L 119 Forslag til lov om ændring af apotekerloven.

(Veterinærafdelinger, informationspligt om billigere alternativer, ophævelse af regler om apotekers naturlige forsyningsområde, sygehusapotekers blanding af lægemidler m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 13-04-2011

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 13. april 2011

20101_l119_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 13. april 2011

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-7.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. januar 2011 og var til 1. behandling den 3. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 9. november 2010 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 49. Den 27. januar 2011 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigs- og sundhedsministeren stillede ændringsforslag.


Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, da det vil give apotekerne mulighed for at oprette medicinudleveringssteder overalt, hvilket medfører en forøgelse af antallet af disse enheder. Det kan især kommer yderkanterne til gode.


Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Et tredje mindretal i udvalget (Pia Christmas-Møller (UFG)) vil redegøre for sin stilling ved 2. behandling.


Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, SF og RV):

1) I titlen udgår », ophævelse af regler om apotekers naturlige forsyningsområde«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, SF og RV):

2) Nr. 9, 10 og 12 udgår.

[Opretholdelse af gældende regler om apotekers naturlige forsyningsområde]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Pia Christmas-Møller (UFG)):

3) I det under nr. 20 foreslåede § 13, stk. 7, ændres tre steder »Fødevare- og Veterinærklager« til: »Fødevareministeriets Klagecenter«.

[Konsekvens som følge af organisationsændring]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Pia Christmas-Møller (UFG)):

4) Efter nr. 22 indsættes som nye numre:

»01. I § 34, stk. 3, ændres »nr. 8« til: »nr. 9«.

02. I § 38, stk. 1, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.«

03. I § 42, stk. 1, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.«

[Konsekvensændringer]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Pia Christmas-Møller (UFG)):

5) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 44, stk. 2, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.«

[Konsekvensændring]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Pia Christmas-Møller (UFG)):

6) Efter nr. 28 indsættes som nye numre:

»05. I § 56 a, stk. 1, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.

06. I § 60 ændres »11, stk. nr. 7 og nr. 12« til: »§ 11, stk. 1, nr. 8 og 13«.

07. I § 61 f ændres »nr. 12« til: »nr. 13«.«

[Konsekvensændringer]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Pia Christmas-Møller (UFG)):

7) Efter nr. 35 indsættes som nyt nummer:

»08. I bilag A ændres »§ 4, stk. 2, nr. 3« til: »§ 4, stk. 3, nr. 3«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det forslåes, at de gældende regler om apotekers naturlige forsyningsområder opretholdes.


Til nr. 3

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 7, er en konsekvens af en organisationsændring i Fødevareministeriet, hvormed alle klagesager på Fødevareministeriets område pr. 1. april 2011 samles i den selvstændige myndighed Fødevare- og Veterinærklager, som samtidig ændrer navn til Fødevareministeriets Klagecenter.


Til nr. 4-6

De foreslåede ændringer af § 34, stk. 3, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 44, stk. 2, § 56 a, stk. 1, og §§ 60 og 61 f er alene konsekvensrettelser som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat et nyt nummer i § 11, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed, jf. § 1, nr. 13.


Til nr. 7

Den foreslåede ændring af bilag A er alene en konsekvens af, at der i § 4 i lov om apoteksvirksomhed foreslås indsat et nyt stk. 2.


Louise Schack Elholm (V) Preben Rudiengaard (V) fmd. Birgitte Josefsen (V) Sophie Løhde (V) Flemming Møller (V) Liselott Blixt (DF) Karin Nødgaard (DF) Vivi Kier (KF) Pia Christmas-Møller (UFG) nfmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Karen J. Klint (S) Julie Skovsby (S) Karl H. Bornhøft (SF) Jonas Dahl (SF) Manu Sareen (RV) Per Clausen (EL)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 119


Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
6
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 119


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at definere samtlige forvaltningsmyndigheder på sundhedsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om en forvaltningsmyndighed på sundhedsområdet kan videregive personhenførbare data, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvordan krypteringen af personhenførbare medicin?op?lysninger foregår i dag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan dekryptering skal foregå hos hver enkelt forvaltningsmyndighed, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. , om det er muligt at pålægge Lægemiddelstyrelsen at videregive personhenførbare oplysninger om lægemiddelforbrug, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. , om der i dag videregives personhenførbare oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om eksisterende muligheder for at samkøre data om medicinforbrug til statistiske formål, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. , om en statistikmyndighed kan levere de statistiske oplysninger, som forvaltningsmyndighederne på sundhedsområdet har brug for, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om de økonomiske omkostninger forbundet med statistisk databehandling på sundhedsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om patientbesparelse, såfremt apotekerne havde udleveret det billigste lægemiddel, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om rådgivning til kunderne om det billigste lægemiddel i forbindelse med nethandel, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om konsekvenserne for apotekerne, såfremt de skal til at konkurrere med håndkøbsudsalg, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om mulighed for at etablere et håndkøbsudsalg i egen kommune eller i en nabokommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om at stille et ændringsforslag om at fjerne ophævelsen af det naturlige forsyningsområde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvilke muligheder der inden og efter vedtagelsen af lovforslaget vil være for at drive webapotek, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå