L 98 Forslag til lov om ændring af teaterloven.

(Udmøntning af aftale af 21. juni 2011 om en række ændringer på teaterområdet m.v.).

Af: Kulturminister Uffe Elbæk (RV)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 29-02-2012

Fremsat den 29. februar 2012 af kulturministeren (Uffe Elbæk)

20111_l98_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 29. februar 2012 af kulturministeren (Uffe Elbæk)

Forslag

til

Lov om ændring af teaterloven

(Udmøntning af aftale om en række ændringer på teaterområdet af 21. juni 2011 m.v.)

§ 1

I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 23. juni 2009, som ændret ved § 18 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om scenekunst«

2. Overalt i loven ændres »Københavns Teater« til: »Det Københavnske Teatersamarbejde«.

3. Overalt i loven ændres »Århus« til: »Aarhus«.

4. Overalt i loven ændres »Kunstrådet« til: »Statens Kunstråd«.

5. I § 1 ændres »teaterkunst« til: »scenekunst« og »teaterkultur« til: »det kulturliv, der knytter sig hertil«.

6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver«

7. § 5 affattes således:

»§ 5. Staten kan yde tilskud til teatre og andre institutioner på scenekunstområdet, der

1) udbyder teater i den landsdel, hvor de er beliggende,

2) udbyder turnerende teater i hele landet,

3) varetager specialer i en landsdel eller i hele landet,

4) varetager særlige opgaver på scenekunstområdet i landsdele eller i hele landet eller

5) medvirker til at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende aktiviteter eller særlig initiativer, herunder varetager internationale aktiviteter.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for tilskud ydet efter stk. 1, herunder vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation og ledelse samt formål, alsidighed i repertoiret og varetagelse af specialer samt særlige opgaver.«

8. § 6, stk. 2, ophæves.

9. Kapitel 5 ophæves.

10. § 14, stk. 1, affattes således:

»§ 14. Det Københavnske Teatersamarbejde er en selvejende institution, der har til formål at støtte driften af et antal teatre i hovedstadsområdet. Det Københavnske Teatersamarbejde kan efter dialog med teatrene i ordningen varetage en række administrative funktioner på vegne af teatrene.«

11. I § 14 b, 1. pkt., udgår: »eller huslejetilskud«.

12. I § 14 b, 2. pkt., udgår: »til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt«.

13. § 14 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Bestyrelsen indgår flerårige aftaler med de enkelte teatre om størrelsen af tilskud til drift og produktion og om teatrets kunstneriske og repertoiremæssige profil.«

14. § 14 d, stk. 1, 3. pkt., udgår.

15. I § 14 d, stk. 1, 4. pkt., udgår: »udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt«

16. I § 14 d, stk. 3, ændres »de særligt afsatte midler til nytænkning og udvikling inden for teaterkunsten« til: »de midler, som fordeles mellem teatrene i ordningen«

17. § 14 d, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

18. § 14 e affattes således:

»§ 14 e. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for tilskud til Det Københavnske Teatersamarbejde og de enkelte teatre i ordningen, herunder vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation, ledelse og alsidighed i repertoire samt for tilskudsformer og retningslinjer for tilsyn.«

19. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Et egnsteaters primære opgave er at producere og opføre teaterforestillinger, herunder f.eks. danseteater, musikteater, opera, performanceteater og eksperimenterende teater, for voksne, børn og unge.«

20. I § 15 a, stk., ændres »§ 16, stk. 3.« til: »§ 15 d, stk. 2.«

21. I § 15 a, stk. 7, indsættes efter 2. pkt.:

»Drives egnsteatret af flere kommuner i fællesskab, kan dette maksimumbeløb forhøjes i forbindelse med indgåelse af ny aftale, således at statstilskuddet udgør et beløb, der svarer til summen af de statstilskud, som det enkelte tilskud fra en tilsluttet kommune kan udløse. Ved sammenlægning af to eller flere allerede godkendte egnsteatre kan maksimumbeløbet forhøjes i forbindelse med indgåelse af en ny aftale. Beregningsgrundlaget for ydelse af statstilskud udgør således et beløb, der svarer til summen af de kommunale tilskud til hvert af de godkendte egnsteatre, der indgår i sammenlægningen.«

22. § 15 c, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 fordeles af Statens Kunstråd.

Stk. 3. Statens Kunstråd kan anvende dele af beløbsrammen efter stk. 1 til evaluering af egnsteatre.

Stk. 4. Afgørelse om tilskud efter stk. 2 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

23. Efter § 15 c indsættes:

»§ 15 d. Statens Kunstråd kan iværksætte evaluering af egnsteatre. Evalueringen gennemføres i dialog med egnsteatret og den tilskudsbevilgende kommune.

Stk. 2. Statens Kunstråd kan efter en evaluering i henhold til stk. 1 i tilfælde, hvor teatrenes faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig, beslutte, at statsrefusion efter § 15 a og tilskud efter § 15 b ophører. Ophør af statstilskuddet kan kun effektueres i forbindelse med udløb af den pågældende egnsteateraftale.

Stk. 3. Afgørelse efter stk. 2 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

24. § 16 ophæves.

25. § 16 b, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

26. § 17 affattes således:

»§ 17. Statens Kunstråd skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager angående scenekunstforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk scenekunstliv og fremsætte udtalelser herom.«

27. § 18, stk.1-3, affattes således:

»Statens Kunstråd kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til

1) stationær og turnerende samt opsøgende scenekunstvirksomhed udført af mindre teatre, scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere, inklusive disses samarbejde med andre teatre og aktører på scenekunstområdet,

2) fremme af ny dansk dramatik,

3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af lokaler til scenekunstformål,

4) fremme af scenekunstens internationale aktiviteter og samarbejde og

5) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.

Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Statens Kunstråd søge at tilgodese alle genrer inden for den professionelle scenekunst. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye scenekunstformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten skal anvendes til støtte til scenekunstvirksomhed, der henvender sig til børn og unge.

Stk. 3. Støtten efter stk. 1 kan ydes til løbende drift eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.«

28. § 23 ophæves.

29. § 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilskud ydet efter stk. 1 kan tillige anvendes til markedsføring og administration i forbindelse med nedbringelse af billetpriser.«

30. I § 24, stk. 3, indsættes efter »tildeling« : »og anvendelse«.

31. § 26 ophæves.

32. § 31 stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kollektive overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår for ansatte på institutioner, der modtager tilskud i henhold til § 5 og § 14, skal godkendes af finansministeren.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 2

Loven træder i kraft 1. juli 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
2.
Baggrund for lovforslaget
3.
Lovforslagets indhold
 
3.1.
Teaterloven
  
3.1.1.
Gældende ret
  
3.1.2.
Foreslået ordning
 
3.2.
Den Jyske Opera, folketeatret.dk og landsdelscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg
  
3.2.1.
Gældende ret
  
3.2.2.
Foreslået ordning
 
3.3.
Københavns Teater
  
3.3.1.
Gældende ret
  
3.3.2.
Foreslået ordning
 
3.4.
Egnsteatre og små storbyteatre
  
3.4.1.
Gældende ret
  
3.4.2.
Foreslået ordning
 
3.5.
Statens Kunstråd
  
3.5.1.
Gældende ret
  
3.5.2.
Foreslået ordning
 
3.6.
Formidling af teaterforestillinger
  
3.6.1.
Gældende ret
  
3.6.2.
Foreslået ordning
 
3.7.
Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater
  
3.7.1.
Gældende ret
  
3.7.2.
Foreslået ordning
4.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
De administrative konsekvenser for borgerne
7.
De miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Samlet vurdering af konsekvenser for lovforslaget
    


1. Indledning

Lovforslaget udmønter aftalen om en række ændringer på teaterområdet af 21. juni 2011 og indeholder derudover en række ændringer af teknisk karakter. Med forslaget ændrer loven navn til lov om scenekunst, og lovens tekst tilpasses denne ændrede terminologi. Lovforslaget indeholder desuden følgende ændringer:

For det første sikres mere selvbestemmelse til de teatre, som indgår i ordningen Københavns Teater, som ved samme lejlighed skifter navn til Det Københavnske Teatersamarbejde.

For det andet samles reglerne om tilskud til de store teatre, herunder turnerende teatre, landsdelscenerne og andre institutioner, som varetager særlige opgaver i en bestemmelse. Dermed tilstræbes et samlet regelsæt for disse scenekunstaktører.

For det tredje lempes de gældende maksimumsgrænser for, hvor stor en andel af det kommunale tilskud til egnsteatre og små storbyteatre der refunderes af staten. For egnsteatre vil der kunne dispenseres for maksimumgrænsen, og for de små storbyteatre afskaffes maksimumgrænsen helt. Disse omlægninger giver bedre mulighed for, at to allerede eksisterende teatre kan fusionere, eller at to eller flere kommuner kan arbejde sammen om at styrke et enkelt teater.

For det fjerde afvikles egnsteaterkonsulentordningen, og Statens Kunstråd overtager ansvaret for at iværksætte evalueringer af egnsteatrene. Statens Kunstråd vil, efter at disse evalueringer er gennemført, kunne beslutte, at refusion og tilskud til et egnsteater skal ophøre. Det indføjes endvidere i bestemmelserne, at Statens Kunstråd kan beslutte at anvende dele af tilskuddet til kvalitetsudvikling af egnsteatre til evaluering af egnsteatre.

For det femte nedlægges Udvalget vedrørende Børneteater og Opsøgende Teater (UBOT) som statsligt udvalg.

2. Baggrund for lovforslaget

Teaterloven er senest ændret ved lov nr. 1531 af 21. december 2010. Ved denne lovændring gennemførtes ændringer i forbindelse med revision af regelsæt for budget, regnskab og refusion for driftstilskud samt regler for tilsyn.

I ønsket om at udrede det fremtidige teaterlandskab i Danmark nedsatte kulturministeren et teaterudvalg i efteråret 2008. Teaterudvalget fik i henhold til sit kommissorium til opgave at danne sig et overblik over scenekunstområdet og udpege de største udfordringer, som scenekunsten står over for i de kommende år. Udvalget skulle formulere en vision for scenekunstområdet som helhed og komme med bud på, hvordan de nuværende og fremtidige udfordringer kunne tackles. Det var en vigtig forudsætning for udvalgets arbejde, at dets forslag skulle holde sig inden for den eksisterende økonomiske ramme for den statslige støtte til teaterområdet.

Teaterudvalget identificerede dansk teaters styrker og udfordringer og foreslog en række forandringer i støttestrukturerne og rammerne for arbejdet med publikumsudvikling og formidling samt i placering og organisering af centrale teaterinstitutioner.

For så vidt angår støttestrukturen, foreslog udvalget at gøre op med automatikken i det nuværende støttesystem. I stedet anbefalede udvalget, at et større fokus på kvalitet og udviklingsmuligheder blev omdrejningspunktet for tildelingen af den offentlige støtte. Teaterudvalget vurderede, at det var afgørende med et styrket centralt armslængdeorgan med et samlet overblik og med frie midler til at igangsætte initiativer.

