L 63 Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2011.

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 17-01-2012

Skriftlig fremsættelse (17. januar 2012)

20111_l63_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (17. januar 2012)

Finansministeren (Bjarne Corydon)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2011

(Lovforslag nr. L 63)

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.


 


Bevillingsændringer på FTB for 2011


En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2011 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.


FTB for 2011 indeholder netto bevillingsændringer for i alt 1.543,8 mio. kr. i forhold til finansloven for 2011. Bevillingsændringerne skyldes især ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel 1.


 
Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB11
TB-kategorier
Mio. kr.
Ny lovgivning
6.617,0
Aktstykker
-2.936,3
Overførsel mellem ministerområder
0,0
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Dispositionsbegrænsninger
-403,3
Direkte efterbevilling
-292,4
Andre bevillingsforslag
-1.441,2
I alt
1.543,8
  


Ændringer der ikke optages på FTB for 2011


Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.


Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købsmoms.


Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i 2011. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.


Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det senest skøn i december-budgetoversigterne fra 2002 til 2011.


           
Tabel 2. DAU-saldoen i 2002-2011 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet
Mia. kr.
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
FTB
19,9
11,9
4,5
29,8
42,6
75,1
71,3
-11,2
-81,8
-35,1
Skøn, december
12,7
12,8
10,6
68,2
83,7
95,51)
59,1
-52,5
-95,3
-49,3
Statsregnskab
25,8
12,4
27,7
80,6
98,6
106,2
72,3
-29,8
-88,7
- 2)
1) Der blev ikke udarbejdet skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra Budgetoversigt 1, februar 2008.
2) Statsregnskabet for 2011 offentliggøres medio april 2012.


Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo, der blev offentliggjort den 3. januar 2012, viser et underskud på 27,9 mia. kr. i 2011. Underskuddet er dermed 5,1 mia. kr. mindre end skønnet for nettokassesaldoen i Budgetoversigt 3 fra december 2011. Forskellen i skønnet for statens nettokassesaldo samt saldoens betydning for statens finanser, herunder DAU-saldoen, kan der redegøres for, når statsregnskabet for 2011 foreligger medio april 2012.


Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2011


Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2011 udviser merbevillinger på udgiftsbudgettet på 6.385,6 mio. kr., merbevillinger på indtægtsbudgettet på 4.795,4 mio. kr. samt mindrebevillinger på anlægsbudgettet på 46,4 mio. kr., jf. tabel 3.


    
Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2011
Mio. kr., 2011-pl
Driftsbudget
Anlægsbudget
 
Udgift
Indtægt
 
§ 1. Dronningen
   
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus
   
§ 3. Folketinget
11,0
  
§ 5. Statsministeriet
5,4
  
§ 6. Udenrigsministeriet
110,9
  
§ 7. Finansministeriet
381,9
6,7
 
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet
10.545,7
6.200,0
 
§ 9. Skatteministeriet
176,9
  
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet
6,0
  
§ 11. Justitsministeriet
90,0
  
§ 12. Forsvarsministeriet
-53,6
 
68,7
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
4,0
  
§ 15. Socialministeriet
71,8
  
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
8.504,5
  
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
-8.618,6
5,0
 
§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
4,1
  
§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
57,7
  
§ 20. Undervisningsministeriet
63,7
 
-39,2
§ 21. Kulturministeriet
41,1
 
-4,6
§ 22. Kirkeministeriet
   
§ 23. Miljøministeriet
-43,2
 
8,4
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
52,3
  
§ 28. Transportministeriet
304,5
269,3
-79,7
§ 29. Klima- og Energiministeriet
6,5
  
§ 35. Generelle reserver
-3.576,0
-2.000,0
 
§ 36. Pensionsvæsenet
29,0
  
§ 37. Renter
 
-10,6
 
§ 38. Skatter og afgifter
-1.790,0
325,0
 
I alt
6.385,6
4.795,4
-46,4
    


De væsentligste bevægelser på udgifts-, indtægts- og anlægsbudgetterne gennemgås i det følgende.


 


Væsentlige bevægelser på driftsbudgettet - udgifter


Nettomerbevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 110,9 mio. kr. kan blandt andet henføres til opjusteringen på 19,6 mio. kr. som følger af den gældende ordning om kurs-, pris- og lønregulering af Udenrigstjenestens udgifter, der afholdes i fremmed valuta. Derudover følger nettomerbevillingen af en overførsel fra § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på 88,1 mio. kr. til Udenrigsministeriet i forbindelse med afholdelse af fællesudgifter vedrørende EU-formandskabet i første halvår af 2012.


Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 381,9 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 147,3 mio. kr. til køb af aktier i Aarhus Lokalbank i forbindelse med konvertering af statslig kernekapital til aktier. Endvidere er der optaget nettomerudgifter på 402,0 mio. kr. i forbindelse med indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S. Der overføres 119,6 mio. kr. fra § 07.12.03. ABT-fonden til § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Det Fælles Medicinkort og endvidere 65,8 mio. kr. fra § 07.13.07. Flere EUD-elever i staten til en række ministerområder som kompensation for antallet af ansatte EUD-elever.


Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet på 10.545,7 mio. kr. kan henføres til merudgifter på 10.596,5 mio. kr. som følge af tab ifm. bank- og kreditpakker, herunder tab på kapitalindskud samt tab på de individuelle statsgarantier. Disse udgifter modsvares delvist af indtægter ifm. bank- og kreditpakker i 2011.


Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 176,9 mio. kr. kan blandt andet henføres til merudgifter på i alt 46,7 mio. kr. til aktstykker om hhv. permanent toldkontrol i Danmark og et kørselsafgiftsprojekt for lastbiler, merudgifter på 32,4 mio. kr. til ny lovgivning om bl.a. inddrivelse af skatter og afgifter mv. og inddrivelse af gæld til det offentlige, merudgifter på 25,2 mio. kr. til EUD-elever i staten og merudgifter på 20,8 mio. kr. til retssager.


Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 90,0 mio. kr. kan blandt andet henføres til 22,5 mio. kr. vedrørende konvertering af åbne pladser til lukkede, udvidet brug af personundersøgelser samt midlertidig forhøjelse af belægningsmålsætningen i kriminalforsorgen, jf. akt 137 af 1. juni 2011, 32,6 mio. kr. vedrørende efterregulering som følge af politielevers overgang til SU i skoleperioder og 27,8 mio. kr. vedrørende overførsel fra den afsatte reserve på § 35.11.26. Merudgifter forbundet med politiets internationale operationer.


Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 53,6 mio. kr. kan primært henføres til en overførsel på 136,4 mio. kr. fra Forsvarsministeriets driftsbudget til Forsvarsministeriets anlægsbudget. Overførslen skyldes ændret betalingsafløb vedr. forsvaret indkøb af nye fregatter.


Nettomerbevillingen på § 15. Socialministeriet på 71,8 mio. kr. kan primært henføres til en merudgift på 96,1 mio. kr. som følge af aktstykker, herunder 48,5 mio. kr. vedr. statens bloktilskud til kommunerne. Merudgifterne mindskes dog bl.a. af en direkte efterbevilling på -52,4 mio. kr. på § 15.11.43. Berigtigelser vedrørende det sociale refusionssystem som følge af efterbetaling fra kommunerne.


Nettomerbevillingen på § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriets på 8.504,5 mio. kr. kan blandt andet henføres til en nettomerudgift på 2.919,8 mio. kr. til statslån til Furesø kommune, merudgifter på 1.257,9 mio. kr. til ny lovgivning på beskæftigelsesområdet og en mindreudgift på 133,4 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til regionerne og en merudgift på 3.959,2 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til kommunerne, jf. akt 154 af 23. juni 2011.


Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 8.618,6 mio. kr. kan primært henføres til akt 154 af 23. juni 2011 vedr. statens bloktilskud til kommunerne. Endvidere er der på § 17.31.41 Berigtigelser vedrørende refusion af kommunale udgifter optaget en mindreudgift på 62,3 mio. kr. som følge af efterbetaling fra kommunerne vedrørende ydelser fra tidligere år.


Nettomerbevillingen på § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på 57,7 mio. kr. kan primært henføres til overførsel på 76,3 mio. kr. til § 19.22. Universiteter vedrørende ændret aktivitet på universitetsuddannelserne inden for heltidsuddannelse, deltidsuddannelse og udvekslingsstuderende, jf. akt. 14 af 1. december 2011.


Nettomerbevillingen på § 20. Ministeriet for Børn og Undervisnings på 63,7 mio. kr. er sammensat af en merbevilling på 395,5 mio. kr. på det taxameterstyrede uddannelsesområde og en mindrebevilling i form af dispositionsbegrænsninger vedr. 2010 på det selvejende uddannelsesinstitutionsområde på i alt 403,3 mio. kr., der er udmøntet i 2011. Herudover er der optaget merbevilling ved akt­stykker, der netto udgør 73,0 mio. kr., herunder aktstyk­ke nr. 88 af 23. marts 2011 om nybyggeri ved VUC Fyn med et statsligt til­skud på 77,4 mio. kr.


Nettomerbevillingen på § 24 Fødevareministeriet på 52,3 mio. kr. kan primært henføres til en udligning af ubalance på gebyrområdet, der er opstået over tid. Der afholdes udgifter på i alt 57 mio. kr. til dækning af akkumuleret underskud på Fødevarestyrelsens gebyrområde, samt til tilbagebetaling af gebyrer til virksomheder på områder, hvor gebyrerne har været for høje i forhold til omkostningen for kontrollen.


