er indtruffet.

Den foreslåede affattelse af stk. 6, der i vidt omfang svarer til den nuværende § 22, stk. 5, er en konsekvens af omorganiseringen af stormflodsordningen samt udvidelsen heraf for så vidt angår oversvømmelser fra vandløb og søer, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16 og 17. Det er fundet hensigtsmæssigt, at kompetencen til at fastsætte nærmere regler om betaling for sekretariatets arbejde samt for fremmed bistand, herunder bistand fra Klima- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet, tillægges økonomi- og erhvervsministeren i stedet for som nu Stormrådet, da reglerne således kan udstedes i form af bekendtgørelse. Det vil inden for rammerne af denne bekendtgørelse være Stormrådet, der indgår aftalen med henholdsvis Klima- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet om betaling for bistand.

Det foreslås i stk. 7, at Stormrådet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed. Efter det gældende § 22, stk. 6, skal Stormrådet blot afgive en beretning om sin virksomhed, men det er ikke fastsat til hvem beretningen afgives og med hvilke intervaller. Med den foreslåede formulering er der overensstemmelse mellem lovteksten og Stormrådets forretningsorden.

Til nr. 25

Ifølge bestemmelsen i lovens § 23, stk. 1, anbringes stormflods- og stormfaldspuljens midler i Danmarks Nationalbank. Som konsekvens af at stormflodsordningen udvides til også at dække skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 5, og at stormflods- og stormfaldspuljen splittes op i to adskilte puljer, henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, jf. forslagets § 1, nr. 30, ændres henvisningen til stormflods- og stormfaldspuljen i § 23, stk. 1, til stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.

Til nr. 26

Den foreslåede stk. 5 om afholdelse af omkostningerne til henholdsvis stormflods- og oversvømmelsesordningen samt omkostningerne til stormfaldsordningen er grundlæggende en videreførelse af den gældende § 23, stk. 5.

Det foreslås dog, at bestemmelsen i stk. 5 ændres, således at det også fremgår, at omkostningerne ved sekretariatets arbejde, herunder til løn, og ved forsikringsselskabernes arbejde afholdes af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af den ændrede organisering ved behandling af skader forårsaget af stormflod, jf. forslagets § 1, nr. 16, og den indførte dækning af skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 17.

Det er i Stormflodsudvalgets arbejde forudsat, at der ikke er statsfinansielle konsekvenser forbundet med den af udvalget foreslåede model. Stormflodsudvalget har i sit arbejde forudsat et uændret udgiftsniveau vedrørende stormfaldstilskudsordningen, som i øvrigt ikke var omfattet af udvalgets kommissorium.

Til nr. 27

Det følger af den gældende lovs § 23, stk. 6, at omkostninger i forbindelse med etablering af en basisforsikring kan afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Ligeledes fremgår det af lovens § 23, stk. 7, at omkostninger i forbindelse med ændring eller ophævelse af en eksisterende basisforsikring kan afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Der er i begge tilfælde tale om den i lovens § 11, stk. 1, nævnte basisforsikring mod stormfald, som skal være tegnet, for at skadelidte kan modtage tilskud efter loven. Endelig fremgår det af lovens § 28, at såfremt Stormrådet, efter indstilling fra Miljøministeriet, beslutter at omkostninger til lagring af stormfældet træ fra statens skove skal dækkes, vil omkostningerne hertil blive afholdt af stormflods- og stormfaldspuljen.

Som konsekvens af at stormflodsordningen udvides til også at dække skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 5, og at stormflods- og stormfaldspuljen splittes op i to adskilte puljer, henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, jf. forslagets § 1, nr. 30, ændres henvisningen til stormflods- og stormfaldspuljen i § 23, stk. 6 og 7, og § 28 til stormfaldspuljen, idet disse bestemmelser omhandler omkostninger, der efter lovforslaget henhører under stormfaldsordningen.

Til nr. 28

I den nuværende ordning har den årlige afgift på brandforsikringspolicer siden 2001 været 20 kr. Afgiftsindtægten i stormflodsordningen udgør i dag ca. 80 mio. kr. årligt. På baggrund af de aktuarmæssige beregninger vedrørende forventede udgifter forbundet med sandsynligheden for skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer foreslås det, i overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling, at den faste årlige afgift i stk. 3 forhøjes til i alt 30 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice, dog således at der opkræves 20 kr. til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. til stormfaldsordningen.

Dette vil forøge ordningernes samlede indtægter med 40 mio. kr. årligt, hvilket efter Stormflodsudvalgets skøn vil være tilstrækkeligt til at sikre, at ordningen hænger sammen økonomisk.

