Fremsat den 21. december 2011 af
transportministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om havne
(Udvidelse af forretningsmuligheder mv.)
§ 1
I lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr.
266 af 11. marts 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige
aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til
andre aktiviteter, der forudsætter havnenær
beliggenhed, inden for rammerne af den valgte organisationsform.
Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter, kan
havnen udleje arealerne til andre formål.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4.
2. I
§ 6, stk. 3, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 2« til:
»stk. 3«.
3.
Efter § 6
indsættes:
Ȥ 6
a. En havn kan uanset organisationsform
1) forestå
drift og anlæg af havneinfrastruktur, herunder af
dækkende værker, kajer og havnebassiner,
2) udleje arealer
og eksisterende bygninger på havnen til private virksomheder
på markedsvilkår og
3) indgå i
samarbejde med andre havne om drift og udvikling af havnens
infrastruktur, bygninger og faciliteter samt om indkøb af
varer og tjenesteydelser.
Stk. 2. Havnen kan
erhverve arealer i begrænset afstand fra havnens eksisterende
arealer, såfremt havnens eksisterende arealer ikke er
tilstrækkelige til at yde service til havnens brugere eller
til at sikre havnens fortsatte drift. På sådanne
arealer kan havnen udøve aktiviteter inden for rammerne af
den valgte organisationsform. Udøvelse af aktiviteter og
erhvervelse af arealer skal udskilles i et selvstændigt
skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, som drives
på markedsvilkår og i overensstemmelse med
selskabslovens bestemmelser.
Stk. 3. Havnen kan
ud over det oprindelige kapitalindskud i det i stk. 2 nævnte
selskab ikke yde tilskud, lån eller stille garanti for
lån til selskabet eller på anden vis hæfte for
selskabets gæld. Kommunen kan ikke yde nogen form for
økonomisk støtte til et selskab, der udskilles fra en
kommunal selvstyrehavn eller en havn organiseret som et helt eller
delvist kommunalt ejet aktieselskab.«
4. § 7, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Havnen kan stille kraner, pakhuse og lignende til rådighed
med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere
m.fl.«
5. § 8, stk. 2 og 3, ophæves.
6. § 9, stk. 2, 3. pkt.
ophæves.
7. § 9, stk. 5-7, ophæves
og i stedet indsættes:
»Stk. 5.
Havnen kan stille kraner, pakhuse og lignende til rådighed
med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere
m.fl.
Stk. 6. Den
kommunale selvstyrehavn kan i den pågældende havn alene
eller i samarbejde med andre
1) udføre
havnerelateret operatørvirksomhed,
2) udføre
skibsrelaterede hjælpetjenester,
3) udnytte
overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge
tjenester til havnens brugere,
4) eje og drive
bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere og
5) eje og drive
bølge- og vindenergianlæg samt sælge
overskudsproduktion herfra.
Stk. 7.
Udøvelse af de i stk. 6 nævnte aktiviteter er
betinget af,
1) at aktiviteten
ikke allerede udøves af en privat aktør i den
pågældende havn, og
2) at der
efter annoncering ikke kan identificeres private aktører,
der vil udøve aktiviteten på markedsvilkår i den
pågældende havn. Annoncering skal dog kun finde sted i
det omfang, aktiviteten har en forventet årlig
omsætning på 500.000 kr. eller derover.
Stk. 8. Der skal
ved annoncering efter stk. 7, nr. 2, gives private
aktører en frist på mindst 8 uger til at
afgive skriftligt tilsagn om at ville udøve
aktiviteten på markedsvilkår. Udøver havnen
efter annoncering selv aktiviteten, skal annonceringen gentages
hvert 5. år.
Stk. 9.
Udøvelse af aktiviteter som nævnt i stk. 6 skal
udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med
begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og
i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud
over det oprindelige kapitalindskud i selskabet ikke yde tilskud,
lån eller stille garanti for lån til selskabet eller
på anden vis hæfte for selskabets gæld. Kommunen
kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte til
selskabet. Hvis selskabet i 5 på hinanden følgende
år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men
før afskrivninger, skal selskabet opløses. Hvis et
selskab på den baggrund er blevet opløst, kan havnen
kun udøve samme aktivitet i et nyt selskab, hvis
særlige forhold taler herfor.
Stk. 10. Havnen
skal inden for en rimelig frist indstille aktiviteten som
nævnt i stk. 6, hvis en privat aktør afgiver
skriftligt tilsagn om at ville udøve aktiviteten
på markedsvilkår i den pågældende
havn.««
Stk. 8 - 12 bliver herefter
stk. 11 - 15.
8. I
§ 9, stk. 10, der bliver
stk. 13, ændres »stk. 12, 2. pkt.« til:
»stk. 15, 2. pkt.«
9. § 9, stk. 12, der bliver
stk. 15, ophæves.
Stk. 13 bliver herefter
stk. 15.
10. § 9, stk. 13, der bliver
stk. 16, affattes således:
»Stk. 15. En
kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en
kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende
år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men
før afskrivninger. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige tilfælde med transportministerens godkendelse
beslutte i stedet at tilføre havnen ny kapital.«
11. I
§ 10, stk. 1,
ændres »aktieselskabsloven« til:
»selskabsloven«.
12. § 10, stk. 3-5, ophæves
og i stedet indsættes:
»Stk. 3. En
havn organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet
aktieselskab kan stille kraner, pakhuse og lignende til
rådighed med henblik på at betjene skibe, stevedorer,
areallejere m.fl. samt udføre havnerelateret
operatørvirksomhed.
Stk. 4. En havn
organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab
kan i den pågældende havn alene eller i samarbejde med
andre
1) udføre
skibsrelaterede hjælpetjenester,
2) udnytte
overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge
tjenester til havnens brugere,
3) eje og drive
bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere,
4) eje og drive
bølge- og vindenergianlæg samt sælge
overskudsproduktion herfra og
5) i øvrigt
udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen
og søtransport.
Stk. 5.
Udøvelse af de i stk. 4 nævnte aktiviteter er
betinget af,
1) at aktiviteten
ikke allerede udøves af en privat aktør i den
pågældende havn og
2) at der
efter annoncering ikke kan identificeres en privat aktør,
der vil udøve aktiviteten på markedsvilkår i den
pågældende havn. Annoncering skal dog kun finde sted i
det omfang, aktiviteten har en forventet årlig
omsætning på 500.000 kr. eller derover.
Stk. 6. Der skal
ved annoncering efter stk. 5, nr. 2, gives private
aktører en frist på mindst 8 uger til at
afgive skriftligt tilsagn om at ville udøve
aktiviteten på markedsvilkår. Udøver havnen
efter annonceringen selv aktiviteten, skal annonceringen gentages
hvert 5. år.
Stk. 7.
Udøvelse af aktiviteter som nævnt i stk. 4 skal
udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med
begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og
i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud
over det oprindelige kapitalindskud i selskabet ikke yde tilskud,
lån eller stille garanti for lån til selskabet eller
på anden vis hæfte for selskabets gæld. Kommunen
kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte til
selskabet.
Stk. 8. Havnen skal
inden for en rimelig frist indstille aktiviteten som nævnt i
stk. 4, hvis en privat aktør afgiver
skriftligt tilsagn om at ville udøve aktiviteten
på markedsvilkår.
Stk. 9. Havnen kan
med henblik på at forbedre og effektivisere havnens egen
udvikling og drift samt med havnens bestyrelses forudgående
godkendelse investere i udenlandske havne med op til 15 pct. af
selskabets egenkapital. Investeringer i udenlandske havne skal
udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med
begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og
i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud
over det oprindelige kapitalindskud i selskabet ikke yde tilskud,
lån eller stille garanti for lån til selskabet eller
på anden vis hæfte for selskabets gæld. Kommunen
kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte til
selskabet.«
13.
Overskriften til kapitel 5 a affattes
således: »Sikring af
havnefaciliteter og havne«.
14. To
steder i § 14 a, stk. 1,
indsættes »og havne« efter »havnefaciliteter«.
15. § 17 affattes således:
Ȥ 17. Klage over
forvaltningen af en havn efter denne lovs bestemmelser kan
indbringes for transportministeren.«
Stk. 2-4 ophæves og stk. 5
bliver herefter stk. 2.
16. § 21, stk. 2, 2. pkt., og
§ 22 ophæves.
§ 2
Klage over forvaltning af en havn indgivet
før denne lovs ikrafttrædelse behandles i henhold til
de hidtil gældende klagebestemmelser.
1. To
steder i § 20 indsættes
efter »og 6« efter »§ 9,
stk. 5«.
2.
Loven træder i kraft den 1. april 2012.
Bemærkninger til lovforslaget
| Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Baggrunden for
lovforslaget | 3. | Redegørelse for
hovedlinjerne i lovforslaget | | 3.1. | Grundlæggende
rammer for alle havne uanset organisationsform | | | 3.1.1. | Gældende
ret | | | 3.1.2. | Transportministeriets
overvejelser | | | 3.1.3. | Lovforslagets
indhold | | 3.2. | Udvidede
forretningsmuligheder for kommunale selvstyrehavne og
aktieselskabshavne | | | 3.2.1. | Gældende
ret | | | 3.2.2. | Transportministeriets
overvejelser | | | 3.2.3. | Lovforslagets
indhold | | 3.3. | Overgang til anden
organisationsform ved underskud | | | 3.3.1. | Gældende
ret | | | 3.3.2. | Transportministeriets
overvejelser | | | 3.3.3. | Lovforslagets
indhold | | 3.4. | Aktieselskabshavnes
adgang til at foretage udenlandske investeringer | | | 3.4.1. | Gældende
ret | | | 3.4.2. | Transportministeriets
overvejelser | | | 3.4.3. | Lovforslagets
indhold | | 3.5. | Klagebestemmelser | | | 3.5.1. | Gældende
ret | | | 3.5.2. | Transportministeriets
overvejelser | | | 3.5.3. | Lovforslagets
indhold | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | 6. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for borgerne | 7. | Miljømæssige konsekvenser | 8. | Forhold til
EU-retten | 9. | Høring | 10. | Sammenfattende
skema |
|
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen ønsker at føre en
havnepolitik, der så vidt muligt giver havnene og havnenes
brugere de bedst mulige rammevilkår.
