Fremsat den 19. maj 2010 af
Brian Mikkelsen
Forslag
til
Lov om midlertidig statsgaranti for udlån
til visse rejseudbydere og rejseformidlere
Anvendelsesområde
§ 1.
Økonomi- og erhvervsministeren etablerer en ordning, som
indebærer, at staten kan stille garanti for pengeinstitutters
udlån til kreditværdige rejseudbydere eller
rejseformidlere til dækning af tab lidt som følge af
lukning af luftrummet over Danmark forårsaget af vulkanudbrud
i Island, jf. §§ 4 og 7.
§ 2.
Ved rejseudbydere eller rejseformidlere forstås i denne
lov
1) rejseudbydere,
rejseformidlere og formidlere for udenlandske rejseudbydere, der
på ansøgningstidspunktet er registreret i
Rejsegarantifonden, jf. § 8 i lov om en rejsegarantifond,
eller
2)
luftfartsselskaber, der af Statens Luftfartsvæsen har
fået udstedt en licens efter Europaparlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om
fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i
Fællesskabet (omarbejdning) eller en koncession efter
luftfartsloven.
Garantistillelse
§ 3.
Vækstfonden administrerer garantiordningen og kan efter
ansøgning meddele tilsagn til et långivende
pengeinstitut om statsgaranti for konkrete udlån.
Vækstfonden indgår en aftale med økonomi- og
erhvervsministeren om administration af garantiordningen.
§ 4.
Et pengeinstitut kan opnå statsgaranti på op til 80
pct. af pengeinstituttets eksisterende eller nye konkrete
udlån ydet til dækning af tab lidt af en
kreditværdig rejseudbyder eller rejseformidler, som
følge af lukningen af luftrummet over Danmark i perioden fra
den 15. april til den 21. april 2010. Garantien nedskrives
forholdsmæssigt ved nedbringelse af lånet.
Stk. 2. Tabet
opgøres som
1) rejseudbyderens
eller rejseformidlerens omsætningstab på det danske
marked i perioden nævnt i stk. 1 opgjort som forskellen
mellem rejseudbyderens eller rejseformidlerens gennemsnitlige
daglige omsætning på det danske marked i perioden
nævnt i stk. 1 og rejseudbyderens eller rejseformidlerens
gennemsnitlige daglige omsætning på det danske marked i
1. kvartal 2010, således at differencen tillægges en
kompensation for meromkostninger svarende til 20 pct. af
omsætningstabet eller
2) rejseudbyderens
eller rejseformidlerens omsætningstab på det danske
marked i perioden nævnt i stk. 1 opgjort som forskellen
mellem rejseudbyderens eller rejseformidlerens gennemsnitlige
daglige omsætning på det danske marked i perioden og
rejseudbyderens eller rejseformidlerens gennemsnitlige daglige
omsætning på det danske marked i måneden forud
for denne periode, således at differencen tillægges
dokumenterbare nettomeromkostninger, som følge af lukningen
af luftrummet i perioden nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Der kan ikke
stilles garanti for eksisterende eller nye lån optaget til
dækning af tab, der udgør mindre end 100.000 kr.
Stk. 4. Økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
garantiordningen finder anvendelse på udlån til
dækning af tab, der er lidt i andre perioder i 2010 end
perioden nævnt i stk. 1.
Ansøgning om
statsgaranti
§ 5.
Ansøgning om garanti, indgives af det långivende
pengeinstitut til Vækstfonden senest den 31. december
2010.
Stk. 2.
Pengeinstituttets ansøgning skal indeholde følgende
oplysninger:
1) Rejseudbyderens
eller rejseformidlerens tab opgjort efter § 4, stk. 2, nr. 1
eller 2, og dokumentation herfor.
2)
Pengeinstituttets kreditvurdering af rejseudbyderen eller
formidleren.
Stk. 3. Økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgningsproceduren og krav til ansøgningen,
herunder om indsendelse af finansielle nøgletal fra den
pågældende rejseudbyder eller rejseformidler, der er
nødvendige for behandling af ansøgningen.
§ 6.
Vækstfonden kan af det långivende pengeinstitut
kræve oplysninger, som Vækstfonden vurderer er
nødvendige for behandlingen af ansøgningen.
Stk. 2.
Vækstfonden meddeler afslag på en ansøgning om
garanti, såfremt rejseudbyderen eller rejseformidleren ikke
vurderes at være kreditværdig.
Rammer for garantistillelse
§ 7.
Garantien har en løbetid på højst 3
år.
Stk. 2.
Vækstfonden fastsætter på baggrund af en
individuel risikovurdering og regler fastsat af økonomi- og
erhvervsministeren i medfør af stk. 3 en årlig
risikopræmie samt stiftelsesprovision til dækning af
administrationsomkostninger.
Stk. 3. Økonomi-
og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
rammer for garantistillelse, herunder om beregning af
risikopræmie.
§ 8.
Ved garantistillelse for eksisterende udlån foretager
Vækstfonden kontrol med pengeinstituttets
kreditvurdering.
Stk. 2. I det omfang,
der er stillet anden sikkerhed for låntagers øvrige
lån i pengeinstituttet, skal der foretages en ligelig
fordeling af anden sikkerhedsstillelse mellem det statsgaranterede
lån og låntagers øvrige lån.
Betaling under
statsgarantien
§ 9.
Staten indfrier garantien ved påkrav, når den er
forfalden til betaling. Pengeinstituttet er forpligtet til at
indsende en endelig, specificeret tabsopgørelse efter
realisering af anden sikkerhed m.v. Staten kan højst
udbetale et beløb svarende til 80 pct. af pengeinstituttets
tab efter realisering af anden sikkerhed.
Stk. 2.
Vækstfonden kan forlange en erklæring fra det
långivende pengeinstituts revisor om instituttets endelige
tab på det samlede engagement på låntager indtil
fem år efter instituttets endelige specificerede
tabsopgørelse. Pengeinstituttet afholder omkostningerne
hertil.
Stk. 3. Overskud fra
stiftelsesprovison og risikopræmie tilfalder statskassen.
Staten dækker underskud i forbindelse med administration af
ordningen.
Administrative bestemmelser
§ 10.
Vækstfondens bestyrelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om
Vækstfonden, træffer afgørelser efter denne lov
eller efter regler fastsat i medfør af loven på
grundlag af indstilling fra fondens sekretariat, jf. § 3, stk.
2, 1. pkt., i lov om Vækstfonden. Bestyrelsen kan
fastsætte regler for henlæggelse af visse
afgørelser til sekretariatet. §§ 7, 8, 9, 10 og
§ 12, stk. 2, i lov om Vækstfonden finder tilsvarende
anvendelse på Vækstfondens virksomhed efter denne
lov.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af Vækstfonden i henhold til denne
lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 11.
Vækstfondens bestyrelse aflægger årligt et
regnskab og budget samt en beretning om sin virksomhed efter denne
lov til økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2. Økonomi-
og erhvervsministeren kan til enhver tid afkræve fonden
enhver oplysning, som ministeren anser for fornøden for
tilsynet med fonden.
§ 12.
Hvis et pengeinstitut afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller undlader at overholde sine forpligtelser i
henhold til denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af
denne lov, vil Vækstfonden træffe afgørelse om,
at lånegarantier, der er udstedt på baggrund heraf,
bortfalder.
Stk. 2. Er der foretaget
garantiudbetalinger på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1,
vil Vækstfonden efterfølgende kræve disse betalt
tilbage. Beløbet forrentes fra tidspunktet for udbetaling
efter principperne i renteloven.
Stk. 3. Såfremt
erklæringen fra det långivende pengeinstituts revisor
om instituttets endelige tab på lånet, jf. § 9,
stk. 2, viser, at der er foretaget garantiudbetalinger, der
overstiger den ydede statsgaranti, træffer Vækstfonden
afgørelse om tilbagebetaling af det for meget udbetalte
garantibeløb.
Ikrafttræden m.v.
§ 13.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 14.
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Lovforslagets formål og
baggrund | |
2. | Lovforslagets indhold |
| 2.1. Virksomheder omfattet af
garantiordningen |
| 2.2. Kreditvurderingen af
luftfartsselskaberne og rejsebureauerne |
| 2.3. Administration af
garantiordningen |
3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
5. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
6. | Miljømæssige
konsekvenser |
7. | Forholdet til EU-retten |
8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. |
9. | Sammenfattende skema |
1. Lovforslagets formål og
baggrund
Lovforslaget har til formål at lette det
likviditetspres, som luftfartsselskaber og rejsebureauer har
oplevet som følge af lukningen af luftrummet over Danmark
forårsaget af vulkanudbruddet i Island i april 2010.
Vulkanudbruddet i Island i april 2010 medførte en
længerevarende lukning af store dele af det europæiske
luftrum forårsaget af askeskyen fra udbruddet. Luftrummet
over Danmark var lukket i perioden fra den 15. april til den 21.
april 2010 som en følge af askeskyen, hvilket havde store
økonomiske konsekvenser for især luftfartsselskaberne
og rejsebureauerne, der var forhindrede i at udføre deres
erhvervsvirksomhed i perioden og desuden har måttet afholde
ekstraudgifter i forbindelse med strandede passagerer.
Lukningen af luftrummet over Danmark har således
medført, at luftfartsselskaber og rejsebureauer har lidt
væsentlige økonomiske tab på det danske marked.
Virksomheder i andre erhverv har også været
berørt, men i langt mindre omfang. Det skal blandt andet ses
i lyset af, at luftfartsselskaber og rejsebureauer har en
forpligtelse i forhold til de passagerer, der ikke er kommet af
sted, eller som er strandet på en destination.
Den alvorlige situation og behovet for en hurtig reaktion er
anerkendt af Kommissionen, som den 27. april 2010 udsendte en
informationsnote med forslag til mulige tiltag. Kommissionen
vurderer, at medlemslandene hurtigt kan implementere kortsigtede
tiltag, der kan lette likviditetspresset, og som ikke udgør
statsstøtte, til fordel for luftfartsindustrien, herunder
låne- og garantifaciliteter ydet på
markedsvilkår.
Det er på baggrund heraf efter regeringens opfattelse
nødvendigt at etablere en dansk markedskonform ordning med
garantifaciliteter for luftfartsselskaber og rejsebureauer, der
driver erhverv på det danske marked, således at
likviditetspresset lempes for selskaberne, der har
likviditetsproblemer som en direkte følge af en
ekstraordinær lukning af luftrummet over Danmark
forårsaget af vulkanudbrud i Island i 2010.
2. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget etableres en ordning, hvor staten kan stille
garanti for op til 80 pct. af pengeinstitutters udlån til
visse luftfartsselskaber og rejsebureauer til dækning af tab
lidt som følge af lukningen af luftrummet over Danmark i
perioden fra den 15. april 2010 til den 21. april 2010. Ordningen
er sammensat således, at der er mulighed for at lade
ordningen gælde i eventuelle yderligere perioder i 2010,
såfremt luftrummet over Danmark skulle blive lukket igen
på baggrund af yderligere vulkanudbrud i Island.
