Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 18. december 2014
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ghana
§ 1. Bestemmelserne i overenskomst af
20. marts 2014 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Ghana til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse, for så vidt angår skatter
af indkomst og kapitalgevinster med tilhørende protokol, jf.
bilag 1, gælder her i landet.
§ 2. Loven træder i kraft på
det tidspunkt, hvor aftalen nævnt i § 1 ifølge
artikel 31 træder i kraft. Skatteministeren bekendtgør
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bilag 1
OVERENSKOMST
MELLEM KONGERIGET
DANMARK OG REPUBLIKKEN GHANA TIL UNDGÅELSE AF
DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ
VIDT ANGÅR SKATTER AF INDKOMST OG KAPITALGEVINSTER
Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Ghanas Regering, der
ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så
vidt angår skatter af indkomst og kapitalgevinster,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Personer omfattet af
overenskomsten
Denne overenskomst finder anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de
kontraherende stater.
Artikel 2
Skatter omfattet af overenskomsten
1. Denne overenskomst finder anvendelse
på skatter af indkomst og kapitalgevinster, der
pålignes på vegne af en kontraherende stat eller af
dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn
til, hvordan de opkræves.
2. Som skatter af indkomst og kapitalgevinster
anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller
kapitalgevinsterne eller dele af indkomsten eller
kapitalgevinsterne, herunder skatter af fortjeneste ved
afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter
på det samlede beløb af gager eller lønninger
udbetalt af foretagender såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, som
overenskomsten finder anvendelse på, er:
a) I Danmark:
i) indkomstskatten
til staten;
ii) den kommunale
indkomstskat;
(herefter
omtalt som »dansk skat«);
b) I Ghana:
i)
indkomstskatten;
ii)
kapitalgevinstskatten;
(herefter
omtalt som »ghanesisk skat«).
4. Overenskomsten finder også anvendelse
på skatter af samme eller væsentligt samme art, der
efter datoen for overenskomstens undertegnelse pålignes som
tillæg til, eller i stedet for de gældende skatter. De
kontraherende staters kompetente myndigheder skal underrette
hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i
deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af
sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst
den betydning, der er angivet nedenfor:
a) udtrykkene
»en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Danmark eller Ghana, alt efter
sammenhængen;
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med international ret og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk
udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland;
c) udtrykket
»Ghana« betyder Republikken Ghanas område,
herunder dens luftrum, territorialfarvand og ethvert område
uden for territorialfarvandet, inden for hvilket Republikken Ghana,
i overensstemmelse med international ret, udøver
jurisdiktion og har suverænitetsrettigheder med det
formål at efterforske og udnytte naturforekomsterne på
havbunden og dens undergrund og overliggende vande;
d) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
f) udtrykkene
»foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder
henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
g) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra
tilfælde, hvor skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem
steder i den anden kontraherende stat;
h) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
i) i Danmark:
skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
ii) i Ghana:
generaldirektøren for Ghanas Skatteforvaltning eller dennes
befuldmægtigede stedfortræder;
i) udtrykket
»statsborger« betyder, i relation til en kontraherende
stat:
i) enhver fysisk
person, der har indfødsret i den pågældende
kontraherende stat;
ii) enhver juridisk
person, ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der
består i kraft af den gældende lovgivning i den
pågældende kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af
overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er
defineret heri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik
på de skatter, som overenskomsten finder anvendelse på,
idet enhver betydning i denne stats skattelove skal gå forud
for den betydning, dette udtryk er tillagt i denne stats andre
love.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket
»en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne
stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted,
bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af
lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver
dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed.
Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i
denne stat udelukkende af indkomst eller kapitalgevinster fra
kilder i denne stat.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne
i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) Han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge stater, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser).
b) Hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han
sædvanligvis har ophold.
c) Hvis han
sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er
statsborger.
d) Hvis han er
statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i
nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder
afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvis en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge
kontraherende stater, skal den anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor sædet for den virkelige
ledelse findes.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket
»fast driftssted« et fast forretningssted, gennem
hvilket et foretagendes erhvervsvirksomhed helt eller delvis
udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted«
omfatter især:
a) et sted, hvorfra
et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et
værksted;
f) en mine, en
olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs-,
monterings- eller samlearbejde eller dertil knyttet
tilsynsvirksomhed udgør kun et fast driftssted, hvis det
varer mere end 9 måneder.
4. En installation, en borerig eller et skib,
der anvendes ved efterforskning af naturforekomster, anses for at
udgøre et fast driftssted, men kun hvis virksomheden varer
ved i mere end 9 måneder. Virksomhed, der udøves af et
foretagende, som er forbundet med et andet foretagende, anses for
udøvet af det foretagende, som det er forbundet med, hvis
den pågældende virksomhed:
a) i det
væsentlige er den samme som den, der udøves af det
sidstnævnte foretagende, og
b) er
beskæftiget med det samme projekt eller den samme
operation,
medmindre de pågældende
aktiviteter udøves samtidig. Ved anvendelsen af dette stykke
anses foretagender for at være forbundne, når de samme
personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen
over eller kapitalen i foretagenderne
5. Uanset de foregående bestemmelser i
denne artikel anses udtrykket »fast driftssted« for
ikke at omfatte:
a) anvendelsen af
indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
afhjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
udøve enhver kombination af de aktiviteter, der er
nævnt i litra a)-e), forudsat at det faste forretningssteds
samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af
forberedende eller afhjælpende karakter.
6. Hvis en person, som ikke er en sådan
uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 7,
handler på et foretagendes vegne, og denne person i en
kontraherende stat har og sædvanligvis udøver en
fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses
dette foretagende uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 for at have
et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed,
som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre
denne persons virksomhed er begrænset til sådan
virksomhed, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis den var
udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville
gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i
henhold til bestemmelserne i dette stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have
et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver
erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler,
kommissær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler
inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed, at et selskab, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller
kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden
måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene
selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver af fast
ejendom (herunder indkomst fra land- eller skovbrug), der er
beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« har
samme betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende
stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende.
Udtrykket omfatter i alle tilfælde tilbehør til fast
ejendom, besætning og udstyr, der anvendes i land- og
skovbrug, rettigheder, på hvilke bestemmelserne i civilretten
om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og
retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineforekomster,
kilder og andre naturforekomster, herunder olie, gas og stenbrud.
Skibe og fly anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse
på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje
eller benyttelse i enhver form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder
også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der
tilhører et foretagende, og på indkomst af fast
ejendom, som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som erhverves af et
foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne
stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted.
Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed,
kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun
den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et
dér beliggende fast driftssted, skal der, medmindre
bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, i hver
kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den
fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde
været et frit og uafhængigt foretagende, der var
beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på
de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det
foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast
driftssteds fortjeneste fradrages omkostninger, som er afholdt for
det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til
ledelse og administration, hvad enten omkostningerne er afholdt i
den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller
andetsteds.
4. Hvis det har været sædvane i en
kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan
henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, kan intet i stykke 2 forhindre denne
kontraherende stat i at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode
skal dog være sådan, at resultatet bliver i
overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne
artikel.
5. Ingen fortjeneste kan henføres til
et fast driftssted, blot fordi dette driftssted har foretaget
indkøb af varer til foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående
stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste
driftssted, ansættes efter den samme metode år for
år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til
at anvende en anden fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomst, som er
omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
berøres bestemmelserne i disse artikler ikke af
bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Fortjeneste ved international
trafik
1. Fortjeneste ved drift af skibe eller fly i
international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Hvis den virkelige ledelse for en
rederivirksomhed har sit sæde på et skib, skal ledelsen
anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, hvor
skibet har sit hjemsted, eller, hvis der ikke er et sådant
hjemsted, i den kontraherende stat, hvor rederen er
hjemmehørende.