De væsentligste anbefalinger var følgende:

1. En ny samlet støttestruktur bestående af:

  driftsstøtteordning for teatre af national interesse,

  driftsstøtteordning for teatre af regional/lokal interesse,

  produktionsstøtteordning til ikke-institutionsteatre og

  oprettelse af en udviklingspulje

2. En styrkelse af armslængdeprincippet og kvalitetsaspektet i teaterstøtten

3. Nedlæggelse af formidlingsordningen

4. Nye modeller for de teatre, som er organiseret i Københavns Teater

5. Nye modeller for et fremtidigt turnéteater som erstatning for Folketeatret.



Rapporten blev sendt i høring. Høringen viste, at der var meget delte meninger i teaterbranchen om rapportens konklusioner og anbefalinger. Anbefalingerne og de aktuelle høringssvar blev herefter drøftet af de politiske partier. Der blev i den sammenhæng efterlyst yderligere faktuel viden om den nuværende formidlingsordning, om turnéteatret i Danmark og om teatrenes internationale samarbejde. Dertil kom et ønske om en uddybende undersøgelse af Københavns Teaters konstruktion og økonomi. Disse fire undersøgelser blev gennemført i løbet af foråret 2011.

På baggrund af Teaterudvalgets rapport og de fire undersøgelser indledtes der i juni 2011 politiske forhandlinger om det samlede teaterområde, dog ikke Det Kongelige Teater, som der er indgået en selvstændig politisk aftale for den 16. november 2011. Der blev indgået en politisk aftale den 21. juni 2011 om en række ændringer på teaterområdet med tilslutning fra samtlige politiske partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.

Baggrunden for nærværende lovforslag er teateraftalen af 21. juni 2011. Den politiske aftale indeholder en række beslutninger om justeringer af teaterområdet. Partierne bag teateraftalen har efterfølgende besluttet, i konsekvens af høringen over lovforslaget at bevare Statens Kunstråds mulighed for efter en evaluering at fratage et egnsteater den statslige støtte, såfremt teatrets faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatre, og hvor udvikling ikke vurderes mulig.

Partierne besluttede endvidere ligeledes i konsekvens af høringen, at loven skal benytte sig af termen scenekunst frem for termen teater. Gennem årene er et stadigt stigende antal forskellige scenekunstneriske udtryk kommet til, og termen scenekunst er blevet en mere udbredt samlende betegnelse. Termen rummer ud over mere traditionelle teaterformer også nycirkus, musikdramatik, dans og performanceteater. I lovforslaget tilpasses terminologien, hvor det giver mening. Der findes imidlertid i den gældende lov bestemmelser om en række institutioner, i hvis gruppebetegnelse termen teater indgår. Forslaget om at brug af termen scenekunst vil ikke få indflydelse på sådanne gruppebetegnelser, ligesom termen scenekunst heller ikke vil blive brugt, hvor der henvises til fysiske bygninger og institutioner. Her vil termen teater fortsat blive brugt.

3. Lovforslagets indhold

Nærværende forslag til lov om ændring af teaterloven udmønter den politiske aftale om en række ændringer på teaterområdet. Desuden har partierne bag aftalen efterfølgende besluttet, at der i konsekvens af høringen over loven skal indarbejdes ændringer. Endelig indeholder forslaget en række tekniske tilpasninger. I det følgende er lovforslagets indhold beskrevet nærmere.

3.1. Lov om scenekunst

3.1.1. Gældende ret

Den gældende lov benævnes teaterloven, og termen teater benyttes i sin bredeste forstand gennem hele lovteksten.

3.1.2. Foreslået ordning

Lovens titel foreslås ændret til lov om scenekunst, med henblik på at synliggøre at loven omfatter alle scenekunstformer. Der foretages desuden konsekvensrettelser i lovens formålsparagraf og i kapitlet om Statens Kunstråd. Ændringen har ingen betydning for det område, loven dækker.

3.2 Den Jyske Opera, folketeatret.dk og landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg

3.2.1. Gældende ret

Kulturministeriet yder i henhold til teaterloven et årligt driftstilskud til to større turnerende teatre (Den Jyske Opera og folketeatret.dk) og til landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg. Begrundelsen for at yde disse driftstilskud er, at de pågældende teatre varetager særlige opgaver landsdækkende eller i en landsdel. Til tilskuddet knytter sig krav om, at teatrene opfører et alsidigt og kvalitetspræget reper­toire bestående af såvel ældre som nyere værker med særlig hensyntagen til danske værker, og at de medvirker til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer. Alle de tilskudsmodtagende institutioner er selvejende institutioner med bestyrelser, der beskikkes af kulturministeren, men sammensætningen af bestyrelserne varierer mellem institutionerne. Af historiske årsager findes der i teaterloven to kapitler om landsdækkende eller landsdelsdækkende teatre, der modtager driftstilskud, således at landsdelsscenerne har deres eget kapitel.

Teaterloven stiller krav om, at overenskomster om løn- og ansættelsesforhold på denne gruppe teatre og på teatre i Københavns Teater godkendes af Finansministeriet. Teaterlovens bestemmelse hjemler, at staten kan medvirke ved udformning af overenskomsterne. Med kommunalreformen pr. 1. januar 2007 blev amterne nedlagt. Amterne havde påtaget sig at forhandle overenskomster om løn- og ansættelsesforhold for medarbejdere på teatrene, men med nedlæggelsen af amterne gik denne opgave tilbage til de enkelte teatre. Teatrene ønskede statens medvirken i overenskomstforhandlingerne, blandt andet fordi de enkelte teatre ikke mente at besidde tilstrækkelig faglig ekspertise til at løfte opgaven alene. Det blev aftalt, at teatrene kunne etablere et forhandlingssekretariat, som forhandler overenskomsterne, og at staten kunne bistå sekretariatet, når der var tilvejebragt hjemmel til dette.

3.2.2. Foreslået ordning

Det foreslås, at de større turnerende teatre og landsdelsscenerne samles i en driftsstøtteordning og søges forvaltet efter samme regelsæt, herunder sammensætning og udpegning af bestyrelser m.v. Samtidig foreslås regelsættet formuleret, så der åbnes mulighed for, at andre institutioner med særlige opgaver inden for scenekunstområdet omfattes. Med ændringen skabes parallelitet til museumslovens bestemmelser om museer med specialer. De foreslåede ændringer medfører også, at scenekunstaktører, der modtager tilskud i henhold til bestemmelsen, ikke nævnes med navn i lovteksten.

3.3 Københavns Teater

3.3.1. Gældende ret

Kulturministeriet yder i henhold til teaterloven tilskud til Københavns Teater, som er en selvejende institution, der har til formål at støtte driften af et antal teatre i hovedstadsområdet. Disse teatre skal bidrage til at dække teaterbehovet ved tilsammen at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker samt bidrage til fremme af udviklingen og nytænkning inden for teaterkunsten. Københavns Teater udpeger såvel bestyrelserne som ledelsen for de teatre, der er omfattet af ordningen. Dog kan den kommune, som teatret hører hjemme i, udpege et bestyrelsesmedlem. Københavns Teaters egen bestyrelse udpeges af kulturministeren. Bestyrelsen for Københavns Teater fastsætter størrelsen af tilskud til drift og produktion til de teatre, som er omfattet af ordningen. Herudover varetager Københavns Teater en række administrative funktioner på vegne af teatrene i ordningen. Det drejer sig blandt andet om opgaver vedrørende bygningsdrift, økonomistyring, personaleadministration og personalejuridisk rådgivning, den fælles abonnementsordning, billetsalg og markedsføring.

Der gives i teaterloven mulighed for, at Københavns Teater kan yde huslejetilskud. Denne bestemmelse hjemler, at der er ydet Det Ny Teater et huslejetilskud.

3.3.2. Foreslået ordning

Det foreslås, at navnet på institutionen, der nu hedder Københavns Teater, ændres til Det Københavnske Teatersamarbejde. Dette gennemføres for at understrege, at den selvejende institution fungerer som tilskudsyder og samarbejdsorganisation for et antal københavnske teatre og ikke selv producerer og opfører teaterforestillinger.

Lovforslaget tilstræber at give de teatre, som er omfattet af ordningen, større selvstændighed. Derfor udgår bestemmelserne om Københavns Teaters beføjelser til at udpege bestyrelserne for teatrene. I den politiske aftale om teaterområdet af 21. juni 2011 er det aftalt, at bestyrelserne for teatrene i ordningen fremover beskikkes af kulturministeren efter udpegning af Statens Kunstråd, hjemstedskommunen, medarbejderne på teatret og kulturministeren. Dog fastholdes den gældende bestyrelsessammensætning for Folketeatret, jf. aftalen af 21. juni 2011. Kulturministeren udpeger formanden for bestyrelsen. Teatrenes ledelse ansættes fremover af de enkelte teatres bestyrelser. Disse bestemmelser om udpegning af bestyrelse og ledelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at aftaler mellem Det Københavnske Teatersamarbejde og de enkelte teatre om drift, produktion og teatrets kunstneriske og repertoiremæssige profil indgås efter en dialog mellem parterne.

I lovforslaget udgår hjemlen til at yde tilskud kun til husleje, som Københavns Teater hidtil har anvendt til at yde huslejetilskud til Det Ny Teater. Det Ny Teaters huslejetilskud fra staten vil fra 2012 blive optaget direkte på de årlige finanslove.

3.4. Egnsteatre og små storbyteatre

3.4.1. Gældende ret

Ved egnsteater forstås et professionelt producerende teater, der udbyder forestillinger hen over teatersæsonen, og som har hjemsted uden for Københavns, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg Kommuner. Et egnsteater skal have minimum to produktioner årligt, et fast spillested, lokal forankring og være finansieret helt eller delvist af en eller flere kommuner. Der indgås en egnsteateraftale mellem det enkelte egnsteater og den eller de tilskudsbevilgende kommuner. Kulturstyrelsen godkender egnsteateraftalerne og udbetaler refusion på maksimalt 50 procent til den pågældende kommune. I den gældende lov er der desuden en bestemmelse om, at der fastsættes et maksimumbeløb på de årlige finanslove. Staten refunderer kun kommunernes udgifter inden for denne grænse.

I 2008 indførtes endvidere den såkaldte egnsteaterkonsulentordning. Baggrunden var et ønske om at styrke den kunstneriske kvalitet på egnsteatrene. Egnsteaterkonsulenterne foretager evalueringer af egnsteatrene, fordeler tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatrene og kan indstille til Statens Kunstråd om ophør af tilskud til et egnsteater, som fagligt og kunstnerisk ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene.

Små storbyteatre er professionelle teatre, hvis drift er helt eller delvist finansieret af en kommune. De små storbyteatre fungerer som supplement til landsdelsscenerne, de større turnerende teatre og teatrene inden for Københavns Teater. Det er Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, der afgør, om teatrenes virksomhed kan betragtes som professionel scenekunst. Staten yder driftstilskud til små storbyteatre i følgende kommuner: København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Tilskuddet fastlægges i fireårige aftaler mellem Kulturministeriet og den enkelte kommune. Staten refunderer op til 50 procent af kommunernes udgift, og disse tilskud administreres af Kulturstyrelsen, i praksis som et rammebeløb, der fastsættes for den enkelte kommunes samlede teatervirksomhed for en fireårig periode. De små storbyteatre skal være med til at sørge for, at der er et alsidigt udbud af scenekunst i de store bykommuner. Som for egnsteatrene kan det statslige driftstilskud til små storbyteatre ikke overstige det maksimumbeløb, der angives på de årlige finanslove.