Regeringen har valgt at følge de
anbefalinger, som et enigt Havnelovudvalg afgav i maj 2011.
Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf en række
tiltag, der skal sikre, at havnene kan være aktive
medspillere i forhold til at fastholde og udvikle nye aktiviteter
på havnene. Det har været et tungtvejende hensyn, at
havnenes deltagelse i de nye forretningsmuligheder, som
lovforslaget giver mulighed for, understøtter brugernes
aktiviteter på havnen og ikke går i konkurrence med
disse.
Det er på den baggrund ambitionen, at
lovforslaget skal bidrage til at fremme havnenes funktion som
infrastrukturknudepunkt og erhvervsområde, ligesom forslaget
generelt skal bidrage til at fremme brugen af søtransport
som miljøvenlig transportform.
2. Baggrunden for
lovforslaget
Der har efter vedtagelsen af den nuværende
havnelov løbende været fokus på havnene og
muligheden for at drive og udvikle disse som effektive
transportcentre, der kan betjene skibsfarten og dermed bidrage til
styrkelsen af miljøvenlige transportformer. Fokus har
også været på, at havnene skal fungere som
vigtige infrastrukturknudepunkter, der binder forskellige
transportformer sammen til helhedsorienterede
transportløsninger.
Med offentliggørelsen af den tidligere
regerings redegørelse »Fremtidens godstransport«
i 2009 blev en række projekter igangsat, der bl.a. skulle
sikre havnene bedst mulige rammebetingelser for fortsat udvikling.
Som led heri blev der nedsat et Havnelovudvalg, der skulle vurdere,
hvordan den nuværende havnelov har bidraget til
havnesektorens udvikling siden lovens vedtagelse i 1999. Udvalget
blev nedsat i efteråret 2010 med deltagelse af
repræsentanter fra transportbranchen og andre grene af dansk
erhvervslivs interesseorganisationer med tilknytning til havnene.
Herudover udpegede transportministeren seks medlemmer af
udvalget.
Havnelovudvalget, der i maj 2011 i enighed afgav
sin betænkning, havde fået til opgave at vurdere, om
havneloven har levet op til formålet om at styrke havnenes
dynamik og konkurrencedygtighed, og komme med forslag til
ændringer af havneloven, der styrker havnenes muligheder for
at udvikle sig til effektive infrastrukturknudepunkter.
Udvalget har i sit arbejde fokuseret på
områder, hvor der med fordel kan sættes ind med henblik
på at styrke havnenes drifts- og udviklingsmuligheder til
gavn for havnens brugere og transportsektoren generelt. I forhold
til havneloven anbefalede udvalget følgende
ændringer:
1. Investeringer i landarealer: Havnene får
mulighed for at foretage investeringer i landområder,der ikke
ligger i umiddelbar nærhed af havnens eksisterende arealer
(ikke-tilstødende arealer). De aktiviteter, som havnene skal kunne drive
på de pågældende områder, vil være
omfattet af de samme begrænsninger som følger af
havnens valg af organisationsform. Sådanne investeringer i landarealer skal ske i
selvstændige skattepligtige selskaber.
2. Forretningsmuligheder: Kommunale aktieselskabshavne
gives i begrænset omfang, og hvor aktiviteter ikke
håndteres af private aktører, øgede
forretningsmuligheder f.eks. til investering i transportcentre
under nærmere definerede vilkår.
3. Anvendelse af havnearealer: Brugen af havnearealer
prioriteres til »aktiviteter, der forudsætter
søtransport af gods, fisk, passagerer mv. eller andre
aktiviteter, der forudsætter havnenær
beliggenhed«. Samtidig skal
havne have mulighed for at anvende havnearealer, eksempelvis
moleanlæg - der ikke kan anvendes af havnens brugere til de
beskrevne aktiviteter - til andre aktiviteter som f.eks.
lokalisering af vindmøller og
bølgeenergianlæg.
4. Økonomisk samarbejde mellem havne: Havnene
får mulighed for økonomisk samarbejde på
tværs af havnene til investeringer i - og drift af -
tjenester, infrastruktur mv. inden for de rammer, som havnene i
henhold til deres valg af organisationsform
giver. Eksempler er indkøb
og drift af havnebåde, fælles udbud af
vedligeholdelsesopgaver, indkøb af edb-systemer
mv.
5. Aflønning af bestyrelsesmedlemmer:
Bestyrelsesmedlemmer bør udpeges i henhold til kompetencer,
og begrænsningerne for aflønninger af
bestyrelsesmedlemmer afskaffes uanset havnens
organisationsform.
6. Internationale investeringer: A/S havne får
mulighed for at indgå i økonomiske samarbejder med
udenlandske havne for at styrke deres egen
position. Der skal
pålægges en begrænsning for havnens samlede
udenlandske økonomiske aktiviteter på 10-15 pct. af
havnens egenkapital.
Udvalgets anbefalinger danner grundlag for dette
ændringslovforslag.
Det ligger uden for rammerne af dette lovforslag
at foretage ændringer i bekendtgørelsen om vederlag
til bestyrelsesmedlemmer i selvstyrehavne, jf. pkt. 5 herover.
Vederlaget til bestyrelsesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne
reguleres gennem bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om
vederlag m.v. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes
bestyrelser. Denne indeholder faste beløbsgrænser for,
hvilke vederlag bestyrelsesmedlemmer i en selvstyrehavn kan
modtage. Vederlaget afhænger i høj grad af havnens
omsætning. Transportministeriet har til hensigt at foretage
justeringer i bekendtgørelsen, således at
Havnelovudvalgets anbefalinger imødekommes. Det skal
bemærkes, at der ikke kan foretages ændringer i
vederlag til medlemmer af ledende organer i andre typer af havne
gennem regler udstedt med hjemmel i havneloven.
3. Redegørelse for
hovedlinjerne i lovforslaget
Med lovforslaget foreslås det så vidt
muligt at gennemføre udvalgets anbefalinger med henblik
på at følge udvalgets anbefaling om at skabe de bedst
mulige rammer for havnens udviklingsmuligheder til gavn for
havnenes brugere.
Transportministeriet vurderer, at der i
forlængelse af udvalgets anbefalinger med fordel kan
foretages visse ændringer, der ikke direkte følger af
betænkningen, men som vil være hensigtsmæssige af
hensyn til at opnå det ønskede formål.
I det følgende gennemgås de
væsentlige ændringsforslag efter tema. Der er herudover
foreslået en en række mindre ændringer af loven
af primær teknisk karakter.
3.1 Grundlæggende rammer
for alle havne uanset organisationsform
3.1.1 Gældende ret
Efter gældende regler er en havns mulige
driftsområder bestemt af havnens valg af organisationsform.
Jo mere konkurrenceorienteret en organisationsform havnen har
valgt, jo større forretningsmæssige frihedsgrader har
havnen. Der er således forskellige driftsområder for de
forskellige typer af havne.
Kommunale havne kan i dag alene varetage
infrastrukturelle opgaver som led i kommunens almindelige
opgavevaretagelse, primært som offentligt anlæg og
service til brug for borgernes aktiviteter, herunder færger
og godstrafik i mindre omfang, fiskeri samt fritidsaktiviteter med
tilknytning til havne.
Det forudsættes, at der opkræves
takster for havnens ydelser. Kravet om, at indtægterne mindst
skal dække udgifterne, gælder ikke for kommunale havne.
Havnen indgår som en integreret del af kommunens
økonomi, hvilket indebærer, at kommunen kan afholde
udgifter til havnens drift og anlæg. Organisationsformen
anvendes hovedsageligt af havne, som ikke er i en egentlig
konkurrencesituation i forhold til at tiltrække gods fra
andre havne.
Statshavne kan drive virksomhed som kommunale
havne. Herudover kan de stille kraner, pakhuse og lignende til
rådighed med henblik på at betjene skibe, stevedorer,
areallejere m.fl.
Transportministeren kan beslutte, at en statshavn
skal overdrages til en kommune eller omdannes til et
aktieselskab.
For selvstyrehavne og kommunale
aktieselskabshavnes driftsområder i henhold til
gældende ret henvises til afsnittet nedenfor om disse havnes
udvidede forretningsmuligheder.
Privatretligt organiserede havne er ikke underlagt
begrænsninger i deres driftsområde i medfør af
havnelovens bestemmelser.
Den nuværende havnelov giver ikke mulighed
for at drive arealer, der ikke støder op til havnens
eksisterende arealer.
3.1.2 Transportministeriets
overvejelser
Det følger af Havnelovudvalgets
betænkning, at den nuværende model, hvor havnens
forretningsområder afhænger af den valgte
organisationsform, har fungeret godt og påtænkes
bevaret fremadrettet. Det skal derfor med de foreslåede
ændringer sikres, at det fortsat er attraktivt at vælge
den organisationsform, der giver havnene de bedste muligheder for
at servicere havnenes brugere.
I henhold til udvalgets anbefalinger skal
havnearealer prioriteres til aktiviteter, der understøtter
søtransport, eller til andre aktiviteter, der
forudsætter havnenær beliggenhed. Havnelovudvalget
anbefaler endvidere, at havnene gives bedre muligheder for at
indgå i økonomiske samarbejder om investeringer i - og
drift af - tjenester, infrastruktur mv.
3.1.3 Lovforslagets indhold
Der foreslås indsat en bestemmelse, der
fastlægger de grundlæggende rammer for, hvilken type
virksomhed en havn kan drive uanset organisationsform. Der er med
forslaget ikke tale om en ændring i den nuværende
struktur, hvor en havns driftsområder er opdelt alt efter
hvilken organisation, havnen har, men om at skabe ens
grundbetingelser for alle havne.