Til nr. 29

Det foreslås, at henvisningen til § 210 i lov om forsikringsvirksomhed i lovens § 24, stk. 4, ændres til § 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, idet reglerne om forsikringsselskabets udpantningsret nu findes i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 30

Det foreslåede stk. 2 er en delvis videreførelse af det gældende § 27, stk. 2, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at udbetale indtil 200 mio. kr. under ordningen uden forelæggelse for Folketingets Finansudvalg. Maksimum for statsgarantien har siden ordningens indførelse i 1991 været 200 mio. kr. Det foreslås, at der fremover skal være to adskilte, tilbagebetalingspligtige statsgarantier på hver 200 mio. kr. til henholdsvis stormflods- og oversvømmelsesordningen og stormfaldsordningen, hvor der i dag alene er én statsgaranti på 200 mio. kr. Det afspejles således, at stormfaldsordningen er kommet til, siden det nuværende maksimum blev fastsat, og at der er fundet en prisudvikling sted i den mellemliggende periode. Stormflods- og oversvømmelsesordningens samt stormfaldsordningens finansiering adskilles således, at der ikke er risiko for en sammenblanding af de to ordninger, hvoraf stormfaldsordningen er godkendt af Kommissionen som statsstøtte. Endvidere sker opdelingen under hensyntagen til foreneligheden med regeringens gebyrpolitik.

Adskillelsen af de to ordninger indgår ikke i Stormflodsudvalgets rapport, da dette er uden for udvalgets kommissorium.

I forbindelse med ikraftsættelsen af den nye erstatningsordning, vil der ved opdelingen skulle tages hensyn til eventuelle hensættelser til dækning af allerede anmeldte tilskud og erstatninger. Ved opdelingen af tilbageværende midler indgår en tredjedel i finansieringen af stormfaldsordningen og to tredjedele i finansieringen af stormflods- og oversvømmelsesordningen. Det afspejler, at afgiften blev fordoblet i forbindelse med tilkomsten af stormfaldsordningen i 2000, og at stormfaldsordningen har været i kraft halvt så længe som stormflodsordningen.

Det bemærkes, at adskillelsen af den nuværende stormflods- og stormfaldspulje til med forslaget at udgøre henholdsvis en stormflods- og oversvømmelsespulje og en stormfaldspulje betyder, at statsgarantien tilknyttet for eksempel stormflods- og oversvømmelsesordningen vil træde i kraft, når stormflods- og oversvømmelsespuljen er opbrugt, uanset om stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Den midlertidige forhøjelse af den årlige afgift på brandforsikringspolicen vil derfor også træde i kraft, selv om stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Sidstnævnte gælder dog ikke i det tilfælde, at det i stedet er statsgarantien tilknyttet stormfaldspuljen, der trækkes på, da det alene er ved træk på statsgarantien tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen, at afgiften kan hæves midlertidigt, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 31

Bestemmelsen i § 27, stk. 4, regulerer tilbagebetalingen af statens udlæg i forbindelse med træk på statsgarantien. Ved en midlertidig forhøjelse af afgiften på 10 kr. finansieres tilbagebetalingen af statens udlæg, samtidig med at ordningen også i tilbagebetalingsperioden får tilført egne midler til fremtidig udbetaling af skadeserstatninger og administrationsudgifter.

Med den nye affattelse af bestemmelsen i § 27, stk. 4, anføres det, at den midlertidige forhøjelse af den årlige afgift på 10 kr. alene finder anvendelse, såfremt det tilgodehavende, der skal tilbagebetales til staten, skyldes træk på statsgarantien tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen. Det vil ikke på samme måde være muligt at forhøje afgiften med 10 kr., såfremt det har været nødvendigt at trække på statsgarantien tilknyttet stormfaldsordningen.

Til nr. 32

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5, hvorefter definitionen af stormfald fremover fremgår af lovens § 2, stk. 3, og ikke som tidligere af § 2, stk. 2.

Til nr. 33

§ 29 nyaffattes af hensyn til læsevenligheden, men er i øvrigt en videreførelse af den gældende § 29.

Som konsekvens af, at Kystinspektoratet i 2001 blev videreført som Kystdirektoratet, ændres henvisningerne i stk. 1 og 2 fra Kystinspektoratet til Kystdirektoratet. Endvidere ændrede Trafikministeriet i 2005 først navn til Trafik- og Energiministeriet og senere til Transport- og Energiministeriet og igen i 2007 til Transportministeriet, hvorfor henvisningen i stk. 3 ændres fra Trafikministeriet til Transportministeriet. Endelig ændres henvisningen i stk. 3 fra Økonomiministeriet til Økonomi- og Erhvervsministeriet, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.

Herudover ændres henvisningerne i stk. 2 og 3 fra stormflods- og stormfaldspuljen til stormflods- og oversvømmelsespuljen, således at det afspejles, at loven nu indeholder to adskilte puljer, henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen samt stormfaldspuljen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32, og at udgifterne i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet skal afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.

I stk. 2 indsættes endvidere et 2. pkt. hvor det foreslås, at betalingen af Kystdirektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet fastsættes efter forhandling mellem Stormrådet og henholdsvis Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut.

Betalingen for dækning af udgifter er en videreførelse i henhold til den gældende struktur for afholdelse af udgifter dog således, at de faste betalinger fremover vil blive fastholdt på 2008-niveau pris- og løntalsreguleret til årets løbende priser.

Danmarks Meteorologiske Institut aflønnes med et fast, men reguleret beløb på 8,22 mio. kr. (2008-tal) for drift af vandstandsmålere, indsamling, transmission og kvalitetssikring af data, meteorologisk overvågning og udsendelse af varsler samt udvikling og drift af modeller.