3.4.2. Foreslået ordning

Lovforslaget indeholder et forslag om, at der indføres en mulighed for at forhøje maksimumgrænsen for størrelsen af det tilskud til et egnsteater, som kommunen kan få statslig refusion af. Denne forhøjelse kan ske, såfremt to kommuner driver et egnsteater i fællesskab eller ved sammenlægning af to eller flere godkendte egnsteatre. I disse tilfælde vil statstilskuddet svare til summen af de to statstilskud, som de enkelte tilskud ville udløse, også selv om det samlede tilskud overstiger maksimumsgrænsen. Intentionen med dette forslag er at styrke samarbejdet på tværs af egnsteatre og kommuner. Desuden foreslås egnsteaterkonsulentordningen nedlagt og i konsekvens heraf, at administrationen af tilskuddet til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre og beslutning om teatrenes fortsatte støtteberettigelse som hidtil træffes af Staten Kunstråd.

Lovforslaget indeholder forslag om, at maksimumsgrænsen for tilskud til små storbyteatre ophæves.

3.5. Statens Kunstråd

3.5.1. Gældende ret

Statens Kunstråd kan inden for finanslovens fastsatte beløbsramme yde tilskud til en række aktiviteter, herunder stationær, turnerende samt opsøgende teatervirksomhed, fremme af ny dansk dramatik, anskaffelse af teknisk udstyr m.v. Gældende lov indeholder ikke bestemmelser om fremme af internationalt samarbejde. Gældende lov fastlægger, at der ikke kan ydes tilskud til landsdelsscenerne, de turnerende teatre, Københavns Teater og Det Kongelige Teater.

3.5.2. Foreslået ordning

Det foreslås, at termen teater ændres til scenekunst i bestemmelserne om Statens Kunstråd, så det synliggøres, at bestemmelserne omfatter alle former for scenekunst. Med de foreslåede ændringer åbnes mulighed for, at Statens Kunstråd kan yde tilskud til samarbejdsprojekter mellem de mindre aktører på scenekunstområdet og gruppen af store teatre (landsdelsscenerne, de turnerende teatre, Det Københavnske Teatersamarbejde og Det Kongelige Teater), blot skal tilskuddet ydes til de små scenekunstaktører.

Det foreslås desuden, at det i loven indføjes, at de aktører på scenekunstområdet, som Statens Kunstråd yder støtte til, på linje med hvad der gælder for rådets øvrige ansvarsområder, kan tilskyndes til og støttes i internationalt samarbejde.

3.6. Formidling af teaterforestillinger

3.6.1. Gældende ret

Staten yder i henhold til teaterloven tilskud til formidling af teaterforestillinger både til teatre og til arrangører af teaterforestillinger. Tilskuddet ydes til nedbringelse af billetpriser. Målet med ordningen er primært at understøtte teatrenes og teaterforeningernes publikumsaktiviteter. Med publi­kums­aktiviteter forstås formidling af forestillinger til publikum ved nedbringelse af prisen på visse billet- og abonnementsformer. På den vis bidrager ordningen til, at publikums økonomiske formåen ikke bliver afgørende for, om de kommer i teatret, og til at der gøres en indsats for at sikre særlige publikumsgrupper bred adgang til teatret, herunder f.eks. børn og unge. Ud over tilskuddet til formidling giver teaterloven mulighed for at yde tilskud til administration og markedsføring knyttet til den gennemførte nedbringelse af billetpriserne. Ordningen administreres forskelligt, afhængigt af om tilskuddet ydes til store teatre som landsdelsscenerne, til mindre teatre som egnsteatrene eller projektteatre eller til teaterforeninger.

3.6.2. Foreslået ordning

Det foreslås at ændre formuleringen af bestemmelsen om anvendelse af formidlingstilskud til administration og markedsføring i forbindelse med nedbringelse af billetpriserne. Det sker for at sikre, at de nærmere bestemmelser om anvendelsen af tilskuddet til disse formål kan fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Det har ikke hidtil været tilfældet, da det i lovbemærkningerne til det lovforslag, som indførte formidlingsordningen (lov nr. 519 af 21. juni 2005), var fastlagt, at maksimalt 8 procent af tilskuddet kunne anvendes til administration og markedsføring. Intentionen med nærværende forslag er at åbne op for en mere fleksibel tilrettelæggelse af ordningen på bekendtgørelsesniveau.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale om en række ændringer på teaterområdet, at det er hensigten at revidere formidlingsordningen efter en politisk drøftelse, således at den forenkles og indrettes, så den i højere grad afspejler publikums præferencer. Denne politiske drøftelse vil finde sted parallelt med lovforslagets behandling. Resultat af disse drøftelser forventes ikke at føre til lovændringer men alene i ændringer i bekendtgørelsen om formidlingsordningen.

3.7. Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

3.7.1. Gældende ret

I henhold til teaterlovens § 26 nedsætter kulturministeren et udvalg for børneteater og opsøgende teater (UBOT). Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af Børneteatersammenslutningen, Foreningen af Små Teatre og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne.

Udvalgets funktion fremgår ikke af teaterloven. Udvalgets funktion er i praksis at organisere den årlige børneteaterfestival samt at udgive den såkaldte »Røde Brochure«, som er teatrenes »salgskatalog« over udbuddet af børneteaterforestillinger. UBOT betjenes af et sekretariat ved navn Teatercentrum, som forestår den praktiske gennemførsel af UBOTs aktiviteter. UBOT har en bevilling på de årlige finanslove på knap 2 mio. kr., som forvaltes af Teatercentrum.

3.7.2. Foreslået ordning

Det foreslås, at Udvalget vedrørende Børneteater og Opsøgende Teater (UBOT) nedlægges som statsligt udvalg. Udvalgets bevilling og opgaver videreføres i regi af den selvejende institution Teatercentrum.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Der har været indkaldt høringsbidrag fra: Afdeling for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske fag på Aarhus Universitet, Betty Nansen Teatret, Brancherådet for Scenedans, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Artistforbund, Danske Dramatikeres Forbund, Danmarks Teaterforeninger, Danske Teatres Fællesorganisation, Dansk Kunstnerråd, Danske Kultur- og Koncerthuse, Danske Populærautorer, Dansens Hus, DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed, De Frie Koreografer, Den Jyske Opera, Det Kongelige Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Folketeatret, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Danske Dramaturger, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Teater, Nørrebro Teater, Odense Teater, Odsherred Teaterskole, Refusionsudvalget under Statens Kunstråd, Republique, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Scenekunstnere Uden Scene, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, Statens Kunstråd, Statens Teaterskole, Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole, Teaterbilletter.dk, TIO - Teatrenes Interesse Organisation, Uafhængige Scenekunstnere, Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater, Østre Gasværk Teater, Aalborg Teater, Aarhus Teater.

Der er desuden modtaget høringsbidrag fra: Scenekunstnetværket i Region Midtjylland og Odinteatret.

   
10. Samlet vurdering af konsekvenser for lovforslaget
   
 
Positive konsekvenser eller merudgifter
Negative konsekvenser eller udgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forhold til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel bliver lov om scenekunst. Det gøres for at synliggøre, at loven omfatter alle scenekunstformer.

Til nr. 2

Det foreslås, at den institution, som i gældende lov benævnes Københavns Teater, i stedet benævnes Det Københavnske Teatersamarbejde. Lovteksten afspejler dermed den politiske intention om at understrege, at den selvejende institution fungerer som tilskudsyder og samarbejdsorganisation for et antal københavnske teatre og ikke selv er et producerende teater. Ændringen påvirker kapiteloverskriften i den gældende lovs kapitel 8 og §§ 14-14 e, som indeholder bestemmelser om institutionen. Der foreslås desuden indholdsmæssige ændringer af bestemmelser i kapitlet, jf. bemærkningerne til nr. 10-18 nedenfor.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af stavemåden af bynavnet Aarhus er af redaktionel karakter. Stavemåden ønskes indført i lovteksten, idet den for nylig er blevet ændret af Aarhus Kommune.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af navnet Kunstrådet til Statens Kunstråd er af redaktionel karakter. Navnet i lovteksten bringes med ændringen i overensstemmelse med rådets navn, jf. lov nr. 511 af 12. juni 2009 om ændring af lov om Kunstrådet og lov om Statens Kunstfond (Regler om repræsentantskaber m.v.).

Til nr. 5

Det foreslås at ændre formuleringen af lovens formål, så den afspejler, at loven omfatter alle scenekunstformer, som f.eks. skuespil, nycirkus, musikdramatik, dans og performanceteater.

Som i den gældende lov er målsætningen for lov om scenekunst at skabe grundlag for en fortsat udvikling af dansk scenekunst og scenekunstkultur. Loven skal således fremme et scenekunstudbud, der er præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling. Det sker ved at yde tilskud til forskellige scenekunstaktører så som stationære teatre, turnerende og opsøgende teatre, teatergrupper, projektteatre, uafhængige scenekunstnere m.v.

Forskellige publikumsgruppers behov skal søges dækket, og der skal sikres en geografisk spredning af scenekunstaktiviteterne. Loven skal også skabe grundlag for aktiviteter som f.eks. amatørteater, der spiller en vigtig rolle for udviklingen af dansk scenekunst i bredere forstand.

Til nr. 6

Det foreslås at ændre kapiteloverskriften. Den foreslåede ændring afspejler, at kapitlets indhold ændres, så flere teatre omfattes af kapitlets bestemmelser, og så andre institutioner på scenekunstområdet, som har særlige opgaver, også kan omfattes af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring er jf. bemærkningerne til nr. 7-9 en konsekvens af bestræbelserne på at samle tilskudsbestemmelserne vedrørende Den Jyske Opera, Folketeatret og landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg i et samlet ændret kapitel 3. I den gældende lov har disse teatre været nævnt ved navn blandt andet i kapiteloverskriften. Lovforslaget sigter på dette punkt mod at ændre denne praksis, så ingen af de tilskudsmodtagende teatre i ordningen nævnes ved navn i lovens bestemmelser.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring af § 5 gør bestemmelsen mere generel, så den kan omfatte flere tilskudsmodtagere. Ændringen betyder, at bestemmelserne i den gældende lovs §§ 11-13 overflødiggøres og kan bortfalde jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 9. I forslaget fastholdes mulighederne for at yde et driftstilskud til teatre, der udfører en virksomhed af særlig betydning inden for et særligt scenekunstnerisk felt eller ved at udfylde en landsdækkende funktion eller en funktion i bestemte dele af landet, som ikke begrænser sig til en enkelt eller nogle få kommuner.

Med ændringen af bestemmelsen ophører de tilskudsmodtagende teatre med at være nævnt direkte i bestemmelserne. De institutioner, som hidtil har været nævnt, er: Den Jyske Opera, Folketeatret, Peter Schaufuss Balletten og landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg. Disse institutioner vil blive omfattet af bestemmelsen. Dog er tilskuddet til Peter Schaufuss Balletten ophørt medio 2010, så Peter Schaufuss Balletten vil ikke blive omfattet af den ændrede bestemmelse.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen åbner samtidig mulighed for, at en række institutioner, som varetager specialer eller særlige opgaver på scenekunstområdet i en del af landet eller i hele landet, omfattes af bestemmelsen.