I lovforslaget er Havnelovudvalgets anbefaling om
at give havnene bedre mulighed for at indgå i
økonomiske samarbejder om investeringer i - og drift af -
tjenester, infrastruktur mv. desuden indarbejdet. Dette vurderes at
styrke havnenes økonomi, hvilket også vil komme
havnenes brugere til gode.
Det fremgår af forslaget, at havnearealer
skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der
understøtter søtransport.
Hvor en havn ikke har tilstrækkelig plads
på sine arealer til at servicere havnens brugere samt
udføre aktiviteter, foreslås det at åbne for, at
havnen kan erhverve og drive arealer, der ikke ligger i umiddelbar
tilknytning til de eksisterende havnearealer. Erhvervelsen af
arealer samt aktiviteter herpå skal udskilles i et
selvstændigt skattepligtigt selskab, der drives på
markedsvilkår.
Tilladelser givet i henhold til tidligere
lovgivning forbliver i kraft også efter lovforslagets
ikrafttræden.
3.2. Udvidede
forretningsmuligheder for kommunale selvstyrehavne og
aktieselskabshavne
3.2.1. Gældende ret
Kommunale selvstyrehavne kan drive virksomhed som
kommunale havne. Herudover kan de stille kraner, pakhuse og
lignende til rådighed med henblik på at betjene skibe,
stevedorer, areallejere m.fl. Som det følger af den
gældende havnelov, kan havnene opkræve betaling for de
ydelser, som stilles til rådighed for havnens brugere.
Kommunale selvstyrehavne kan som hovedregel ikke
udføre operatørvirksomhed som f.eks. stevedore- og
terminaloperatørvirksomhed. Men havnen kan have fordel af at
indgå forretningsmæssige aftaler, inklusive
langtidskontrakter med stevedorer, skibsmæglere og andre
operatører, med flere af havnens virksomheder.
Kommunale selvstyrehavne kan ansøge
transportministeren om i særlige tilfælde at kunne
forestå havnerelateret operatørvirksomhed, herunder
transportcenteraktiviteter og stevedorevirksomhed. I forbindelse
med ansøgning herom skal havnen kunne sandsynliggøre,
at havnerelateret operatørvirksomhed, herunder særligt
stevedorevirksomhed, ikke fungerer tilfredsstillende i privat regi,
og at havnen har forsøgt at tiltrække private
aktører for at indgå forretningsmæssige aftaler
med disse. Alene i tilfælde, hvor havnen kan
sandsynliggøre dette, kan en tilladelse påregnes. Det
forudsættes, at aktiviteten i givet fald bliver underlagt en
selvstændig regnskabs- eller opgørelsespligt, så
krydssubsidiering undgås, og der skabes gennemsigtighed for
brugerne.
Den helt eller delvist ejede kommunale
aktieselskabshavn kan, udover at forestå opgaver som en
kommunal selvstyrehavn, udføre al havne- og havnerelateret
virksomhed, herunder transportcenteraktiviteter og
stevedorevirksomhed, både som infrastrukturudbyder og som
udlejer af arealer og ejendomme og, om forretningsmæssigt
fordelagtigt, også som operatør af disse arealer og
ejendomme.
Den nuværende havnelov giver ikke kommuner
adgang til gennem et havneaktieselskab at drive almindelig
erhvervsvirksomhed. Ønsker et kommunalt havneaktieselskab
derfor direkte eller indirekte, f.eks. via et datterselskab, at
gå ud over det havnerelaterede forretningsområde, skal
kommunen afhænde hele sin aktiekapital.
3.2.2. Transportministeriets
overvejelser
Havnelovudvalget har i betænkningen, af
hensyn til at opnå størst mulige fordele for havnene
og deres brugere, peget på, at kommunale aktieselskabshavne
kan få udvidet deres forretningsområder, når
dette understøtter brugen af havnen og søtransport,
og såfremt der ikke er private virksomheder, der kan varetage
en given opgave. Udvalget anbefaler, at havnen udskiller
varetagelsen af sådanne opgaver i særskilte
skattepligtige selskaber. Det er ydermere anbefalet i
betænkningen, at mulighederne for at udvide
forretningsområderne for havne med en anden organisationsform
skal undersøges i forhold til blandt andet de
konkurrenceretlige regler.
Mulighederne for at udvide havnenes
forretningsområderne er drøftet med de relevante
myndigheder i forbindelse med det lovforberedende arbejde.
På den baggrund udvides
forretningsmulighederne med forslaget for de helt eller delvist
kommunalt ejede aktieselskabshavne i henhold til Havnelovudvalgets
betænkning.
For de kommunale selvstyrehavne er der med
forslaget givet et begrænset omfang af udvidede
forretningsmuligheder, der er afgrænset i forhold til de
forretningsmuligheder, som gives til de helt eller delvist
kommunalt ejede aktieselskabshavne. Det er således fortsat
ønsket at bevare en forskel mellem de forretningsmuligheder,
som kommunale selvstyrehavne og kommunale aktieselskabshavne kan
varetage og således også bevare incitamentet til, at en
kommunal selvstyrehavn skal overgå til aktieselskabsform,
hvis den ønsker at udøve samtlige de
forretningsmuligheder, som Havnelovudvalget har anbefalet.
Transportministeriet har lagt vægt på,
at driften af de nye aktiviteter, som de kommunale
selvstyrehavne og kommunale aktieselskabshavne kan drive, skal ske
på en sådan måde, at det ikke fører til
konkurrenceforvridning i forhold til private aktører.
3.2.3. Lovforslagets indhold
Kommunale selvstyrehavne og helt eller delvist
kommunalt ejede aktieselskabshavne forpligtiges med forslaget til
at udskille udøvelsen af de udvidede forretningsmuligheder i
et selvstændigt skattepligtigt selskab med begrænset
ansvar, der stiftes og drives i overensstemmelse med selskabslovens
bestemmelser. Af konkurrencemæssige hensyn er det
anført, at selskabet skal drives på
markedsvilkår, hvilket betyder, at selskabet skal indregne
alle omkostninger, samt en passende ramme til overhead, herunder en
rimelig forrentning af den indskudte kapital, ved udregning af
priserne for selskabets tjenester.
Kommunerne afskæres fra at kunne yde nogen
form for økonomisk støtte til selskaberne. Havnen,
hvorfra selskabet udskilles, kan udover det oprindelige
kapitalindskud, ikke yder tilskud, lån eller stille garanti
for lån optaget af selskabet eller på anden vis
hæfte for selskabets gæld.
Kommunale havne, der drives som en del af den
kommunale administration og økonomi, kan af
konkurrencehensyn ikke gives de samme forretningsmæssige
muligheder.
Det foreslås for så vidt angår
de udvidede forretningsmuligheder, at kommunale selvstyrehavne og
kommunale aktieselskabshavne underlægges en annonceringspligt
for aktiviteter med en forventet årlig omsætning
på 500.000 kr. eller derover, hvilket også
følger af Havnelovudvalgets betænkning. Ønsker
havnen at varetage en aktivitet med en forventet årlig
omsætning på 500.000 kr. eller derover, skal havnen
annoncere efter private virksomheder, der kunne have interesse i at
drive aktiviteten på markedsvilkår i den
pågældende havn. Dette sikrer ligeledes, at private
aktører får mulighed for at opnå kendskab til
havnens behov og varetage opgaven.
Det foreslås desuden, at private
aktører har fortrinsret til at udøve alle de udvidede
forretningsmuligheder både over og under annonceringspligtens
grænse på 500.000 kr.
3.3. Overgang til anden
organisationsform ved underskud
3.3.1. Gældende ret
Hvis en kommunal selvstyrehavn har kørt med
underskud i en periode på 3 år, skal den overgå
til at være en kommunal havn.
3.3.2. Transportministeriets
overvejelser
Kravet om, at en kommunal selvstyrehavn skal
overgå til at være en kommunal havn efter 3 år
med underskud, kan i visse tilfælde gøre det
vanskeligt for selvstyrehavne at foretage hensigtsmæssige
investeringer i f.eks. nye infrastrukturanlæg, idet
investeringer i sådanne anlæg kan influere på
havnens regnskab i en længere årrække.
Det kan imidlertid ud fra en investeringsprofil
være økonomisk berettiget at køre med underskud
i en længere periode, såfremt det sker på
baggrund af investeringer, der på længere sigt
forventes at styrke havnens omsætning og økonomi.
Omvendt kan der ud fra konkurrencemæssige forhold
argumenteres for, at der fortsat skal være en
begrænsning for, hvor længe en kommunal selvstyrehavn
kan drives med underskud. Det er derfor foreslået, at den
tilladelige underskudsperiode for kommunale selvstyrehavne skal
udvides fra 3 til 5 år, så der fremover levnes plads
til mere langsigtede investeringer.
3.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at en kommunal selvstyrehavn
først skal overgå til at være en kommunal havn,
hvis den hvert år i 5 på hinanden følgende
år har givet underskud.
3.4. Aktieselskabshavnes adgang
til at foretage udenlandske investeringer
3.4.1. Gældende ret
Ifølge den nuværende havnelov kan en
kommunal aktieselskabshavn drive havnevirksomhed som kommunal
selvstyrehavn. Dette defineres nærmere som drift af
havneinfrastruktur, dækkende værker, kajer og
havnebassiner og tilstødende landarealer. Havnen kan desuden
stiller kraner, pakhuse o. lign. til rådighed med henblik
på at betjene havnens brugere. Havnen kan herudover
udføre havnerelateret operatørvirksomhed.
3.4.2. Transportministeriets
overvejelser
Det følger af Havnelovudvalgets
betænkning, at kommunale aktieselskabshavne bør have
mulighed for at investere i udenlandske havne med investeringer,
der maksimalt udgør 10 - 15 pct. af havnens egenkapital.
Grænsen herfor er i lovforslaget sat til maksimalt 15 pct. af
havnens egenkapital, hvilket er et niveau, der vurderes at give
havnen reelle muligheder for at foretage investeringer under
behørig hensyntagen til, at investeringen ikke skal
udgøre for stor en del af havnens samlede økonomi,
såfremt investeringen skulle fortabes.