Kystdirektoratet aflønnes med et fast, men reguleret beløb for basisviden og -beredskab på 1,82 mio. kr. (2008-tal) samt en variabel del, der afhænger af konkret træk på beredskabet og udtalelser til Stormrådet m.m. og afregnes til de i 2008 gældende takster med tillæg af pris- og løntalsregulering. Den variable del af betalingen til Kystdirektoratet kan fortsat afholdes uden for den angivne ramme.

Inden for den faste, men regulerede ramme skal Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut finansiere driften af yderligere 10 vandstandsmålerstationer, hvoraf 8 finansieres af Danmarks Meteorologiske Institut, og 2 af Kystdirektoratet. De 10 vandstandsmålere skal etableres i Bandholm, Dragør, Hobro, Holbæk, Hov, Kerteminde, Køge, Randers, Roskilde og Vedbæk. Stormrådet skal afholde etableringsomkostningerne til de 10 nye vandstandsmålerstationer uden for den eksisterende ramme for de årlige betalinger til Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Klima- og Energiministeriet og Transportministeriet vil fire år efter lovens vedtagelse evaluere de samlede betalinger fra stormflods- og oversvømmelsespuljen til Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut.

I stk. 3 foreslås det, at beslutning om ændring i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af stormflods- og oversvømmelsespuljen, træffes efter indstilling fra Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Klima- og Energiministeriet er tilføjet i bestemmelsen, da Danmarks Meteorologiske Institut i 2007 blev lagt ind under Klima- og Energiministeriet i stedet for det tidligere Transport- og Energiministerium.

Til nr. 34

Det foreslås i stk. 1, at Stormrådet bliver klageinstans for forsikringsselskabernes afgørelser, herunder også selskabernes afgørelser om aktindsigt. En skadelidt, der vil klage over forsikringsselskabets afgørelse, vil ofte i praksis indledningsvist rette henvendelse til forsikringsselskabet. Kan forsikringsselskabet imødekomme klagen, vil sagen blive afsluttet af forsikringsselskabet. I relation til forsikringsselskabernes afgørelser om udbetaling af erstatning i forbindelse med stormflod, skal forsikringsselskaberne i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel 6 lade afgørelserne være ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal forsikringsselskabernes afgørelser ledsages af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 7.

Af klagevejledningen skal det fremgå, at skadelidte kan påklage forsikringsselskabets afgørelse til Stormrådet.

Det har i forbindelse med udarbejdelsen af stk. 1, været overvejet, om det ved behandlingen af klagesager i Stormrådet vil være hensigtsmæssigt, at kun en del af Stormrådet deltager i behandlingen af klagesagen forstået således, at det alene er de medlemmer med indsigt i forhold omkring stormflod, der deltager. Dette har imidlertid ikke været overvejet af Stormflodsudvalget, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at det er Stormrådet, der selv fastlægger sin sagsbehandling i forbindelse med klager.

Det foreslås derfor i stk. 2, at de nærmere regler for Stormrådets behandling af klager fastsættes i forretningsordenen for Stormrådet, der udstedes af økonomi- og erhvervsministeren, jf. lovens § 21, stk. 3. Der bør i den forbindelse tages stilling til, om andre end skadelidte kan være klageberettiget i forhold til en afgørelse om erstatning, og om der skal være en klagefrist.

Til nr. 35

Bestemmelsen i lovens § 32, stk. 2, vedrører bestemmelsen i lovens § 29, stk. 2, om dækning af blandt andet det daværende Kystinspektorats udgifter.

Som konsekvens af at Kystinspektoratet i 2001 blev videreført som Kystdirektoratet ændres bestemmelsens henvisning fra Kystinspektoratet til Kystdirektoratet.

Til nr. 36

Overgangsbestemmelsen i § 33 foreslås ophævet, da den ikke længere er relevant. Der er tale om en overgangsbestemmelse, der blev indsat i loven efter orkanen den 3.-4. december 1999, idet lovens anvendelsesområde blev udvidet til også at omfatte stormfald. Bestemmelsen fastsætter overgangsregler, som sikrede, at der kunne udbetales tilskud under visse betingelse til dækning af det stormfald, der skete den 3.-4. december 1999.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2010. Det fremgår dog af forslaget til stk. 2, at økonomi- og erhvervsministeren, efter indstilling fra Stormrådet, fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af forslagets § 1, nr. 9, 11, 14-16, 18, 19, 24, 26 og 34. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at de nævnte ændringer træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter visse bestemmelser ikke sættes i kraft den 1. juli 2010, men først på et af økonomi- og erhvervsministeren fastsat tidspunkt, når ministeren har modtaget indstilling herom fra Stormrådet, drejer sig om de bestemmelser, der vedrører den nye organisering og administration af stormflodsordningen, den nye erstatningsmodel for selvrisiko på stormflodssager og den udvidede negativliste i forbindelse med ophævelsen af bestemmelsen om udsat beliggenhed.

Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de nævnte bestemmelser efter anmodning fra Stormrådet, da Stormrådet har det bedste overblik over, hvornår det er praktisk muligt at sætte de forskellige dele af forslaget i kraft.