Navnene på de tilskudsmodtagende institutioner vil fortsat fremgå på de årlige finanslove i forbindelse med bevillingerne til området, jf. den gældende lovs § 6. At størrelsen af bevillingen til driftstilskud til de enkelte teatre fastlægges på de årlige finanslove, indebærer, at det alene er prioriteringerne på de årlige finanslove, som afgør størrelsen af det driftstilskud, et teater modtager. Ud over driftstilskuddet modtager teatrene f.eks. tilskud til formidling jf. § 24.

Ændringen af bestemmelsen samler de ovennævnte teatre i én tilskudsordning, hvorved der åbnes mulighed for en senere beslutning om at indføre ensartede regler for blandt andet udpegning af bestyrelserne for teatrene i tilskudsordningen. Det er aftalt mellem partierne bag den politiske aftale om teaterområdet, at et sådant ensartet regelsæt vil blive drøftet i aftalekredsen forud for en ændret bekendtgørelse på området.

Lovforslaget åbner også mulighed for, at det kan besluttes, at andre end de ovenfor nævnte teatre kan modtage tilskud efter § 5. Udformningen af bestemmelsen øger fleksibiliteten i ordningen. I forbindelse med drøftelse af retningslinjerne for regelsættet på området, som jf. aftalen af 21. juni 2011 skal forelægges partierne bag aftalen, vil mulighederne for at lade flere institutioner omfatte af bestemmelsen blive drøftet. Der kan f.eks. blive tale om at lade institutioner på scenekunstområdet som Dansk Danseteater, Dansens Hus og Teatercentrum, der allerede modtager driftstilskud fra staten, men ikke er omfattet af lovens bestemmelser, blive omfattet af § 5.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 5, stk. 1, ændres. I den gældende lov har der kunnet ydes et tilskud til et antal teatre, som er nævnt ved navn i loven, ligesom lovens bestemmelser definerer de specialopgaver, de enkelte tilskudsmodtagende institutioner skal varetage.

Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at for at en institution, der driver teatervirksomhed, kan opnå og bevare et tilskud efter § 5, skal den påtage sig opgaver af særlig betydning på scenekunstområdet. Opgaver af særlig betydning kan f.eks. være at udbyde scenekunstforestillinger i en nærmere defineret landsdel, at tilbyde turnéteater i hele landet eller at udbyde scenekunst inden for en nærmere defineret genre som f.eks. opera. En specialisering vil ikke i sig selv være et tilstrækkeligt grundlag for at opnå et tilskud efter § 5, idet alle teatre eller andre institutioner på scenekunstområdet i en eller anden udstrækning er specialiserede.

I den foreslåede § 5, stk. 1, oplistes kriterier, som institutionerne skal opfylde for at kunne modtage tilskud efter bestemmelsen. Det er ikke nødvendigt for at kunne modtage tilskud efter bestemmelsen, at institutionen opfylder alle kriterier.

Første kriterium er, at institutionen udbyder teater i den landsdel, hvor den er beliggende. At udbyde teater vil sige at stille teaterforestillinger til rådighed for et publikum for en nærmere defineret betaling efter forudgående offentliggørelse af tid og sted for forestillingen. En landsdel er i lovens forstand et nærmere afgrænset geografisk område, mindst svarende til en region i udstrækning.

Andet kriterium er, at institutionen udbyder turnerende teater i hele landet. Turnerende teater er forestillinger med samme besætning og scenografi, som vises på mange forskellige scener. Forestillingerne udbydes, så arrangører af teaterforestillinger i hele landet har mulighed for at købe en eller flere opførelser til deres scener.

Tredje kriterium er, at institutionen varetager specialer i en landsdel eller i hele landet. Specialer er i denne sammenhæng nærmere afgrænsede genrer inden for scenekunst, som den pågældende institution har centreret sin aktivitet om. Et sådant speciale kunne være opera, dans eller lignende.

Fjerde kriterium er, at institutionen varetager særlige opgaver på scenekunstområdet i en landsdel eller i hele landet. Særlige opgaver er i lovens sammenhæng opgaver relateret til scenekunstnerisk aktivitet, men består ikke i opsætning og opførelse af forestillinger. Der kunne f.eks. være tale om varetagelse af koordinerede funktion vedrørende salg af scenekunstforestillinger, facilitering af lokaler, varetagelse af formidlingsopgaver m.v.

Femte kriterium er, at institutionen medvirker til at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende scenekunstvirksomhed eller særlige initiativer, herunder varetager internationale aktiviteter. At medvirke til at udvikle scenekunst vil sige, at institutionen i sine scenekunstneriske produktioner eksperimenterer med og skaber nye sceniske og dramatiske udtryk, som kan inspirere andre aktører på scenekunstområdet. Der er tale om eksperimenterende scenekunstvirksomhed, når forestillingerne sættes op på andre måder end de oprindeligt er tænkt, eller når helt nye forestillinger søger at formidle et kunstnerisk budskab ved brug af anderledes sceniske udtryk end de traditionelle. Særlige initiativer kan f.eks. være i relation til international aktivitet, der f.eks. kan være samarbejde med udenlandske scenekunstaktører eller turnévirksomhed uden for landets grænser.

Det foreslås, at der indføjes en ny bestemmelse i § 5 som stk. 2, som giver hjemmel til kulturministeren til at udstede en bekendtgørelse, hvoraf de nærmere regler for fastsættelse af tilskudsbetingelser for institutioner, som er omfattet af ordningen, skal fremgå. Bestemmelsen afløser bemyndigelsesbestemmelser i den gældende lovs § 6, stk. 2, og § 13, stk. 2. Med den foreslåede bestemmelse samles alle tilskuds­betingelser for de enkelte teatre i ordningen i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen forventes at behandle spørgsmål vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelse som f.eks. sammensætning, udpegning og afskedigelse af bestyrelse for tilskuds­modtagende institutioner og disse bestyrelsers opgaver og beføjelser.

Der vil sideløbende med behandlingen af nærværende lovforslag pågå politiske drøftelser om bekendtgørelsen om modtagere af tilskud efter teaterlovens § 5, herunder sammensætningen af tilskudsmodtagernes bestyrelser.

Bekendtgørelsen forventes også at beskrive tilskudsmodtagernes særlige opgaver og formålet med deres virksomhed. I den gældende lovs § 5 og § 11 er fastsat, hvilke formål tilskudsmodtagerne skal varetage. Dette vil fremover fremgå af den udarbejdede bekendtgørelse sammen med fastsættelse af de specialer, tilskudsmodtagerne hver især forventes at varetage.

Bekendtgørelsen forventes at definere krav til alsidighed i repertoiret hos tilskudsmodtagerne. I den gældende lov er anført, at teatrene i ordningen skal opføre et alsidigt reper­toire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker samt bidrage til fremme af udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten. De foreslåede ændringer betyder, at denne tilskudsbetingelse udgår af lovteksten og fremover indføjes i bekendtgørelsen udstedt med hjemmel i § 5, stk. 2, dog således at kravene kan variere, alt efter hvilket speciale den pågældende institution varetager. F.eks. kan mere konkrete tilskudsbetingelser i form af krav til den enkelte institutions variation i repertoire og samarbejde med andre scener samt eventuel turnévirksomhed defineres i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen vil danne grundlag for Kulturstyrelsens tilsyn med forvaltningen af de statslige tilskud.

Tilskudsbetingelser knyttet til administrative og økonomiske forhold hos modtagerne af driftstilskud er fortsat fastlagt i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Til nr. 8

Det foreslås, at § 6, stk. 2, ophæves. Bestemmelsen erstattes af bestemmelsen i den ændrede § 5, stk. 2.

Til nr. 9

Det foreslås, at kapitlet ophæves, fordi bestemmelserne i §§ 11-13 erstattes af de ændrede §§ 5-6. Derfor slettes kapiteloverskriften.

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 11 ophæves, idet den ændrede § 5, stk. 1, samler bestemmelserne for de teatre, der er omfattet af §§ 5 og 11 i gældende lov.

Det foreslås videre, at bestemmelsen i den gældende lovs § 12 ophæves, idet den ændrede § 6 vil dække de teatre, som hidtil har været dækket af bestemmelsen i § 12.

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 13, stk. 1, om at landsdelsscenerne drives som selskaber eller selvejende institutioner, ophæves. Ophævelsen foreslås, fordi bestemmelsen betragtes som overflødig. De institutioner, som ved lovforslagets fremsættelse forventes at blive omfattet af lovens kapitel 3, er alle selskaber eller selvejende institutioner. Desuden vurderes det, at en institutions aktiviteter snarere end dens organisationsform skal være afgørende for om tilskud kan ydes. Endelig foreslås, at gældende lovs § 13, stk. 2, ophæves, idet den ændrede § 5, stk. 2, indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som erstatter den gældende bestemmelse.

Til nr. 10

Det foreslås, at beskrivelsen af formålet med institutionen Det Københavnske Teatersamarbejde i § 14 ændres, så det stemmer overens med den praksis, som er gældende. Den gældende praksis opfylder formålet med de gældende bestemmelser og rækker i nogle tilfælde videre end det, som er fastlagt i de gældende bestemmelser. Den del af praksis, som rækker videre end lovens bestemmelser indebærer, at Det Københavnske Teatersamarbejde ud over at fordele tilskud til teatrene i ordningen kan varetage en række administrative opgaver på tværs af teatrene. Som eksempler på tværgående administrative opgaver kan nævnes markedsføring og billetsalg, personalejuridisk rådgivning, herunder forhandling af overenskomster, bygningsdrift og økonomistyring. Gældende praksis indebærer også, at Københavns Teater ikke afsætter særlige midler til nytænkning og udvikling inden for teaterkunsten, men fordi Københavns Teater i forbindelse med ydelse af et samlet tilskud til teatrene i ordningen stiller krav om, at modtagerne også udvikler deres scenekunstneriske udtryk og indtænker nye metoder, vurderes det, at lovens hensigt er opfyldt.

I den gældende lov er anført, at teatrene i ordningen skal opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker samt bidrage til fremme af udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten. Det foreslås, at denne tilskudsbetingelse udgår af lovteksten og fremover indføjes i bekendtgørelsen om Det Københavnske Teatersamarbejde, jf. nr. 18. Derved søges alle tilskuds­betingelser for de enkelte teatre i ordningen samlet i bekendtgørelsen.

Efter den foreslåede ændring af bestemmelsen vil Det Københavnske Teatersamarbejde fortsat være en selvejende institution.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 14 b, 1. pkt. indebærer, at ordene »eller huslejetilskud« udgår. Bestemmelsen i § 14 b fastlægger tilskudsformen inden for Det Københavnske Teatersamarbejde. De tilskud, som ydes til teatre omfattet af ordningen, ydes til drift af teatrene og til teatrenes produktion. I begrebet drift indgår blandt andet udgifter til husleje. Derfor er det ikke nødvendigt at nævne tilskud til husleje eksplicit.

