Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 28. maj 2010
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. maj 2010 og var til 1.
behandling den 20. maj 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Dispensation fra 30-dages-reglen
Økonomi- og erhvervsministeren har i den skriftlige
fremsættelse anbefalet, at lovforslaget hastebehandles med
henblik på færdigbehandling inden grundlovsdag. Det
forudsætter, at der dispenseres fra reglerne i Folketingets
forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30
dage fra lovforslagets fremsættelse til dets
vedtagelse.
Udvalget indstiller, at
lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter
lovforslagets fremsættelse.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget blev samtidig med
fremsættelsen sendt i høring. Den 26. maj 2010 sendte
økonomi- og erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra DI Transport og Rejsearrangører
i Danmark.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret.
To af udvalgets spørgsmål og ministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstilling
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 4
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2. Tabet
opgøres som
1) rejseudbyderens
eller rejseformidlerens omsætningstab på det danske
marked i perioden nævnt i stk. 1 opgjort som enten
a) forskellen
mellem rejseudbyderens eller rejseformidlerens gennemsnitlige
daglige omsætning på det danske marked i perioden
nævnt i stk. 1 og rejseudbyderens eller rejseformidlerens
gennemsnitlige daglige omsætning på det danske marked i
måneden forud for perioden nævnt i stk. 1 eller
b) forskellen
mellem rejseudbyderens eller rejseformidlerens gennemsnitlige
daglige omsætning på det danske marked i perioden
nævnt i stk. 1 og rejseudbyderens eller rejseformidlerens
gennemsnitlige daglige omsætning på det danske marked i
1. kvartal 2010 og
2) rejseudbyderens
eller rejseformidlerens dokumenterbare nettomeromkostninger, der er
afholdt som en følge af lukningen af luftrummet over Danmark
i perioden nævnt i stk. 1, eller kompensation for
meromkostninger svarende til 20 pct. af omsætningstabet
nævnt i nr. 1.«
[Præcisering
vedrørende opgørelsen af tab]
Til § 12
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I
stk. 1 ændres ordet
»vil« til: »kan«.
[Præcisering
vedrørende bortfald af garanti]
Af økonomi- og
erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
stk. 2, 1. pkt., ændres ordet
»vil« til: »kan«.
[Præcisering
vedrørende tilbagebetaling af garantiudbetalinger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en præcisering og mere fleksibel
beregningsmetode for opgørelse af selskabernes tab.
Således præciseres det, at selskaberne kan vælge
at opgøre tabet således: I forhold til tabt
omsætning kan beregningen heraf baseres på en
opgørelse af tabet i den periode, luftrummet var lukket, set
i forhold til en referenceperiode, der enten er måneden forud
eller 1. kvartal 2010. I forhold til meromkostninger kan
selskaberne vælge enten at lægge 20 pct. til det
beregnede omsætningstab eller at tillægge de
dokumenterbare, situationsspecifikke meromkostninger.
Til nr. 2
Det præciseres i bestemmelsen, at Vækstfonden kan,
men ikke nødvendigvis skal, træffe beslutning om, at
garantien bortfalder, hvis et pengeinstitut afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller undlader at overholde sine
forpligtelser i henhold til den foreslåede lov eller
bestemmelser fastsat i medfør af den foreslåede
lov.
Vækstfonden vil træffe beslutning om, at garantien
bortfalder helt eller delvis, hvis der er tale om en undladelse
eller urigtige oplysninger, der i væsentligt omfang har
påvirket låntagers tabsopgørelse,
kreditvurderingen af låntager eller andre forhold, som har
betydning for garantistillelsen eller statens betaling under
garantien.
Til nr. 3
Det præciseres i bestemmelsen, at Vækstfonden kan,
men ikke nødvendigvis skal, træffe afgørelse om
tilbagebetaling af garantiudbetalinger foretaget på et
fejlagtigt grundlag.