Garantiordningen er markedskonform og opfylder Kommissionens
betingelser for, hvornår en statslig garantiordning efter
Kommissionens vurdering ikke indebærer statsstøtte,
jf. Kommissionens meddelelse af 20. juni 2008 om anvendelsen af
EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form
af garantier (2008/C 155/02).
2.1. Virksomheder omfattet af
garantiordningen
Lovforslaget foreslås at omfatte udlån til
luftfartsselskaber og rejsebureauer, idet disse erhverv er
hårdest ramt af lukningen af luftrummet over Danmark.
For at leve op til deres forpligtelser har både
luftfartsselskaberne og rejsebureauerne således allerede
måttet afholde udgifter i forbindelse med strandede
passagerer m.v., og i den forbindelse muligvis enten trukket
på eksisterende kreditter eller optaget nye lån.
Garantiordningen skal sikre, at de virksomheder, som er
likviditetsmæssigt presset, opnår statsgaranti for 80
pct. af deres lån til dækning af tab som følge
af lukningen af luftrummet. Det vil gælde i forhold til
såvel eksisterende som nye lån. Ordningen vil
således på kort sigt kunne lette likviditetspresset hos
virksomhederne.
Luftfartsselskaberne er hårdt ramt af lukningen af
luftrummet over Danmark, idet de er forpligtede over for
flypassagererne efter en række EU-regler om kompensation og
bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning, aflysning og
lange forsinkelser. Luftfartsselskaberne skønner, at deres
tab i perioden fra den 15. april til 21. april 2010, hvor
luftrummet var lukket over Danmark, udgør op til 800 mio.
kr.
Rejsebureauerne er henset til deres forpligtelser efter lov
nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser (pakkerejseloven) ligeledes
hårdt ramt af lukningen af luftrummet over Danmark.
Rejsebureauernes tab hidrører især fra omkostninger,
som påføres rejsebureauerne som følge af, at de
skal dække deres kunders ophold og forplejning i den periode,
de har været strandet i udlandet. Rejsebureauerne har
således afholdt omkostninger på vegne af kunder som
følge af omsorgspligtbestemmelsen i pakkerejseloven,
ifølge hvilken rejsebureauet skal dække de
ekstraomkostninger som opstår på grund af f.eks.
manglende hjemrejsemulighed. Rejsebranchen vurderer, at
de danske rejsebureauers omkostninger til assistance til strandede
kunder som en følge af lukningen over luftrummet over
Danmark i perioden fra den 15. april til den 21. april 2010 vil
være mindst 70-80 mio. kr. Beløbet kan dog vise sig at
være endnu større, når rejsebureauerne har
modtaget alle regninger.
2.2. Kreditvurderingen af
luftfartsselskaberne og rejsebureauerne
Statsgarantien foreslås baseret på en individuel
kreditvurdering foretaget af det pengeinstitut, som yder det
underliggende lån, således at garantien følger
Kommissionens betingelser for markedskonformitet, jf. Kommissionens
garantimeddelelse af 20. juni 2008.
Det forhold, at statsgarantien maksimalt kan udgøre 80
pct. af et pengeinstituts udlån til et luftfartsselskab eller
rejsebureau til dækning af deres tab i perioden,
indebærer desuden, at pengeinstitutterne bærer en del
af risikoen ved udlånet og dermed har et incitament til alene
at yde statsgaranterede udlån til kreditværdige
rejsebureauer eller luftfartsselskaber, som pengeinstituttet
forventer, vil opfylde deres forpligtelser i henhold til
låneengagementet.
2.3. Administration af
garantiordningen
Administrationen af ordningen varetages af Vækstfonden,
der bl.a. har erfaring med administration af
Vækstkaution-ordningen og dermed har en ekspertise, der med
fordel kan benyttes ved administration af garantiordningen, der
etableres ved denne lov.
Garantiordningen er sammensat på en måde, der
gør, at administrationen i forbindelse hermed vil være
meget begrænset. Vækstfonden skal således
træffe afgørelse om tilsagn eller afslag på
ansøgninger om garanti på grundlag af objektive
kriterier, herunder pengeinstituttets kreditvurdering.
Vækstfonden skal alene foretage en skønsmæssig
vurdering i forbindelse med indplacering i risikoklasser,
fastsættelse af risikopræmie, og for eksisterende
lån kontrol af pengeinstituttets kreditvurdering, men fonden
vil i den forbindelse kunne udnytte sine erfaringer fra
Vækstkaution-ordningen.
Det er således staten, der stiller garantien og
foretager udbetalinger under garantien.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for regionerne og
kommunerne.
Det er vanskeligt at vurdere præcist, hvor mange
luftfartsselskaber og rejsebureauer, der vil gøre brug af
garantiordningen. Branchens eget skøn over deres mistede
omsætning og ekstraudgifter ligger på ca. 880 mio. kr.
fordelt med op til 800 mio. for luftfartsselskaberne og minimum 80
mio. kr. for rejsebureauerne. Det vil dog formentlig langt fra
være alle selskaber, der ønsker at gøre brug af
garantiordningen, herunder bl.a. fordi de ikke længere er
tilstrækkeligt pressede rent likviditetsmæssigt, eller
fordi de alene har lidt et mindre tab.
Garantipræmierne fastsættes således, at
garantiordningen vil være markedskonform.
Ved garantistillelse for nye lån forventes den
årlige præmiesats for selskaber med den højeste
kreditkvalitet at være ca. 0,57 pct. af garantisummen, mens
selskaber med den laveste kreditkvalitet, der dog
stadigvæk er kreditværdige, forventes at skulle betale
ca. 5,5 pct. af garantisummen årligt i
risikopræmie.
Ved garantistillelse for eksisterende lån
indebærer Vækstfondens kontrol med kreditvurderingen,
jf. § 8, stk. 1, at risikopræmien bliver højere
grundet administrationsomkostninger forbundet med kontrollen. I
denne situation forventes den årlige præmiesats for
selskaber med den højeste kreditkvalitet at være ca.
3,17 pct. af garantisummen, mens selskaber med den laveste
kreditkvalitet, der dog stadigvæk er kreditværdige,
forventes at skulle betale ca. 7,9 pct. af garantisummen
årligt i risikopræmie.
Garantiordningen er derfor i udgangspunktet ikke forbundet med
tab for staten. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at udviklingen
generelt samt omstændigheder omkring de luftfartsselskaber og
rejsebureauer, der vil benytte ordningen, kan føre til, at
der fremkommer tab, men der budgetteres ikke med det.
Omkostningerne til etablering og drift af garantiordningen,
herunder rapportering, udbetalinger i forbindelse med tab,
revision, udfærdigelse af årsregnskab, mv. dækkes
i første omgang af stiftelsesprovisionen, der udgør 2
pct. af garantisummen. Et eventuelt underskud på ordningen
forventes at kunne dækkes af præmieindtægterne.
Et eventuelt overskud på ordningen tilfalder staten.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering (CKR) vurderer, at forslaget vil have direkte
positive konsekvenser i form af reduceret tabsrisiko for de danske
pengeinstitutter, der har ydet kredit til luftfartsselskaber og
rejsebureauer. Dette vil direkte betyde en styrkelse af
luftfartsselskabernes og rejsebureauernes
kreditværdighed.
CKR vurderer, at lovforslaget vil medføre
begrænsede omstillingsbyrder for pengeinstitutterne, idet det
långivende pengeinstitut skal indsende en ansøgning
til Vækstfonden, hvilket vil indebære en
omstillingsbyrde. Hvis staten indfrier garantien, jf. den
foreslåede § 9, stk. 2, skal det långivende
pengeinstitiut indsende en specificeret tabsopgørelse. Dette
krav medfører ligeledes en omstillingsbyrde. Forslaget
vurderes ikke at ville medføre løbende administrative
byrder.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Forslaget vil have positive konsekvenser for de
luftfartselskaber og rejsebureauer, der via et långivende
pengeinstitut gør brug af garantiordningen, idet
statsgarantien vil give luftfartselskaberne og rejsebureauerne
mulighed for at få sikkerhed for 80 pct. af det tab, de har
lidt som følge af lukningen af det danske luftrum
forårsaget af vulkanudbrud i Island.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til EU-retten,
idet garantiordningen er markedskonform og derfor ikke
indebærer statsstøtte.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Grundet lovforslagets hastende karakter sendes lovforslaget i
høring samtidig med fremsættelsen hos følgende
myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
BARD, Danish Venture Capital and Private Equity Association,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Danske Biludlejere, Dansk Erhverv, DI, Danske
Advokater, Feriehusudlejernes Brancheforening,
Forbrugerrådet, Finans og Leasing, Finansforbundet,
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID),
Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring &
Pension, IATA, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Pakkerejse-Ankenævnet, Regionale Bankers
Forening, Rejsegarantifonden, Rigsrevisionen, Statens
Luftfartsvæsen og Turistvognmændenes
Arbejdsgiverforening.
| | |
| 9. Sammenfattende
skema | |
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Det er muligt, at staten vil opnå et
overskud, og det er ikke forventningen, at staten vil lide tab som
følge af garantiordningen. | Garantiordningen er i udgangspunktet ikke
forbundet med tab for staten. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at
udviklingen generelt samt omstændigheder omkring de
luftfartsselskaber og rejsebureauer, der vil benytte ordningen, kan
føre til, at der fremkommer tab, men der budgetteres ikke
med det. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ordningen indebærer etablering af et
forretningssystem, indgåelse af rammeaftaler med
pengeinstitutter, tilsyn samt rapportering om aktivitet,
løbende afrapportering og udfærdigelse af
årsregnskab, mv. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget vil have positive konsekvenser
for de luftfartsselskaber og rejsebureauer, der via et
långivende pengeinstitut gør brug af
garantiordningen. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Det vurderes, at lovforslaget vil
medføre begrænsede omstillingsbyrder. Forslaget
vurderes ikke, at ville medføre løbende
administrative byrder. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke konsekvenser i
forhold til EU-retten, idet garantiordningen er markedskonform og
derfor ikke indebærer statsstøtte. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at der etableres en statslig
garantiordning vedrørende pengeinstitutters udlån til
rejseudbydere eller rejseformidlere, dvs. luftfartsselskaber og
rejsebureauer, til dækning af disses tab lidt som
følge af lukningen af luftrummet over Danmark
forårsaget af vulkanudbrud i Island i 2010, såfremt
luftfartsselskabet eller rejsebureauet vurderes at være
kreditværdig.
Staten kan således ikke stille garanti for udlån
til kriseramte virksomheder, som defineret i Fællesskabets
rammebestemmelser for statsstøtte til redning og
omstrukturering af kriseramte virksomheder, jf. EUT C 244 af
1.10.2004, s. 2. Det er derfor en forudsætning for
garantistillelsen, at det långivende pengeinstitut foretager
en konkret kreditvurdering af det pågældende
luftfartsselskab eller rejsebureau, og at denne kreditvurdering er
afgørende for, om der kan stilles statsgaranti for lån
optaget af luftfartsselskabet eller rejsebureauet.