Indtil den nu foreslåede ændring af teaterloven har Det Ny Teater oppebåret et tilskud udelukkende ydet til husleje. Tilskuddet blev administreret af Københavns Teater. Tilskuddet tages med virkning fra vedtagelsen af finansloven for 2012 ud af ordningen og ydes fremover som et driftstilskud opført direkte på de årlige finanslove.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 14 b, 2. pkt., indebærer, at ordene »til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt« udgår. Den foreslåede ændring indebærer, at tilskuddene ikke længere opdeles i tilskud til almindelig drift og særligt tilskud til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten. Fremover ydes et samlet tilskud til drift og produktion.

Ændringen medfører ikke ændring i størrelsen af det samlede tilskud til Det Københavnske Teatersamarbejde. I stedet forventes der i overensstemmelse med den praksis, som eksisterer i dag, jf. bemærkningerne til nr. 10, at blive fastlagt krav og ydet tilskud til udvikling og nytænkning som en del af indgåelse af flerårige aftaler mellem de enkelte teatre og Det Københavnske Teatersamarbejde. Der afsættes og uddeles altså ikke længere særlige midler til udvikling og nytænkning. Derfor foreslås bestemmelsen ændret på dette punkt.

Til nr. 13

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 14 d, stk. 1, 2. pkt., ændres, så aftaler om tilskud til drift og produktion og om den kunstneriske og repertoiremæssige profil for de enkelte teatre, der modtager tilskud fra Det Københavnske Teatersamarbejde, skal indgås som resultat af en dialog mellem teatret og Det Københavnske Teatersamarbejde. Derved gives de enkelte teatre større indflydelse på de rammer, der findes for teatret, og dermed større indflydelse på egen situation.

Til nr. 14

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 14 d, stk. 1, 3. pkt., om at bestyrelsen fastsætter størrelsen af huslejetilskud, udgår. Denne ændring er begrundet i, at der ikke længere ydes selvstændige huslejetilskud, jf. bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 15

Det foreslås at ordene »udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt« udgår, fordi der jf. nr. 10 og nr. 12 ikke længere er praksis for at yde særskilte tilskud til udvikling og nytænkning. Der vil stadig i tilskuddene til teatrene indgå midler til udvikling og nytænkning.

Til nr. 16

Det foreslås, at bestemmelsen i § 14 d, stk. 3, ændres, i konsekvens af ændringen i § 14 b, 2. pkt., som betyder, at der ikke længere afsættes særlige midler til nytænkning og udvikling. I stedet fastsættes, at tilbageførte midler kan indgå i de midler, som fordeles mellem teatrene i ordningen.

Til nr. 17

Det foreslås, at bestemmelserne i den gældende lovs § 14 d, stk. 4-6, ophæves. I forhold til strukturen i Københavns Teater ønskes med lovændringen gennemført en struktur, som giver de enkelte teatre, der modtager tilskud fra Det Københavnske Teatersamarbejde, større autonomi. Derfor ændres den måde, bestyrelserne for de enkelte teatre udpeges og beskikkes, så Det Københavnske Teatersamarbejde ikke har direkte indflydelse på sammensætningen af bestyrelserne under ordningen.

Ligeledes foreslås det, at teaterlederen eller teaterledelsen for det enkelte teater efter ændringen af loven udpeges og ansættes af bestyrelsen for det teater, som de er daglig leder af. Også denne ændring vil give de enkelte teatre, som modtager tilskud fra Det Københavnske Teatersamarbejde, større autonomi. Med denne foreslåede ændring vil ansættelse af ledelsen for teatrene i ordningen fremover følge gængs praksis, hvor bestyrelsen for teatret udvælger, ansætter og afskediger teaterlederen eller -ledelsen.

Bestemmelser om størrelse, sammensætning, udpegning og beskikkelse af bestyrelser for teatrene i ordningen og disse bestyrelsers beføjelser vil efter ændringen blive fastsat i den bekendtgørelse, der udstedes i henhold til lovens § 14 e, jf. nr. 18.

Bestemmelsen i den gældende lovs stk. 6 ophører. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at beslutte, at bestyrelsen for og ledelsen af et teater ikke udpeges af Det Københavnske Teatersamarbejde (Københavns Teater). Begrundelsen for at bestemmelsen kan ophøre, er, at den ændrede opbygning under Det Københavnske Teatersamarbejde gør bestemmelsen overflødig.

I konsekvens af forslaget om at ophæve § 14 d, stk. 4-6, foreslås det, at bestemmelsen i den gældende lovs § 14 d, stk. 7, rykker op som nyt stk. 4. Bestemmelsens ordlyd forbliver, bortset fra navnet, uændret i forhold til gældende lov. Det vil fortsat gælde, at Det Københavnske Teatersamarbejdes afgørelser ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed. Afgørelserne vil dermed ikke kunne indbringes for Kulturministeriet. Afskæring af administrativ rekurs gælder såvel i relation til fordelingen af de afsatte midler på finansloven som i forhold til institutionens øvrige administration og virke. Der gælder således et armslængdeprincip for afgørelser truffet af Det Københavnske Teatersamarbejde. Bestemmelsen understreger, at de kompetencer, der er delegeret til Det Københavnske Teatersamarbejde, er af faglig/kunstnerisk karakter, og politisk indgriben bør derfor ikke finde sted.

Til nr. 18

Det foreslås, at § 14 e, som bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere regler for tilskud til Københavns Teater, ændres, så bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at udstede nærmere regler for betingelserne for at modtage tilskud efter lovens kapitel 6, Det Københavnske Teatersamarbejde. Samtidig præciseres bestemmelsen for så vidt angår de emner, ministeren kan fastsætte nærmere regler for. Bestemmelsen vil omfatte tilskuddet til Det Københavnske Teatersamarbejde og de teatre, som modtager tilskud fra institutionen Det Københavnske Teatersamarbejde. I forhold til den gældende lov foreslås der således hjemmel til også at fastsætte betingelser for tilskud ydet til de enkelte teatre i ordningen. Bemyndigelsen vedrører udstedelse af regler om tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation og ledelse samt formål, alsidighed i repertoiret og varetagelse af specialer og særlige opgaver.

Ved lovens fremsættelse er det bl.a. hensigten at lade det være en tilskudsbetingelse, at kulturministeren beskikker både bestyrelsen for Det Københavnske Teatersamarbejde og bestyrelserne for de enkelte teatre. Det er hensigten at udpegning af bestyrelserne skal variere, alt efter det speciale institutionen varetager, men at ingen bestyrelse udpeges af kulturministeren alene. For så vidt angår Folketeatret fremgår det af den politiske aftale på teaterområdet af 21. juni 2011, at den særlige konstruktion for sammensætningen af bestyrelsen fastholdes. Bekendtgørelsen vil også omfatte regler om udskiftning af medlemmer i en beskikkelsesperiode og om at lade bestyrelser træde tilbage inden beskikkelsesperiodens udløb.

Bekendtgørelsen forventes blandt andet at beskrive de opgaver, som henholdsvis bestyrelsen for Det Københavnske Teatersamarbejde og de enkelte teatre i ordningen skal varetage. En sådan opgave kan f.eks. være at ansætte og afskedige den daglige ledelse for institutionerne.

Bekendtgørelsen, som udstedes med hjemmel i § 14 e, forventes også at indeholde regler om indhold af institutionernes vedtægter. Reglerne vil beskrive, hvilke emner der skal være dækket i vedtægterne, men ikke vedtægternes ordlyd. Som afløsning for den lovbestemmelse om variation og kvalitet i teatrenes repertoire, som udgår af § 14, indsættes en tilsvarende bestemmelse i den planlagte bekendtgørelse.

Det vil også være en tilskudsbetingelse, at den organisatoriske tilrettelæggelse i Det Københavnske Teatersamarbejde følger bestemte regler beskrevet i bekendtgørelsen. Reglerne forventes at omhandle samarbejdsmetoder mellem institutionen Det Københavnske Teatersamarbejde og teatrene i ordningen og indgåelse af aftaler mellem parterne, herunder hvilke emner sådanne aftaler som minimum skal omfatte.

Bekendtgørelsen forventes også at indeholde bestemmelse om begrænsning af mulighederne for indgriben i den daglige ledelses kunstneriske frihed, som afspejler den gældende lovs § 31, stk. 3, og tjener til at beskytte den kunstneriske frihed hos den daglige ledelse for teatrene.

Bekendtgørelsen forventes at definere de former for tilskud, som Det Københavnske Teatersamarbejde kan yde til teatrene i ordningen. Også retningslinjer for tilsyn med teatrene i ordningen vil fremgå af bekendtgørelsen. Det Københavnske Teatersamarbejde skal føre tilsyn med teatrene i ordningen for at sikre sig, at tilskuddet anvendes efter hensigten, og at teatrene drives i overensstemmelse med indgåede aftaler. Folketeatret er ved lovens fremsættelse et teater i ordningen, men Folketeatret modtager også et driftstilskud, som optages på finansloven, jf. bemærkningerne til nr. 7, derfor føres tilsynet med Folketeatret af Kulturstyrelsen eller den forvaltningsenhed, som Kulturministeriet måtte pålægge opgaven.

Til nr. 19

De foreslåede ændringer i § 15, stk. 2, nr. 1, er udelukkende af redaktionel karakter. Der er således tale om sproglige præciseringer, der ikke ændrer bestemmelsens indhold, som er beskrivende snarere end afgrænsende i forhold til, hvilke typer af opgaver egnsteatrene kan varetage.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring af § 15 a, stk. 3, er udelukkende af redaktionel karakter og følger af, at § 16 i den gældende lov foreslås ophævet, jf. nr. 24. Evaluering af egnsteatre overgår, jf. nr. 22 til Statens Kunstråd.

Til nr. 21

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som 2. pkt. i stk. 7 i § 15 a. Bestemmelsen åbner mulighed for, at maksimumsgrænsen, jf. 1. pkt. kan forhøjes i de tilfælde, hvor flere kommuner arbejder sammen om at styrke et egnsteater, eller hvor to allerede godkendte egnsteatre fusionerer. Ændringen giver mulighed for at skabe mere volumen ved eventuelle sammenlægninger af egnsteatre, ligesom intentionen ved ændringen også er at skabe mulighed for samarbejde på tværs af kommuner om at støtte driften af et egnsteater.

Der kan for at sikre udvikling på egnsteaterområdet blive behov for samarbejde om egnsteatre på tværs af kommunegrænser. Små egnsteatre fordelt i kommuner tæt ved hinanden kan med fordel samarbejde eller samles i et større egnsteater, som kunne tilgodese behovet for udbud af scenekunst i flere kommuner og samtidig opnå en volumen, som tillader bedre økonomi og større kunstnerisk variation. Den gældende lov har vist sig begrænsende for muligheden for, at to eller flere kommuner kan gå sammen om at yde tilskud til samme egnsteater, fordi det samlede kommunale tilskud til det pågældende teater kan komme til at overstige det refusionsberettigede maksimumsbeløb. Den foreslåede ændring skal ved at tillade, at det refusionsberettigede maksimumsbeløb kan overskrides, når flere kommuner yder tilskud til samme egnsteater, give incitament til at lade eksisterende egnsteatre vokse ud over maksimumsgrænsen, når denne vækst skyldes samarbejde mellem flere kommuner.

