Skriftlig fremsættelse (20. marts 2013)

Forsvarsministeren (Nick Hækkerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer om forsvarets uddannelser og om organiseringen af ledelsen af forsvaret)

(Lovforslag nr. L 200)

1. Regeringen ønsker med fremsættelsen af dette lovforslag at fremme fleksibiliteten og integrationen mellem forsvarets uddannelser og det øvrige uddannelsessystem, herunder i form af akkreditering af uddannelser på forsvarets område. Forslaget giver mulighed for udbud af forsvarets uddannelser til andre end ansatte på Forsvarsministeriets område, samtidig med at forsvarets mulighed for uddannelse af egne ansatte bevares.

Baggrunden er, at det er et mål, at alle videregående uddannelser skal leve op til internationale standarder, hvilket forudsætter systematisk kvalitetssikring. Denne kvalitetssikring kan foregå ved akkreditering. Det er herudover regeringens ønske at forbedre overgangene fra én uddannelsessektor til en anden og at sikre det bedst mulige udbud af uddannelser på tværs af sektorer. Det er endvidere forudsat i Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017, at forsvarets grundlæggende officersuddannelse skal søges akkrediteret som en diplomuddannelse. Det er tillige forsvarets hensigt at søge forsvarets videreuddannelse af officerer akkrediteret som en masteruddannelse.

Forslaget indebærer, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for forsvarets uddannelser. Herunder kan der fastsættes regler om akkreditering, om at uddannelserne kan udbydes til andre end ansatte på Forsvarsministeriets område og regler om betaling af eventuelle meromkostninger for forsvaret efter princippet om indtægtsdækket virksomhed for studerende, som ikke følger uddannelsen som et led i deres ansættelsesforhold på Forsvarsministeriets område.

Der forventes kun meget begrænset optag af andre studerende end dem, som følger uddannelserne som et led i deres ansættelsesforhold. Lovforslaget forudses ikke at føre til øgede omkostninger for det ordinære uddannelsessystem.

2. Med hensyn til organiseringen af ledelsen af forsvaret ønsker regeringen med lovforslaget at tilvejebringe mulighed for, at den til enhver tid siddende forsvarsminister, i videre omfang end det er tilfældet med gældende lovgivning, administrativt kan fastlægge den nærmere organisering af ledelsen af forsvaret i forhold til aktuelle behov. Dette skal dog ske inden for de rammer og begrænsninger, der er angivet i lovforslaget.

Baggrunden for lovforslaget er, at den sikkerhedspolitiske udvikling gennem de seneste to årtier har betydet, at behovet for løbende politisk/civil/militær kontakt og koordination i den interne beslutningsproces og styring i forsvaret er langt større end tidligere. Det gælder både generelt og konkret i det løbende samarbejde med andre nationale og internationale aktører. Behovet er særligt udtalt i forbindelse med internationale indsættelser af forsvarets kapaciteter. Konkret er der behov for hurtigere og hyppigere stillingtagen, og det forudsætter en løbende sammenstilling af typisk en række militære og ikke-militære aspekter. Hertil kommer den væsentligt øgede fokus på yderligere at effektivisere ressourceudnyttelsen og opgavevaretagelsen i den offentlige sektor, herunder gennem løbende organisationsudvikling. Endelig er det regeringens opfattelse, at den sikkerhedspolitiske udvikling også fremover vil være karakteriseret ved stor kompleksitet, dynamik og uforudsigelighed med pludselige ændringer og nye udfordringer.

Det er regeringens opfattelse og erfaring, at den nuværende organisering af ledelsen af forsvaret ikke længere i tilstrækkelig høj grad tilfredsstiller de aktuelle behov.

Regeringen har som et led i sit ønske om tilpasninger fået udarbejdet en redegørelse, som opstiller og vurderer mulige alternative modeller, herunder på grundlag af en gennemgang af andre NATO-landes organiseringer.

Der er en klar tendens i retning af yderligere integration af den øverste politiske/civile/militære ledelse af forsvaret blandt NATO-landene.

Gældende lovgivning forhindrer integration og sætter således snævre rammer for mulighederne for at tilpasse organiseringen.

Der er efter regeringens opfattelse således både behov for en tilpasning af den nuværende organisering og for, at det fremadrettet i højere grad overlades til den siddende forsvarsminister at fastsætte den nærmere organisering.

Lovforslaget lægger imidlertid op til at opretholde en særlig bestemmelse om stillingen som forsvarschef og i tilknytning hertil angive centrale aspekter af forsvarschefens ansvar, opgaver mv.

Lovforslaget fastholder således, at forsvarschefen som hidtil er den øverste militærfaglige rådgiver, og at forsvarschefen fortsat kan give sin militærfaglige rådgivning direkte til forsvarsministeren. Forsvarschefen har endvidere uændret den operative ledelse af danske militære styrker. Det ligger også fortsat i stillingen, at forsvarschefen er den øverste militære repræsentant internationalt, ligesom det fremgår, at forsvarschefen også fremover skal have den fornødne værns­fælles stabsstøtte og en fast stedfortræder.

Inden for disse rammer og begrænsninger giver lovforslaget adgang til, at forsvarsministeren kan fastlægge den nærmere organisering af ledelsen af forsvaret. En vedtagelse af lovforslaget vil ikke i sig selv indebære, at den nuværende organisering skal ændres, men det vil åbne mulighed herfor.

Sammenfattende vil lovforslaget således give den til enhver tid siddende forsvarsminister mulighed for at tilpasse organiseringen af ledelsen af forsvaret til aktuelle behov, men inden for lovens rammer og begrænsninger.

Det betyder i forhold til den nuværende organisering, at det vil være muligt at integrere den øverste politiske/civile/militære ledelse og dermed at nedlægge Forsvarskommandoen, men at stillingen som forsvarschef og dennes grundlæggende ansvar, opgaver mv. fortsat vil være lovbestemt.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. august 2013.

3. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.