Vækstfonden vil træffe beslutning om, at
udbetalingerne kræves tilbagebetalt helt eller delvis,
såfremt det fejlagtige grundlag i væsentligt omfang har
påvirket låntagers tabsopgørelse,
kreditvurderingen af låntager eller andre forhold, som har
haft betydning for låntagers opnåelse af garantien
eller statens betaling under garantien.
Helge Sander V fmd. Torsten Schack Pedersen
V Marion Pedersen V Lars Christian Lilleholt V
Erling Bonnesen V Colette L. Brix DF nfmd. Pia Adelsteen DF
Carina Christensen KF Mike Legarth KF Orla Hav S
Benny Engelbrecht S Henrik Dam Kristensen S
Niels Sindal S Karsten Hønge SF
Flemming Bonne SF Morten Østergaard RV
Frank Aaen EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 3 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 217
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
2 | Henvendelse af 21/5-10 fra DI
Transport |
3 | Henvendelse af 25/5-10 fra
Rejsearrangører i Danmark |
4 | Høringssvar og høringsnotat,
fra økonomi- og erhvervsministeren |
5 | Ændringsforslag fra økonomi-
og erhvervsministeren |
6 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 217
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm., om ministeren vil udvide
dækningskredsen for garantiordningen, så tilknyttede
brancher og virksomheder i forbindelse med bl.a.
bagagehåndtering, indtjekning og madservice dækkes, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm., om ministeren vil sikre en hurtig
administration af garantiordningen, så ansøgninger kan
behandles inden for en kort tidsfrist, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm., om ministeren vil sikre, at
garantiordningen også omfatter tabt omsætning og
omkostninger i forbindelse med indkvartering, bespisning og anden
hjemtransport, efter at luftrummet blev åbnet, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvor administrationen af
ordningen ellers kan placeres end i Vækstfonden, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre sig,
at stiftelsesprovision og præmier ikke er så
høje, at virksomhederne ikke i nødvendigt omfang
bruger ordningen, og at staten tjener på ordningen, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvad anvendelsesområdet er
på udlån til dækning af tab i 2010 uden for
perioden fra 15. april til 21. april, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvad den samlede
økonomiske risiko, som staten løber ved ordningen er,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/5-10 fra DI Transport, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, hvordan reglerne på
forbrugerområdet har fungeret, herunder om ministeren finder
behov for ændringer, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm., om regeringen vil tage initiativ til
bedre international koordinering omkring flyveforbud i forbindelse
med naturkatastrofer, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer, at
det er tab ved askeskyen, der bliver givet hjælp til og ikke
anden uvedkommende gæld, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer, at
pengeinstitutternes vurderinger er korrekte, og at der ikke bliver
givet garanti for anden gæld, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer, at
pengeinstitutterne bærer en del af risikoen ved udlån
og dermed har et incitament til alene at yde statsgaranterede
udlån til kreditværdige rejsebureauer eller
luftfartsselskaber, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm., om Vækstfonden har mulighed
for at kontrollere pengeinstitutternes kreditvurdering, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om kommentar til henvendelse af
25/5-10 fra Rejsearrangører i Danmark, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om en uddybning af svar på
spørgsmål 7 med et skønnet beløb for
statens samlede økonomiske risiko ved ordningen, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra RV.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes vurdere, hvor administrationen af ordningen
ellers kan placeres end i Vækstfonden - f.eks. af
finansierings- og kreditvurderingsselskaber, udvalgte
pengeinstitutter, FIH eller andre formidlere af kapital og
garantier.
Svar:
Administration af en statslig garantiordning som den
foreslåede vurderes at være en myndighedsopgave, som
ikke umiddelbart kan lægges ud i privat regi.
Den foreslåede garantiordningen er sammensat på en
måde, der gør, at Vækstfondens administration
vil være meget begrænset, jf. besvarelsen af
spørgsmål 2 ad L 217. En stor del af administrationen
ligger således hos pengeinstitutterne, der indgiver
ansøgning om garanti. Pengeinstituttet skal i den
forbindelse sørge for, at ansøgningen indeholder de
nødvendige oplysninger og dokumentation i relation til
tabsopgørelsen, ligesom det er pengeinstituttet, der
foretager den egentlige kreditvurdering af rejseudbyderen.
Samtidig bemærkes, at der er tale om en midlertidig
ordning, hvorfor det ikke ville være hensigtsmæssigt at
opbygge et helt nyt administrativt set-up fra bunden.
Det er vurderingen, at Vækstfondens erfaringer fra
lignende statslige garantiordninger vil kunne sikre en effektiv og
smidig udmøntning af denne nye ordning. Det er samtidig
vurderingen, at dette eksisterende set-up kan sikre en forholdsvis
hurtig opstart af ordningen. Endvidere har Vækstfonden
allerede i dag det nødvendige regnskabsmæssige og
forvaltningsmæssige set-up, hvor Rigsrevisionen fører
tilsyn med at ordningerne udmøntes i overensstemmelse med
lovgrundlag og gældende administrationsaftaler.
Vækstfonden administrerer således 2
lånegarantiordninger og har derfor relevante erfaringer
herfra, som der kan bygges oven på.
Kom-gang-låns ordningen er en lånegarantiordning
for iværksættere der skal sætte dem i stand til
at opnå finansiering i et pengeinstitut på
sædvanlige lånevilkår. Garantiprocenten er 75,
men pengeinstitutterne har selv et ansvar for at de samlede tab
på ordningen holdes på et passende lavt niveau.
Ansøgningen om Kom-i-gang-låns garantien foregår
i Vækstfondens garantisystem, som også vil kunne
anvendes til ansøgningerne om statsgaranti for tab i
forbindelse med askeskyen, så vidt der er tale om nye
lån.
Vækstkaution er en lånegarantiordning, der kan
anvendes af alle virksomheder til forretningsudvikling og
erhvervsbyggeri mv. Vækstfonden yder en garanti på 75
pct. og foretager en vurdering af hver enkelt ansøgning, som
skal sikre, at den ligger inden for Vækstkautions
risikoprofil, således at udgifterne til tab kan dækkes
inden for rammerne af statstilskuddet og
præmieindtægterne. Vurderingen foretages af
medarbejdere, der har mange års erfaring med kreditvurdering
fra pengeinstitutter mv.
På den baggrund er det vurderingen, at Vækstfonden
har de relevante kompetencer og faciliteter til hurtigt at kunne
etablere og drive garantiordningen på en hensigtsmæssig
måde.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren uddybe sit svar på spørgsmål
7 med et skønnet beløb på statens samlede
økonomiske risiko ved ordningen?
Svar:
Det er vanskeligt at vurdere præcist, hvor mange
luftfartsselskaber og rejsebureauer der vil gøre brug af
garantiordningen. Branchens eget skøn over deres mistede
omsætning og ekstraudgifter ligger på ca. 880 mio. kr.
fordelt med op til 800 mio. for luftfartsselskaberne og minimum 80
mio. kr. for rejsebureauerne. Det vil dog formentlig langt fra
være alle selskaber, der ønsker at gøre brug af
garantiordningen.
For at leve op til Kommissionens retningslinier på
området skal garantiordningen være markedskonform. Det
betyder, at alle omkostninger til implementering, løbende
administration, dækning af tab mv. skal være
dækket af præmieindtægter. Den præmie, som
selskabet skal betale for en statsgaranti, skal fastsættes
efter en individuel risikovurdering af selskabet. De samlede
præmieindtægter bør dermed dække udgifter
til tabsdækning og administration.
Garantiordningen er derfor i udgangspunktet ikke forbundet med
tab for staten. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at udviklingen
generelt samt omstændigheder omkring de luftfartsselskaber og
rejsebureauer, der vil benytte ordningen, kan føre til, at
der fremkommer tab, men der budgetteres ikke med det.