I den gældende lov er maksimumsgrænsen defineret per egnsteater. Derfor er der en mulighed for, at to eller flere egnsteatre, der ønsker at fusionere, som følge af fusionen vil opnå et mindre tilskud som ét nyt egnsteater, end det tilskud de modtog tilsammen som to eller flere separate egnsteatre. Denne situation kan opstå, hvis summen af de enkelte tilskud overstiger den fastsatte maksimumsgrænse. Derfor rummer den gældende lov et indirekte incitament til ikke at fusionere og indhøste synergieffekten herved, fordi det fusionerede egnsteater stilles økonomisk dårligere end hvert af de egnsteatre, som kunne indgå i fusionen. Ændringen af bestemmelsen foreslås for at skabe incitament til at gennemføre fusioner af egnsteatre, hvor det ud fra blandt andet kunstneriske eller driftsmæssige hensyn vurderes som fordelagtigt.

Til nr. 22

Den foreslåede ændring af § 15 c er en følge af den foreslåede nedlæggelse af egnsteaterkonsulentordningen, jf. bemærkningerne til nr. 24. I gældende lov er det fastsat, at tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatrene fordeles af egnsteaterkonsulenterne. Den foreslåede ændring vil betyde, at fordelingen af kvalitetsudviklingspuljen overgår til Statens Kunstråd. Det vil herefter være Statens Kunstråd, der varetager opgaven med at fordele tilskud inden for den på finansloven fastsatte beløbsramme.

Der foreslås indføjet et nyt stk. 3 i bestemmelsen om, at Statens Kunstråd kan beslutte at anvende dele af tilskuddet til evaluering af egnsteatre. Med nedlæggelsen af egnsteaterkonsulentordningen overføres den bevilling, som hidtil er brugt til drift af ordningen, herunder evaluering af egnsteatre, til puljen til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre. Statens Kunstråd kan i henhold til forslagets nr. 23 om en ny § 15 d beslutte at iværksætte evalueringer af egnsteatre. Evalueringen skal gennemføres i dialog med egnsteatret og den/de tilskudsbevilgende kommuner. Bestemmelsen i nyt stk. 3 tjener til at sikre finansiering af sådanne evalueringer.

I den gældende lov § 15 c, stk. 3, fastsættes regler for fordelingen af tilskuddet til kvalitetsudviklingsprojekter på egns­teatrene. Med den foreslåede ændring af § 15 c ophæves denne bestemmelse. Denne ændring skyldes, at ansvaret for fordelingen overdrages til armslængdeorganet Statens Kunstråd, som forudsættes at kunne træffe den endelige afgørelse om fordeling af kvalitetsudviklingspuljen. Ordlyden i anden halvdel af bestemmelsen, hvoraf fremgår, at kulturministeren kan fastsætte, at afgørelser om tilskud ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, foreslås ændret, så den svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 14 d, stk. 7. Det vil gælde, at afgørelser truffet af Statens Kunstråd ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed. Afgørelserne vil dermed ikke kunne indbringes for Kulturministeriet. Afskæring af administrativ rekurs ved­rørende fordelingen af kvalitetsudviklingspuljen etableres, og der gælder således et armslængdeprincip for afgørelser truffet af Statens Kunstråd. Bestemmelsen understreger, at de kompetencer, der er delegeret til Statens Kunstråd, er af faglig/kunstnerisk karakter, og politisk indgriben bør derfor ikke finde sted.

Til nr. 23

Den foreslåede ændring er indført for, at der fortsat skal kunne foregå en kvalitetsvurdering af egnsteatrene, og for at egnsteatre, der ikke lever op til kvalitetskravene og ikke forventes at komme til det, kan fratages deres tilskud. Det foreslås, at Statens Kunstråd fremover skal tage initiativ til evaluering af egnsteatre og efter en sådan evaluering kan beslutte, at egnsteatrets tilskud skal ophøre, når den gældende egnsteateraftale ophører. Endelig foreslås, at afgørelser om ophør af statstilskud, der følger af en evaluering af et egnsteater, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 1, svarer til bestemmelsen i den gældende lov § 16, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at beslutning om at iværksætte evaluering af egnsteatre træffes af Statens Kunstråd, og at evalueringen gennemføres i dialog med egnsteatret og den/de tilskudsbevilgende kommuner. De egnsteatre og kommuner, som skal indgå i dialogen, vil være dem, der berøres af evalueringen. Udførelse af evalueringsarbejdet skal ikke varetages af medlemmerne af Statens Kunstråd, kommunerne eller egnsteatrene selv. Evalueringerne gennemføres af konsulenter, som engageres til at gennemføre undersøgelsen. Der kan etableres en styregruppe af relevante interessenter, som følger evalueringsarbejdet.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 2, svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 16, stk. 3, og giver Statens Kunstråds Scenekunstudvalg mulighed for at beslutte, at statsrefusionen til et egnsteater bør ophøre, hvis teatret ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvis udvikling ikke vurderes mulig. Der er tale om en mulighed, som Statens Kunstråds Scenekunstudvalg kan bruge i sidste instans, såfremt alle andre forsøg på dialog og forbedringer ikke har medført de ønskede resultater.

Den foreslåede § 15 d, stk. 3 afskærer administrativ rekurs og gælder i relation til afgørelser i henhold til stk. 2. Bestemmelsen understreger, at de kompetencer, der er delegeret til Statens Kunstråd, er af faglig/kunstnerisk karakter, og politisk indgriben bør derfor ikke finde sted.

Til nr. 24

Bestemmelsen i den gældende lovs § 16 ophæves, og egnsteaterkonsulentordningen ophører. Ophøret af egnsteaterkonsulentordningen indebærer, at der ikke længere vil være faste egnsteaterkonsulenter ansat i staten. Varetagelse af fordeling af midler fra udviklingspuljen til egnsteatre og kvalitetsvurdering af egnsteatrene overgår til Statens Kunstråd, som også tillægges kompetence til at igangsætte evalueringer af egnsteatre og til at træffe beslutning om ophør af tilskud til egnsteatre, jf. nr. 22 og 23.

Til nr. 25

Bestemmelsen i den gældende lovs § 16 b, stk. 4, ophæves, idet maksimumgrænsen for, hvor stort et driftstilskud der må gives til det enkelte teater, helt afskaffes for de små storbyteatre. Der er dermed ikke længere en øvre grænse for, hvor stort et tilskud kommunen kan give til det enkelte teater. Maksimumgrænsen har kun haft betydning for det kommunale tilskud, ikke for den statslige refusion, da denne i udgangspunktet har været et fast rammebeløb. Intentionen med denne ændring er at give de enkelte kommuner større frihed til at afgøre størrelsen af tilskud til de enkelte teatre. Uden maksimumgrænser er der således mulighed for at skabe større enheder og mere volumen.

Til nr. 26

De foreslåede ændringer i § 17 er af redaktionel karakter, idet termen scenekunst erstatter termen teater. Det gøres for at synliggøre, at Statens Kunstråds forpligtelser omfatter alle scenekunstformer. Der kan f.eks. være tale om både stationære teatre, turnerende og opsøgende teatre, teatergrupper, projektteatre, scenekunstnere uden egen scene m.v. og forskellige genrer inden for scenekunst som f.eks. skuespil, nycirkus, musikdramatik, dans og performance.

Bestemmelsen fastslår, at Statens Kunstråd som hidtil skal være et rådgivende organ såvel for Kulturministeriet som for andre offentlige myndigheder i sager om scenekunstforhold.

Statens Kunstråd skal fortsat af egen drift kunne tage scenekunstspørgsmål op til behandling og udtale sig.

Til nr. 27

Det foreslås, at ordlyden i den gældende lovs § 18 generelt ændres, så den tydeliggør, at Statens Kunstråd kan yde tilskud til scenekunst i alle former. Derfor foreslås termen scenekunst anvendt i videst muligt omfang. Dog findes der en række institutioner, i hvis gruppebetegnelse eller navn termen teater indgår. Her foreslås uændret brug af termen teater.

Det foreslås desuden, at ordlyden i den gældende lovs § 18, stk. 1, nr. 1, ændres, så der fastsættes en positiv afgrænsning af, hvilke aktører på scenekunstområdet der kan tildeles tilskud, frem for som nu, hvor afgrænsningen er negativ. Aktører på scenekunstområdet, der kan modtage støtte, er de såkaldte små og mellemstore teatre, som omfatter egnsteatre, små storbyteatre, teatergrupper, projektteatre og uafhængige scenekunstnere.

Endvidere er sigtet med ændringen at tilskynde til samarbejder på tværs af store og små/mellemstore teatre og andre aktører på scenekunstområdet. Det sker ved, at der åbnes mulighed for, at der kan gives støtte til samarbejdsprojekter mellem små og store teatre, dog således at støtten i et sådant samarbejde skal udbetales til den aktør på scenekunstområdet, som Statens Kunstråd normalt yder støtte til. Der kan ikke ydes støtte til projekter, som udelukkende gennemføres af de store institutionsteatre. Ved store teatre forstås Det Kongelige Teater, de større turnerende teatre, landsdelscenerne og teatre i det Det Københavnske Teatersamarbejde. Små og mellemstore teatre og andre aktører på scenekunstområdet defineres som egnsteatre, små storbyteatre, teatergrupper, projektteatre og uafhængige scenekunstnere. Det vil fortsat ikke være hensigten, at Statens Kunstråd kan yde direkte støtte til de store teatre.

Bestemmelserne i § 18, stk. 1, nr. 2 og 3, forbliver uændrede i forhold til gældende lov, dog ændres terminologien i nr. 3 fra teater til scenekunst.

Nr. 2 giver Statens Kunstråd mulighed for at yde støtte til særlige initiativer, der kan virke til fremme af ny dansk dramatik. Der tænkes herved navnlig på støtte til etablering af husdramatikerordninger inden for de forskellige scenekunstformer eller gennemførelse af dramatisk »laboratorie«-virksomhed i tilknytning til en scenekunstaktørs daglige arbejde.

Nr. 3 giver Statens Kunstråd mulighed for at yde tilskud til anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af lokaler til scenekunstformål. Det forudsættes, at tilskuddene til anskaffelser ydes som ekstraordinære tilskud i anskaffelsesåret.

Som nr. 4 foreslås endvidere tilføjet til bestemmelsen, at der kan ydes støtte til fremme af internationale aktiviteter og samarbejde, som aktørerne på scenekunstområdet tager del i. Dette for at understrege, at det internationale aspekt tillægges stigende betydning, og for at skabe parallelitet med de andre kunststøtteområder inden for Statens Kunstråds virkefelt. I konsekvens heraf bliver det hidtidige nr. 4 med uændret ordlyd nyt nr. 5.

Det foreslås, at ordlyden i gældende lovs § 18, stk. 2, tilpasses den ændrede terminologi, jf. ovenstående indledning til dette nummer. I den gældende lov er specificeret, at der også kan ydes tilskud til dans og musikdramatik. Med anvendelsen af termen scenekunst frem for teater bliver denne præcisering i lovteksten ikke længere nødvendig, hvorfor den udgår.

Bestemmelsen foreslås som hidtil at fastsætte, at der ved fordeling af støtte skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye scenekunstformer og anden eksperimenterende virksomhed, ligesom der også fortsat lægges vægt på at fremme en bred geografisk spredning af de støttede aktiviteter og på, at en væsentlig del af støtten skal anvendes til støtte til scenekunstvirksomhed, der henvender sig til børn og unge.

