L 47 A Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel.

(Arbejdstid for selvstændige vognmænd).

Af: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 23-02-2012

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. februar 2012

20111_l47a_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. februar 2012

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel

(Arbejdstid for selvstændige vognmænd)

§ 1

I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 8. september 2010, som ændret ved § 44 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 471 af 18. maj 2011, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler med henblik på anvendelse eller gennemførelse af EU-regler om godskørsel med motorkøretøjer og arbejdstid for selvstændige vognmænd samt tilsvarende aftaler med andre lande.«

§ 2

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 8. september 2010, som ændret ved § 43 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 471 af 18. maj 2011, foretages følgende ændring:

1. § 18, stk. 1, nr. 1, affattes således:

 

»1) anvendelse eller gennemførelse af EU-regler om bus­kørsel med motorkøretøjer og arbejdstid for selvstændige vognmænd samt tilsvarende aftaler med andre lande,«.



§ 3

Loven træder i kraft den 1. marts 2012.