Nettomerbevillingen på § 28. Transportministeriet på 304,5 mio. kr. kan primært henføres til, at en budgetregulering på i alt 300,0 mio. kr. vedr. DSB udmøntes på indtægtsbudgettet. Herudover er der optaget en merudgift på 106,2 mio. kr.  overført fra anlægsbudgettets Pulje til mere cykeltrafik til medfinansiering af kommunale cykelprojekter samt en merudgift på 76,4 mio. kr. vedr. projektering af jernbaneanlæg ved Femern Bælt, hvor udgifterne dog modsvares af indtægter på 76,4 mio. kr. fra Femern Bælt A/S. Hertil kommer bortfald af 158,3 mio. kr.  fra buspuljerne i 2011 mhp. afholdelse af konkrete projektudgifter i perioden 2012-2014, jf. Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 samt overførsel af 100 mio. kr. fra buspuljerne til finansiering af HyperCardordningen i 2011.


Mindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 3.576,0 mio. kr. opstår ved en nulstilling af reserverne med undtagelse af momsreserven.


Mindrebevillingen på § 38. Skatter og afgifter på 1.790,0 mio. kr. skyldes primært, at moms- og BNI-bidraget til EU er reduceret med 1.815,0 mio. kr. Mindreudgiften skyldes, at EU-Kommissionens skøn for Danmarks andel af EU's samlede BNI og momsgrundlag i 2011 er nedjusteret.


 


Væsentlige bevægelser på driftsbudgettet - indtægter


Nettomerindtægten på § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet på 6.200,0 mio. kr. skyldes indtægter fra provision af individuelle statsgarantier på 1.600,0 mio. kr. samt indtægter fra udbytte fra Finansiel Stabilitet A/S på 4.600,0 mio. kr. Indtægterne indgår i den samlede økonomi vedrørende bank- og kreditpakker mv., herunder til imødegåelse af allerede konstaterede tab på individuelle statsgarantier.


Nettomerindtægten på § 28. Transportministeriet på 269,3 mio. kr. skyldes primært ekstraordinært udbytte på 300,0 mio. kr. fra DSB og DSB S-tog A/S samt merindtægter vedr. aktieudbytte fra Posten Norden AB på 112,2 mio. kr. I modsat retning trækker en nedjustering af skønnet for udbytter fra DSB og DSB S-tog A/S på 141,3 mio. kr.


Mindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 2.000,0 mio. kr. opstår ved en nulstilling af budgetreguleringen vedr. omlægning af statslige aktiver.


Merindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 325,0 mio. kr. kan primært henføres til en merindtægt på afgifter af spil på 770,0 mio. kr. som følge af en udskydelse af omlægningen af spilleafgifterne fra 1. januar 2011 til 1. januar 2012. Samme udskydelse betyder, at en indbudgetteret merindtægt på selskabsskattekontoen på 550,0 mio. kr. bortfalder. Derudover skønnes en forkortelse af kredittiderne ved køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak at medføre en merindtægt på 450,0 mio. kr. og endelig skønnes en udskydelse af det forudsatte ikrafttrædelsestidspunkt for fedtafgiften fra 1. juli 2011 til 1. oktober 2011, at medføre en mindreindtægt på 350,0 mio. kr.


 


Væsentlige bevægelser på anlægsbudgettet


Nettomerbevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 68,7 mio. kr. kan primært henføres til en overførsel på 136,4 mio. kr. fra Forsvarsministeriets driftsbudget til Forsvarsministeriets anlægsbudget. Overførslen skyldes ændret betalingsafløb vedr. forsvaret indkøb af nye fregatter.


Nettomindrebevillingen på § 20. Ministeriet for Børn og Undervisnings på 39,2 mio. kr., er sammensat af en merudgift på 24,0 mio. kr. og en merindtægt på 63,2 mio. kr. Den væsentligste ændring er en følge af akt nr. 139 af 26. maj 2011 og akt nr. 12 af 1. december, der begge vedrører ind­skud i Sta­tens Ejendomssalg A/S, og som samlet indebærer merindtægter på 55,8 mio. kr. og merudgifter på 4,0 mio. kr.


Nettomindrebevillingen på § 28. Transportministeriet på 79,7 mio. kr. kan primært henføres til bortfald af puljemidler på i alt 189,6 mio. kr. til dækning af udgifter optaget på finansloven for 2012 til projekter besluttet med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 samt til billiggjorte vejanlægsprojekter på i alt 109,6 mio. kr. Samtidig er der ifm. overførsel af kombiterminaler i Høje Taastrup, Taulov og Padborg fra DSB til Banedanmark optaget regnskabstekniske udgifter og indtægter på 167,3 mio. kr. Hertil kommer merudgifter på i alt 180,5 mio. kr. (inkl. reserver) ifm. igangsættelsen af Signalprogrammet på S-banenettet samt udmøntning af i alt 167,5 mio. kr. til konkrete havneprojekter i medfør af Havnepakke II. Herudover er der overført midler fra Pulje til mere cykeltrafik på i alt 150,8 mio. kr. til Vejdirektoratet med henblik på udmøntning til konkrete projekter.


 


Folketingets videre behandling af FTB


Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2011, som de kommer til udtryk i forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret 2011. Der henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.


Forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret 2011 anbefales til Folketingets velvillige behandling.