Det foreslås, at ordlyden af gældende lovs § 18, stk. 3, affattes, så der i stedet for at gentage en betegnelse på tilskuds­modtagerne refereres til stk. 1 i bestemmelsen. Ændringen har ingen betydning for bestemmelsens rækkevidde.

Som i den gældende lov foreslås fortsat, at Statens Kunstråd kan yde sin støtte enten i form af tilskud eller som en garantisum til dækning af et eventuelt underskud ved et arrangement. Til indretning af lokaler til scenekunstformål kan der fortsat ydes lån, jf. bemærkningerne til stk. 1. Statens Kunstråd bør tilstræbe, at aktører på scenekunstområdet med en vis regelmæssig drift får mulighed for at arbejde på basis af flerårige budgetter.

Til nr. 28

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 23 ophæves. Ændringen sker for at skabe parallelitet i de regelsæt, der involverer Statens Kunstråd. Desuden er hjemlen til, at kulturministeren kan flytte beføjelser fra Statens Kunstråd til ministeren, aldrig blevet benyttet og forventes ikke benyttet fremover. Endelig vurderes bestemmelsen om, at kulturministeren kan give Statens Kunstråd instruktion vedrørende udøvelsen af beføjelser, der er henlagt til Statens Kunstråd i henhold til denne lov, at stemme dårligt overens med delegationen af opgaver til et armslængdeorgan som Statens Kunstråd.

Til nr. 29

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 24, stk. 2, er en modernisering af formuleringen. Der har i tidligere bemærkninger til lovforslaget, hvor bestemmelsen blev indført, været angivet et maksimum for, hvor stor en andel af tilskuddet der må anvendes til markedsføring og administration i forbindelse med nedbringelse af billetpriser. Det foreslås, at et eventuelt maksimum fremover fastlægges i den bekendtgørelse, som udstedes i henhold til teaterlovens § 24, stk. 3. Det er hensigten at revidere bekendtgørelsen efter en politisk drøftelse af formidlingsordningen, som vil finde sted parallelt med lovforslagets behandling. Resultatet af disse drøftelser forventes ikke at føre til lovændringer men alene til ændringer i bekendtgørelsen om formidlingsordningen.

Begrundelsen for at give mulighed for at anvende dele af formidlingstilskuddet til markedsføring og administration af ordningen er, at kendskab til teaterrepertoiret såvel som til rabatordningerne er en forudsætning for, at de kan komme publikum til gode, ligesom det tilgodeser behovet for, at teatrene kan anvende en del af midlerne til at udvikle mere brugervenlige innovative billetsalgsformer, bl.a. via de forskellige elektroniske medier.

Til nr. 30

Det foreslås, at der i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 24, stk. 3, tilføjes, at bemyndigelsen også gælder nærmere regler for anvendelsen af tilskuddene til formidling. Den foreslåede bestemmelse præciserer, hvilke emner bekendtgørelsen kan regulere. Emnerne kan være selve tilskudsberegningen, samt til hvilke formål og på hvilken måde tilskuddet kan anvendes. Præciseringen afspejler gældende praksis, idet den gældende bekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2006 om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser fastsætter, at tilskuddet ydes for at nedbringe billetpriser og understøtte rabatordninger, og at dele af tilskuddet kan anvendes til markedsføring og administration af ordningen.

Til nr. 31

Bestemmelsen i den gældende lovs § 26 ophæves. Udvalget for børneteater og opsøgende teater (UBOT) nedlægges som et statsligt udvalg. Udvalgets bevilling og opgaver videreføres i regi af den selvejende institution Teatercentrum. Teatercentrum modtager knap 2 mio. kr. i årligt statsligt tilskud.

Til nr. 32

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 31, stk. 1, ophæves. Bestemmelsen fastsætter, at den offentlige hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af teaterledelse og de vilkår, der gælder for ansættelsen. Bestemmelsen svarer ikke til praksis i forhold til andre selvejende institutioner, der modtager tilskud fra Kulturministeriet. Det er med ændringen hensigten at skabe overensstemmelse i forhold til lov nr. 1531 af 21. december 2010 om administrative og økonomiske forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, hvori det fastsættes i § 4, stk. 2, at bestyrelsen for den selvejende institution ansætter den daglige ledelse, mens fastsættelse af lønniveauet for ledelsen ikke behandles særskilt.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 31, stk. 2, bliver nyt stk. 1 og foreslås ændret i konsekvens af sammenlægningen af tilskudsbestemmelserne for teatre med særlige opgaver og for at gøre bestemmelsen mere fleksibel over for eventuelle fremtidige ændringer i kredsen af modtagere af driftstilskud eller disses navne. Ved at henvise til de bestemmelser, hvor tilskuddene defineres, gøres bestemmelsen langtidsholdbar. Indholdet af bestemmelsen forbliver i forhold til gældende lov uændret.

Bestemmelsen foreslås endvidere ændret, så kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kollektive overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår for ansatte på institutioner, der modtager tilskud i henhold til §§ 5 og 14, skal godkendes af finansministeren. Det er hensigten, at de teatre, som hidtil har fået deres kollektive overenskomster om løn- og ansættelsesforhold godkendt af finansministeren, skal fortsætte denne praksis. Med muligheden for udvidelse af kredsen af tilskudsmodtagere, der omfattes af lovens § 5, vil det imidlertid være hensigtsmæssigt, at ikke alle institutioner får deres overenskomster godkendt. Undtaget fra godkendelse kan være institutioner, hvis driftstilskud udgør mindre end halvdelen af den årlige omsætning, eller institutioner, som ikke indgår særlige overenskomster, men blot læner sig op ad allerede eksisterende statslige overenskomster.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 31, stk. 3, bliver nyt stk. 2 og ændrer ikke ordlyd.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at ændringerne til den gældende lov skal være gældende fra den 1. juli 2012. De foreslåede ændringer af teaterloven er et resultat af en politisk aftale på teaterområdet den 21. juni 2011, hvis dele ønskes effektueret, så snart det er muligt at tilvejebringe de nødvendige hjemler.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 23. juni 2009, som ændret ved § 18 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Lovens titel affattes således:
   
Teaterloven
 
»Lov om scenekunst«
   
  
2. Overalt i loven ændres »Københavns Teater« til: »Det Københavnske Teatersamarbejde«.
   
  
3. Overalt i loven ændres »Århus« til: »Aarhus«.
   
  
4. Overalt i loven ændres »Kunstrådet« til: »Statens Kunstråd«.
   
§ 1. Lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark.
 
5. I § 1 ændres »teaterkunst« til: »scenekunst« og »teaterkultur« til: »det kulturliv, der knytter sig hertil«.
   
Kapitel 3
 
6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
   
Den Jyske Opera, folketeatret.dk og Peter Schaufuss Balletten
 
»Teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver«
   
§ 5. Staten kan yde tilskud til de selvejende institutioner Den Jyske Opera, folketeatret.dk og Peter Schaufuss Balletten, såfremt
1) institutionerne bidraget til at dække behovet for henholdsvis musikdramatik, skuespil og dans i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire, idet der skal tages særligt hensyn til danske værker, og
2) institutionerne som led i deres virksomhed medvirker til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.
 
7. § 5 affattes således:
»§ 5. Staten kan yde tilskud til teatre og andre institutioner på scenekunstområdet, der
1) udbyder teater i den landsdel, hvor de er beliggende,
2) udbyder turnerende teater i hele landet,
3) varetager specialer i en landsdel eller i hele landet,
4) varetager særlige opgaver på scenekunstområdet i landsdele eller i hele landet eller
5) medvirker til at udvikle scenekunsten gennem eksperimenterende aktiviteter eller særlige initiativer, herunder varetager internationale aktiviteter.
  
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for tilskud ydet efter stk. 1, herunder vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation og ledelse samt formål, alsidighed i repertoiret og varetagelse af specialer samt særlige opgaver.«
   
§ 6. Statens bevilling efter § 5 fastsættes på de årlige finanslove.
  
Stk. 2. Nærmere regler om betingelserne for tilskud til Den Jyske Opera, folketeatret og Peter Schaufuss Balletten fastsættes af kulturministeren.
 
8. § 6, stk. 2, ophæves.
   
Kapitel 5
 
9. Kapitel 5 ophæves.
   
Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg
  
   
§ 11. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg skal bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker a danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativ er. Når det er påkrævet af hensyn til dækning af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser, skal landsdelsscenerne give plads for opera- o g balletforestillinger, der gennemføres i samarbejde med andre teatre eller institutioner.
  
   
§ 12. Staten kan yde tilskud til landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg. Statens bevilling fastsættes på de årlige finanslove.
  
   
§ 13. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives som selskaber eller selvejende institutioner.
  
Stk. 2. Nærmere regler om betingelserne for tilskud til landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg fastsættes af kulturministeren.
  
   
Kapitel 6
  
   
Københavns Teater
  
   
§ 14. Københavns Teater er en selvejende institution, der har til formål at støtte driften af et antal teatre i hovedstadsområdet, der skal bidrage til at dække teaterbehovet ved tilsammen at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker samt bidrage til fremme af udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten.
 
10. § 14, stk. 1, affattes således:
»§ 14. Det Københavnske Teatersamarbejde er en selvejende institution, der har til formål at støtte driften af et antal teatre i hovedstadsområdet. Det Københavnske Teatersamarbejde kan efter dialog med teatrene i ordningen varetage en række administrative funktioner på vegne af teatrene.«
Stk. 2. Institutionen har hjemsted i hovedstadsområdet.
  
   
§ 14 a. Staten kan yde tilskud til Københavns Teater. Statens bevilling fastsættes på de årlige finanslove.
  
   
§ 14 b. Københavns Teater yder inden for den samlede tilskudsramme økonomisk støtte til de i ordningen optagne teatre i form af tilskud til drift og produktion eller huslejetilskud. Inden for tilskudsrammen afsættes desuden særlige midler til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt til kapitalindskud.
 
11. I § 14 b, 1. pkt. udgår: »eller huslejetilskud«.
12. I § 14 b, 2. pkt. udgår: »til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt«.
   
§ 14 d. Det statslige tilskud til Københavns Teater administreres af bestyrelsen for Københavns Teater. Bestyrelsen fastsætter i flerårige resultataftaler størrelsen af tilskud til drift og produktion til det enkelte teater. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af huslejetilskud. Bestyrelsen træffer beslutning om fordeling af de særligt afsatte midler til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt til kapitalindskud.
 
13. § 14 d, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Bestyrelsen indgår flerårige aftaler med de enkelte teatre om størrelsen af tilskud til drift og produktion og om teatrets kunstneriske og repertoiremæssige profil.«
14. § 14 d, stk. 1, 3. pkt., udgår.
15. I § 14 d, stk. 1, 4. pkt., udgår: »udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt«
Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke teatre der skal tilbydes at indgå i Københavns Teater. Bestyrelsen kan i den forbindelse træffe beslutning om teatres indtræden eller udtræden af Københavns Teater.
  
Stk. 3. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at driftsoverskud over en vis størrelse hos det enkelte teater delvis skal tilbageføres til Københavns Teater og indgå i de særligt afsatte midler til nytænkning og udvikling inden for teaterkunsten samt til kapitalindskud.
 