3. Ved anvendelsen af denne artikel skal
fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik
omfatte:
a) fortjeneste ved
udleje af skibe eller fly med besætning (»time«
eller »voyage«), og
b) fortjeneste ved
udleje af skibe eller fly uden besætning
(»bareboat«), hvis sådanne skibe eller fly
anvendes i international trafik af lejeren, eller hvis
lejeindtægten har nær tilknytning til fortjeneste ved
driften af skibe eller fly i international trafik.
4. Fortjeneste, der erhverves af et
foretagende i en kontraherende stat fra brug,
rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder
anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af
containere), der anvendes til transport af varer i international
trafik, kan kun beskattes i denne stat.
5. Bestemmelserne i stykke 1-4 finder
også anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en
pool, et forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
6. Hvis foretagender fra forskellige lande er
blevet enige om at drive skibe eller fly i international trafik
gennem et forretningskonsortium, finder bestemmelserne i denne
artikel kun anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer
til den andel af konsortiet, som ejes af et foretagende i en
kontraherende stat.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i
en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende
stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i nogle af disse tilfælde
mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår
vedrørende deres forretningsmæssige eller finansielle
forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget,
ville være tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. Hvis en kontraherende stat til et
foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende
i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden
stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste,
som ville være tilfaldet foretagendet i den
førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt
mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville
have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal
denne anden stat foretage en passende regulering af det
skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved
fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder
skal om nødvendigt rådføre sig med
hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der
er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også
beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler
udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i
denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
a) 5 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer
mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler
udbyttet.
b) 5 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
den anden kontraherende stat eller denne stats centralbank eller
nogen statslig institution eller nogen anden institution (herunder
en finansiel institution), som ejes eller kontrolleres af
regeringen i denne anden stat.
c) 5 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
en pensionskasse eller en anden lignende institution, som udbyder
pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med
henblik på at sikre sig pensionsydelser, når en
sådan pensionskasse eller anden lignende institution er
oprettet og skattemæssigt godkendt i overensstemmelse med
lovgivningen i denne anden stat.
d) 15 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de
nærmere regler for gennemførelse af disse
begrænsninger. Dette stykke berører ikke adgangen til
at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er
udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« som anvendt
i denne artikel betyder indkomst af aktier,
»jouissance«-aktier eller
»jouissance«-rettigheder, mineaktier, stifterandele
eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som
giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af
andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme
skattemæssige behandling som indkomst fra aktier i henhold
til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager
udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et
dér beliggende fast driftssted, eller udøver frit
erhverv gennem et dér beliggende fast sted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald finder bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 og artikel 14 anvendelse.
5. Hvis et selskab, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver fortjeneste
eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne
anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som
udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person,
der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der
er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets
ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af
fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden
stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en
kontraherende stat og retmæssigt ejes af en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Renter kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
renterne er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
må den således pålignede skat ikke overstige 8
pct. af renternes bruttobeløb.
De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de
nærmere regler for gennemførelse af dette stykke.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal
renter som nævnt i stykke 1 fritages for skat i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, hvis modtageren af
renterne er den retmæssige ejer, og hvis:
a) betaleren eller
modtageren af renterne er en kontraherende stats regering, eller et
dertil hørende offentligt organ, politisk underafdeling
eller lokal myndighed, eller en kontraherende stats centralbank;
eller
b) renterne betales
i forbindelse med et lån, der er indrømmet, godkendt,
garanteret eller forsikret af en kontraherende stats regering, en
kontraherende stats centralbank eller ethvert organ eller
foretagende (herunder en finansiel institution), der er ejet eller
kontrolleret af en kontraherende stats regering; eller
c) modtageren er en
pensionskasse eller en anden lignende institution, som udbyder
pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med
henblik på at sikre sig pensionsydelser, når en
sådan pensi?onskasse eller anden lignende
institution er oprettet og skattemæssigt godkendt i
overensstemmelse med lovgivningen i den anden kontraherende stat;
eller
d) renterne betales
på grundlag af en gældsforpligtelse, som er
opstået i forbindelse med salg på kredit fra en person,
som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, til en
person, der er hjemmehørende i den førstnævnte
kontraherende stat, af enhver form for varer eller udstyr, forudsat
at personen, som er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, er den retmæssige ejer af renterne.