Baggrunden for, at det foreslås at udsætte ikrafttrædelsen af bestemmelserne om den nye organisering og administration af stormflodsordningen, jf. forslagets § 1, nr. 16, 18, 19, 24, 26 og 34, er, at disse bestemmelser forudsætter, at Stormrådet opretter en it-baseret database samt eventuelt et it-baseret skadesbehandlingssystem i tilknytning hertil. Med forslaget om at ministeren bemyndiges til at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, sikres det, at forslagets § 1, nr. 16, 18, 19, 24, 26 og 34, ikke træder i kraft, inden det er teknisk muligt for forsikringsselskaberne at foretage den foreslåede sagsbehandling og for Stormrådet at få adgang til oplysninger om sagerne via den it-baserede database. Det vil således først være muligt at indføre den nye organisering af stormflodsordningen, når databasen er fuldt funktionsdygtig, da den sikrer Stormrådet adgang til de data, der gør det muligt for Stormrådet at udføre det arbejde, som Rådet pålægges i henhold til de foreslåede bestemmelser.

Endvidere vil der inden ikrafttrædelsen skulle tages stilling til, hvorvidt sagsbehandlingen af stormflodssagerne skal ske i forsikringsselskabernes egne administrative systemer eller i et fælles skadesbehandlingssystem i forbindelse med databasen.

Baggrunden for at det foreslås at udsætte ikrafttrædelsen af bestemmelsen om indførelsen af en ny model for selvrisiko (trappemodellen), jf. forslagets § 1, nr. 11, er, at forhøjelse af selvrisikoen som et led i den nye erstatningsmodel skal ses i sammenhæng med ændringen af værdiansættelses- og skadesopgørelsesprincipperne. Det vil samlet set medføre svagt højere udgifter til erstatninger end med den nuværende ordning. Finansieringen af de højere erstatningsudgifter vil reelt først være til stede i 2011, da den årlige afgift til ordningen vil blive opkrævet sammen med afgiften til brandforsikringspolicen, hvilket i de fleste tilfælde følger årsskiftet. Det er derfor hensigtsmæssigt at afvente ikraftsættelsen af den nye erstatningsmodel.

Det bemærkes, at det i medfør af stk. 1 foreslås, at trappemodellen for så vidt angår skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer sættes i kraft den 1. juli 2010. På trods heraf vurderes det hensigtsmæssigt, at der anvendes de samme principper for skadesopgørelse og værdiansættelse, som der i dag anvendes for stormflodsordningen, indtil trappemodellen for stormflod, jf. forslagets § 1, nr. 11, sættes i kraft. Herefter vil de nye principper for skadesopgørelse og værdiansættelse finde anvendelse på begge trappemodeller.

Som følge af at den nye selvrisikomodel for stormflodssager ikke sættes i kraft den 1. juli 2010 foreslås det endvidere, at forslagets § 1, nr. 9, (udvidelse af negativlisten), § 1, nr. 14 og 15, (ophævelse af ingen eller nedsat erstatning ved udsat beliggenhed) og § 1, nr. 18 (den del der vedrører ophævelse af muligheden for at give pålæg om forebyggende foranstaltninger) afventer ikraftsættelsen af denne. Dette er begrundet i, at bestemmelserne om ingen eller nedsat erstatning ved udsat beliggenhed samt bestemmelsen om pålæg om forebyggende foranstaltninger i dag repræsenterer det incitament til forebyggelse af skader, som den foreslåede selvrisikomodel skal afløse. På samme måde er udvidelsen af negativlisten i lovens § 4, stk. 2, i et vist omfang en konkretisering af de tilfælde, hvor der er tale om udsat beliggenhed - og derfor en konsekvens af, at bestemmelsen om udsat beliggenhed foreslås ophævet.

Det forventes, at forslagets § 1, nr. 9, 11, 14-16, 18, 19, 24, 26 og 34 vil kunne sættes i kraft i løbet af 2011.

Som konsekvens af at loven delvist træder i kraft den 1. juli 2010, vil der på dette tidspunkt skulle nedsættes et nyt stormråd i overensstemmelse med forslagets § 1, nr. 22. Det betyder, at det nuværende Stormråds sammensætning ændres pr. 1. juli 2010. Det kan ikke udelukkes, at der den 1. juli 2010 vil være verserende stormflodssager, som afventer Stormrådets afgørelse. Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse i stk. 3, der sikrer, at de skader, der er anmeldt inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles i det nye stormråd, der nedsættes i medfør af forslagets § 1, nr. 22. Skader, der er omfattet af lovens erstatningsordninger, behandles efter de på skadestidspunktet gældende regler.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at indtil ikrafttrædelsen af § 1, nr. 24, udpeger økonomi- og erhvervsministeren en statslig styrelse til at varetage sekretariatsfunktionen for Stormrådet i henhold til lovens § 22. Styrelsens betaling herfor fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren og afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, jf. stk. 4, 3. pkt.

