L 90 Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register.

(Frist for sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 16-12-2009

Skriftlig fremsættelse (16. december 2009)

20091_l90_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (16. december 2009)

Justitsministeren (Brian Mikkelsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer)

(Lovforslag nr. L 90).

Formålet med lovforslaget er at indføre en tidsfrist for, hvor længe der i dna-profil-registret må registreres oplysninger om dna-profiler vedrørende personer, der har været sigtet, men som ikke er blevet dømt, fordi der er sket frifindelse eller påtaleopgivelse mv.


Baggrunden for lovforslaget er en dom afsagt af Menneskerettighedsdomstolen den 4. december 2008. Domstolen fandt, at Storbritannien havde krænket artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatlivet og familielivet. Domstolen lagde herved vægt på, at dna-profiler, celleprøver (spyt- eller blodprøver) og fingeraftryk udtaget i forbindelse med mistanke om et strafbart forhold i Storbritannien kunne opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karakter eller alvor og uafhængigt af den sigtedes alder. Domstolen lagde også vægt på, at opbevaringen var tidsubegrænset, og at der alene var begrænsede muligheder for at få fjernet eller destrueret materialet efter en eventuel frifindelse eller påtaleopgivelse.


Menneskerettighedsdomstolens dom har alene virkning over for den stat, der er blevet dømt (Storbritannien), men Domstolen er kommet med en række generelle, mere principielle betragtninger med hensyn til opbevaring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk.


Efter de gældende danske regler kan oplysninger om dna-profiler eller fingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil den registrerede fylder 80 år, uafhængigt af, om der er tale om en dna-profil eller et fingeraftryk, der stammer fra en person, som er dømt, eller som er sigtet, men senere frifundet mv. Der er ikke fastsat særlige regler for opbevaring af celleprøver.


I lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger foreslås det på denne baggrund at ændre slettereglerne i lov om Det Centrale Dna-profil-register således, at oplysninger om en dna-profil skal slettes, når der er forløbet 10 år fra frifindelse eller afgørelse om påtaleopgivelse mv. En sådan 10-års frist vil svare til den, der indtil 2005 var gældende for sletning af oplysninger om dna-profiler for sigtede, men ikke dømte personer. Rigspolitiet har endvidere over for Justitsministeriet anført, at der ud fra et politimæssigt synspunkt ikke bør fastsættes en slettefrist på mindre end 10 år.


Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet administrativt fastsætte tilsvarende regler for opbevaring af fingeraftryk samt efter drøftelse med bl.a. Rigspolitiet og Datatilsynet nærmere regler om opbevaring, destruktion mv. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.