L 30 B Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskaber m.v.).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 18-12-2014

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2014

20141_l30b_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2014

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven1)

(Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskaber m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 169 af 26. februar 2014, lov nr. 373 af 14. april 2014 og lov nr. 457 af 14. maj 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 14, 3. pkt., der bliver nr. 15, 3. pkt., affattes således:

»Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj.«

2. I § 2, nr. 15, 1. pkt., der bliver nr. 16, 1. pkt., ændres »30« til: »40«, og »og kun med en væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed« udgår.

3. Efter § 61 indsættes før overskriften før § 62:

»Udenlandske myndigheders behandling af oplysninger om kørekort

§ 61 a. Rigspolitiet kan give den kompetente myndighed i et andet EU- eller EØS-land elektronisk adgang til oplysninger fra kørekortregisteret til brug for behandlingen af sager om kørekort, herunder til brug for behandlingen af sager om udstedelse og inddragelse af kørekort.«

4. § 86, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Kørsel med blokvogn, som medfører overskridelse af bestemmelser fastsat i medfør af §§ 84 og 85, må kun ske med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.«

5. I § 89, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der har gennemført uddannelse i at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter.«

6. I § 121, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »§ 107, stk. 2«: »og 3«.

7. I § 133 a, stk. 8, nr. 2, ændres »førerretten« til: »retten til at føre lille knallert«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2015.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 403, side 18.