Ifølge forslagets § 1, nr. 24, er det hensigten, at sekretariatsfunktionen for Stormrådet skal varetages af en statslig styrelse, der udpeges af økonomi- og erhvervsministeren, når den nye organisering og administration af stormflodsordningen, på et af ministeren fastsat tidspunkt, træder i kraft. Det findes dog mest hensigtsmæssigt, at denne styrelse allerede pr. 1. juli 2010 skal virke som sekretariat, idet styrelsen skal yde bistand med opbygning af rammerne for den nye organisering og administration af stormflodsordningen, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser, opbygning af it-system m.v.

Samtidig findes det af afgørende betydning, at overgangen fra den nuværende stormflodsordning til den nye stormflods- og oversvømmelsesordning sker så hensigtsmæssigt og fleksibelt som muligt. For at sikre, at eventuelle skader fra en stormflod i overgangsfasen behandles mest effektivt, foreslås det derfor i stk. 4, 2. pkt., at Stormrådet i perioden indtil ikrafttræden af § 1, nr. 24, kan benytte sig af bistand fra Forsikring & Pension. Forsikring & Pensions betaling herfor fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, og betalingen afholdes ligeledes af stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, jf. stk. 4, 3. pkt.

Forsikring & Pension virker i dag som sekretariat for Stormrådet, og kan således bistå det nye sekretariat og det nye stormråd ved behandlingen af eventuelle stormflodssager, indtil rammerne for, at forsikringsselskaberne kan behandle disse, herunder it-systemet, er til stede, og bestemmelserne herom kan træde i kraft, jf. bemærkningerne til stk. 2. Endvidere forudsættes det, at Forsikring & Pension samtidig er behjælpelig med at overdrage de indsamlede erfaringer fra sekretariatsarbejdet til det nye sekretariat.

Efter ikrafttrædelsen af forslagets § 1, nr. 24, forudsættes det, at Stormrådet fortsat kan benytte sig af bistand fra Forsikring & Pension, idet Forsikring & Pension, i henhold til den foreslåede § 22, stk. 4, anses for at kunne yde ekspertbistand vedrørende sekretariatsfunktionen.

Til § 3

Da lov om stormflod og stormfald ikke gælder for Færøerne og Grønland foreslås det, at forslagets ændringer ligeledes ikke gælder for Færøerne og Grønland, og at de ikke kan sættes i kraft for disse landsdele.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering			Lovforslaget

			§ 1

			I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, som ændret ved § 1 i lov nr. 505 af 7. juni 2001, § 4 i lov nr. 601 af 24. juni 2005, § 43 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 15 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

			1. Overalt i loven ændres »økonomiministeren« til: »økonomi- og erhvervsministeren«, »Økonomiministeren« til: »Økonomi- og erhvervsministeren« og »Økonomiministeriet« til: »Økonomi- og Erhvervsministeriet«.

			2. Overalt i loven ændres »miljø- og energiministeren« til: »miljøministeren« og »Miljø- og Energiministeriet« til: »Miljøministeriet«.

§ 1, nr. 1			3. I § 1, nr. 1, ændres »og« til: »,«.
1)	erstatning for skader forårsaget af stormflod og

§ 1, nr. 2			4. I § 1 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
2)	tilskud til gentilplantning med robust skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald. Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter.		»2)	erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer samt«
			Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

			5. § 2 affattes således:

§ 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.			»§ 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år.
Stk. 2. Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svarende til mindst ét års hugst i de ramte områder.			Stk. 2. Ved oversvømmelse fra vandløb og søer forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i vandløb og søer, der forventes statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20. år.
Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod eller stormfald i et område på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystinspektoratet henholdsvis Miljø- og Energiministeriet.			Stk. 3. Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svarende til mindst ét års hugst i de ramte områder.
Stk. 4. Stormrådet træder sammen hurtigst muligt, efter at en stormflods- henholdsvis stormfaldssituation er indtruffet.			Stk. 4. Afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et område på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet for så vidt angår afgørelse af om der har været stormflod, og Miljøministeriet for så vidt angår afgørelse af om der har været oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald. «

§ 3, stk. 1
§ 3. Tilskud i henhold til § 1, nr. 2, kan alene ydes til private ejere.			6. I § 3, stk. 1, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

			7. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

Kapitel 2 Erstatning for skader forårsaget af stormflod			»Erstatning for skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer«

§ 4 stk. 1
§ 4. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 24 og § 26, stk. 3.			8. I § 4, stk. 1, indsættes efter »stormflod«: »eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«.

§ 4, stk. 2			9.§ 4, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for			»Stk. 2. Erstatning ydes ikke for indirekte tab samt for skader på følgende typer fast ejendom og løsøre:
1)		fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed, jf. § 5 i lov om forsikringsvirksomhed,	1)		Fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod henholdsvis skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed.
2)		fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade,	2)		Fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade.
3)		løsøre i kældre og i rum under terræn,	3)		Løsøre i kældre og rum under terræn.
4)		indirekte tab eller	4)		Jord.
5)		skader på jord.	5)		Saltskader på afgrøder.
			6)		Fast ejendom, der ligger uden for et dige.
			7)		Diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet.
			8)		Havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer og lignende.
			9)		Haveanlæg og løsøre placeret i haven.
			10)		Både, joller og lignende beliggende i vand eller placeret på strand eller kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.
			11)		Trailere, campingvogne, camp-letter, containere, skurvogne og lignende samt løsøre placeret heri.
			12)		Badehuse og lignende placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.
			13)		Kiosker, butikker, udsalg og lignende erhverv placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.
			14)		Løsøre placeret på havne- og kajanlæg, strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.
			15)		Dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug.
			16)		Løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, som befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger, medmindre det er placeret mindst 10 centimeter over gulvniveau eller terræn. «

§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går til grunde.			10. I § 5 indsættes efter »stormflod«: »eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«.

			11.§ 6 affattes således:

§ 6. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes en selvrisiko. Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på			»§ 6. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer mindst hvert 50. år, men sjældnere end hvert 20. år:
1)		en- og tofamilieshuse og	1)		For så vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000 kr.
2)		privat indbo.	2)		For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 18 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000 kr.
			3)		For så vidt angår skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.
Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på			Stk. 2. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 50. år:
1)		andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og	1)		For så vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000 kr.
2)		andet løsøre, herunder varelagre og inventar.	2)		For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000 kr.
			3)		For så vidt angår skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.«

			12. Efter § 6 indsættes:

			»§ 6 a. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer fratrækkes følgende selvrisiko:
			1)		For så vidt angår skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 13 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 8.000 kr.
			2)		For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed, 18 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum 13.000 kr.
			3)		For så vidt angår skader på løsøre er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.«

§ 7. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan ud over selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde, såfremt			13. I § 7 indsættes efter »Erstatning for skader forårsaget af stormflod«: »eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«.
1)		bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig risiko for skader forårsaget af stormflod og skadelidte efter forholdene eller oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,
2)		bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,
3)		bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer, dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,
4)		løsøre er anbragt i de under nr. 1-3 anførte bygninger eller på steder, hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade, der er indtruffet,
5)		skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller begrænse den skade, der er indtruffet, eller
6)		skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.

			14.§ 7, nr. 1, ophæves.
			Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.

			15. I § 7, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »1-3« til: »1 og 2«.

			16.§ 8 affattes således:

§ 8. En skade forårsaget af stormflod, jf. § 2, stk. 1, skal af forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet senest 2 måneder efter skadens indtræden.			»§ 8. En skade forårsaget af stormflod skal af forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet hvor vedkommende er brandforsikret senest 2 måneder efter skadens indtræden.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader forårsaget af stormflod.			Stk. 2. Forsikringsselskabet foretager taksation af skader forårsaget af stormflod. Taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage taksationen. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til forsikringsselskabet.
Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til forsikringsselskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger til Stormrådet.			Stk. 3. Forsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 22 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport foreligger. Forsikringsselskabet foretager erstatningsudbetalingen. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Stormrådets afgørelse meddeles forsikringstageren.			Stk. 4. Forsikringsselskabet kan for så vidt angår stormflodssager lade et andet forsikringsselskab, der tilbyder tegning af brandforsikring, varetage selskabets opgaver i henhold til denne lov. Stormrådet skal godkende sådanne aftaler.
			Stk. 5. Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.
			Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og for oprettelsen af en fælles it-baseret database m.v.«

			17. Efter § 8 indsættes:

			»§ 8 a. En skade forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer skal af forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret, senest 2 måneder efter skadens indtræden. Selskabet videresender uden ugrundet ophold en kopi af anmeldelsen med forsikringsselskabets eventuelle bemærkninger til Stormrådet.
			Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager efter anmodning fra Stormrådet taksation af skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer. Taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage taksationen. Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.
			Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til forsikringsselskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger til Stormrådet.
			Stk. 4. Stormrådet træffer afgørelse i sager om skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer og foretager erstatningsudbetalingen. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder tilsvarende anvendelse.
			Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager om skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, herunder om vurderingen af, om oversvømmelser er omfattet af § 2, stk. 2, ordningens administration og delegation af beføjelser i forbindelse hermed til miljøministeren samt fristen for meddelelse af afgørelse. «

			18.§§ 9 og 10 affattes således:

§ 9. Stormrådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give pålæg til skadelidte som følge af stormflod, ligesom Rådet over for offentlige myndigheder kan stille forslag om foranstaltninger, som Rådet anser for påkrævede for at begrænse følgerne af stormflod.			»§ 9. Stormrådet fastsætter efter forhandling med Forsikring & Pension regler om Stormrådets betaling for forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og om betaling for taksation i sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

§ 10. Stormrådet foretager erstatningsudbetalingen.			§ 10. Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.
Stk. 2. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder tilsvarende anvendelse.			Stk. 2. Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Stormrådet kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.
			Stk. 3. De nærmere regler for tilsynet, herunder eventuelle sanktioner over for forsikringsselskaberne, samt de nærmere regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud fastsættes i Stormrådets forretningsorden, jf. § 21, stk. 3.«

			19. Efter § 10 indsættes:

			»§ 10 a. Forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse på forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager. «

§ 11, stk. 1-2 …			20.§ 11, stk. 3, ophæves.