Til § 2
Det foreslås, at ordningen skal finde anvendelse
på udlån til rejseudbydere, formidlere eller formidlere
for udenlandske rejseudbydere, der er registreret i
Rejsegarantifonden.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om en
rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8.
december 2009, at rejseudbydere, formidlere og formidlere for
udenlandske rejseudbydere skal foretage anmeldelse til
Rejsegarantifonden, som registrerer de pågældende i
registeret. Det følger endvidere af § 8, stk. 2, i lov
om en rejsegarantifond, at rejseudbydere, formidlere og formidlere
for udenlandske rejseudbydere kun må udbyde og sælge
rejseydelser, såfremt de er registreret i
Rejsegarantifonden.
Rejseudbyder defineres i § 3, stk. 1, i
rejsegarantifondloven, som enhver, der i eget navn til kunder
udbyder eller sælger rejseydelser direkte eller gennem en
formidler, medmindre denne virksomhed alene udøves
lejlighedsvis.
Formidlere defineres i § 3, stk. 2, i
rejsegarantifondloven, som enhver, der udbyder eller sælger
en rejseydelse i en indenlandsk rejseudbyders navn.
Formidler for en udenlandsk rejseudbyder defineres i § 3,
stk. 2, i rejsegarantifondloven som enhver, der udbyder eller
sælger en rejseydelse i en udenlandsk rejseudbyders
navn.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 518 af
12. juni 2009 om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov
om finansiel virksomhed, jf. FT 2008-09, L 180, pkt. 3.1., at det
alene er rejseudbydere af flytransport m.v., der er etableret i
Danmark, der er omfattet af rejsegarantifondloven, og at det, som
er afgørende for, om en rejseudbyder er etableret i Danmark,
er, om arrangøren har et forretningssted eller en
repræsentant i Danmark, som kunderne fysisk kan henvende sig
til. Det er uden betydning, hvilket land rejseydelsen udgår
fra, eller om ferien finder sted i udlandet eller i Danmark.
Både danske og udenlandske luftfartsselskaber etableret i
Danmark er omfattet af rejsegarantiordningen og skal derfor
være registreret i Rejsegarantifonden.
Ordningen omfatter endvidere luftfartsselskaber, der af
Statens Luftfartsvæsen har fået udstedt en licens efter
Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af
24. september 2008 om fælles regler for driften af
lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) eller en
koncession efter luftfartsloven. Begrebet luftfartselskaber
dækker bl.a. alle selskaber, der udfører lufttransport
af passagerer, herunder helikopterselskaber og
air-taxi-selskaber.
Til § 3
Det foreslås i bestemmelsen, at Vækstfonden skal
administrere ordningen, og Vækstfonden indgår i den
forbindelse en administrationsaftale med økonomi- og
erhvervsministeren.
Vækstfonden vil således behandle
ansøgninger om garantistillelse efter loven og meddele et
pengeinstitut tilsagn om statsgaranti, når de objektive
betingelser herfor er opfyldt. Vækstfonden skal således
påse, at de objektive kriterier for garantistillelse er
opfyldt og vil på baggrund af det långivende
pengeinstituts kreditvurdering af luftfartsselskabet eller
rejsebureauet vurdere, hvilken risikopræmie der skal betales
herfor. Ved ansøgning om garanti for eksisterende
udlån foretager Vækstfonden kontrol med
pengeinstituttets kreditvurdering efter den foreslåede §
8, stk. 1. Det vil dog være staten og ikke Vækstfonden,
der foretager eventuelle udbetalinger under garantien, jf. den
foreslåede § 9, stk. 1, og dækker eventuelle tab i
forbindelse med ordningen, jf. den foreslåede § 9, stk.
3, 2. pkt.
Vækstfonden er et selvstændigt, særligt
forvaltningssubjekt etableret ved lov om vækstfonden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 med senere
ændringer (vækstfondloven). Forvaltningsloven finder
anvendelse på Vækstfondens virksomhed, hvilket
indebærer, at Vækstfondens afgørelser om
garantistillelse er afgørelser i forvaltningslovens
forstand.
Offentlighedslovens regler om aktindsigt finder ikke
anvendelse på Vækstfondens virksomhed, jf.
vækstfondlovens § 12, stk. 2, hvorefter formanden,
bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152f er forpligtede til over for
uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed
bliver vidende om.
Vækstfondens administration af den midlertidige
statsgarantiordning falder uden for Vækstfondens
sædvanlige formål, som angivet i § 1 i
vækstfondloven, og er dermed adskilt fra Vækstfondens
opgaver i medfør af vækstfondloven, hvilket skal ses i
lyset af, at der er tale om en ekstraordinær ordning af
begrænset tidsmæssig udstrækning.
Ordningen er således afskærmet fra
Vækstfondens egenkapital og øvrige ordninger i den
forstand, at Vækstfondens indtægter og udgifter i
forbindelse med ordningen holdes adskilt fra Vækstfondens
øvrige midler. Vækstfonden dækker sine udgifter
til administration af ordningen via opkrævning af
stiftelsesprovision, jf. den foreslåede § 7, stk.
2.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at der kan stilles statsgaranti
for højst 80 pct. af et pengeinstituts konkrete udlån
til dækning af luftfartsselskabets eller rejsebureauets
tab på det danske marked som følge af lukningen af
luftrummet over Danmark i perioden fra den 15. til den 21. april
2010 på grund af askeskyen fra vulkanudbruddet i Island.
Dette indebærer, at garantien nedsættes
forholdsmæssigt, efterhånden som lånet
tilbagebetales, så garantien ikke på noget tidspunkt
dækker mere end 80 pct. af det konkrete udlån.
