L 23 Forslag til lov om ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og lov om fremme af dopingfri idræt.

(Ny økonomisk fordelingsnøgle på idrætsområdet, ændring af bestyrelser i selvejende institutioner på idrætsområdet, udvidelse af Anti Doping Danmarks virksomhed m.v.).

Af: Kulturminister Marianne Jelved (RV)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 19-12-2014

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2014

20141_l23_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og lov om fremme af dopingfri idræt

(Ny økonomisk fordelingsnøgle på idrætsområdet, ændring af bestyrelser i selvejende institutioner på idrætsområdet, udvidelse af Anti Doping Danmarks virksomhed m.v.)

§ 1

I lov nr. 696 af 25. juni 2010 om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 1, ændres »70,18« til: »81,24«, og i nr. 2 ændres »12,67« til: »1,61«.

2. § 3, stk. 1, affattes således:

»Kulturministeriets midler fordeles således:

1) 63,83 pct. til idrætsformål.

2) 18,56 pct. til kulturelle formål.

3) 9,79 pct. til støtte af ungdomsformål.

4) 3,72 pct. til landsdækkende oplysningsforbund m.v.

5) 3,51 pct. til landsdækkende almennyttige formål.

6) 0,59 pct. til andre almennyttige formål.«

3. § 3, stk. 2-4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 2 og 3.

4. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »nr. 7 og 9« til: »nr. 2 og 6«.

5. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 3, ændres »nr. 8« til: »nr. 5«.

6. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Kulturministeriets midler til idrætsformål, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, som i 2015 tillægges et beløb på 5 mio. kr., fordeles således, jf. dog stk. 2-10:

1) 9,91 pct. til Team Danmark.

2) 30,83 pct. til Danmarks Idrætsforbund.

3) 28,63 pct. til DGI.

4) 4,25 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund.

5) 9,20 pct. til Lokale og Anlægsfonden.

6) 1,84 pct. til Anti Doping Danmark.

7) 2,55 pct. til Sport Event Denmark.

8) 0,85 pct. til Idrættens Analyseinstitut.

9) 11,94 pct. til andre idrætsformål.

Stk. 2. I 2016 udgør procenten 9,94 til Team Danmark, jf. stk. 1, nr. 1. I 2017 og efterfølgende år udgør procenten 10,05 til Team Danmark, jf. stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. I 2016 og efterfølgende år udgør procenten 30,93 til Danmarks Idrætsforbund, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. I 2016 og efterfølgende år udgør procenten 28,72 til DGI, jf. stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. I 2016 og efterfølgende år udgør procenten 4,26 til Dansk Firmaidrætsforbund, jf. stk. 1, nr. 4.

Stk. 6. I 2016 og efterfølgende år udgør procenten 9,23 til Lokale og Anlægsfonden, jf. stk. 1, nr. 5.

Stk. 7. I 2016 udgør procenten 2,06 til Anti Doping Danmark, jf. stk. 1, nr. 6. I 2017 udgør procenten 2,38 til Anti Doping Danmark, jf. stk. 1, nr. 6. I 2018 og efterfølgende år udgør procenten 2,71 til Anti Doping Danmark, jf. stk. 1, nr. 6.

Stk. 8. I 2016 udgør procenten 2,56 til Sport Event Denmark, jf. stk. 1, nr. 7. I 2017 og efterfølgende år udgør procenten 2,67 til Sport Event Denmark, jf. stk. 1, nr. 7.

Stk. 9. I 2016 udgør procenten 0,97 til Idrættens Analyseinstitut, jf. stk. 1, nr. 8. I 2017 og efterfølgende år udgør procenten 1,07 til Idrættens Analyseinstitut, jf. stk. 1, nr. 8.

Stk. 10. I 2016 udgør procenten 11,33 til andre idrætsformål, jf. stk. 1, nr. 9. I 2017 udgør procenten 10,69 til andre idrætsformål, jf. stk. 1, nr. 9. I 2018 og efterfølgende år udgør procenten 10,36 til andre idrætsformål, jf. stk. 1, nr. 9.

Stk. 11. De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, fordeles af Team Danmark i henhold til lov om eliteidræt.

Stk. 12. De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-4, fordeles af de pågældende organisationer.

Stk. 13. De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, fordeles af Lokale og Anlægsfondens bestyrelse. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem med viden om idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, 1 medlem med viden om idræt udpeges af DGI, og 1 medlem med viden om idræt udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund. Bestyrelsesmedlemmerne skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byggeri eller arkitektur, tilgængelighed, ungdomsliv, friluftsliv, politik, jura og økonomi. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog 2 år for 3 af de 4 ministerudpegede medlemmer. Udtræder et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode af bestyrelsen, foretages en beskikkelse for den resterende del af perioden. Kulturministeren godkender vedtægterne for Lokale og Anlægsfonden.