3.4.3. Lovforslagets indhold
De helt eller delvist kommunalt ejede
aktieselskabshavne bemyndiges til at investere i udenlandske havne
med maksimalt 15 pct. af havnens egenkapital. For at kunne
investere i udenlandske havne er det et krav, at investeringen
medvirker til at forbedre og effektivisere havnens egen udvikling
og drift.
3.5. Klagebestemmelser
3.5.1. Gældende ret
Klage over tildeling af anløbsplads i
havne, som har modtagepligt, behandles af Havneklagenævnet.
Nævnet består af medlemmer, der har forskellige faglige
kompetencer i forbindelse med havnedrift eller søfart.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Klageadgangen i havneloven er herudover opdelt
efter, hvilken organisationsform havnen bliver drevet i. Klage over
forvaltningen af en statshavn indgives til transportministeren,
mens klage over forvaltning af en kommunal havn eller en kommunal
selvstyrehavn indgives til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan herefter indbringes for
transportministeren ved Kystdirektoratet.
Klage over forvaltningen af en kommunal havn eller
en kommunal selvstyrehavn er ikke underlagt nogen
begrænsninger. Det påhviler således
kommunalbestyrelsen at påse, at havnebestyrelsen og havnens
daglige ledelse overholder lovgivningen.
Adgangen til at indbringe kommunalbestyrelsens
afgørelser i henhold til havneloven angår både
klage over kommunalbestyrelsens afgørelser på baggrund
af klager og andre beslutninger om f.eks. salg af havnearealer
vedrørende en kommunal havn eller en kommunal selvstyrehavns
forhold. Andre klager vedrørende lovligheden af en
kommunalbestyrelses afgørelser om havnens forhold kan
indbringes for en eventuel særlig klagemyndighed eller for
det almindelig kommunale tilsyn.
Klager over en kommunalt ejet aktieselskabshavn
eller en privatretligt organiseret havns overholdelse af denne lov
kan ligeledes indbringes for transportministeren.
Spørgsmål vedrørende
takstfastsættelse i en havn kan ikke indbringes for
transportministeren, men hører efter de almindelige
konkurrenceretlige regler under Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
3.5.2. Transportministeriets
overvejelser
Der vurderes ikke at være særlige
forhold, der begrunder, at der skal være forskellige
klageregler afhængig af havnens organisationsform. Det
foreslås derfor at forenkle klageadgangen således, at
alle klager efter havneloven skal indgives til transportministeren.
Det er hensigten, at klagebehandling i lighed med den
nuværende retstilstand delegeres til Kystdirektoratet. Det
bemærkes, at en havns dispositioner kan påklages til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, såfremt havnens
dispositioner opfattes som konkurrenceforvridende.
3.5.3. Lovforslagets indhold
Der foretages en forenkling af klageadgangen,
således at klager over kommunale havnes og kommunale
selvstyrehavnes dispositioner skal indgives til
transportministeren.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vil generelt bidrage til at øge
indtægtsgrundlaget i de kommunalt ejede havne.
Forslaget indeholder en mindre ændring i
klageadgangen, som vil lette den offentlige administration for
så vidt angår klagesagsbehandling.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at styrke havnenes effektivitet
og understøtter havnenes muligheder for at sikre en optimal
service af havnenes brugere. En bedre udnyttelse af erhvervshavnene
som transportcentre og dermed som infrastrukturknudepunkter vil
overordnet være til gavn for transporterhvervene. I dag
går ca. 2/3 af den danske udenrigshandel via en havn.
Forslaget giver grundlag for, at havnene fortsat kan spille en
hovedrolle i forhold til import og eksport af varer. På
længere sigt kan en forøget transport via havnene
være med til at lette presset på den landbaserede
infrastruktur. Forslaget kan således være med til at
øge mobiliteten i samfundet og også på denne
måde understøtte erhvervslivets
indtjeningsmuligheder.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har til hensigt at sikre bedre rammer
for udvikling af havnene som effektive infrastrukturknudepunkter.
Ved effektivisering og forbedring af vilkårene for
havnesektoren er målet bl.a. at fremme og styrke
søtransporten som en miljøvenlig transportform,
ligesom fokus på havnene som transportcentre kan bidrage til
at sikre effektive og velfungerende transportkorridorer, som
også understøtter en effektivisering af
landtransporten.
Dette vurderes samlet at have en positiv
miljømæssig effekt, som dog ikke kan kvantificeres
nærmere.
8. Forhold til EU-retten
Flere EU-direktiver er implementeret igennem
bekendtgørelser med hjemmel i havneloven. Det gælder
bl.a. bekendtgørelse nr. 896 af 9/7/2010 om sikring af
havne, der implementerer direktiv 2005/65/EF. Bekendtgørelse
nr. 895 om sikring af havnefaciliteter, der også har hjemmel
i havneloven, supplerer EU-forordning 725/2004/EF. De to
EU-regelsæt udgør tilsammen EU's tiltag for maritim
sikring.
Havnelovens § 1 a indeholder en generel
hjemmel til gennemførelse af internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af havneloven. Kap. 5 a
indeholder en hjemmel til, at transportministeren kan
fastsætte regler om sikring af havnefaciliteter. Da EU's
lovgivning om maritim sikring siden indsættelsen af kap. 5 a
i havneloven er blevet udvidet til at omfatte havne, foreslås
det at ændre kapitlet, så det fuldt harmonerer med EU's
lovgivning og begreberne heri.
Forslaget om annoncering af opgaver, som havnen
selv ønsker at påtage sig, skal i henhold til
gældende lovgivning holdes inden for rammere af EU's
udbudsregler, hvis disse finder anvendelse. Der er på dette
område ikke tale om, at lovforslaget indeholder en ny
retstilstand.
9. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring
hos:
Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri (DI), DI Transport, Fælles Fagligt Forbund 3F,
Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danmarks
Skibsmæglerforening, Landbrug og Fødevarer,
Datatilsynet, Færøernes Landsstyre, Grønlands
Selvstyre, Danske Regioner, Trafikselskaberne i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT), Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme
(Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Handel
og Service (DHS), Dansk Kollektiv Trafik (DKT), Dansk Metal, Dansk
Transport og Logistik, Håndværksrådet,
Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA), Landbrugsrådet,
Ledernes Hovedorganisation, Sammenslutning af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger (SALA), Akademikernes Centralorganisation
(AC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk
Metalarbejderforbund, Forbundet af Offentligt Ansatte,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Statstjenestemændenes Central Organisation, Teknisk
Landsforbund, Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU),
Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO),
Rådet for Større Færdselssikkerhed,
Statsansattes kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet,
Energiklagenævnet, Energitilsynet, Forbrugerrådet,
Friluftsrådet, Landdistrikternes Fællesråd,
NOAH-Trafik, Sammenslutning af Danske Småøer og
Danmarks Naturfredningsforening.
| | | 10 Sammenfattende
skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv
omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Forslaget vil generelt bidrage til at
øge indtægtsgrundlaget i havnene. | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Lettelser for kommunalbestyrelsen og
Kystdirektoratet i forbindelse med behandling af klagesager. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Effektivisering af transportkæden og
dermed øgede indtjeningsmuligheder for erhvervslivet. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Effektivisering af havnenes funktion som
transportcentre til fremme af miljøvenlige
transportformer. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Ingen nye EU-retlige aspekter i forhold til
gældende lovgivning. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Der foreslås med § 6, stk. 2, en bestemmelse
om, at en havns ledelse skal prioritere havnearealer anvendt til
erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter
søtransport af gods, fisk, passagerer m.v. eller andre
aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed. Det
forudsættes således, at havnearealerne prioriteres
anvendt til erhvervsmæssige formål med relation til
havnedrift. I prioriteringen bør havnen så vidt muligt
finde lejere, der på markedsvilkår kan anvende
havnearealerne til de beskrevne formål, eller selv anvende
arealerne til de driftsområder, som den enkelte havn er
bemyndiget til at varetage i henhold til havnens valg af
organisationsform.
Den foreslåede bestemmelse udelukker dog
ikke, at havnen kan udleje arealer til andre formål. Det
foreslås således, at såfremt arealerne ikke kan
udlejes til aktiviteter, der forudsætter havnenær
beliggenhed, kan arealerne udlejes til andre formål med det
formål at give havnen lejeindtægter. Det er
således muligt for havnen at udleje arealer eller bygninger
til andet end snævert havnerelaterede formål, så
længe disse ikke er efterspurgt til aktiviteter, der
forudsætter søtransport af gods, fisk, passagerer m.v.
eller andre aktiviteter, der forudsætter havnenær
beliggenhed. En sådan udlejningsaktivitet kan medføre,
at lejeindtægterne herfra ikke er omfattet af den generelle
skattefritagelse for havneaktiviteter. Arealer, der udlejes til
andre formål end havnerelaterede, vil som udgangspunkt ikke
være undtaget for ejendomsvurdering i henhold til
vurderingslovens § 7, stk. 5. Det skyldes, at denne
undtagelse alene gælder for havnearealer til benyttelse af
almenheden og arealer og bygninger, der direkte tjener eller er
bestemt til at tjene, trafikkens formål.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke
på, at havnen kan vælge at frasælge arealer med
henblik på at anvende midlerne herfra til havnerelaterede
investeringer. Det kan således være
formålstjenstligt for havnen og havnens brugere, at havnen
kan sælge arealer, der af forskellige årsager ikke
længere kan tjene til havnerelaterede formål og bruge
midlerne herfra til at udvikle moderne og mere effektive
havnearealer.
Bestemmelsen ændrer ligeledes ikke på
havnelovens forhold til den kommunale planlægning. Som hidtil
foregår afgrænsningen af havnearealer i den kommunale
planlægning, der reguleres efter planloven. Således
skal anvendelse af havnearealer i lighed med den nuværende
retstilstand være i overensstemmelse med
anvendelsesbestemmelserne i den kommunale planlægning,
ligesom planloven generelt sætter rammerne for, hvordan
arealerne i og omkring havne kan planlægges og udvikles af de
kommunale planlægningsmyndigheder.