Der kan stilles garanti for såvel nye som eksisterende
lån. Det er en forudsætning for garantistillelsen, at
der så vidt muligt stilles anden sikkerhed for det
statsgaranterede lån i det omfang, der er stillet anden
sikkerhed for låntagers øvrige lån i
pengeinstituttet, således at der så vidt muligt
foretages en ligelig fordeling af anden sikkerhedsstillelse, jf.
den foreslåede § 8, stk. 2.
For så vidt angår en garanti stillet for en
kassekredit, vil denne kunne udgøre op til 80 pct. af det
maksimalt tilladte træk på kreditten. Det er
således i den forbindelse trækningsretten, der er
afgørende for garantiens omfang, og garantien vil ikke
ændres som en følge af træk på
kreditten.
Omlægning af statsgaranterede lån indebærer
en ændring af låneforholdet, der vil medføre, at
statsgarantien bortfalder.
Luftfartsselskabet eller rejsebureauet kan efter stk. 2
vælge mellem at opgøre tabet som enten det
skønnede tab i perioden eller det præcise tab i
perioden.
Luftfartsselskabet eller rejsebureauet kan således
vælge at opgøre tabet som omsætningstabet
på det danske marked i perioden set i forhold til den
gennemsnitlige daglige omsætning i 1. kvartal 2010 tillagt 20
pct. af omsætningstabet som kompensation for omkostninger i
forbindelse med ekstra indkvartering af og forplejning til
strandede passagerer.
Luftfartsselskabet eller rejsebureauet kan alternativt
vælge at opgøre tabet som omsætningstabet
på det danske marked i perioden set i forhold til den
gennemsnitlige daglige omsætning i måneden forud for
perioden tillagt de dokumenterbare situationsspecifikke
meromkostninger som følge af lukningen af luftrummet i
perioden f.eks. omkostninger, som aktøren har haft i
forbindelse med ekstra indkvartering og forplejning af strandede
passagerer, fratrukket situationsspecifikke besparelser
vedrørende f.eks. brændstof, lufthavnsafgifter og
catering.
Såfremt virksomheden er en del af en koncern,
opgøres tabet samlet for koncernen.
Koncernafgrænsningen skal forstås i lighed med det
selskabsretlige koncernbegreb. Ifølge koncerndefinitionen
omfatter koncernen en modervirksomhed (moderselskab) og en eller
flere dattervirksomheder, hvor modervirksomheden øver en
bestemmende indflydelse på dattervirksomhederne. Indflydelsen
kan være baseret på ejerskab af andele, som giver
adgang til flertallet af stemmerne, aftaler med (andre) ejere, men
kan også foreligge, hvor modervirksomheden besidder et
mindretal af stemmerne, mens de øvrige stemmer er spredt
på mange inaktive ejere.
Ved etablering af et koncernforhold medtages
dattervirksomheden fra den dag, hvor den bestemmende indflydelse
opstår. Dette følger af, at opnåelsen af den
bestemmende indflydelse skal sidestilles med, at koncernen
overtager alle dattervirksomhedens enkeltdele (aktiver og
forpligtelser).
Opgørelsen af nettotabet vil ikke blive kontrolleret
på forhånd, men såfremt garantien kommer til
udbetaling, vil opgørelsen af nettotabet blive kontrolleret,
jf. den foreslåede § 9, stk. 1 og 2.
Der foreslås i stk. 3 en minimumsgrænse for,
hvilke tab der kan stilles garanti for lånefinansieringen af.
Der kan således ikke stilles statsgaranti for udlån til
dækning af tab på mindre end 100.000 kr.
Det foreslås i stk. 4, at økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
garantiordningen skal finde anvendelse på udlån til
dækning af tab lidt i andre perioder udover perioden fra den
15. til den 21. april 2010. Det er hensigten, at garantiordningen
kun skal finde anvendelse på yderligere perioder,
såfremt luftrummet over Danmark bliver lukket igen på
grund af vulkanudbrud i Island. Ansøgningsfristen den 31.
december 2010 sætter dog en tidsmæssig grænse
for, hvilke islandske vulkanudbrud der kan forårsage, at
garantiordningen finder anvendelse i yderligere perioder, idet
ansøgningsfristen indebærer, at garantiordningen alene
vil kunne finde anvendelse i vulkanudbrud og en heraf
følgende lukning af luftrummet over Danmark i 2010.
Til § 5
Ansøgningsfristen er i den foreslåede stk. 1
fastlagt til den 31. december 2010, hvilket skal ses i lyset af, at
der er tale om en midlertidig ordning til imødekommelse af
luftfartselskabers og rejsebureauers akutte
likviditetsmæssige problemer forårsaget af lukningen af
luftrummet som en følge af vulkanudbruddet i april 2010 og
eventuelt andre islandske vulkanudbrud i 2010.
I den foreslåede stk. 2 angives, hvilke oplysninger, det
foreslås, en ansøgning om statsgaranti skal indeholde.
Der er for det første tale om oplysninger om
luftfartselskabets eller rejsebureauets tab opgjort efter den
foreslåede § 4, stk. 2, nr. 1 eller 2, som der
ansøges om statsgaranti for udlån til, jf. nr. 1, og
dokumentation herfor. Herefter er der tale om oplysninger om
pengeinstituttets kreditvurdering af luftfartselskabet eller
rejsebureauet, jf. nr. 2. Kreditvurderingen skal indeholde
oplysninger om grundlaget for kreditvurderingen og en angivelse af
de faktorer, som pengeinstituttet har tillagt vægt ved
kreditvurderingen.
Efter den foreslåede stk. 3 kan økonomi- og
erhvervsministeren fastsætte regler om
ansøgningsproceduren og krav til ansøgningen,
herunder for eksempel om indsendelse af finansielle nøgletal
fra det pågældende luftfartselskab eller rejsebureau
til brug for placering af luftfartselskabet eller rejsebureauet i
en risikoklasse og den heraf afhængige opgørelse af
risikopræmien, herunder for eksempel de senest reviderede
årsregnskaber og eventuelle perioderegnskaber for
virksomheden, oversigt over bankens engagementer med virksomheden,
redegørelse for pengeinstituttets samlede kreditvurdering af
virksomheden samt opgørelse over det likviditetstab, der
ligger til grund for udmålingen af garantibeløbet.
Økonomi- og erhvervsministeren kan desuden fastsætte
regler om, at pengeinstitutterne elektronisk registrerer
virksomheden i et dertil hørende administrationssystem og i
den forbindelse indtaster de nøgletal for virksomheden, som
benyttes til at beregne risikoklassen og risikopræmien.
Sideløbende vil pengeinstitutterne have mulighed for at
fremsende materialet som anført i stk. 2. Garantien vil
være aktiv, når den første præmie er
indbetalt.
Til § 6
Vækstfonden vil efter den foreslåede stk. 1 i
forbindelse med behandling af en ansøgning om statsgaranti
kunne kræve samtlige oplysninger af det långivende
pengeinstitut, som efter Vækstfondens vurdering er
nødvendige for, at Vækstfonden kan træffe
afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles pengeinstituttet
tilsagn om statsgaranti. Vækstfonden kan således udover
oplysningerne nævnt i den foreslåede § 5, stk. 2,
kræve yderligere nødvendige oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at Vækstfonden vil meddele
afslag på statsgaranti for udlån til virksomheder, der
vurderes ikke at være kreditværdige på grundlag
af pengeinstituttets kreditvurdering eller Vækstfondens
vurdering, der foretages efter den foreslåede § 8, stk.
1.
Til § 7
Efter stk. 1, kan staten alene stille garantier med en
løbetid på højst 3 år. Løbetiden
vil afhænge af garantien, og det underliggende låns
karakteristika, herunder garantibeløbets størrelse.
Løbetiden vil blive aftalt med pengeinstituttet og vil blive
fastsat under hensynstagen til risikopræmien, der skal ydes
for lånet.
Vækstfonden fastsætter efter stk. 2 en individuel
årlig risikopræmie for det låntagende
luftfartsselskab eller rejsebureau som betaling for en
statsgaranti, således at risikopræmien udgør en
procentdel af garantibeløbet afhængig af den
individuelle risikovurdering af det pågældende
luftfartsselskab eller rejsebureau. Beregningen foretages på
grundlag af de regler herom, som økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter i medfør af den
foreslåede stk. 3.
Ved den individuelle risikovurdering skal der tages hensyn til
garantien og det underliggende låns karakteristika, herunder
garantibeløbets størrelse/varighed samt
sandsynligheden for, at låntageren misligholder sine
forpligtelser. Med udgangspunkt i pengeinstitutternes
kreditvurdering opereres med en præmie differentieret efter
risikoklasser. Placeringen i en risikoklasse foretages på
grundlag af finansielle nøgletal for det
pågældende luftfartsselskab eller rejsebureau for 2008
og 2009. I forbindelse med engagementer på over 10 mio. kr.
foretages der desuden en objektiv vurdering af nøgletal for
de første 3 måneder i 2010.
Ved garantistillelse for nye lån forventes den
årlige præmiesats for selskaber med den højeste
kreditkvalitet at være ca. 0,57 pct. af garantisummen, mens
selskaber med den laveste kreditkvalitet, der dog
stadigvæk er kreditværdige, forventes at skulle betale
ca. 5,5 pct. af garantisummen årligt i
risikopræmie.
Ved garantistillelse for eksisterende lån
indebærer Vækstfondens kontrol med kreditvurderingen,
jf. § 8, stk. 1, at risikopræmien bliver højere
grundet administrationsomkostninger forbundet med kontrollen. I
denne situation forventes den årlige præmiesats for
selskaber med den højeste kreditkvalitet at være ca.
3,17 pct. af garantisummen, mens selskaber med den laveste
kreditkvalitet, der dog stadigvæk er kreditværdige,
forventes at skulle betale ca. 7,9 pct. af garantisummen
årligt i risikopræmie.
Overskud hidrørende fra opkrævede
risikopræmier i forbindelse med garantistillelse tilfalder
statskassen, jf. den foreslåede § 9, stk. 3, 1.
pkt.
Efter stk. 2, fastsætter Vækstfonden desuden en
stiftelsesprovision på 2 pct. af garantisummen til
dækning af fondens omkostninger i forbindelse med
administration af ordningen. Det er hensigten, at denne del af
ordningen skal hvile i sig selv, således at
stiftelsesprovisionen dækker administrationsomkostningerne
fuldt ud. Eventuelle overskud tilfalder staten, jf .den
foreslåede § 9, stk. 3, 1. pkt. Eventuelle underskud vil
blive dækket af staten, der i videst mulig omfang vil
dække underskuddet via opkrævede risikopræmier,
jf. den foreslåede § 9, stk. 3, 2. pkt.
Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges i stk. 3 til
at fastsætte regler om rammer for garantistillelsen. Det er
hensigten, at ministeren skal fastsætte regler om
beregningsmetoden for risikopræmier, hvoraf det vil
fremgå, at rejseudbyderne og rejseformidlerne vil blive
inddelt i risikoklasser på baggrund af de økonomiske
oplysninger, der fremgår af den foreslåede § 7,
stk. 2, og at risikopræmien fastsættes på
baggrund heraf.