Stk. 14. De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, anvendes af Anti Doping Danmark i henhold til lov om fremme af dopingfri idræt.

Stk. 15. De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, fordeles af Sport Event Denmarks bestyrelse. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem med viden om eliteidræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, og 1 medlem med viden om breddeidræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Fir­ma­idrætsforbund i fællesskab. Såfremt organisationerne ikke kan opnå enighed om en fælles udpegning, indstiller parterne hver 1 kandidat til bestyrelsesposten, og kulturministeren beslutter, hvilken kandidat der udpeges til bestyrelsen for Sport Event Denmark. De bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til bestyrelsen i Sport Event Denmark, må ikke være medlemmer af bestyrelserne i Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark eller være ansat i en af disse organisationer. Bestyrelsesmedlemmerne skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for ledelse, afholdelse af internationale begivenheder, økonomi, turisme, eliteidræt, breddeidræt, jura og markedsføring. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog 2 år for 2 af de 3 ministerudpegede medlemmer og for det medlem med viden om breddeidræt, som udpeges af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab. Udtræder et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode af bestyrelsen, foretages en beskikkelse for den resterende del af perioden. Kulturministeren godkender vedtægterne for Sport Event Denmark.

Stk. 16. Sport Event Denmark kan tilbyde indtægtsdækket virksomhed inden for institutionens godkendte formål.

Stk. 17. De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 8, anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, herunder formanden, der alle udpeges af kulturministeren. Bestyrelsesmedlemmerne skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog 2 år for 3 af medlemmerne. Udtræder et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode af bestyrelsen, foretages beskikkelse for den resterende del af perioden. Kulturministeren godkender vedtægterne for Idrættens Analyseinstitut.

Stk. 18. De midler, der er nævnt i stk. 1, nr. 9, anvendes til idrætspolitiske formål og fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Stk. 19. Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder for de institutioner, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 5-8.«

7. § 4, stk. 1, affattes således:

»Kulturministeriet fordeler midler til støtte af ungdomsformål og til landsdækkende oplysningsforbund m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 3 og 4.«

8. I § 4, stk. 2, 4 og 6, ændres »stk. 1, nr. 1« til: »§ 3, stk. 1, nr. 3«.

9. I § 4, stk. 7, ændres »stk. 1, nr. 2« til: »§ 3, stk. 1, nr. 4«.

10. § 4, stk. 8, ophæves.

11. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Undervisningsministeriets midler anvendes til undervisningsformål. Midlerne fordeles af undervisningsministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.«

12. § 11 affattes således:

»§ 11. I forbindelse med heste- og hundevæddemål vil det overskud, der fremkommer ved totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane, tilfalde denne bane. Det i 1. pkt. nævnte overskud opgøres som 21,25 pct. af omsætningen på totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane de dage, hvor der er løb i henhold til løbskalenderen.«

§ 2

I lov om fremme af dopingfri idræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1309 af 19. november 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

Ȥ 3. Anti Doping Danmarks virksomhed omfatter

1) dopingkontrol,

2) anmeldelse og indbringelse af dopingsager,

3) oplysningsvirksomhed,

4) forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende bekæmpelse af doping,

5) deltagelse i internationalt samarbejde om bekæmpelse af doping og

6) rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i sager inden for Anti Doping Danmarks virkeområde.«

2. § 4 affattes således:

»§ 4. Anti Doping Danmark ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem med viden om eliteidræt udpeges af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund i fællesskab, og 1 medlem med viden om bredde- og motionsidræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab. Såfremt organisationerne ikke kan opnå enighed om en fælles udpegning, indstiller parterne hver 1 kandidat til bestyrelsesposten, og kulturministeren beslutter, hvilken kandidat der udpeges til bestyrelsen for Anti Doping Danmark. De bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Team Danmark udpeger til bestyrelsen i Anti Doping Danmark, må ikke være medlemmer af bestyrelserne i Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark eller være ansat i en af disse organisationer.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, bred­de­idræt eller motionsidræt, lægevidenskab, politik, jura og økonomi.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog 2 år for 2 af de 4 ministerudpegede medlemmer og for det medlem med viden om eliteidræt, som udpeges af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund i fællesskab. Udtræder et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode af bestyrelsen, foretages en beskikkelse for den resterende del af perioden.«

3. § 7, stk. 2 og 3, og § 10 ophæves.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.