Fremsat den 12. november 2014 af erhvervs-
og vækstminister Henrik Sass Larsen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en
rejsegarantifond
(Dækning af tab ved køb af
flyrejser i tilfælde af rejseudbyderens konkurs m.v.)
§ 1
I lov om en rejsegarantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
overskriften før § 2,
udgår »og flycharterrejse«.
2. § 2,
stk. 1, nr. 5, ophæves.
3. § 2,
stk. 3, ophæves.
4. I
§ 3, stk. 1, udgår
».«, og i stedet indsættes », og
udenlandske flyselskaber der leverer flytransport med mere end
25.000 årligt afrejsende passagerer fra lufthavne i
Danmark.«.
5. I
§ 5 a, stk. 1, udgår
»og 5«.
6. § 5 a,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Rejseudbydere, der udbyder flytransport, skal tydeligt gøre
kunden opmærksom på muligheden for indenfor 48 timer at
vælge konkursdækning via Rejsegarantifonden«
7. I
§ 8, stk. 6, udgår
»eller billeje i udlandet«.
8. § 8,
stk. 7, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 7-9.
9. I
§ 9, stk. 3, 1. pkt., udgår
»og 5« og 2. pkt. ophæves.
10.
Efter § 9 indsættes i kapitel
3:
Ȥ 9
a. Midler til etablering af den centrale hjemmeside for
udbud af konkursdækning opkræves som 0,01 % af
omsætningen i Danmark hos de i § 20 registrerede
rejseudbydere samt udenlandske flyselskaber, der leverer
flytransport med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer
fra lufthavne i Danmark. Det samlede opkrævede beløb
må ikke overstige 1.500.000 kr., og den enkelte rejseudbyder
kan ikke opkræves mere end 170.000 kr.«
11. I
§ 15 ændres »§ 8,
stk. 5-7,« til: »§ 8, stk. 5 og 6,«.
12. I
§ 17, stk. 1, indsættes
efter »at betale til fonden«: »eller tydeligt
gøre kunden opmærksom på muligheden for at
vælge konkursdækning via Rejsegarantifonden i § 5
a, stk. 2,«.
13. I
§ 17, stk. 1, ændres
»§ 8, stk. 5-7« til: »§ 8, stk. 5 og
6«.
14. I
§ 20 udgår ».«
og i stedet indsættes »samt udenlandske flyselskaber,
der leverer flytransport med mere end 25.000 årligt
afrejsende passagerer fra lufthavne i Danmark.«
15. § 21,
stk. 1, affattes således:
»Fonden dækker ikke de i § 2, stk.
1, nr. 1 rejseydelser, der er markedsført og solgt i
udlandet, såfremt der er tale om et udenlandsk flyselskab med
mindre end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra lufthavne
i Danmark.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er, at
forbrugere skal tilbydes en nem adgang til konkursdækning,
når de køber flybilletter. Det sikres ved, at den
nuværende ordning udvides, så udenlandske flyselskaber
med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra danske
lufthavne også bliver omfattet af ordningen. Samtidig
præciseres det, hvordan konkursdækning skal tilbydes
til forbrugere. Hermed sikres mere ensartede
konkurrencevilkår samt en effektiv forbrugerbeskyttelse.
Den nuværende lovgivning blev
indført i 2010. Intentionen med loven var at udvide den
eksisterende konkursbeskyttelse i forbindelse med ferierejser,
således at rejsegarantiordningen også skulle omfatte
individuelle flyrejser og billeje i udlandet formidlet af en dansk
udbyder.
Indtil lovændringen i 2010 var
forbrugeres separate køb af flytransport og billeje i
udlandet ikke dækket af Rejsegarantifondens
dækningsområde, og forbrugere fik ikke dækket
deres tab ved en eventuel konkurs. Dette blev bl.a. aktuelt i
oktober 2008, hvor et stort dansketableret flyselskab gik konkurs,
og de forbrugere, der havde købt en enkeltstående
flybillet ved flyselskabet, mistede de penge, de havde forudbetalt
for deres flybillet.
Den gældende lovgivning omfatter
flyselskaber etableret i Danmark. I en dom afsagt af Østre
Landsret 4. juli 2012 er etableringsbegrebet blevet fortolket
således, at ordningen alene omfatter flyselskaber med fysiske
salgskontorer i Danmark, hvortil forbrugere har adgang. Den
fortolkning har medført, at adskillige flyselskaber med et
stort antal afrejsende fra danske lufthavne ikke anses for omfattet
af loven. Dette afskærer mange danske forbrugere muligheden
fra at tilkøbe konkursdækning, og
forbrugerbeskyttelsen har således ikke det niveau, som det
var tiltænkt, da ordningen trådte i kraft i 2010.
Samtidig betød Østre Landsrets
dom, at der opstod en konkurrencemæssig skævhed mellem
dansk og udenlandsk etablerede virksomheder.
Endvidere har det vist sig i praksis, at der
er meget store forskelle på, hvordan udbyderne af
flybilletter tilbyder konkursdækning til forbrugere.
For bl.a. at få belyst disse
problemstillinger nedsatte Regeringen i efteråret 2013 Udvalg
om lov om en rejsegarantifond. Udvalget afgav sine anbefalinger i
september 2014. Regeringen har på baggrund af
udvalgsrapporten fundet det hensigtsmæssigt at foreslå
visse justeringer i den eksisterende ordning.
I lovforslaget er der derfor lagt op til, at
udenlandske flyselskaber med mere end 25.000 årlige
afrejsende passagerer fra danske lufthavne også skal omfattes
af loven. De rejseudbydere, der er omfattet af loven, skal samtidig
tydeligt henvise til en central hjemmeside, hvorfra forbrugeren kan
købe konkursdækning af Rejsegarantifonden.
Herudover foreslås en række andre
ændringer.
Bestemmelsen vedrørende billeje i
udlandet formidlet af dansk udbyder forslås ophævet.
Billejebegrebet blev tilføjet til loven ved udvidelsen af
loven i 2010. Der har endnu ikke været biludlejningsselskaber
registreret i Rejsegarantifonden, og bestemmelsen foreslås
derfor afskaffet.
Ydermere foreslås det at ophæve
den differentierede garantistillelse for charterrejseudbyderes
ydelser, idet Rejsegarantifonden i alle tilfælde foretager en
individuel vurdering af hvert enkelt selskabs konkursrisiko.
Bestemmelsen om differentieret garantistillelse er derfor
overflødig.
Konkursdækning på fly og
billejeområdet er en særlig dansk ordning, mens
pakkerejseområdet er EU-reguleret ved pakkerejsedirektivet
90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser. En revision af
pakkerejsedirektivet er undervejs, og Kommissionen er i
foråret 2013 fremkommet med direktivforslag KOM 2013/512.
Pakkerejsedirektivforslaget indeholder i sin nuværende form
ikke regler om konkursdækning på enkeltstående
flyrejser.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Rejsegarantifonden yder dækning til
forbrugere i de situationer, hvor forbrugeren har købt a)
flytransport, b) en pakkerejse eller c) billeje i udlandet
formidlet af en dansk udbyder, og arrangøren på grund
af sine økonomiske forhold ikke kan opfylde sine
forpligtelser f.eks. udflugter på rejsen eller guidede
ture.
Som en pakkerejse anses et rejsearrangement,
hvor forbrugeren køber en kombination af minimum to af
følgende elementer; transport, indkvartering eller anden
væsentlig turistmæssig ydelse.
Med ændring af loven i 2010 blev
Rejsegarantifondens dækningsområde udvidet. Det blev
fra 2010 obligatorisk for dansk etablerede rejseudbydere og
formidlere for udenlandske rejseudbydere, som sælger
flyrejser og billeje i udlandet, at være registreret i
Rejsegarantifonden og at tilbyde forbrugeren dækning fra
Rejsegarantifonden.
I modsætning til pakkerejser
gælder konkursdækningen for flyrejser kun rejser, der
er købt til privat brug, ligesom konkursdækningen ikke
automatisk følger med, men skal vælges individuelt af
forbrugeren mod betaling af et bidrag på pt. 20 kr.
Konkursdækningen skal sikre, at alle forbrugere, der har
valgt konkursdækning i forbindelse med køb af en
flyrejse, bliver transporteret hjem uden ekstraomkostninger, hvis
rejseudbyderen går konkurs. Derudover skal forbrugere, der
har forudbetalt deres rejser, have deres penge tilbagebetalt.
2.2. Udvidelse af lovens
rækkevidde
Det foreslås, at den gældende
lovgivning udvides. Det eksisterende etableringsbegreb bibeholdes
for dansk etablerede rejseudbydere og formidlere, men samtidig
udvides lovens rækkevidde til at omfatte konkursdækning
af udenlandske flyselskaber med mere end 25.000 årligt
afrejsende passagerer fra danske lufthavne. Dækningen
foreslås dog begrænset således, at charter-,
transfer- og transit passagerer undtages fra ordningen.
Den gældende lovgivning giver en
konkurrencemæssig skævhed, idet ordningen kun omfatter
dansk etablerede rejseudbydere og ikke yder den
forbrugerbeskyttelse, som var hensigten.
Da loven blev vedtaget, var det intentionen
bag loven, at udenlandske flyselskaber med hyppige, kontinuerlige
flyvninger til og fra Danmark, skulle være omfattet af lovens
etableringsbegreb. I en konkret dom afsagt af Østre Landsret
4. juli 2012, blev det imidlertid fastslået, at flyselskabet
Norwegian Air ikke kunne anses for etableret i Danmark, da
selskabet ikke havde et fysisk salgskontor i Danmark. Dommen
betyder, at en række udenlandske flyselskaber, som udbyder
flyvninger fra Danmark, er undtaget fra loven og ikke er
forpligtede til at tilbyde konkursdækning.
Dette skaber en konkurrencemæssig ulige
situation for de dansk etablerede flyselskaber, da de
pålægges administrative og økonomiske byrder som
deres udenlandske konkurrenter ikke er pålagt. Dertil kommer,
at der ikke er en effektiv forbrugerbeskyttelse, idet en stor
gruppe af danske forbrugere ikke har mulighed for at købe
konkursdækning hos de udenlandsk etablerede konkurrenter.
Samlet set er der derfor færre
rejseudbydere, der er omfattet af ordningen, end det oprindelig var
forudsat ved ændringen af loven. Dette medfører, at
beskyttelsen af forbrugere mod et flyselskabs konkurs er ringere
end oprindelig forudsat, og at danske og udenlandske etablerede
rejseudbydere ikke ligestilles konkurrencemæssigt.
2.3. Tilbud om
konkursdækning
Det fremgår af den gældende lov,
at det tydeligt skal fremgå af rejsebeviset, om en kunde har
valgt dækning hos Rejsegarantifonden eller ej, jf. § 5
a, stk. 2.
Af den gældende lovgivning
fremgår, at ved indgåelse af en aftale om en
rejseydelse til privat brug, kan kunden vælge dækning
af Rejsegarantifonden. Hvis kunden vælger at købe
konkursdækning, sker dette ved betaling til rejseudbyderen,
som viderebetaler bidraget til fonden jf. § 9, stk.3.
Praksis har vist, at der er meget stor forskel
på, hvordan udbydere af flybilletter tilbyder
konkursdækningen til forbrugerne, samt hvornår i
købsforløbet der henvises til muligheden for
køb af konkursdækning.
På denne baggrund foreslås det, at
det præciseres, at henvisning til konkursdækning skal
fremgå klart og tydeligt af rejsebeviset. Det af
rejseudbyderen udstedte rejsebevis skal indeholde en henvisning til
Rejsegarantifonden, hvor konkursdækning kan købes
direkte af Rejsegarantifonden. Forbrugeren skal have mulighed for
at købe konkursdækning, indtil 48 timer efter
rejsebeviset er udstedt.
Bestemmelsen ændrer ikke retsstillingen
for pakkerejser.
2.4. Håndhævelse
For rejseudbydere etableret her i landet og
formidlere for udenlandske rejseudbydere vil de gældende
straffebestemmelser finde anvendelse uden ændring jf. §
25. Med præciseringen af lovens rækkevidde lægges
der op til, at udenlandsk etablerede flyselskaber, der opfylder
lovens betingelser, ligeledes vil blive omfattet af lov om en
rejsegarantifond (Rejsegarantifondsloven) og de pligter, der
følger heraf. Udenlandske flyselskaber vil efter
omstændighederne kunne straffes efter samme regler som de
rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudbydere, som er
omfattet af den gældende lovgivning jf. § 8, stk. 2.
Virksomheder, der falder under
registreringspligten i § 20, er forpligtede til at lade sig
registrere for lovligt at kunne udbyde rejseydelser i form af
flytransport fra Danmark jf. § 8, stk. 2. Ved manglende
overholdelse af lovens bestemmelser kan Rejsegarantifonden
afregistrere virksomheden. Hvis forholdet ikke bringes i orden, kan
Rejsegarantifonden anlægge civilt søgsmål mod
den pågældende virksomhed i etableringslandet.
Rejsegarantifonden vil løbende
offentliggøre og informere om, hvilke virksomheder der
overholder gældende regler, samt hvilke virksomheder der ikke
overholder reglerne.
2.5. Differentieret garantistillelse
for flycharterrejseydelser
Efter den gældende lovs § 8, stk.
7, skal rejseudbyderen stille en garanti for de forudbetalinger,
som forbrugerne har foretaget og omkostninger ved eventuel
hjemtransport, når flycharterrejseydelse udgør 50 pct.
eller derover af en rejseudbyders eller en formidler for en
udenlandsk rejseudbyders omsætning. Denne garantistillelse er
højere end for øvrige rejseudbydere.
Baggrunden for den differentierede
garantistillelse er, at det var nødvendigt at kræve en
højere garantistillelse for flycharterrejseydelser grundet
en højere risikoprofil hos disse rejseudbydere end hos andre
rejseudbydere.
Rejsegarantifondens løbende tilsyn med
virksomhederne (både charter- og andre typer
arrangører) giver mulighed for at forhøje kravet til
garantistillelse, der afspejler risikoen for konkurs i den enkelte
virksomhed. Der er derfor ikke længere behov for en
differentieret garantistillelse for charterselskaber.
Det foreslås derfor at ensrette
garantiskalaen for rejseudbydere og charterrejseudbydere ved at
ophæve den differentierede garantistillelse for
charterrejseudbydere.
Retsstillingen for den almindelige
garantistillelse berøres ikke i lovforslaget. Behandling af
den almindelig garantistillelse anses for mest fordelagtig at
håndtere ved implementering af et nyt pakkerejsedirektiv, som
på nuværende tidspunkt er under forhandling og vil give
anledning til en generel gennemgang af reglerne.
2.6. Billeje i udlandet formidlet af
en dansk udbyder
Med den seneste ændring af
rejsegarantifondsloven i 2010 blev det obligatorisk for dansk
etablerede udbydere af billeje i udlandet at tilbyde forbrugere
dækning af Rejsegarantifonden.
Siden bestemmelsen blev tilføjet, har
der ikke været biludlejningsselskaber registreret i
Rejsegarantifonden. Den forretningsmodel, der benyttes indenfor
biludlejningsbranchen, betyder, at bestemmelsen ikke har haft nogen
betydning for den reelle kundebeskyttelse. Der forventes heller
ikke fremadrettet at opstå væsentlige problemer
på området.
Det foreslås derfor at afskaffe
bestemmelsen, idet reglen har vist sig at være uden
effekt.
3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Flere virksomheder vil blive omfattet af
loven, hvilket medfører en principiel forøget risiko
for tab, der vil skulle dækkes af Rejsegarantifonden.
Rejsegarantifondens krav til garantistillelse mv. foreslås
dog ikke ændret, hvorfor det vurderes at risikoen for staten
ikke anses for væsentlig forandret.
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
Der lægges ikke op til en ændring
af den eksisterende finansiering af ordningen. Forslaget
indebærer, at flere flyselskaber vil blive omfattet af
Rejsegarantifondsloven. De udenlandske flyselskaber, der ikke
før var omfattede flyselskaber, vil blive pålagt
ekstra administrative omkostninger. Til gengæld gøres
tilbud af konkursdækning mere enkel for flyselskaber og
rejseudbydere ved, at Rejsegarantifonden etablerer en adgang til en
central hjemmeside, der varetager tilbud om og betaling af
konkursdækning.
Flyselskaber og andre udbydere, der er
omfattet af loven, vil være forpligtet til at henvise til den
centrale hjemmeside i rejsebeviserne. Til gengæld bortfalder
deres forpligtelse til at sælge konkursdækning. Denne
ændring vurderes samlet set at være en administrativ
lettelse for de virksomheder, der er omfattet af de gældende
regler, mens de nyregistrerede flyselskaber ville skulle
afsætte ressourcer til at overholde reglerne. Ordningen
vurderes som et hele at være en administrativ lettelse.
Etableringen af den centrale hjemmeside skal
forestås af Rejsegarantifonden. De fornødne midler til
etablering skal tilvejebringes ved bidrag fra de i § 20
omfattede rejseudbydere og formidlere, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11.
Alle løbende udgifter til
vedligeholdelse af den centrale hjemmeside af konkursdækning
dækkes af de obligatoriske fastsatte administrationsbidrag
til finansiering af fondens og ankenævnets driftsudgifter,
jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
De økonomiske byrder ved at
administrere en særlig dansk konkursdækningsordning vil
være disproportionalt for udenlandske etablerede
rejseudbydere, som har få afgange fra Danmark. Lovforslaget
indeholder derfor en fritagelse af udenlandske rejseudbydere, som
har mindre end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra danske
lufthavne.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige
administrative konsekvenser for borgerne.
Hvis en kunde efter den nugældende
lovgivning vælger at tilkøbe konkursdækning hos
Rejsegarantifonden, skal kunden erlægge et bidrag herfor til
rejseudbyderen, som skal viderebetale bidraget til fonden.
I den foreslåede model skal
rejseudbyderen ved udstedelse af rejsebevis gøre kunden
opmærksom på muligheden for at købe
konkursdækning ved Rejsegarantifonden.
Det vurderes, at forslaget har en mindre
forøget byrde for forbrugerne, idet de kan blive
påkrævet at give deres oplysninger mere end én
gang. Den administrative forøgelse vurderes ikke at
være væsentlig.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 2. september 2014 til den 30. september 2014 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Board of Airline Representatives Denmark,
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Campingrådet, Danmarks
Idrætsforbund (DIF), Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Biludlejere, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Den
Danske Dommerforening, DFDS A/S, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Finansrådet, Forbrugerrådet,
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (R. I. D.),
Forsikring & Pension, Friluftsrådet, HK/Danmark, HORESTA,
Håndværksrådet, Landsforeningen Dansk Vandrelaug,
Landsorganisationen i Danmark, Pakkerejse-Ankenævnet,
Rejsegarantifonden, Rigsrevisionen, SAS, Trafikstyrelsen, Stena
Line A/S, Sø- og Handelsretten, Søsportens
Brancheforening, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og
Visit Denmark.
| | | 10. Samlet vurdering af
lovforslagets konsekvenser | | | | | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Flere virksomheder vil blive omfattet af
loven, hvilket medfører en principiel forøget risiko
for tab, der vil skulle dækkes af Rejsegarantifonden.
Rejsegarantifondens krav til garantistillelse mv. foreslås
dog ikke ændret, hvorfor risikoen for staten ikke vurderes at
være væsentlig forandret. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Rejseudbydere skal ikke længere
tilbyde konkursdækning, men i stedet henvise til køb
af konkursdækning hos Rejsegarantifonden. | Samlet set vurderes forslaget at
medføre begrænsede omstillingsomkostninger for
virksomheder. Omkostningerne består af etableringsudgifter
forbundet med udførelsen af den centrale hjemmeside. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forpligtelsen til at sælge
konkursdækning bortfalder. | Flyselskaber og andre udbydere, der er
omfattet af loven, vil være forpligtet til at henvise til den
centrale hjemmeside i rejsebeviserne. Nyregistrerede flyselskaber
ville skulle afsætte ressourcer til at overholde
reglerne. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Der vil være en yderst
begrænset administrativ konsekvens for borgerne, idet
forslaget indebærer, at de skal tilkøbe
konkursdækning på en særskilt hjemmeside. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som konsekvens af lovforslagets ændring
af § 8, stk. 7, hvorefter differentieret garantistillelse for
flycharterrejseydelser ophæves, bortfalder grundlaget for at
bibeholde begrebet flycharterrejser i rejsegarantifondsloven. Det
foreslås herefter, at den gældende lovs § 2, stk.
3 ophæves.
Til nr. 2
Det foreslås, at "billeje i udlandet
formidlet af en dansk udbyder" udgår af § 2, stk. 1.
Siden bestemmelsen blev tilføjet ved lovændring nr.
518 af 12. juni 2009, har der ikke været
biludlejningsselskaber registreret i Rejsegarantifonden.
Bestemmelsen har derfor ikke haft nogen betydning for den reelle
kundebeskyttelse, ligesom der heller ikke fremadrettet forventes at
opstå væsentlige problemer på dette
område.
Til nr. 3
Begrebet flycharterrejse foreslås
ophævet i loven jf. bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 1 samt § 1, nr. 8. Som konsekvens heraf
foreslås det, at den gældende lovs § 8, stk. 7
ophæves.
Til nr. 4
Det foreslås, at udvide lovens
nuværende dækningsområde til ligeledes at omfatte
udenlandske flyselskaber med mere end 25.000 antal årlige
afrejsende passagerer fra danske lufthavne. Hermed ændres
loven således, at også udenlandske flyselskaber er
omfattet. Dette mindsker konkurrenceforvridningen mellem danske og
udenlandsketablerede flyselskaber, samtidig med en forbedret
beskyttelse af danske forbrugere sikres ved muligheden for at
købe konkursdækning jf. bemærkningerne til
ændringen af § 5 a, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås begrænset
således, at kun forbrugere, der påbegynder deres
afrejse fra en dansk lufthavn, skal have mulighed for at
købe konkursdækning. Hvis startdestinationen på
rejsebeviset er en dansk lufthavn, anses rejsen for påbegyndt
i Danmark, og kunden skal derfor informeres af rejseudbyderen om
muligheden for at købe konkursdækning.
I mindstegrænsen på 25.000
passager medregnes ikke charterrejsende, idet disse allerede er
omfattet af reglerne for pakkerejser.
Traditionelle transit og transfer passagerer
falder uden for lovens anvendelsesområde.
Opgørelsen af passagertal indhentes ved
Trafikstyrelsen. Passagertallene vil blive opgjort på
baggrund af det enkelte flyselskabs samlede antal afrejsende
passagerantal fra danske lufthavne det forgangne kalenderår.
Fra det samlede antal afrejsende passagerantal fratrækkes
traditionelle transit, transfer samt charterrejse passagerer.
Flyselskaber, der opfylder grænsen på 25.000 passager i
det forgangne år, vil i det følgende år skulle
overholde lovens regler og forpligtelser, så snart de er
registreret i fonden.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af, at
"billeje i udlandet formidlet af en dansk udbyder" i den
gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Til nr. 6
Af den nugældende lovgivning
fremgår, at ved indgåelse af en aftale om en
rejseydelse til privat brug, kan kunden vælge dækning
af Rejsegarantifonden. Hvis kunden vælger at købe
konkursdækning, sker dette ved betaling til rejseudbyderen,
som viderebetaler bidraget til fonden.
Det foreslås, at udvide den
nugældende bestemmelse om, hvordan forbrugerne skal tilbydes
mulighed for at købe konkursdækning. Praksis har vist,
at der er meget stor forskel på, hvordan udbydere af
flybilletter tilbyder konkursdækningen til forbrugerne, samt
hvornår i købsforløbet der henvises til
muligheden for køb af konkursdækning.
Det foreslås, at Rejsegarantifonden
etablerer en central hjemmeside, hvor konkursdækning tilbydes
til kunden. Modtager kunden et elektronisk rejsebevis af
flybilletten, skal dette indeholde et tydeligt aktivt link til den
centrale hjemmeside, hvorfra konkursdækning kan købes.
Hvorvidt det aktive link er angivet tydeligt må bero på
en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvilket
afspejler den konkrete praksis hos Forbrugerombudsmanden.
Hvis forbrugeren ikke modtager et elektronisk
rejsebevis, skal forbrugeren klart og tydeligt oplyses om
telefonnummer samt adresse til Rejsegarantifonden.
I købssituationer, hvor forbrugeren
ikke kan modtage et rejsebevis før afgang, skal
rejseudbyderen på behørig vis informere forbrugeren om
muligheden for konkursdækning samt udlevere
kontaktoplysninger på Rejsegarantifonden.
Det skal herudover præciseres, at ved
køb af en returrejse skal Rejsegarantifonden tilbyde
én konkursdækning med dækning for hele rejsen,
f.eks. en returrejse til og fra samme lufthavn eller flere
forbundne flyrejser, som alle fremgår af ét rejsebevis
eller er købt i én købssituation. Ved
køb af en enkeltstående billet skal
konkursdækning tilbydes af Rejsegarantifonden fra dansk
afrejselufthavn til destinationen, som fremgår af
rejsebeviset.
Det vil kun være muligt at købe
konkursdækning for en flyrejse, såfremt den
pågældende rejseudbyder er registreret i
Rejsegarantifonden.
Hvis der er købt konkursdækning
for en afgang, der senere aflyses, vil Rejsegarantifonden udarbejde
en praksis for, hvordan betalingen for konkursdækningen kan
tilbagebetales til forbrugeren.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af, at
"billeje i udlandet formidlet af en dansk udbyder" i den
gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Til nr. 8
Det foreslås, at den gældende lovs
§ 8, stk. 7 ophæves således, at der
indføres én skala for alle rejseudbyder og formidlere
for udenlandske arrangører.
I henhold til den nugældende lovs §
8, stk. 7, skal arrangører eller formidlere for udenlandske
arrangører, hvor flycharterrejser udgør 50 pct. eller
derover af omsætningen, stille forhøjet garanti i
forhold til andre arrangører.
Som anført i de almindelige
bemærkninger, er baggrunden for den differentierede
garantistillelse, at det var nødvendigt at kræve en
højere garantistillelse for flycharterrejseydelser grundet
en højere risikoprofil hos disse rejseudbydere end hos andre
rejseudbydere.
Med lov nr. 207 af 29. marts 2004 fik
Rejsegarantifonden mulighed for at kræve forhøjet
garantistillelse af arrangører, der driver virksomhed
på uforsvarlig økonomisk grundlag. Det
medfører, at uanset om der er en særlig garantiskala
hvor flycharterrejser udgør 50 % eller derover, kan
Rejsegarantifonden kræve forhøjet garantistillelse, i
de tilfælde det vurderes, at virksomheden ikke drives
på et økonomisk forsvarligt grundlag.
En ophævelse af § 8, stk. 7, vil
ikke forringe forbrugerbeskyttelsen, idet Rejsegarantifonden har
mulighed for at kræve forhøjet garantistillelse, hvor
der skønnes at være behov for det.
Til nr. 9
Som følge af ophævelsen af
"billeje i udlandet formidlet af en dansk udbyder" i den
gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves
henvisningen i § 9, stk. 3.
Vælger en kunde efter gældende
lovgivning at købe konkursdækning, sker dette ved
betaling til rejseudbyderen, som viderebetaler bidraget til
Rejsegarantifonden.
Som anført i de almindelige
bemærkninger foreslås det, at konkursdækning
købes direkte af Rejsegarantifonden via den centrale
hjemmeside.
Til nr. 10
Det foreslås, at der indsættes en § 9 a,
hvorved Rejsegarantifonden gives hjemmel til at opkræve
maksimalt 1.500.000 kr. til etableringen af en central hjemmeside
og maksimalt 170.000 kr. for en individuel udbyder. Midlerne
opkræves så de i fonden registrerede virksomheder
betaler forholdsmæssigt ud fra deres omsætningstal i
det foregående år. Metoden svarer til den
måde, hvorpå en del af det nuværende
administrationsbidrag opkræves. Der var pr. 31. december 2013
558 virksomheder registreret i fonden. Hvis man udregner bidraget
til en central hjemmeside på baggrund af de 558 virksomheder,
der var registreret i fonden ved udgangen af 2013, så ville
fordelingen se således ud:
- 75 % af de
registrerede virksomheder ville skulle betale under 1.000
kr.
- 20 % af de
registrerede virksomheder ville skulle betale under 10.000 kr., men
over 1.000 kr.
- 4 % af de
registrerede virksomheder ville skulle betale under 50.000 kr., men
over 10.000 kr.
- 1 % af de
registrerede virksomheder ville skulle betale mere end 50.000
kr.
Med ændringen af loven forventes det at der vil blive
registreret flere virksomheder i fonden og bidraget til den
centrale hjemmeside forventes derfor reelt at være mindre end
det overfor beskrevne.
Eventuelt overskydende beløb fra
etableringsomkostningerne af den centrale hjemmeside kan
indgå i Rejsegarantifondens formue med henblik på
dækning af den løbende drift.
Den centrale hjemmeside vil være
på dansk. Henvisningen til konkursdækningen kan
anføres på samme sprog, som bekræftelsen
fremsendes på.
Rejsegarantifonden kan opkræve midlerne
til etableringen af konkursdækningen af de registrerede
virksomheder umiddelbart efter lovens ikrafttrædelse.
På dette tidspunkt vil hjemmesiden være etableret, og
de relevante rejseudbydere vil være registreret i
Rejsegarantifonden.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvens af, at det
foreslås, at den nugældende lovs § 8, stk. 7,
ophæves.
Til nr. 12
Det foreslås, at Rejsegarantifonden
påser, at rejseudbydere og formidlere for udenlandske
rejseudbydere overholder oplysningsforpligtelsen overfor
forbrugeren i § 5 a, stk. 2.
Forbrugerombudsmanden fører som hidtil
tilsyn med, at de omfattede rejseudbydere og formidlere for
udenlandske rejseudbydere overholder deres oplysningsforpligtelser
i medfør af markedsføringslovens regler om god
markedsføringsskik.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvens af, at det
foreslås, at den gældende lovs § 8, stk. 7,
ophæves.
Til nr. 14
Det foreslås, at pligten til at lade sig
registrere omfatter her i landet etablerede rejseudbydere og
formidlere for udenlandske rejseudbydere, samt udenlandske
flyselskaber med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer
fra lufthavne i Danmark. Bestemmelsen er en udvidelse af den
gældende lovs § 20, hvor kun dansk etablerede
rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudbydere er
registreringspligtige.
Forslaget indebærer, at afrejsende fra
danske lufthavne har krav på at få tilbudt en
konkursdækning. Som nævnt i de almindelige
bemærkninger begrænses bestemmelsen således, at
der indføres en undtagelse for udenlandske flyselskaber med
mindre end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra danske
lufthavne.
Der indføres en undtagelse for
rejseudbydere med færre end 25.000 årligt afrejsende
passagerer fra danske lufthavne. Begrænsningen
indføres for at undgå disproportionale administrative
byrder for rejseudbydere, der sælger relativt få
flyrejser fra Danmark.
Forslaget omfatter kun passagerer som
påbegynder deres afrejse fra en dansk lufthavn. Transit- og
transferpassagerer er ikke omfattet af ordningen, idet lovens
intention er at sikre en effektiv kundebeskyttelse for forbrugere
med afrejse fra en dansk lufthavn via en nem adgang til
konkursdækning.
Rejsegarantifonden forventes løbende at
ville informere forbrugere om, hvilke virksomheder der overholder
reglerne, og hvilke virksomheder der ikke overholder reglerne.
Hjemmesiden skal indrettes således, at
det er muligt at købe konkursdækning fra rejseudbydere
og formidlere for udenlandske rejseudbydere, der er etableret i
Danmark, samt udenlandske flyselskaber med mere end 25.000
årligt afrejsende passagerer fra danske lufthavne, der er
registret i fonden.
For nye rejseudbydere samt formidlere og
udenlandske flyselskaber med mere end 25.000 årligt
afrejsende passagerer, der entrerer på det danske marked,
finder samme regler anvendelse som angivet i bemærkningerne
til ændringsforslaget af § 3, stk. 1.
Præciseringen af en rejseudbyders
registreringspligt har ikke indflydelse for de gældende
regler for pakkerejser.
Rejseudbydere fra tredjelande (der ikke er
flyselskaber med mere end 25.000 afrejsende passagerer fra danske
lufthavne) er ikke omfattet af lovgivningen. Dansk etablerede
formidlere for rejseudbydere er omfattet af loven jf. § 3,
stk. 2 samt stk. 3.
Til nr. 15
Det foreslås, at rejseydelser efter
§ 2, stk. 1, nr. 1, der er markedsført og solgt i andre
EU-lande undtages, idet Pakkerejsedirektivet foreskriver, at alle
medlemsstater i EU skal have en pakkerejsedækning.
Udenlandske luftfartselskaber med mere end
25.000 årligt afrejsende passagerer fra danske lufthavne
omfattes af loven, uanset om rejseydelserne er markedsført
og solgt i udlandet. Præciseringen sikrer ligeledes
samhørighed med lovforslagets ændring til § 3,
stk. 1.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven
træder i kraft 1. januar 2016.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens gyldighed
for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om en rejsegarantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december 2009, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. I overskriften før § 2, udgår
»og flycharterrejse«. | | | | § 2. Ved
et rejsearrangement forstås: | | 2. § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves. | 1)-4)--- | | | 5) Billeje i udlandet af en dansk
udbyder. | | | | | | Stk. 2.
--- | | | | | | Stk. 3. Ved
en flycharterrejse forstås en rejseydelse, hvor transporten
foregår med fly, og som udbydes efter et forud fastlagt
program med mindst 30 rejseydelser pr. afgang. | | 3. § 2, stk. 3, ophæves. | | | | § 3. Som
rejseudbyder anses enhver, der i eget navn til kunder udbyder eller
sælger rejseydelser direkte eller gennem en formidler,
medmindre denne virksomhed alene udøves lejlighedsvis. | | 4. I § 3, stk. 1, udgår
».«, og i stedet indsættes »,og udenlandske
flyselskaber der leverer flytransport med mere end 25.000
årligt afrejsende passagerer fra lufthavne i
Danmark.«. | | | | § 5 a.
Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse
til privat brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, er kunden
dækket, såfremt kunden har valgt dækning hos
Rejsegarantifonden, jf. § 9. | | 5. I § 5 a, stk. 1, udgår »og
5«. | | | | | | 6. § 5 a, stk. 2, affattes
således: | Stk. 2. Det
skal tydeligt fremgå af rejsebeviset, om kunden har valgt
dækning hos Rejsegarantifonden eller ej. | | »Stk. 2.
Rejseudbydere, der udbyder flytransport, skal tydeligt gøre
kunden opmærksom på muligheden for indenfor 48 timer at
vælge konkursdækning via
Rejsegarantifonden«. | | | | § 8. --- | | 7. I § 8, stk. 6, udgår »eller
billeje i udlandet«. | Stk.
1-5. --- | | | Stk. 6. For
rejseudbydere eller formidlere for en udenlandsk rejseudbyder af
flytransport eller billeje i udlandet kan garantiens
størrelse dog ikke overstige 100 mio. kr. | | | | | | Stk. 7.
Udgør flycharterrejseydelser 50 pct. eller derover af en
rejseudbyders eller en formidler for en udenlandsk rejseudbyders
omsætning, skal vedkommende stille en garanti, jf. dog §
23, stk. 2. Garantiens størrelse fastsættes
således: | | 8. § 8, stk. 7, ophæves. | 1) | Der stilles ikke garanti for en
omsætning under 250.000 kr. Ved en omsætning på
mere end 250.000 kr., men ikke over 2,5 mio. kr., er garantien
300.000 kr. | | | 2) | Ved en omsætning på mere end
2,5 mio. kr., men ikke over 5 mio. kr., er garantien 500.000
kr. | | | 3) | Ved en omsætning på mere end
5 mio. kr., men ikke over 10 mio. kr., er garantien 750.000
kr. | | | 4) | Ved en omsætning på mere end
10 mio. kr., men ikke over 25 mio. kr., er garantien 1 mio.
kr. | | | 5) | Ved en omsætning på mere end
25 mio. kr., men ikke over 50 mio. kr., er garantien 1,5 mio.
kr. | | | 6) | Ved en omsætning på mere end
50 mio. kr., men ikke over 100 mio. kr., er garantien 2,5 mio.
kr. | | | 7) | Ved en omsætning på mere end
100 mio. kr., men ikke over 150 mio. kr., er garantien 5 mio.
kr. | | | 8) | Ved en omsætning på mere end
150 mio. kr., men ikke over 200 mio. kr., er garantien 7,5 mio.
kr. | | | 9) | Ved en omsætning på mere end
200 mio. kr., men ikke over 300 mio. kr., er garantien 10 mio.
kr. | | | 10) | Ved en omsætning på mere end
300 mio. kr., men ikke over 500 mio. kr., er garantien 15 mio.
kr. | | | 11) | Ved en omsætning på mere end
500 mio. kr., men ikke over 700 mio. kr., er garantien 25 mio.
kr. | | | 12) | Ved en omsætning på mere end
700 mio. kr. er garantien 30 mio. kr. og en yderligere garanti
på 5 mio. kr. for hver 200 mio. kr., omsætningen
overstiger 700 mio. kr. | | | | | | §
9. --- | | | Stk. 3.
Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse
til privat brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, kan kunden
vælge dækning af Rejsegarantifonden, jf. § 5 a.
Vælger kunden dækning hos Rejsegarantifonden, skal
kunden erlægge et bidrag herfor til rejseudbyderen, som skal
viderebetale bidraget til fonden. Bidragets størrelse
fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
økonomi- og erhvervsministeren. | | 9. I § 9, stk. 3 1.pkt., udgår
»og 5« og 2. pkt. ophæves. | | | | | | 10. Efter
§ 9 indsættes i kapitel
3: | | | Ȥ 9
a. Midler til etablering af den centrale hjemmeside for
udbud af konkursdækning opkræves som 0,01 % af
omsætningen i Danmark hos de i § 20 registrerede
rejseudbydere samt udenlandske flyselskaber, der leverer
flytransport med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer
fra lufthavne i Danmark. Det samlede opkrævede beløb
må ikke overstige 1.500.000 kr., og den enkelte rejseudbyder
kan ikke opkræves mere end 170.000 kr.« | | | | § 15. Har
fonden søgt sig fyldestgjort i den af en rejseudbyder eller
formidler for en udenlandsk rejseudbyder stillede garanti, slettes
rejseudbyderen eller formidlerens registrering i fonden, medmindre
den stillede garanti er tilstrækkelig til at dække
fondens fordringer og garantien inden en af fonden fastsat frist
bringes op på den i § 8 stk. 5-7, nævnte
størrelse, jf. dog § 19. | | 11. I § 15 ændres »§ 8, stk.
5-7,« til: »§ 8, stk. 5 og 6,«. | | | | § 17.
Undlader en registreret rejseudbyder eller formidler for en
udenlandsk rejseudbyder at betale bidrag til fonden eller at bringe
garantistillelse i overensstemmelse med § 8, stk. 5-7 eller
§ 19, eller modtager fonden ikke på forlangende de i
§§ 12a, 13 og 22, stk. 3, nævnte oplysninger, kan
fondens bestyrelse beslutte, at registreringen i fonden slettes,
hvis forpligtelserne ikke er opfyldt inden en fastsat frist. | | 12. I § 17, stk. 1, indsættes efter
»at betale til fonden«: »eller tydeligt
gøre kunden opmærksom på muligheden for at
vælge konkursdækning via Rejsegarantifonden i § 5
a, stk. 2, «. | | | | 13. I § 17, stk. 1, ændres »§
8, stk. 5-7« til: »§ 8, stk. 5 og 6«. | | | | § 20.
Pligten til at lade sig registrere omfatter her i landet etablerede
rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudbydere | | 14. I § 20 udgår ».« og i
stedet indsættes »samt udenlandske flyselskaber, der
leverer flytransport med mere end 25.000 årligt afrejsende
passagerer fra lufthavne i Danmark.« | | | | | | 15. § 21, stk. 1, affattes
således: | § 21.
Fonden dækker ikke rejseydelser, der er markedsført og
solgt i udlandet. | | »Fonden dækker ikke de i
§ 2, stk. 1, nr. 1 rejseydelser, der er markedsført og
solgt i udlandet, såfremt der er tale om et udenlandsk
flyselskab med mindre end 25.000 årligt afrejsende passagerer
fra lufthavne i Danmark.« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2016. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger. |
|