L 47 Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

(Renteforhøjelse og nedslag i de påløbne renter).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 16-12-2010

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2010

20101_l47_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2010

Forslag

til

Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

(Renteforhøjelse og nedslag i de påløbne renter)

§ 1

I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 26. oktober 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 3, 1. pkt., affattes således:

»Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober det foregående år.«

2. I § 5 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ved opkrævning af et lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk. 1, ydes et nedslag i de renter, der er påløbet efter den 1. januar 2011. Nedslaget i de påløbne renter udgør i 2011 33 pct. Nedslaget reduceres herefter årligt med et procentpoint, indtil nedslaget i 2019 udgør 25 pct.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2011.