Det er ikke formålet, at havnenes
forretningsmuligheder ændres med indsættelsen af det
nye stk. 2. Havnenes driftsområder vil fortsat
være afhængige af den valgte organisationsform.
Til nr. 3
I den gældende havnelov er de enkelte havnes
driftsområder knyttet til havnenes organisationsform. Denne
struktur bevares med dette lovforslag, men som noget nyt
foreslås en bestemmelse, der fastsætter de
grundlæggende rammer for, hvilken type virksomhed en havn kan
drive uanset organisationsform.
Forslaget til § 6
a, stk. 1, nr. 1, svarer til den nuværende
retstilstand. Havnene har hidtil, uanset organisationsform,
udført isbrydning i havnen og umiddelbart ind til havnen med
henblik på at holde havnen åben for besejling
året rundt. Det er ikke hensigten med forslaget at
ændre på havnenes mulighed for at løfte denne
opgave. Isbrydning anses således for at være en del af
havnenes almindelige opgave med drift af havneinfrastruktur, og
opgaven er således omfattet af denne bestemmelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at havne får
generel adgang til at udleje arealer og eksisterende bygninger
på havnen til private virksomheder. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at eventuel overskydende, eksisterende
kapacitet kan udlejes, således at eksisterende bygninger ikke
skal stå tomme og uudlejede. Dette vil være til gavn
for både havnen og havnenes brugere. Bestemmelsen åbner
ikke for, at havnen kan deltage i nyopførelse af byggeri til
udlejning.
I forhold til forslaget til stk. 1, nr. 3, bemærkes det, at
havnene efter de gældende regler har begrænsede
muligheder for at indgå i samarbejde med andre havne. Dette
medfører, at det kan være forbundet med udfordringer
for visse havne at foretage de nødvendige investeringer i
IT-systemer eller lignende. Disse systemer kan være
affødt af lovkrav på andre områder, eller de kan
være med til at give havnen mulighed for at optimere sin
drift.
Forslaget til stk. 1, nr. 3 åbner
derfor for, at flere havne kan gå sammen om at drive
aktiviteter i de pågældende havne, der
understøtter driften og udviklingen af havnenes
infrastruktur, bygninger og faciliteter, samt samarbejde om
indkøb af varer og tjenesteydelser. Bestemmelsen giver
således mulighed for at foretage fælles investeringer i
- og drift af - IT-systemer, havnebåde, oprensningsopgaver,
isbrydning m.v. Et andet område, hvor bestemmelsen vil kunne
finde anvendelse, er samarbejde om maritim sikring. Det vil
fremover være muligt for flere havne at indgå i et
samarbejde omkring dele af dette arbejde, f.eks. i forbindelse med
tekniske løsninger med overvågning eller lignende. Det
forventes samtidig, at ændringen vil skabe mere
købekraftige enheder, hvilket vil være både til
gavn for de enkelte havne og konkurrencesituationen generelt.
Bestemmelsen åbner derimod ikke op for, at
havne kan gå sammen om at tilbyde tjenester til andre og
derved gå i konkurrence med private aktører om at
udføre en given aktivitet.
Vedrørende forslaget til § 6 a, stk. 2, bemærkes
det, at alle havne efter de gældende regler kun kan drive
virksomhed på havnen eller dennes tilstødende
landarealer. Tilstødende landarealer skal forstås
ganske snævert, således at havnen kun kan drive sin
virksomhed på havneområdet eller umiddelbart op til
dette. Havnen kan i henhold til den nuværende lovgivning
uanset organisationsform ikke drive virksomhed på arealer,
der ikke ligger på havnen eller på tilstødende
arealer.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2
giver mulighed for, at en havn kan drive havnedrift også uden
for havneområdet. Bestemmelsen ændrer ikke på
hvilke driftsområder, havnen kan varetage. Bestemmelsen giver
derimod mulighed for, at havne, der ikke længere kan skaffe
de fornødne arealer til havnens fortsatte drift og udvikling
i umiddelbar tilknytning til havnens eksisterende arealer, f.eks.
på grund af bynær beliggenhed, kan placere dele af sin
virksomhed på arealer, der ikke ligger i umiddelbar
tilknytning til havnens eksisterende arealer.
Dette vil typisk være aktuelt for
aktiviteter, der ikke umiddelbart er betinget af kajnær
placering, såsom oplagring af gods forud for udskibning.
Bestemmelsen åbner ikke for investering i arealer uden for
Danmark. Det forudsættes, at arealerne befinder sig inden for
en relativ begrænset afstand til havnen, således at
disse vil indgå som en naturlig forlængelse af havnens
virksomhed til gavn for havnens brugere. Aktiviteter på disse
arealer skal således som udgangspunkt vedrøre gods,
der enten skal lastes i eller losses fra den pågældende
havn.
De foreslåede ændringer i havneloven
skal samtidig bane vejen for, at havnearealer prioriteres til
aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til
andre aktiviteter, der forudsætter havnenær
beliggenhed. Det er således ikke formålet med denne
bestemmelse, at havnen skal lade eksisterende havnearealer erstatte
med arealer, der ikke ligger umiddelbart op til havnens
eksisterende arealer. Der henvises til bemærkningerne til nr.
2 for så vidt angår ejendomsvurdering af disse
arealer.
Af konkurrencemæssige hensyn skal
erhvervelsen og driften af arealer, der ikke støder op til
havnens eksisterende arealer, samt udøvelse af havnens
aktiviteter på disse arealer, udskilles i et
selvstændigt, skattepligtigt selskab med begrænset
ansvar, så krydssubsidiering undgås, og der skabes
gennemsigtighed for brugerne.
Ved krydssubsidiering forstås, at der ikke
må ske overførsel af midler fra havnen til det
pågældende selskab på en sådan måde,
at selskabet opnår en utilsigtet konkurrencefordel i forhold
til andre aktører.
Selskabet skal drives på
markedsvilkår, hvilket betyder, at alle relevante
omkostninger (faste og variable), samt et passende overhead,
herunder en rimelig forrentning af den indskudte kapital, skal
indregnes ved fastlæggelsen af priser, som selskabet modtager
for tjenesterne.
I forhold til de kommunale selvstyrehavne og helt
eller delvist kommunalt ejede aktieselskabshavne kan kommunen ikke
yde nogen form for økonomisk støtte til de selskaber,
som udskilles i henhold til § 6 a, stk. 2. Dermed
kan kommunen ikke yde tilskud, lån eller stille garanti for
lån optaget af selskabet eller på anden vis hæfte
for selskabets gæld. Havnen, hvorfra selskabet udskilles, kan
ud over det oprindelige kapitalindskud i selskabet ligeledes ikke
yde tilskud, lån eller stille garanti for lån til
selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets
gæld.
De kommunale havne og statshavne drives som en del
af den offentlige administration. For havne der drives under de to
organisationsformer gælder det derfor, at havnen er lig med
ejeren. I de tilfælde kan havnen kun indskyde startkapital i
selskabet og dermed ikke yde tilskud, lån eller stille
garanti for lån til selskabet eller på anden vis
hæfte for selskabets gæld.
Selskabet skal stiftes og drives i
overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Selskabsloven
giver i dag mulighed for at drive et sådant selskab som enten
et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab. For så
vidt angår ledelse af selskabet henvises der til
selskabslovens bestemmelser om ledelsens rettigheder og pligter,
herunder selskabslovens kapitel 7 om selskabets ledelse m.v.,
reglerne om erstatning i kapitel 22, reglerne om straffebestemmelse
i kapitel 23 m.v.
Det indebærer bl.a., at selskabets ledelse
uanset den konkrete organisationsform vil være underkastet de
almindelige regler for udøvelse af deres virke, herunder
selskabslovens regler om tavshedspligt, fortrolighed ved
håndtering af oplysninger om selskabets virke m.v., jf.
§§ 131-132.
Ledende personer i disse selskaber må ikke
handle i strid med de almindelige konkurrenceretlige hensyn.
Såfremt en kommune beslutter at
udpege repræsentanter for kommunen til at sidde i
bestyrelsen for et sådant selskab, skal de af
kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer være
opmærksomme på, om medlemmet i en konkret sag er
inhabil. Et medlem kan komme ud for at måtte vige på
grund af en interessekonflikt. Det kan f.eks. være, hvis et
bestyrelsesmedlem sælger sin egen, ægtefælles
eller sin virksomhed/ejendom til selskabet.
De kommunale bestyrelsesmedlemmer,
som tillige er medlemmer af kommunalbestyrelsen eller som er
ansatte i kommunen, skal særligt være opmærksomme
på sager, som på et kommercielt grundlag involverer
selskabet i forhold til kommunen.
Bestyrelsesmedlemmer må antages at være
inhabile f.eks. i sager, der indebærer en
forhandling mellem det pågældende selskab og kommunen
om f.eks. køb eller salg af en byggegrund på et
privat retligt grundlag.
Det bemærkes i øvrigt, at § 6 a
ikke ændrer på havnelovens forhold til den kommunale
planlægning i medfør af lov om planlægning, jf.
også bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 4
Som anført under bemærkninger til nr.
3 er havnens mulige driftsområder efter de nuværende
regler delt efter, hvilken organisationsform havnen har valgt. Det
er ikke hensigten at ændre herpå. Den foreslåede
ændring til § 7,
stk. 3, er en konsekvens af indførelsen af
bestemmelsen i § 6 a. Statshavnene kan på den
baggrund fortsat forestå anlæg af drift af havne og
infrastruktur, herunder dækkende værker, kajer og
havnebassiner og kan yderligere stille kraner, pakhuse og lignende
til rådighed med henblik på at betjene skibe,
stedvedore, arealejere m.fl.
Til nr. 5
Som anført under bemærkninger til nr.
3 er havnens mulige driftsområder efter de nuværende
regler delt efter, hvilken organisationsform havnen har valgt. Det
er ikke hensigten at ændre herpå. Den foreslåede
ophævelse af § 8,
stk. 2, er en konsekvens af indførelsen af
bestemmelsen i § 6 a.
Den nuværende havnelov indeholder
begrænsninger i, hvornår kommunalbestyrelsen kan
beslutte at omdanne en kommunal havn til en anden af havnelovens
mulige organisationsformer. Således skal den kommunale havn
have en årlig godsomsætning på over 0,5 mio. tons
eller have landinger af fisk med en landingsværdi over 100
mio. kr. for at kunne beslutte at omdanne havnen til en anden af de
i § 6, stk. 1, nr. 3 - 5 nævnte former.
Det foreslås, at § 8, stk. 3, ophæves,
så det fremadrettet er op til kommunalbestyrelsen ud fra
almindelige markedsmæssige betragtninger at afgøre,
hvilken organisationsform der vil passe bedst til den enkelte
havn.
Der henvises desuden til forslagets § 9,
stk. 15, hvoraf det fremgår, at en selvstyrehavn skal
overgå til at være en kommunal havn, når den i 5
på hinanden følgende år har haft et negativt
driftsresultat efter renter, men før afskrivninger. Det er
således uændret, at en havn, der ikke kan drives
på markedsvilkår, skal overgå til at være
en kommunal havn med de driftsbetingelser, dette
medfører.
Til nr. 6
I henhold til den hidtidige havnelov skal der
udpeges en stedfortræder for hvert af bestyrelsesmedlemmerne.
Dette medfører, at havnebestyrelsens sammensætning
potentielt kan variere betydeligt fra møde til
møde.
Kravet om udpegning af stedfortræder for
hvert enkelt bestyrelsesmedlem bortfalder med den foreslåede
ændring af § 9,
stk. 2. Det vil således fremover være
reguleret i havnens vedtægter, hvornår havnebestyrelsen
er beslutningsdygtig. Den foreslåede ændring har til
formål at tilpasse bestemmelsen til de regler, herunder
selskabsloven, der i øvrigt gælder for bestyrelser i
erhvervsvirksomheder.
Det bemærkes i øvrigt, at
havnebestyrelsens medlemmer bør udpeges i henhold til
samfunds-, ledelses-, og forretningsmæssige hensyn.
Til nr. 7
Forslaget til § 9,
stk. 5, ændrer ikke på den nuværende
retstilstand, men er en konsekvens af forslaget til § 6
a.
I henhold til den gældende havnelov kan en
selvstyrehavn udføre havnerelateret
operatørvirksomhed og skibsrelaterede hjælpetjenester,
såfremt der kan opnås dispensation hertil fra
transportministeren.
Adgangen for kommunale selvstyrehavne til at drive
havnerelateret operatørvirksomhed og skibsrelaterede
hjælpetjenester efter tilladelse fra transportministeren
videreføres ikke i dette forslag. Med den foreslåede
bestemmelse vil det således fremadrettet ikke være
betinget af en tilladelse at udføre denne aktivitet.
Med forslaget til § 9, stk. 6, gives der
mulighed for, at selvstyrehavnen får udvidet adgang til at
varetage visse aktiviteter, herunder havnerelateret
operatørvirksomhed og skibsrelaterede hjælpetjenester.
Formålet er, at havnen i højere grad end i dag kan
understøtte havnens brugere. Udøvelse af disse
aktiviteter kræver dog, at visse betingelser er opfyldt,
herunder at private aktører skal have fortrinsret til at
udøve aktiviteten, jf. forslagets § 9,
stk. 7-8 og 10.
Havnene gives i den pågældende havn
beføjelse til at varetage følgende aktiviteter:
1) Havnerelateret
operatørvirksomhed. Ved havnerelateret
operatørvirksomhed forstås f.eks. stevedorevirksomhed
og transportcenteraktiviteter. Ved transportcenter forstås
knudepunkter, hvor to eller flere transportformer udveksler gods.
Ved aktiviteter forstås de services, der normalt
udføres på et transportcenter, som f.eks.
lagerstyring, oplagsplads, truck- og kranservice,
brændstofsalg. Kombiterminaler anses også som
værende transportcentre.
2) Skibsrelaterede
hjælpetjenester. Dette omfatter trosseføring,
lodstjeneste samt slæbebådsservice. Lodstjeneste skal
udføres i overensstemmelse med lodslovens bestemmelser.
3) Udnytte
overskydende kapacitet i havnens materiel bedre. Havne kan mod
betaling udføre tjenester, som f.eks. snerydning,
løft og fejning for virksomheder med tilknytning til
havnen.
4) Eje og drive
anlæg og bygninger, der servicerer havnens brugere. Dette
omfatter f.eks. drift af pakhuse, tankanlæg, pipelines,
isværk i fiskerihavne m.v.
5) Eje og drive
bølge- og vindenergianlæg samt sælge
overskudsproduktion herfra. Dette omfatter mulighed for at etablere
vindmøller og bølgeenergianlæg på havnens
arealer samt adgang til at sælge overskudsproduktion til gavn
for havnens indtjening og dermed dens udvikling. Havnen kan
således varetage aktiviteten både ved at være
ejer eller medejer af anlæg og som producent.
Bestemmelsen åbner ikke op for, at havnen
kan drive aktiviteter, der ikke understøtter formålet
om at drive og udvikle havnen til gavn for dens brugere. En havn
organiseret som en kommunal selvstyrehavn er således
afskåret fra at kunne investere i rederivirksomhed,
spedition, skibsmæglervirksomhed eller lignende, da disse
aktiviteter vil være i direkte konkurrence med havnens
brugere. En kommunal selvstyrehavn kan med forslaget fortsat ikke
anvende midler til rekreative formål, herunder til at
anlægge og drive lystbådehavn.
Bestemmelsens nr. 3 giver mulighed for bedre
udnyttelse af overskydende kapacitet i havnens materiel. Der skal
således være tale om udnyttelse af materiel, som er
anskaffet med henblik på at løfte havnens egne
opgaver. Havnen kan ikke indkøbe nyt materiel med det
primære formål at udføre tjenester for
virksomheder med tilknytning til havnen. Der skal være tale
om udnyttelse af overskudskapacitet, dvs. at materiellet
hovedsagligt anvendes til at løse havnens egne opgaver.
Der henvises endvidere til lovforslagets
almindelige bemærkninger ovenfor for så vidt
angår evaluering af de udvidede forretningsmuligheder.
Med § 9,
stk. 7, foreslås der indført en
omsætningsgrænse på 500.000 kr., under hvilken
havnen alene eller i samarbejde med andre kan etablere og drive de
i § 9, stk. 6, nævnte aktiviteterne uden krav
om annoncering, men dog i selskabsform, jf. bemærkningerne
nedenfor til forslaget til § 9, stk. 9. Havnens
varetagelse af aktiviteterne er herudover betinget af, at de ikke
allerede varetages af en privat aktør i den
pågældende havn.
Hensigten med bestemmelsen er at sikre private
virksomheder fortrinsret til markedet for disse aktiviteter. Det er
således en forudsætning, at aktiviteterne ikke
udøves i konkurrence med private virksomheder, der allerede
opererer på havnen. Tilsvarende skal havnen til enhver tid
indstille aktiviteten, såfremt en privat aktør senere
måtte ønske at udøve den på
markedsvilkår, jf. i den forbindelse bemærkningerne til
§ 9, stk. 10, nedenfor.
For aktiviteter som nævnt i forslagets
§ 9, stk. 6, med en forventet årlig
omsætning på 500.000 kr. eller derover skal havnen
forud for iværksættelse af drift af aktiviteterne
afsøge markedet med henblik på at identificere private
virksomheder, der kan varetage aktiviteten på
markedsvilkår i den pågældende havn. Der skal
derfor ske annoncering med en rimelig frist i relevante nationale
og lokale medier. For at sikre private virksomheder en rimelig tid
til at vurdere muligheden for at give et skriftligt tilsagn om at
ville drive aktiviteten, skal der ifølge forslaget til § 9, stk. 8, gives en frist
på minimum otte uger. I den mellemliggende periode må
havnen selv udføre aktiviteten, hvis dette er
nødvendigt af hensyn til havnens fortsatte drift.
Det bemærkes, at havnen skal foretage en
bred afsøgning af markedet for, om en privat aktør
vil varetage de anførte aktiviteter. Det gælder
således f.eks. for varetagelsen af
slæbebådsservice, at der skal gives fortrinsret til en
privat aktør uanset denne aktørs beliggenhed. Den
private aktør skal således ikke nødvendigvis
have sin virksomhed placeret i den pågældende havn, men
skal blot ville udføre tjenesten i havnen på
markedsvilkår.
For aktiviteter i øvrigt omfattet af
udbudsregler eller tilbudsloven forudsættes det, at disse
regler overholdes ved indhentning af tilbud på opgaver
Såfremt en aktivitet er omfattet af udbudslovgivningen, vil
havnelovens annonceringspligt ikke finde anvendelse. Det må
afgøres ud fra en konkret vurdering, om den
pågældende aktivitet skal udbydes efter
udbudslovgivningen.
Udøver havnen efter annoncering selv
aktiviteten i et selskab, er det et krav, at annonceringen gentages
hvert 5. år for aktiviteter med en forventet årlig
omsætning på 500.000 kr. eller derover. Dette giver
eventuelle nye private aktører på markedet mulighed
for skriftligt at tilkendegive, at de vil udøve aktiviteten
på markedsvilkår. Det er i den forbindelse vigtigt at
sikre, at havnen stiller de nødvendige rammer til
rådighed, så aktiviteten, efter at have været
drevet i et selskab under havnen selv, kan overtages af private
aktører. Bestemmelsen åbner ikke for, at der kan ydes
støtte til private aktører, men skal blot sikre, at
havnen ikke disponerer på en måde, der
vanskeliggør, at en privat aktør kan få adgang
til markedet.
Hvis en aktivitet går fra at generere en
årlig omsætning under 500.000 kr. til at være
på 500.000 kr. eller derover, skal aktiviteten, når
dette konstateres, i medfør af denne bestemmelse annonceres
med henblik på at finde en privat aktør, der vil
løse opgaven på markedsvilkår.
To eller flere havne vil kunne gå sammen om
at udøve en aktivitet omfattet af forslagets § 9,
stk. 6, i de pågældende havne. Det vil i givet
fald være en forudsætning, at annonceringskravet er
opfyldt i alle de deltagende havne, og at ingen private
aktører har tilkendegivet at ville udføre aktiviteten
i nogen af havnene.
Med forslaget til § 9, stk. 9, skal havnen
udskille aktiviteterne, der nævnes i forslagets
§ 9, stk. 6, i et selvstændigt skattepligtigt
selskab med begrænset ansvar, som drives på
markedsvilkår. Kravet om udskillelse af aktiverne i
selskabsform gælder uanset, om den årlige
omsætning forventes at være under eller over 500.000
kr.
Selskabet skal stiftes og drives i
overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Selskabsloven
giver i dag mulighed for at drive et sådant selskab som enten
et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3.
Udskillelsen skal ske ved, at selvstyrehavnen
kontant indskyder en startkapital i et selskab, som skal
forestå de pågældende aktiviteter.
I visse situationer kan det af driftsmæssige
hensyn være nødvendigt at køre med underskud
over en periode, for på længere sigt at øge
selskabets indtjeningsmuligheder til gavn for både havnen og
dens brugere. Omvendt kan der af konkurrencemæssige hensyn
argumenteres for, at der skal være en begrænsning for,
hvor længe et sådant selskab må køre med
underskud. Det foreslås derfor, at det pågældende
selskab skal opløses, hvis det i 5 på hinanden
følgende år har haft et negativt driftsresultat efter
renter, men før afskrivninger. Det bemærkes herved, at
princippet fra den nuværende lovs § 9,
stk. 13, overføres til et sådant selskab med den
i lovforslaget foreslåede udvidelse fra 3 år til 5
år.
Det følger af forslaget, at hvis et selskab
er blevet opløst som følge af denne bestemmelse, kan
havnen kun iværksætte samme aktivitet i et nyt selskab,
hvis særlige forhold taler herfor. Særlige forhold kan
være, at private virksomheder i havnen efterspørger
den pågældene aktivitet uden selv at ville udøve
den.
Efter gældende kommunale låneregler
kan kommuner lånefinansiere udgifter til anlægsarbejder
i kommunale havne og kommunale selvstyrehavne, men ikke i kommunale
aktieselskabshavne. Dette skyldes, at kommuner kun har hjemmel i
lånebekendtgørelsen til at lånefinansiere til
kommunale formål, men ikke til kommercielle formål.
Kommunerne kan på den baggrund ikke optage
lån til finansiering af aktiviteter, som udøves i
medfør af forslaget til § 9, stk. 6.
Bestemmelsen giver heller ikke kommunen adgang til at yde tilskud,
lån eller stille garanti for lån optaget af selskabet
eller på anden vis hæfte for selskabets gæld.
Selvstyrehavnen, hvorfra selskabet udskilles, kan ud over det
oprindelige kapitalindskud i selskabet ligeledes ikke yde tilskud,
lån eller stille garanti for lån til selskabet eller
på anden vis hæfte for selskabets gæld.
Selskabet skal drives på
markedsvilkår, hvilket betyder, at alle relevante
omkostninger (faste og variable), samt et passende overhead,
herunder en rimelig forrentning af den indskudte kapital, skal
indregnes ved fastlæggelsen af priser, som selskabet modtager
for tjenesterne.
Det foreslås i § 9, stk. 10, at havnen inden
for en rimelig frist skal indstille aktiviteten, der nævnes i
forslagets § 9, stk. 6, hvis en privat aktør
ønsker at overtage denne. Dette skal ske hurtigst muligt,
dog under hensyn til aktivitetens omfang og omkostninger forbundet
med afvikling eller overdragelse af det selvstændige
skattepligtige selskab. Afviklingen af aktiviteten bør
således ikke ske så hurtigt, at det medfører
uhensigtsmæssigt store tab for havnen. Det afhænger
således af den konkrete situation, hvor hurtigt havnen kan
afstå fra at drive aktiviteten. En aktivitet skal indstilles
efter denne bestemmelse, uanset om den har en årlig
omsætning over eller under annonceringspligtens grænse
på 500.000 kr.
To eller flere havne har mulighed for at gå
sammen og etablere og drive et fælles selskab til driften af
en aktivitet efter forslagets § 9, stk. 6.
Såfremt en privat aktør skriftligt tilkendegiver at
ville overtage aktiviteten i en eller flere af havnene, må
den eller de havne, hvor den private aktør vil overtage
aktiviteten, udtræde af selskabet. En havns udtræden af
et fælles selskab skal tilsvarende ske hurtigst muligt, men
under hensyn til aktivitetens omfang og omkostningerne forbundet
med udtrædelsen.
Til nr. 8
Det foreslås, at bestemmelsen
konsekvensrettes som følge af indsættelsen af
stk. 8 og 9.
Til nr. 9
Efter den nuværende havnelovs § 9,
stk. 12, kan en kommunal selvstyrehavn efter
kommunalbestyrelsens beslutning overgå til at være en
kommunal havn, når havnen ikke længere er i en
konkurrencesituation. En havn anses ikke længere for at
være i konkurrence, når den har en årlig
godsomsætning på under 0,5 mio. tons eller har
landinger af fisk til en årlig landingsværdi på
under 100 mio. kr. og har en godsomsætning på under 0,3
mio. tons. Herudover anses en havn ikke for at være i
konkurrence, når den kun betjener et mindre antal
virksomheder i havnens nærområde og disses
godsomsætning ikke kan flyttes til andre havne
Det foreslås at ophæve bestemmelsen.
Hensigten er, at det fremadrettet i højere grad skal
være kommunens egen vurdering, hvilken organisationsform der
vælges. Der henvises i den forbindelse til nr. 5 ovenfor.
Til nr. 10
Det foreslås med § 9, stk. 15, at en
selvstyrehavn fremadrettet kan have et underskud på driften i
5 år frem for de nuværende 3 år, inden havnen
skal overgå til at være en kommunal havn. Det kan i
visse situationer af driftsmæssige hensyn være
nødvendige at køre med underskud over en periode for
på længere sigt at øge havnenes
indtjeningsmuligheder til gavn for både havnen og dens
brugere. Investering i ny havneinfrastruktur er typisk meget
omkostningskrævende og vil kunne påvirke havnens
driftsmæssige resultat negativt i en årrække,
inden investeringer begynder at generere overskud.
Til nr. 11
Forslaget til ændring af § 10, stk. 1, er en konsekvens
af, at aktieselskabsloven er ophævet og erstattet af lov nr.
470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber med senere
ændringer.
Til nr. 12
Efter den nuværende havnelov kan helt eller
delvist kommunalt ejede aktieselskabshavne drive virksomhed som
kommunale selvstyrehavne og varetage havnerelateret
operatørvirksomhed. Herudover kan transportministeren give
tilladelse til, at en kommunalt ejet aktieselskabshavn kan varetage
skibsrelaterede hjælpetjenester som en
forsøgsordning.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at en havn
organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab
kan stille kraner, pakhuse og lignende til rådighed med
henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl.
samt udføre havnerelateret operatørvirksomhed.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at en havn
organiseret som et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab
kan i den pågældende havn alene eller i samarbejde med
andre:
1) udføre
skibsrelaterede hjælpetjenester,
2) udnytte
overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge
tjenester til havnens brugere,
3) eje og drive
bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere,
4) eje og drive
bølge- og vindenergianlæg samt sælge
overskudsproduktion herfra og
5) i øvrigt
udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen
og søtransport.
Hvad angår forslaget til § 10,
stk. 3, og § 10, stk. 4, nr. 1-4, henvises til
bemærkningerne til nr. 7 om kommunale selvstyrehavne.
Hvad angår forslaget til § 10,
stk. 4, nr. 5, bemærkes det, at der gives helt eller
delvist kommunalt ejede aktieselskabshavne en udvidet adgang til at
varetage funktioner, der understøtter havnens brugere, dvs.
virksomheder eller andre med interesse i at benytte havnen eller
søtransport. Dette indebærer, at en kommunalt ejet
aktieselskabshavn kan drive selskaber, der indgår i
økonomisk samarbejde, som fremmer brugernes aktiviteter
på havnen. Det kan være etablering af
udviklingsselskaber, der modtager betaling for at yde
projektledelse, markedsføring, tjenesteydelser mv. Der kan
endvidere være tale om at yde hjælpetjenester i
forbindelse med en virksomheds produktion, montage og udskibning af
vindmøllekomponenter, affaldshåndtering, bioenergi
eller renovering af borerigge på havnens arealer.
Forudsætningen er, at aktiviteterne understøtter
brugen af havnen eller søtransport, og at havnens deltagelse
således fremmer brugernes aktiviteter.
Til forslaget til § 10, stk. 4, nr.
5, bemærkes videre, at der ikke gives hjemmel til, at havnen
kan indgå i generel produktionsvirksomhed som eksempelvis
produktion af vindmøllekomponenter eller andre aktiviteter,
der bringer havnen i en konkurrencesituation med de private
aktører, der bruger havnen eller med markedet generelt. De
nye forretningsmuligheder åbner heller ikke for, at de
kommunale aktieselskabshavne kan drive al mulig
erhvervsmæssig og rekreativ aktivitet, herunder drift og
anlæg af lystbådehavne, eller konkurrenceudsætte
velfungerende og prisbevidste virksomheder. Havnene kan derfor ikke
drive vognmandsvirksomhed, skibsmæglervirksomhed, spedition
eller drive kommercielle skibsruter, da disse aktiviteter vil
være i direkte konkurrence med havnens brugere og dermed ikke
understøtte formålet om at drive aktiviteten med
henblik på at servicere havnenes brugere.
