L 168 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Forbedring og forenkling af reglerne om støtte til køb af bil).

Af: Socialminister Benedikte Kiær
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 11-05-2010

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. maj 2010

20091_l168_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. maj 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 8. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 24. november 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 68. Den 17. marts 2010 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget er den rigtige vej i forhold til at skabe langt bedre muligheder for, at handicappede kan erhverve en bil. V, DF og KF glæder sig også over forsøgsordningen med delebiler, idet det bl.a. kan tilgodese de forældre, der har et handicappet barn på en institution. V, DF og KF ønsker desuden at se nærmere på borgernes adgang til at købe brugte biler og noterer sig i den forbindelse, at Socialministeriet har lovet at undersøge mulighederne herfor. I undersøgelsen skal der bl.a. tages stilling til, hvem der bærer risikoen ved køb af en brugt bil, hvis bilen ikke kan holde låneperioden ud og derfor må udskiftes før tid.


Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har gennem flere år presset på for at få ændret reglerne på området. Det er uholdbart med de lange ventetider, der er på at få bevilget tilskud til en bil. Der er ekstreme sagsbehandlingstider. Der er historier om handicappede, der skal igennem hele systemet forfra, når der sker en større skade på deres bil, og meget andet.


Det er jo ikke, fordi der er tale om en hel masse biler, der kører rundt i landet. I 2008 blev der tildelt lidt over 2.200 biler, hvilket svarer til 22 biler pr. kommune. I alt kører der 20.000 biler rundt efter den her lov. Det burde være en overkommelig opgave for kommunerne, og det burde være muligt at sikre en bedre og hurtigere afklaring for borgerne.


Socialdemokratiet anerkender, at nogle af de problemer, der har været, bliver løst med lovforslaget. Der er lagt op til en forenkling af reglerne, når der er tale om genbevilling. Det er også godt, at der sker en præcisering af reglerne for forbedring af bilen. Vi er også tilfredse med den præcisering, der er kommet vedrørende målgruppen, nemlig at kriterierne for, hvornår man kan få støtte til køb af bil, fastholdes, så det stadig gælder, at hvis man har aktiviteter uden for hjemmet i et omfang, der svarer til, hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person, som ikke har handicap, så kan man få støtte til køb af bil.


Socialdemokratiet savner dog flere elementer i lovforslaget. Vi havde gerne set, at forslaget fra handicaporganisationerne om at tildele et standardbeløb var blevet vurderet mere grundigt. Vi havde også gerne set, at der var nogle hensigtserklæringer om miljørigtige biler. Det er stadig væk meget energitunge biler, der bliver købt, og det ændres der heller ikke ved med det her lovforslag.


Socialdemokratiet mener, at der bør være præcise mål for sagsbehandlingstiderne. Det er fuldstændig urimeligt, at sagerne bliver trukket i langdrag, og derfor havde det været godt, hvis der havde været et mål om, at der maksimalt må gå 2 måneder, fra man har sendt en ansøgning, til der er truffet en afgørelse. Socialdemokratiet har derfor henstillet til ministeren, at der kommer en meget hurtig opfølgning.


Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Ellen Trane Nørby V Erling Bonnesen V nfmd. Peter Madsen V Sophie Løhde V Martin Henriksen DF fmd. Tina Petersen DF Kristian Thulesen Dahl DF Vivi Kier KF Tom Behnke KF Mette Frederiksen S Orla Hav S Julie Skovsby S Lise von Seelen S Özlem Sara Cekic SF Astrid Krag SF Anne Marie Geisler Andersen RV Line Barfod EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvad konsekvenserne vil være ved at ændre reglerne vedrørende støtte til at købe bil således, at der ikke vil kunne fratages borgeren støtte inden for bevillingsperioden, til socialministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren er enig i, at det bør være relativt uproblematisk og hurtigt at sagsbehandle en ansøgning om støtte til at købe bil, så snart det er konstateret, om personen hører til målgruppen eller ej, til socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor mange ansøgninger om støtte til at købe bil efter lov om social service der ville kunne sagsbehandles forenklet, hvis der er en fast udmåling af det økonomiske beløb, til socialministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om det kan opleves som en administrativ lettelse for ansøgeren, hvis støtten til at købe bil efter lov om social service i hovedparten af ansøgningerne kan udbetales som et fast beløb, der er uafhængigt af valg af bil, til socialministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om ministeren kan bekræfte, at et fast beløb udbetalt i støtte ikke nødvendigvis behøver at medføre en væsentlig forøgelse af udgifterne for det offentlige, til socialministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvorvidt ansøgeren kan betragte det som grænseoverskridende i forhold til personlig integritet, at bilforhandleren m.fl. skal spille en central rolle i forbindelse med kommunikationen med kommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om ministeren kan bekræfte, at de nuværende og de foreslåede regler ikke sikrer, at en person, der opnår støtte til at købe en stor bil, altid opnår mulighed for at købe en bil, hvor der primært ses på om den er egnet, og om den lever op til nutidens og fremtidens klimakrav, til socialministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om ministeren kan bekræfte, at mange kassebiler ikke lever op til nutidens eller fremtidens krav om at forbedre klimaet, til socialministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om det er hensigtsmæssigt, at kassebiler tilsyneladende ofte bevilges alene med den begrundelse, at de på grund af afgiftsfritagelse bliver et billigere alternativ end biler uden mulighed for afgiftsfritagelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer større fleksibilitet, og hvad det betyder for den enkelte borger og for pårørende, når deres handicappede barn/ægtefælle kommer på en institution, til socialministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om pårørende vil kunne bevare retten til den pågældende bil, når deres handicappede barn/ægtefælle kommer på en institution for at bo fast, til socialministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om der er gældende regler og om lovforslaget indeholder regler for, hvor meget kørsel der skal være, for at pårørende kan bevare retten til den pågældende bil, til socialministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om ministeren vil være indstillet på at indføre en forsøgsordning med hjemmel i den almindelige forsøgsbestemmelse i servicelovens § 184, således at der kan igangsættes forsøg med, at borgere, der bevilges støtte til køb af handicapbil, får mulighed for at vælge mere miljøvenlige biler, til socialministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at borgere, der bevilges støtte til køb af handicapbil, kan få udbetalt et standardbeløb til købet, til socialministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der gør det muligt at igangsætte en forsøgsordning med støtte til miljøvenlige biler for de borgere, der er berettiget til støtte til køb af handicapbil m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå