L 64 Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler.

(Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 17-12-2010

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2010

20101_l64_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2010

Forslag

til

Lov om ændring af lov om produktionsskoler

(Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse)

§ 1

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 5. juli 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, udgår », eller har afbrudt en ungdomsuddannelse«.

2. § 17, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Skoleydelsen udgør 616 kr. pr. uge for deltagere under 18 år, 795 kr. pr. uge for hjemmeboende deltagere over 18 år og 1.475 kr. pr. uge for udeboende deltagere over 18 år. De angivne beløb er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den hidtil gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler finder anvendelse for unge, som Ungdommens Uddannelsesvejledning efter § 1, stk. 6, i lov om produktionsskoler inden den 1. januar 2011 har vurderet omfattet af produktionsskolernes målgruppe.