Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 29. april 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje
(Tvungen opfølgning efter
udskrivning)
§ 1
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 13 c indsættes i kapitel 4 a:
»§ 13 d. Overlægen kan
inden patientens udskrivning træffe beslutning om tvungen
opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af
den aktuelle indlæggelse findes at være en begrundet
formodning om og nærliggende risiko for, at patienten efter
udskrivning vil ophøre med at følge den behandling,
der er nødvendig for patientens helbred, og
1) patienten i de
seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse er
blevet tvangsindlagt mindst tre gange,
2) patienten i de
seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse i
mindst ét tilfælde har undladt at følge den
behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller
koordinationsplan,
3) patienten i
forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev tvangsindlagt
eller tvangstilbageholdt og
4) patienten inden
for det sidste halve år forud for den aktuelle
indlæggelse har været ordineret opsøgende
behandling ved et udgående psykiatriteam, men har undladt at
følge den ordinerede medicinske behandling.
Stk. 2.
Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter
udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patienten
om at møde op til medicinering i det psykiatriske
sygehusvæsen.
Stk. 3. Hvis
patienten ikke møder op til medicinering, kan
overlægen beslutte, at patienten skal afhentes af politiet og
bringes til tvangsmedicinering på en psykiatrisk afdeling.
Der skal ved afhentningen være en sundhedsperson til stede.
Medicineringen af patienten kan i disse tilfælde alene
foregå på en psykiatrisk afdeling.
Stk. 4. Ved
medicinering i forbindelse med den tvungne opfølgning efter
udskrivning skal der anvendes lægemidler, for hvilke
overlægen kender patientens reaktion, herunder eventuelt i
depotform.
Stk. 5. En
beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan
være gældende i indtil 3 måneder efter
udskrivning af patienten.
Stk. 6. Hvis der er
en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at
patienten ved 3-måneders-periodens udløb, jf.
stk. 5, vil ophøre med at følge den behandling,
der er nødvendig for patientens helbred, kan overlægen
træffe beslutning om, at den tvungne opfølgning efter
udskrivning forlænges i indtil 3 måneder ad gangen, dog
således at patienten maksimalt kan være undergivet
tvungen opfølgning efter udskrivning i 12 måneder.
§ 13
e. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter
regler om tvungen opfølgning efter udskrivning, herunder
efter forhandling med justitsministeren om politiets afhentning af
patienten, hvis denne ikke frivilligt møder op til
medicinering, og om sundhedspersonens medvirken hertil.«
2. § 20, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Oplysning om enhver
anvendelse af tvang, jf. §§ 5-10 a, 12, 13, 13 d,
14-17 a og 18 a, personlig skærmning efter § 18 c,
stk. 2, der uafbrudt varer mere end 24 timer, og
§ 18 e, skal tilføres afdelingens tvangsprotokol
med angivelse af indgrebets nærmere indhold og
begrundelse.«
3. I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter »tvangsbehandling,«:
»tvungen opfølgning efter udskrivning,«.
4. I
§ 24, stk. 1,
indsættes efter »tvangsbehandling,«:
»tvungen opfølgning efter udskrivning,«.
5. I
§ 26, stk. 1,
indsættes som 4.-6. pkt.:
»For patienter, der er
undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning, jf.
§ 13 d, finder besøg efter udskrivning sted
på behandlingsstedet. Besøg sker på patientens
anmodning og kan, såfremt patienten ønsker det,
erstattes med telefonsamtale. Lægen på
behandlingsstedet har ansvaret for at sikre, at der på
patientens anmodning træffes aftale med
patientrådgiveren om besøg eller
telefonsamtale.«
6. I
§ 32, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
»Klage over beslutning
om tvungen opfølgning efter § 13 d, stk. 1,
har ligeledes opsættende virkning.«
7. I
§ 35 indsættes efter
»tvangsbehandling,«: »tvungen opfølgning
efter udskrivning i henhold til § 13 d,«.
8. § 36, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Det psykiatriske
patientklagenævn ved statsforvaltningen skal træffe
afgørelse i klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt
opsættende virkning, og om tvungen opfølgning efter
udskrivning, jf. § 32, stk. 3, inden 7 hverdage
efter klagens modtagelse.«
9. I
§ 37, stk. 1,
indsættes efter »tilbageførsel,«:
»tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold til
§ 13 d,«.
10. I
§ 37 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Godkender det psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen, at der etableres tvungen opfølgning
efter udskrivning, jf. § 13 d, stk. 1, kan
spørgsmålet om den tvungne opfølgning efter
udskrivning først på ny begæres prøvet i
nævnet, hvis den tvungne opfølgning efter udskrivning
forlænges, jf. § 13 d, stk. 6. Tvungen
opfølgning efter udskrivning kan herefter begæres
prøvet ved enhver forlængelse af tvungen
opfølgning efter udskrivning, jf. § 13 d,
stk. 6.«
§ 2
I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 404 af 21. april 2010,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 469, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »tilbageførsel,«:
»tvungen opfølgning efter udskrivning,«.
2. I
§ 469, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter »tilbageførsel,«:
»tvungen opfølgning efter udskrivning,«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. oktober 2010.
Stk. 2. Tvungen
opfølgning efter udskrivning efter § 13 d i lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, kan iværksættes over for
patienter, i forhold til hvilke der den 1. oktober 2010 eller
senere træffes beslutning om tvungen opfølgning efter
udskrivning. Dette gælder, uanset om betingelserne i
§ 13 d, stk. 1, nr. 1-4, i lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien som affattet ved denne lovs § 1, nr.
1, er opfyldt før den 1. oktober 2010.
§ 4
Efter en
forsøgsperiode på 4 år med tvungen
opfølgning efter udskrivning fremsætter ministeren for
sundhed og forebyggelse forslag om revision af loven i
folketingsåret 2014-15.
§ 5
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de
færøske forhold tilsiger.