Skriftlig fremsættelse (30. januar 2013)

Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører

(Lovforslag nr. L 125)

Med lovforslaget indføres en frivillig, branche­administreret registreringsordning for tatovører med henblik på at beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering. Lovforslaget lægger op til følgende ordning:

Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning godkende en brancheforening for tatovører, som en brancheforening, der kan registrere tatovører, såfremt brancheforeningen opfylder nærmere fastsatte krav.

Den enkelte brancheforening skal således repræsentere tatovører i faglige spørgsmål og være opbygget i en anerkendt foreningsform med vedtægter, der sikrer, at brancheforeningen er demokratisk i sin opbygning og funktion.

Herudover skal brancheforeningen fastsætte retningslinjer for uddannelse af tatovører samt regelsæt for god tatovørpraksis. De skal bl.a. omhandle basale krav til teknik, hygiejne og information samt anvendelse af lovlige tatoveringsfarver.

Endelig skal brancheforeningen oprette et klageorgan, som skal behandle klager fra forbrugere over den behandling, de har fået af foreningens registrerede tatovører. Endvidere skal klageorganet kunne behandle klager fra tatovører over foreningens beslutninger om ikke at tildele titlen registreret tatovør samt fratagelse af tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør.

En tatovør vil alene kunne opnå at blive registreret, hvis vedkommende tatovør har gennemført en uddannelse som tatovør, som lever op til brancheforeningens retningslinjer herfor (herunder krav om undervisning i Miljøministeriets regler om regulering af indholdet i tatoveringsfarver), og forpligter sig til følge brancheforeningens fastsatte retningslinjer for god tatovørpraksis. Det er ikke et krav, at tatovøren er medlem af den pågældende brancheforening. Desuden skal tatovøren oplyse forbrugerne om risici ved tatovering, inden tatoveringen udføres.

For at sikre, at forbrugerne til enhver tid kan få adgang til oplysninger om, hvorvidt en tatovør er registreret, skal godkendte brancheforeninger på deres hjemmeside offentliggøre, hvilke tatovører, der har foreningens tilladelse til at benytte titlen registreret tatovør samt oplyse om uddannelseskrav, de registrerede tatovører skal opfylde, og om regelsættet for god tatovørpraksis. Desuden kan der ved indgangspartiet til enhver registreret tatovørs virksomhed ved synlig skiltning informeres om, at tatovøren er registreret.

Når brancheforeningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen, er det foreningens opgave at administrere ordningen, herunder registrere tatovører og påse disses overholdelse af retningslinjerne.

Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at en godkendt brancheforening ikke længere opfylder kravene, kan Sundhedsstyrelsen tilbagekalde brancheforeningens godkendelse til at registrere tatovører.

Tatovører, som er godkendt af en af Sundhedsstyrelsen godkendt brancheforening, vil således kunne opnå registrering og dermed have tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør.

Registreringsordningen for tatovører er frivillig. Det indebærer, at tatovører, der ikke opfylder kravene til registrering eller ikke ønsker at være omfattet af ordningen, fortsat vil kunne tatovere. Men sådanne tatovører vil ikke kunne anvende betegnelsen regi­streret tatovør, og forbrugere, som ønsker at gardere sig imod dårlig tato­vør­praksis, vil have mulighed for at fravælge ikke-registrerede tatovører.

Ordningen svarer til principperne i RAB-ordningen, dvs. registreringsordningen for alternative behandlere.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.