Stk. 3. Forsikringen kan kun opsiges i forbindelse med et nyt udbud af forsikringsordningen.			Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 4. Opsiges forsikringen, kan arealet kun blive omfattet af lovens bestemmelser om tilskud igen i forbindelse med ejerskifte, og hvis arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter ejerskiftet, som fastsættes af økonomiministeren.
Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter regler om, hvornår arealer, som ønskes omfattet af loven, herunder ved ejerskifte, skal være omfattet af en basisforsikring.
Stk. 6. Ved ejerskifte forstås ikke overdragelse til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og til virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.
Stk. 7. Økonomiministeren fastsætter efter drøftelse med miljø- og energiministeren nærmere regler til gennemførelse af forsikringsordningen.

§ 15. Stormrådet fastsætter efter udtalelse fra Miljø- og Energiministeriet for hver stormfaldsbegivenhed, jf. § 2, stk. 2, tilskudssatsernes størrelse.			21. I § 15 ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 21, stk. 1			22.§ 21, stk. 1, affattes således:

Der nedsættes et stormråd bestående af en formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer samt suppleanter for disse. Rådets formand udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, der i øvrigt til medlemmer af rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder og organisationer: Økonomi- og Erhvervsministeriet (næstformand), Transport- og Energiministeriet, Justitsministeriet, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet og Kommunernes Landsforening. Endvidere udnævnes efter drøftelse med Miljøministeriet 1 medlem med skovteknisk kendskab.			»Der nedsættes et stormråd bestående af en formand og otte andre medlemmer samt suppleanter for disse. Økonomi- og erhvervsministeren udnævner Rådets formand, Rådets næstformand der repræsenterer Økonomi- og Erhvervsministeriet og syv andre medlemmer af Rådet, der repræsenterer følgende myndigheder og organisationer: Transportministeriet, Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring & Pension og Forbrugerrådet. Endvidere tilknyttes til Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i stormflod og kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet, By- og Landskabsstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. De særligt sagkyndige har ikke stemmeret. «

Stk. 2. Repræsentanterne for Forbrugerrådet deltager ikke i behandlingen af sager vedrørende stormfald, jf. kapitel 3, samt om lagring af træ, jf. § 28. Medlemmet med skovteknisk kendskab deltager ikke i behandlingen af sager vedrørende stormflod, jf. kapitel 2, samt om stormflodsvarsling, jf. § 29.			23.§ 21, stk. 2, ophæves.
Stk. 3. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun med virkning til periodens udløb.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter Stormrådets forretningsorden.

			Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

			24.§ 22 affattes således:

§ 22. Den daglige administration varetages af Stormrådet med bistand af et sekretariat. Sekretariatet fungerer samtidig som sekretariat for Rådet.			»§ 22. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger en statslig styrelse til at varetage sekretariatsfunktionen for Stormrådet.
Stk. 2. Stormrådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets arbejde, herunder samarbejdet med Miljø- og Energiministeriet, taksationens udførelse og beregningen af erstatning vedrørende stormflod.			Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om sekretariatets arbejde, herunder samarbejdet med forsikringsselskaberne og Miljøministeriet.
Stk. 3. Stormrådet kan efter behov anvende fremmed bistand.			Stk. 3. Hvis Stormrådet vurderer, at der er sandsynlighed for, at summen af erstatninger og tilskud, der skal udbetales efter denne lov, vil overstige statsgarantiernes maksimum, jf. § 27, stk. 2, retter Rådet henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 4. Stormrådet kan, i det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er indtruffet.			Stk. 4. Stormrådet kan efter behov anvende fremmed bistand.
Stk. 5. Stormrådet fastsætter efter forhandling med økonomiministeren nærmere bestemmelser om betaling for sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse og for fremmed bistand, herunder bistand fra Miljø- og Energiministeriet.			Stk. 5. Stormrådet kan, i det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er indtruffet.
Stk. 6. Stormrådet aflægger beretning om sin virksomhed.			Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for sekretariatets arbejde samt for fremmed bistand, herunder bistand fra Klima- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet.
			Stk. 7. Stormrådet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed. «

§ 23, stk. 1 Stormflods- og stormfaldspuljens midler anbringes i Danmarks Nationalbank til forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormrådet og Nationalbanken.			25. I § 23, stk. 1, ændres »Stormflods- og stormfaldspuljens« til: »Stormflods- og oversvømmelsespuljens og stormfaldspuljens«.

§ 23, stk. 2-4 …			26.§ 23, stk. 5, affattes således:

Stk. 5. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne, fremmed bistand, herunder bistand fra Miljø- og Energiministeriet, og information over for mulige ansøgere om tilskudsmulighederne og de tilknyttede regler afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.			»Stk. 5. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskabernes arbejde, fremmed bistand, herunder bistand fra Miljøministeriet, og information af mulige ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler afholdes af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen. «

§ 23, stk. 6 og 7
Stk. 6. Omkostninger i forbindelse med etablering af en basisforsikring, herunder en eventuel difference mellem den af forsikringsselskabet krævede årlige præmiesum og den af forsikringstagerne tegnede præmiesum, kan afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Erstatningsudbetaling fra forsikringsselskabet, der vedrører den præmiesum, der er afholdt af stormflods- og stormfaldspuljen, tilfalder stormflods- og stormfaldspuljen.			27. I § 23, stk. 7, og § 28 samt tre steder i § 23, stk. 6, ændres »stormflods- og stormfaldspuljen« til: »stormfaldspuljen«.
Stk. 7. Omkostninger i forbindelse med ændring eller ophævelse af en eksisterende basisforsikring kan afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.

§ 28. Stormrådet beslutter, om der efter en stormfaldsbegivenhed, jf. § 2, stk. 2, dækkes omkostninger til lagring af stormfældet træ fra statens skove efter ansøgning fra Miljø- og Energiministeriet. I givet fald afholdes omkostningerne hertil af stormflods- og stormfaldspuljen.

§ 24, stk. 1-2 …
Stk. 3. Afgiften udgør årligt 20 kr. pr. police og opkræves sammen med den første præmieopkrævning i kalenderåret.			28. I § 24, stk. 3, indsættes efter »police«: »til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. pr. police til stormfaldsordningen«.

§ 24, stk. 4
Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til denne lov.			29. I § 24, stk. 4, ændres »§ 210 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.

§ 27, stk. 1 …			30.§ 27, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i stormflods- og stormfaldspuljen ikke de administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges økonomiministeren til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til stormflods- og stormfaldspuljen.			»Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen ikke de administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen og indtil 200 mio. kr. til stormfaldspuljen. «

§ 27, stk. 3 …			31.§ 27, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.			»Stk. 4. Statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen, tilbagebetales af midler fra en midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift. «

§ 28. Stormrådet beslutter, om der efter en stormfaldsbegivenhed, jf. § 2, stk. 2, dækkes omkostninger til lagring af stormfældet træ fra statens skove efter ansøgning fra Miljø- og Energiministeriet. I givet fald afholdes omkostningerne hertil af stormflods- og stormfaldspuljen.			32. I § 28 ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

			33.§ 29 affattes således:

§ 29. Kystinspektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling og yder efter anmodning bistand til Stormrådet.			»§ 29. Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling og yder efter anmodning bistand til Stormrådet.
Stk. 2. Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.			Stk. 2. Kystdirektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen. Stormrådet fastsætter betalingen af udgifterne efter forhandling med henholdsvis Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut.
Stk. 3. Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af stomflods- og stormfaldspuljen, træffes af Stormrådet efter indstilling fra Trafikministeriet og Økonomiministeriet.			Stk. 3. Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af stormflods- og oversvømmelsespuljen, træffes af Stormrådet efter indstilling fra Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. «

			34.§ 30 affattes således:

§ 30. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.			»§ 30. Klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager kan indbringes for Stormrådet. Stormrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
			Stk. 2. De nærmere regler for behandling af klager fastsættes i Stormrådets forretningsorden. «

§ 32, stk. 1 …
Stk. 2. Dækning af Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter, jf. § 29, stk. 2, sker med virkning fra den 1. januar 2000.			35. I § 32, stk. 2, ændres »Kystinspektoratets« til: »Kystdirektoratets«.

§ 33. Der vil kunne ydes tilskud efter denne lov til fredskovsarealer, som er ramt af stormfald efter orkanen den 3.-4. december 1999, såfremt der senest på tidspunktet for ansøgning om tilskud er tegnet basisforsikring mod stormfald. Såfremt der på dette tidspunkt endnu ikke udbydes et sådant forsikringsprodukt, skal ansøgeren give tilsagn om at tegne en sådan forsikring inden for en frist, som fastsættes af økonomiministeren. Ønsker ansøgeren efterfølgende alligevel ikke at tegne forsikringen, skal tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere bestemmelser. Arealer, der ikke er fredskov, omfattes af loven, hvis de bliver fredskov senest på tidspunktet for udbetaling af sidste rate af tilskuddet.			36.§ 33 ophæves.
Stk. 2. I forbindelse med stormfaldet den 3.-4. december 1999 sker anmeldelse af stormfaldet, jf. § 16, stk. 1, til Miljø- og Energiministeriet senest 4 måneder efter lovens ikrafttræden. Ansøgning om tilskud, der er i overensstemmelse med lovens regler herom, jf. § 16, stk. 2, skal indsendes til Miljø- og Energiministeriet senest 1 år efter lovens ikrafttræden. Tilskuddet udbetales efter Stormrådets godkendelse af Miljø- og Energiministeriet. Tilskudssatserne fastsættes af miljø- og energiministeren.
Stk. 3. Efter Miljø- og Energiministeriets bestemmelse kan der udbetales et beløb a conto ved anmeldelsen af stormfaldet den 3.-4. december 1999.
Stk. 4. Omkostninger til lagring af det stormfældede træ fra statens skove i forbindelse med stormfaldet den 3.-4. december 1999 afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 125 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald.

(Ny organisering af stormflodsordningen, ny erstatningsmodel ved gentagne stormflodshændelser og udvidelse af stormflodsdækning ved oversvømmelser fra vandløb og søer).

Lovforslag som fremsat