Til § 8
Det foreslås, at Vækstfonden for eksisterende
udlån foretager kontrol med pengeinstituttets
kreditvurdering. Vækstfonden kontrollerer således, om
selskabet, efter Vækstfondens vurdering, er placeret i den
korrekte risikoklasse, der er afgørende for
fastsættelse af risikopræmie, jf. § 7, stk. 2,
samt at tabsopgørelsen, der ligger til grund for
ansøgningen, er korrekt.
Det foreslås i stk. 2, at der skal stilles anden
sikkerhed for det statsgaranterede lån i det omfang, der er
stillet anden sikkerhed for låntagers øvrige lån
i pengeinstituttet, således at der foretages en ligelig
fordeling af anden sikkerhedsstillelse.
Til § 9
Det fremgår af stk. 1, at staten indfrier en garanti
efter påkrav, når den er forfalden til betaling. Det er
således staten, der på baggrund af pengeinstituttets
tabsopgørelse udbetaler penge til det långivende
pengeinstitut under statsgarantien. Det er en forudsætning
herfor, at anden sikkerhed i form af pant m.v. realiseres
før beregning af statens udbetaling under garantien,
således af staten udbetaler et beløb svarende til
højst 80 pct. af pengeinstituttets tab efter realisering af
anden sikkerhed. Tab i forbindelse med udbetaling under garantien
bæres af staten, der i videst mulig udstrækning vil
søge tabet dækket via opkrævet
risikopræmie, jf. den foreslåede § 7, stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan i bekendtgørelsen,
der udstedes i medfør af § 7, stk. 3, fastlægge
retningslinjer for, hvorvidt, der kan foretages a contoudbetalinger
af garantien til det långivende pengeinstitut, selvom det
endelige tab, som staten skal dække i henhold til ordningen,
endnu ikke er opgjort.
Efter stk. 2 kan Vækstfonden forlange en erklæring
fra det långivende pengeinstituts revisor om instituttets
endelige tab indtil fem år efter instituttets endelige
tabsopgørelse, og pengeinstituttet afholder omkostningerne
til udarbejdelse af denne erklæring.
Efter stk. 3 vil et overskud hidrørende fra såvel
opkrævet stiftelsesprovision som risikopræmier i
forbindelse med garantistillelse tilfalde statskassen. Et eventuelt
underskud i forbindelse med ordningen vil blive dækket af
staten. Dette indebærer for det første, at
udbetalinger under garantien foretages af staten, og for det andet,
at et eventuelt underskud i forbindelse med Vækstfondens
administration af ordningen vil blive dækket af staten.
Sådanne underskud vil så vidt muligt blive dækket
af opkrævet stiftelsesprovision og af de opkrævede
risikopræmier.
Til § 10
Det er efter stk. 1 som udgangspunkt bestyrelsen, der
træffer afgørelser efter loven eller regler fastsat i
medfør heraf. Fondens sekretariat afgiver en indstilling til
brug herfor. Bestyrelsen kan dog uddelegere
afgørelseskompetencen til sekretariatet. Bestemmelserne om
tilsyn og revision, der fremgår af §§ 7, 8, 9, 10
og § 12, stk. 2, i lov om Vækstfonden, finder
tilsvarende anvendelse på Vækstfondens virksomhed efter
denne lov.
Det fastslås i stk. 2, at Vækstfondens
afgørelser efter loven ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Til § 11
Efter stk. 1, aflægger bestyrelsen et årligt
regnskab, en beretning om sin virksomhed efter loven samt
årsregnskab og årsbudget for garantier udstedt efter
loven til økonomi- og erhvervsministeren. Det årlige
regnskab for ordningen vil indgå i Vækstfondens samlede
årsregnskab, der revideres af Rigsrevisionen, jf.
vækstfondlovens § 8. Årsregnskabet samt
beretningen vil indgå til økonomi- og
erhvervsministerens tilsyn med Vækstfonden efter § 7 i
vækstfondloven.
Økonomi- og erhvervsministeren kan efter stk. 2
kræve oplysninger af Vækstfonden til brug for
ministerens tilsyn med vækstfonden.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at såfremt et pengeinstitut
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at
overholde sine forpligtelser i henhold til loven eller bestemmelser
fastsat i medfør af loven, vil det medføre, at en
lånegaranti, der er udstedt på baggrund heraf,
bortfalder efter Vækstfondens afgørelse herom.
Vækstfondlovens § 12, stk. 3, hvorefter en
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse
af oplysninger af betydning for en sags afgørelse
sanktioneres med bøde eller fængselsstraf, finder ikke
anvendelse på Vækstfondens virksomhed efter denne lov.
Men straffelovens bestemmelser finder også anvendelse
her.
Det foreslås i stk. 2, at Vækstfonden vil
kræve garantiudbetalinger, der er foretaget på grundlag
af et urigtigt grundlag, herunder urigtige eller vildledende
oplysninger, tilbagebetalt af det pågældende
pengeinstitut. Beløbet forrentes fra tidspunktet for
udbetaling efter principperne i renteloven.
Efter den foreslåede stk. 3, vil Vækstfonden,
såfremt erklæringen fra det långivende
pengeinstituts revisor om instituttets endelige tab på
lånet, jf. § 9, stk. 2, viser, at der er foretaget
garantiudbetalinger, der overstiger den ydede statsgaranti,
træffe afgørelse om tilbagebetaling af det for meget
udbetalte garantibeløb.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at loven grundet lovforslagets
hastende karakter skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget grundet
lovforslagets hastende karakter kan stadfæstes straks efter
vedtagelsen.
Til § 14
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.