I lighed med forslagets bestemmelser for kommunale
selvstyrehavne foreslås det med § 10, stk. 5, at der for
kommunalt ejede aktieselskabshavne skal gælde en
annonceringspligt for de aktiviteter, der kan udøves i
medfør af forslaget til § 10, stk. 4,
når aktiviteten har en forventet årlig omsætning
på 500.000 kr. eller derover. Det er ligeledes en betingelse,
at disse nye aktiviteter ikke udføres i konkurrence med en
privat aktør i den pågældende havn.
Tilsvarende vil kommunale aktieselskabshavne
også kunne gå sammen med andre havne om at udøve
en aktivitet omfattet af forslagets § 10, stk. 4, i
de pågældende havne. Det vil i givet fald være en
forudsætning, at annonceringskravet er opfyldt i alle de
deltagende havne, og at ingen private aktører har
tilkendegivet at ville udføre aktiviteten i nogen af
havnene.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne ovenfor vedrørende forslag til
§ 9, stk. 7-8.
I lighed med bestemmelserne for kommunale
selvstyrehavne foreslås det med § 10, stk. 7, at aktiviteter
skal udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab.
Selskabet skal drives på markedsvilkår, hvilket
betyder, at alle relevante omkostninger (faste og variable), samt
et passende overhead, herunder en rimelig forrentning af den
indskudte kapital, skal indregnes ved fastlæggelsen af
priser, som selskabet modtager for tjenesterne.
Selskabet skal stiftes og drives i
overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Selskabsloven
giver i dag mulighed for at drive et sådant selskab som enten
et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3.
Efter den nuværende havnelov kan kommunen
ikke yde tilskud eller anden form for støtte til den
kommunale aktieselskabshavn. Dette princip videreføres i
forhold til de selskaber, som i medfør af forslaget til
§ 10, stk. 4, kan udøve de nye aktiviteter.
Kommunerne kan således ikke optage lån til finansiering
af aktiviteter, som udøves i medfør af forslagets
§ 10, stk. 4. Bestemmelsen giver heller ikke
kommunen adgang til at yde tilskud, lån eller stille garanti
for lån optaget af selskabet eller på anden vis
hæfte for selskabets gæld. Den kommunale
aktieselskabshavn, hvorfra selskabet udskilles, kan ud over det
oprindelige kapitalindskud i selskabet ikke yde tilskud, lån
eller stille garanti for lån til selskabet eller på
anden vis hæfte for selskabets gæld.
Det foreslås med § 10, stk. 8, at havnen til
enhver tid skal indstille aktiviteten, der udøves i
medfør af forslagets § 10, stk. 4, hvis en
privat aktør ønsker at overtage denne. I lighed med
det, der foreslås for kommunale selvstyrehavne, vil en
kommunal aktieselskabshavn, som i samarbejde med andre havne driver
et selskab til løsning af en aktivitet efter forslagets
§ 10, stk. 4, skulle udtræde af selskabet,
hvis en privat aktør skriftligt tilkendegiver at ville
overtage aktiviteten i den pågældende havn. Der
henvises til bemærkningerne ovenfor til forslag til
§ 9, stk. 10, omkring udtræden af et
sådant fælles selskab.
Der foreslås med § 10, stk. 9, at der gives
hjemmel til, at helt eller delvist kommunalt ejede
aktieselskabshavne kan foretage investeringer i udenlandske havne.
Formålet med sådanne investeringer skal være at
forbedre og effektivisere havnens egen udvikling og drift.
Investeringen skal således styrke havnens funktion som led i
transportkæden og dermed havnens muligheder for at
tiltrække økonomiske aktiviteter til fordel for
havnens brugere.
Den foreslåede bestemmelse udvider ikke
havnens driftsområde. Det er således en
forudsætning, at de udenlandske investeringer kan rummes
inden for de opgaver, som havnen i henhold til § 10,
stk. 3 og 4, kan varetage. Bestemmelsen åbner
således ikke for, at havnen kan investere i udenlandske
færgeruter, produktionsvirksomhed eller lignende.
Af hensyn til at sikre, at disse udenlandske
investeringer ikke kan medføre potentielt uoverkommelige tab
for havnens økonomi, foreslås der indsat en
begrænsning for størrelsen af den samlede investering
på 15 % af havnens egenkapital. Denne grænse sikrer, at
havnen får økonomisk mulighed for at foretage
investeringer, men også at disse samtidig ikke kan få
afgørende negativ indflydelse på havnens fortsatte
kerneaktiviteter.
Begrænsningen på 15 pct. gælder
på investeringstidspunktet. Hvis den kommunalt ejede
aktieselskabshavns egenkapital skulle svinde i forhold til
investeringstidspunktet, vil dette ikke medføre, at den
udenlandske investering skal frasælges eller ophøre.
15 pct. er en absolut grænse, og det vil således ikke
være muligt at tilføre midler herudover. Omvendt er
det ikke meningen, at bestemmelsen skal indeholde
begrænsninger i, hvor mange investeringer havnen kan
foretage, så længe de samlede investeringer ikke
overstiger den opstillede begrænsning.
Investeringer i udenlandske havne skal
henlægges i et selvstændigt skattepligtigt selskab med
begrænset ansvar, dels for at forhindre eventuelle
konkurrenceforvridende fordele i forhold til private virksomheder,
dels for at indkapsle investeringsrisikoen. Selskabet skal drives
på markedsvilkår, hvilket betyder, at alle relevante
omkostninger (faste og variable), samt et passende overhead,
herunder en rimelig forrentning af den indskudte kapital, skal
indregnes ved fastlæggelsen af priser, som selskabet modtager
for tjenesterne.
Selskabet skal stiftes og drives i
overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Selskabsloven
giver i dag mulighed for at drive et sådant selskab som enten
et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3.
I lighed med det, som gælder for selskaber,
som udøver aktiviteter efter forslagets § 10,
stk. 4, kan kommunerne ikke optage lån til finansiering
af aktiviteter, som udøves af selskabet efter denne
bestemmelse. Bestemmelsen giver heller ikke kommunen adgang til at
yde tilskud, lån eller stille garanti for lån optaget
af selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets
gæld. Den kommunale aktieselskabshavn, hvorfra selskabet
udskilles, kan ud over det oprindelige kapitalindskud i selskabet
heller ikke yde tilskud, lån eller stille garanti for
lån til selskabet eller på anden vis hæfte for
selskabets gæld.
Det er af afgørende betydning, at disse
investeringer i udlandet kan understøtte havnens drift til
gavn for havnens brugere. For at sikre at dette overordnede
formål opnås, foreslås det, at den kommunale
aktieselskabshavns bestyrelse forud skal godkende investeringer,
der foretages i selskabet i udenlandske havne.
Det påhviler den enkelte havn, som
ønsker at investere i udenlandske havne, at sikre sig, at
den påtænkte investering er i overensstemmelse med
national og international lovgivning.
Til nr. 13 og 14
Med indsættelsen af ordene »og havne« i kapitel 5 a sikres, at havneloven favner
både havnefaciliteter og havne. Tilføjelsen skyldes,
at forordning 725/2004/EF om sikring af havnefaciliteter er blevet
suppleret af direktiv 2005/65/EF om sikring af havne. Direktivet
indeholder regler, der skal ses som et supplement til forordningen,
og det foreslås derfor at klargøre, at hjemlen i
kapitel 5 a også omfatter fastsættelse af procedurer i
forbindelse med sikring af havne. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnittet om
forhold til EU-retten.
Til nr. 15
Efter den nuværende havnelovs § 17 er adgangen til at klage over
forvaltningen af en havn opdelt på baggrund af havnenes
organisationsform. Klage over forvaltningen af statshavne,
kommunale aktieselskabshavne og private havne indgives til
transportministeren, mens klage over forvaltningen af kommunale
havne og kommunale selvstyrehavne i første led indbringes
for kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse efterfølgende
kan indgives til transportministeren.
Det foreslås, at klageadgangen i forbindelse
med forvaltningen af en havn ikke skal differentieres efter havnens
organisationsform. Dette skal ses i forlængelse af, at det
foreslås, at der skal være færre
begrænsninger for havnen i valg af organisationsform. Der
vurderes ikke at være særlige forhold, der begrunder
forskelligartede klagebestemmelser.
Hensigten med den foreslåede ændring
er desuden at sikre, at kun havnens dispositioner i henhold til
havneloven skal kunne indbringes for transportministeren.
Eksempelvis kan almindelige driftsmæssige dispositioner som
følge af havnens forretningsmæssige overvejelser kun
påklages, i det omfang de vedrører forhold reguleret
af havneloven. Overtrædelse af regler i andre
sammenhænge skal afgøres af de myndigheder, der
besidder den største saglige og faglige kompetence på
området. Kommunalbestyrelsens forvaltning af en kommunal havn
kan således fortsat indbringes for det kommunale tilsyn,
ligesom klager med et konkurrenceelement fortsat kan indbringes for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I henhold til almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger vil det kun være juridiske eller fysiske
personer med en væsentlig individuel interesse i en sag, der
har mulighed for at klage over forvaltningen af en havn. Interesse-
eller brancheorganisationer, der optræder som
repræsentant for en part, vil også være tillagt
klageadgang.
Til nr. 16
Bestemmelserne i § 21, stk. 2, 2. pkt. og § 22 er overgangsbestemmelser i
forbindelse med en tidligere ændring af havneloven
vedrørende vilkår om begrænsning af en havns
anvendelsesområde.
Det foreslås at ophæve bestemmelserne,
da de ikke har virkning længere.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at klager indgivet i henhold
til den hidtil gældende lovgivning behandles efter reglerne
heri. Dette indebærer, at klager indgivet til
kommunalbestyrelsen før denne lovs ikrafttrædelse skal
færdigbehandles i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler.
Til nr. 2
Det foreslås, at tilladelser givet efter den
nuværende lovgivning fortsat forbliver i kraft. Det betyder,
at havne, der udfører aktiviteter i medfør af en
eksisterende tilladelse, ikke skal udskille disse aktiviteter
i særskilte selskaber på baggrund af de nye
bestemmelser herom.
Til nr. 3
Loven foreslås at træde i kraft den 1.
april 2012.