L 177 Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven.

(Supplerende miljømæssige vurderinger, bemyndigelser til at fastsætte regler om forurening og gener fra byggepladserne, kompensation til metrobyggepladsernes naboer, skattefritagelse for kompensation m.v.).

Af: Transportminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 26-05-2014

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 26. maj 2014

20131_l177_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 26. maj 2014

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2014 og var til 1. behandling den 24. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Den 11. april 2014 sendte transportministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Foreningen af Naboer til Nørrebroparken (FANN).

Transportministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Beboerforeningerne omkring Marmorkirken og Foreningen af Naboer til Nørrebroparken (FANN) mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til transportministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 26. maj 2014. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for besvarelsen af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 46 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget tilvejebringer det fornødne retlige grundlag for, at Cityringprojektet kan færdiggøres i overensstemmelse med de forudsætninger, der lå til grund for vedtagelsen af lov om en Cityring. Flertallet finder endvidere, at lovforslaget skaber rammerne for, at generne for Cityringbyggepladsernes naboer kan afværges på en mere effektiv måde end hidtil, herunder i form af forbedrede muligheder for kompensation, genhusning og overtagelse og i form af øget forudsigelighed i resten af Cityring-projektets anlægsfase.

Et mindretal i udvalget (EL og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Benny Engelbrecht (S) fmd. Karin Gaardsted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Rasmus Prehn (S) Anne Sina (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Ida Auken (RV) Lone Loklindt (RV) Karsten Hønge (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Henning Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) nfmd. Troels Lund Poulsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Hans Christian Schmidt (V) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Jørn Dohrmann (DF) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 177

Bilagsnr.

Titel

1
Høringsnotat og høringsvar, fra transportministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Oversendelse af udkast til bekendtgørelser om forurening og gener fra Cityringens byggepladser og nabopakken i høring, fra transportministeren
5
Præsentationsmateriale i forbindelse med Foreningen af Naboer til Nørrebroparkens (FANN) foretræde for Transportudvalget den 20/5-14
6
1. udkast til betænkning
7
Talepapir fra åbent samråd med transportministeren den 26/5-14


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 177

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke værktøjer til håndhævelse af støjreglerne Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vil få stillet til rådighed, til transportministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorvidt kommunerne får mulighed for at stille krav om styrket egenkontrol m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvilke administrative sanktionsmuligheder kommunerne vil få til deres rådighed m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om der i forslaget til supplerende VVM-redegørelse for Cityringen lægges op til, at det bliver muligt at gennemføre såvel aften- som natarbejde m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvorvidt ministeren vil sikre, at særlig muligheden for natarbejde kun vil kunne tages i brug på de arbejdspladser, hvor det er absolut nødvendigt m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvorvidt kommunerne i disse tilfælde vil få mulighed for at stille krav om yderligere støjafdækning m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om der særskilt vil blive reguleret for støjpeaks i aften- og nattetimerne m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvorvidt ministeren kan be- eller afkræfte, at årsagen til, at naboer til metrobyggeriet kan klage over miljøforhold, er, at Århuskonventionen er kommet, til transportministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorfor miljøbeskyttelsesloven mod sædvane blev indskrevet i lov om en Cityring, til transportministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorvidt og i hvilket omfang ministeriet har en tilsynsforpligtelse over for Metroselskabets dispositioner, f.eks. planlægning, økonomi, udførelse af arbejdet, overholdelse af miljøbeskyttelsesloven, arbejdsmiljøloven m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvilke større forsinkelser der blev registreret i forbindelse med anlæg af metroens tre første etaper, forsinkelsernes årsag, samt hvor meget disse forsinkelser bidrog til at fordyre byggeriet med, til transportministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvordan og hvor ministeren vil placere et ansvar for de nuværende forsinkelser, som er opstået i forbindelse med anlæg af citymetroringen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om at tilsende udvalget beregninger af scenarier, der viser, at metrobyggeriet evt. risikerer at blive op til 6 år forsinket, til transportministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om ministeren deler den holdning, som bl.a. Metroselskabet gentagne gange har givet udtryk for, at forsinkelserne i anlægsarbejdet i det væsentligste skyldes myndighedsbehandlingen af naboklagerne, til transportministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvornår Rigsrevisionens kulegravning af økonomien og styringen af metrobyggeriet ventes at være færdig, til transportministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvilke forsinkelser der til dato har været i metrobyggeriet, hvad angår levering af boremaskiner og andet materiel, forsinkelser på de enkelte byggepladser som følge af strakspåbud fra Arbejdstilsynet m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om ministerens udtalelse til Politiken den 27. februar 2014 om, »at økonomien (i metrobyggeriet) ikke må skride«, og om dette ikke allerede er sket, til transportministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, at ministeren og forligspartierne har fjernet borgernes klagemuligheder i forbindelse med metrobyggeriet, og hvilke andre muligheder end domstolene borgerne har til deres rådighed, til transportministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvorvidt det er i overensstemmelse med regeringsgrundlagets ord om god regeringsførelse at tilsidesætte borgernes klagemuligheder, som det er sket med aftalen om metrobyggeriet af 21. februar 2014, til transportministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvorvidt der i miljøbeskyttelsesloven, Århuskonventionen eller anden relevant lovgivning, bestemmelser m.v. er hjemmel til at tilsidesætte borgernes klagemuligheder, til transportministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorfor evt. problemer med grundvandssænkning ikke er medtaget i lovforslaget, til transportministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, i hvilket omfang Metroselskabet i sin planlægning har taget højde for evt. klager til Natur- og Miljøklagenævnet over grundvandssænkning, og om sådanne klager vil have opsættende virkning, til transportministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvorfor erhvervsvirksomheder, f.eks. butikker, ikke kompenseres for det tab, de måtte lide i forbindelse med anlægget af citymetroen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvorfor støj måles ved facaden og ikke i lejligheder, til transportministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvorvidt der er forskel på, hvordan støj opleves i en etværelseslejlighed, og hvordan den opleves i en fireværelseslejlighed, til transportministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til, at støjmålinger udføres af en neutral instans og ikke af Metroselskabet grundet habilitetsproblemerne ved, at selskabet måler egne aktiviteter, til transportministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvorvidt Metroselskabet ifølge gældende bestemmelser for selskabets virke kan overtage ejendomme med henblik på et senere salg, til transportministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvor mange påbud fra Arbejdstilsynet der er blevet givet til hver enkelt af Metroselskabets byggepladser, siden byggeriet blev igangsat, til transportministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvorfor det alene er de mest støjramte naboer til byggeriet, der genhuses, men ikke dem, der »kun« udsættes for nattestøj omkring 55 db(A), til trods for at også støj på dette niveau vurderes at være sundhedsskadelig, til transportministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om »en fast regulering af forurening og gener« i aftalen af 21. februar 2014 efter ministerens opfattelse betyder, at der reelt udstedes carte blanche til, at Metroselskabet fremover kan gøre, som det vil på byggepladserne, til transportministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvorvidt nærværende lovforslag vil danne præcedens vedrørende fremtidige anlægsprojekter, til transportministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvilke beføjelser embedslægen vil få, evt. også beføjelser til at kunne standse byggeriet i tilfælde af konkrete trusler mod liv, helbred og velfærd m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til at etablere en opmand eller »miljøombudsmand«, der skal kunne mægle mellem beboerne og Metroselskabet/ejerkredsen, og som har mandat til at træffe afgørelse uafhængigt af økonomiske og politiske interesser, til transportministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om at be- eller afkræfte, hvorvidt Metroselskabet har udskiftet det rådgivende ingeniørfirma Grontmij med Cowi, og i bekræftende fald hvorfor, til transportministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvorfor Metroselskabet har reduceret niveauet for de støjmålinger i Nørrebroparken, der er accepteret af såvel Københavns Kommunes tilsyn som Natur- og Miljøklagenævnet, til et lavere niveau, til transportministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvorvidt Metroselskabet har anvendt en lignende fremgangsmåde på andre byggepladser end Nørrebroparken, til transportministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvorvidt ministeren i sin vurdering af de sundhedsskadelige konsekvenser i forbindelse med anlægsarbejdet vil basere sin vurdering på egne skøn eller på WHO's og Sundhedsstyrelsens normer, til transportministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvorfor der i lovforslaget ikke findes tiltag til at regulere byggearbejdet i retning af færre miljøgener, til transportministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvorvidt Metroselskabet planlægger en direkte adgang fra Borgergade til metrostationen ved Marmorkirken med henblik på at forøge passagerunderlaget, til transportministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om ministerens kommentar til præsentationsmaterialet fra Foreningen af Naboer til Nørrebroparken (FANN) af 14/5-14, til transportministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvorvidt der er lige muligheder for alle naboerne til metrobyggeriet for at benytte aflastningstilbud og søge midler til f.eks. støjreducerende tiltag som lydisolerende vinduer, til transportministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvorfor der tilsyneladende måles anderledes med hensyn til støj i forbindelse med metroarbejdet ved Nørrebroparken end ved de øvrige byggepladser, til transportministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvorvidt tone- og impulsstøj er medregnet i de foretagne målinger ved Nørrebroparken og i afkræftende fald hvorfor ikke, til transportministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om kommentarer til det forhold, at Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune også er kritisk over for de støjmålinger, der finder sted i forbindelse med metrobyggeriet ved Nørrebroparken, til transportministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvor mange naboer til metrobyggepladsen ved Nørrebroparken, der har fået tilbudt genhusning indtil nu, og hvor mange, der vil få det tilbudt, hvis støjudbredelseskort fra supplerende VVM-redegørelser lægges til grund, til transportministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om, hvor mange »berørte« ved de forskellige metrobyggepladser der gives ret til kompensation, til transportministeren, og ministerens svar herpå


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 177

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at der ved støjniveauer over 55 dB(A) er tale om sundhedsskadelig støjpåvirkning, til transportministeren
B
Samrådsspm. om, at udvidet arbejdstid med støj over det sundhedsskadelige niveau ikke kan iværksættes, før naboerne reelt har haft mulighed for at flytte ind i en erstatningsbolig, til transportministeren
C
Samrådsspm. om, hvorvidt ministeren vil tage skridt til at tydeliggøre retningslinjen om, at udvidet arbejdstid med støj over det sundhedsskadelige niveau ikke kan iværksættes, før naboerne reelt har haft mulighed for at flytte ind i en erstatningsbolig, til transportministeren
D
Samrådsspm. om, hvorfor ministeren mener - jf. lovforslagets bemærkninger - at naboerne kun har krav på 35 pct., henholdsvis 55 pct. af genhusningsudgifterne, når støjen er mellem 55 og 65 dB(A), til transportministeren