16. I § 14 d, stk. 3, ændres »de særligt afsatte midler til nytænkning og udvikling inden for teaterkunsten« til: »de midler, som fordeles mellem teatrene i ordningen«.
Stk. 4. Det er en betingelse for, at et teater kan modtage drifts- og produktionstilskud som en del af Københavns Teater, at bestyrelsen for Københavns Teater udpeger bestyrelsen for det enkelte teater i ordningen og herudover udpeger enten teaterlederen eller teaterledelsen.
 
17. § 14 d, stk. 4-6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. Udpegningen af teaterlederen eller teaterledelsen for det enkelte teater sker efter drøftelse med teatrets bestyrelse.
  
Stk. 6. Kulturministeren kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til, at bestemmelsen i § 14 d, stk. 4, fraviges.
  
Stk. 7. Afgørelser truffet af Københavns Teater kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
  
   
§ 14 e. De nærmere regler om betingelserne for tilskud til Københavns Teater fastsættes af kulturministeren.
 
18. § 14 e affattes således:
»§ 14 e. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for tilskud til Det Københavnske Teatersamarbejde og de enkelte teatre i ordningen, herunder vedrørende tilskudsmodtagernes bestyrelser, organisation, ledelse og alsidighed i repertoire samt for tilskudsformer og retningslinjer for tilsyn.«
   
§ 15. Ved et egnsteater forstås et professionelt producerende teater, der udbyder forestillinger hen over teatersæsonen, og som har hjemsted uden for Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommuner. Et egnsteater skal have minimum to produktioner årligt, et fast spillested, lokal forankring og være finansieret helt eller delvis af en eller flere kommuner.
  
Stk. 2. Et egnsteaters primære opgave er at producere teater for voksne, børn og unge, danseteater, musikteater, opera, performanceteater eller eksperimenterende teater. Turnévirksomhed kan indgå i egnsteatrenes aktiviteter, men en del af virksomheden skal være stationær. Egnsteatrene skal endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i.
 
19. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Et egnsteaters primære opgave er at producere og opføre teaterforestillinger, herunder f.eks. danseteater, musikteater, opera, performanceteater og eksperimenterende teater, for voksne, børn og unge.«
Stk. 3. Kunstrådet afgør, om et teater kan karakteriseres som et professionelt producerende teater og i øvrigt opfylder de krav til et egnsteater, som er fastlagt i stk. 1.
  
   
§ 15 a. Staten yder delvis refusion af kommunernes driftstilskud til egnsteatre.
 
20. I § 15 a, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3.« til: § 15 d, stk. 2.«
Stk. 2. Refusionen kan maksimalt udgøre 50 pct. af de kommunale udgifter. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens bevilling til egnsteaterrefusion på finansloven og de samlede kommunale udgifter til driftstilskud til egnsteatre.
  
Stk. 3. Statsrefusion af en eller flere kommuners driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes, hvis der er indgået en 4-årig egnsteateraftale om driftstilskud med det enkelte egnsteater, jf. dog § 16, stk. 3.
  
Stk. 4. Der kan ikke ydes refusion af tilskud til egnsteatre ydet af kommuner, der ikke er omfattet af egnsteaterordningen.
  
Stk. 5. Det årlige kommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater skal udgøre et minimumbeløb, som fastsættes på finansloven. Tilskud ydet af staten efter § 15 b indgår ved beregning af, om det kommunale driftstilskud udgør dette minimumbeløb.
  
Stk. 6. Ved oprettelse af nye egnsteatre kan stk. 5 fraviges i den første aftaleperiode.
  
Stk. 7. Statsrefusion af kommuners driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimumbeløb, der fastsættes på finansloven. Tilskud ydet af staten efter § 15 b indgår ved beregning af, om det kommunale driftstilskud overstiger dette maksimumbeløb.
Stk. 8. Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det samlede offentlige driftstilskud til det enkelte egnsteater.
Stk. 9. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om refusion af driftstilskud til egnsteatre, herunder om beregning af refusion m.v.
Stk. 10. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-8.
 
21. § 15 a, stk. 7, indsættes efter 2. pkt.:
»Drives egnsteatret af flere kommuner i fællesskab, kan dette maksimumbeløb forhøjes i forbindelse med indgåelse af ny aftale, således at statstilskuddet udgør et beløb, der svarer til summen af de statstilskud, som det enkelte tilskud fra en tilsluttet kommune kan udløse. Ved sammenlægning af to eller flere allerede godkendte egnsteatre kan maksimumbeløbet forhøjes i forbindelse med indgåelse af en ny aftale. Beregningsgrundlaget for ydelse af statstilskud udgør således et beløb, der svarer til summen af de kommunale tilskud til hvert af de godkendte egnsteatre, der indgår i sammenlægningen.«
   
§ 15 c. Staten kan inden for en beløbsramme, der fastsættes på finansloven, yde tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre.
Stk. 2. Tilskud ydet efter stk. 1 fordeles af egnsteaterkonsulenterne, jf. § 16.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om fordeling af tilskud efter stk. 1 og 2. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at egnsteaterkonsulenternes afgørelser om tilskud ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
 
22. § 15 c, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 fordeles af Statens Kunstråd.
Stk. 3. Statens Kunstråd kan beslutte at anvende dele af beløbsrammen efter stk. 1 til evaluering af egnsteatre.
Stk. 4. Afgørelse om tilskud efter stk. 2 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«
   
  
23. Efter § 15 c indsættes:
  
»§ 15 d. Statens Kunstråd kan beslutte at iværksætte evalueringer af egnsteatre. Evalueringen gennemføres i dialog med egnsteatre og den/de tilskudsbevilgende kommuner.
  
Stk. 2. Statens Kunstråd kan efter en evaluering i henhold til stk. 1 i tilfælde, hvor teatrenes faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig, beslutte, at statsrefusion efter § 15 a og tilskud efter § 15 b ophører. Ophør af statstilskuddet kan kun effektueres i forbindelse med udløb af den pågældende egnsteateraftale.
  
Stk. 3. Afgørelse efter stk. 2 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«
   
§ 16. Der ansættes op til tre egnsteaterkonsulenter, hvis hovedopgave er at følge udviklingen på de enkelte egnsteatre og bidrage til udvikling og kvalitet på teatrene.
 
24. § 16 ophæves.
Stk. 2. Egnsteaterkonsulenterne gennemfører i dialog med egnsteatre og kommuner evalueringer af egnsteatrene.
  
Stk. 3. Egnsteaterkonsulenterne kan efter en evaluering i henhold til stk. 2 i tilfælde, hvor teatrenes faglige og kunstneriske niveau ikke lever op til det generelle niveau for egnsteatrene, og hvor udvikling ikke vurderes mulig, indstille til Kunstrådet, at statsrefusion efter § 15 a og tilskud efter § 15 b bør ophøre. En sådan indstilling kan kun afgives i forbindelse med udløb af den pågældende egnsteateraftale.
  
Stk. 4. Kunstrådet træffer afgørelse om ophør af refusion og tilskud efter §§ 15 a og 15 b. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
  
Stk. 5. Egnsteaterkonsulenterne ansættes for en periode på 4 år. Umiddelbar forlængelse af ansættelsen kan ikke finde sted.«
  
   
§ 16 b. Statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre fastsættes under et i en 4-årig aftale mellem staten og kommunen. Tilskuddet kan ikke overstige kommunens samlede driftstilskud til disse teatre.
  
Stk. 2. Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det tilskudsberettigede kommunale driftstilskud til det enkelte lille storbyteater.
  
Stk. 3. Statstilskuddet ydes kun, såfremt kommunen har indgået minimum 3-årige aftaler om driftstilskud med de enkelte teatre.
  
Stk. 4. Driftstilskud til det enkelte teater kan ikke overstige et maksimum, der angives på de årlige finanslove.
 
25. § 16 b, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler om ordningen for små storbyteatre.
  
Stk. 6. Kulturministeren kan i forbindelse med kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-5 og i § 16 a.
  
   
§ 17. Kunstrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager angående teaterforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk teaterliv og fremsætte udtalelser herom.
 
26. § 17 affattes således:
»§ 17. Statens Kunstråd skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager angående scenekunstforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk scenekunstliv og fremsætte udtalelser herom.«
   
§ 18. Kunstrådet kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til:
1) Stationær og turnerende samt opsøgende teatervirksomhed bortset fra de i kapitel 2, 3, 5 og 6 nævnte teatre,
2) fremme af ny dansk dramatik,
3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af lokaler til teaterformål og
4) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål
Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Kunstrådet søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder dans og musikdramatik. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten skal anvendes til støtte til teatervirksomhed, der henvender sig til børn og unge.
Stk. 3. Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud ydet til anskaffelse af teknisk udstyr m.v.
 
27. § 18, stk. 1-3, affattes således:
»§ 18. Statens Kunstråd kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til:
1) stationær og turnerende samt opsøgende scenekunstvirksomhed udført af teatre, scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere, inklusiv disses samarbejde med andre teatre og aktører på scenekunstområdet,
2) fremme af ny dansk dramatik,
3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af lokaler til scenekunstformål,
4) fremme af scenekunstens internationale aktiviteter og samarbejde og
5) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.
Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Statens Kunstråd søge at tilgodese alle genrer inden for den professionelle scenekunst. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye scenekunstformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten skal anvendes til støtte til scenekunstvirksomhed, der henvender sig til børn og unge.
Stk. 3. Støtten efter stk. 1 kan ydes til løbende drift eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.«
   
§ 23. Kulturministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til denne lov tilkommer Kunstrådet, udøves af ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan give Kunstrådet instruktioner vedrørende udøvelsen af beføjelser, der er henlagt til Kunstrådet i henhold til denne lov.
 
28. § 23 ophæves.
   
§ 24. Staten yder tilskud til formidling af teaterforestillinger til teatre og til arrangører af teaterforestillinger. Tilskuddet anvendes til nedbringelse af billetpriser.
  
Stk. 2. Staten kan yde et særskilt tilskud til administration og markedsføring i forbindelse med nedbringelse af billetpriserne.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tildeling af tilskud til formidling af teaterforestillinger.
Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.
Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-3.
 
29. § 24, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilskud ydet til teatre efter stk. 1 kan tillige anvendes til markedsføring og administration i forbindelse med nedbringelse af billetpriser.«
30. I § 24, stk. 3, indsættes efter »tildeling« : »og anvendelse«.
   
§ 26. Kulturministeren nedsætter et udvalg for børneteater og opsøgende teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne.
Stk. 2. Vedtægter for udvalget godkendes af kulturministeren.
Stk. 3. Der kan ydes tilskud til udvalgets virksomhed.
 
31. § 26 ophæves.
   
§ 31. Den offentlige hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af teaterledelse og de vilkår, der gælder for ansættelsen.
Stk. 2. Kollektive overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår for ansatte på landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg samt Den Jyske Opera, folketeatret.dk og Københavns Teater skal godkendes af finansministeren.
Stk. 3. Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål
 
32. § 31, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kollektive overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår for ansatte på institutioner, der modtager tilskud i henhold til § 5 og § 14, skal godkendes af finansministeren.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.