4. Udtrykket »renter« betyder i
denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad
enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad
enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste
eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser, og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder
agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
Straftillæg anses ikke for renter i relation til denne
artikel.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til
grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og artikel 14
anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra
en kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne kontraherende stat. Hvis den person,
der betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted eller et fast
sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket
gældsforholdet, hvoraf renterne er betalt, var stiftet, og
sådanne renter påhviler et sådant fast driftssted
eller fast sted, skal sådanne renter dog anses for at
hidrøre fra den kontraherende stat, hvor det faste
driftssted eller faste sted er beliggende.
7. Hvis en særlig forbindelse mellem
den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse
og en tredje person, har bevirket, at renterne set i forhold til
den gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse
med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 12
Royalties og honorarer for teknisk
bistand
1. Royalties eller honorarer for teknisk
bistand, der hidrører fra en kontraherende stat, og hvis
retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties og honorarer for
teknisk bistand kan dog også beskattes i den kontraherende
stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i
denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
royaltybeløbet eller honoraret er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, må den således pålagte
skat ikke overstige 8 pct. af bruttobeløbet af
royaltybeløbet eller honoraret for teknisk bistand.
De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de
nærmere regler for gennemførelse af dette stykke.
3. Udtrykket »royalties« betyder i
denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag
for anvendelsen af, eller retten til at anvende enhver ophavsret
til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde,
herunder spillefilm og film eller bånd beregnet på
udsendelse i radio eller fjernsyn, ethvert patent, varemærke,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller proces,
eller for anvendelsen af, eller retten til at anvende, oplysninger
om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
4. Udtrykket »honorarer for teknisk
bistand« betyder i denne artikel betalinger af enhver art,
der modtages af enhver person, bortset fra en person, der er ansat
af den person, der foretager betalingerne, som vederlag for enhver
ydelse af tjenester af ledelsesmæssig, teknisk eller
rådgivende karakter i en kontraherende stat. Udtrykket
»honorarer for teknisk bistand« omfatter dog ikke
betalinger, der udgør vederlag for tilsynsvirksomhed i
forbindelse med en byggeplads eller et anlægs-, samle- eller
monteringsarbejde eller for tilsynsvirksomhed i forbindelse med
anlæg, der er accessorisk til salg af udstyr eller dele
deraf.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke
anvendelse, hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet
eller honoraret for teknisk bistand, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet eller honoraret
for teknisk bistand hidrører, gennem et dér
beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den
rettighed, som ligger til grund for de udbetalte royalties, eller
den forpligtelse, der ligger til grund for betalingen af
honorarerne for teknisk bistand, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og artikel 14
anvendelse.
6. Royalties og honorarer for teknisk bistand
anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de
betales af en person, der er hjemmehørende i denne
kontraherende stat. Hvis den person, der betaler
royaltybeløbet eller honorarerne for teknisk bistand, hvad
enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller
ikke, har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende
stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale
royaltybeløbet eller honoraret for teknisk bistand blev
stiftet, og sådanne royalties eller honorarer for teknisk
bistand påhviler et sådant fast driftssted eller fast
sted, skal sådanne royalties eller honorarer for teknisk
bistand dog anses for at hidrøre fra den kontraherende stat,
hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.
7. Hvis en særlig forbindelse mellem
den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse
og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet eller
honorarerne for teknisk bistand set i forhold til den anvendelse,
rettighed, oplysning eller tjenesteydelse, for hvilken det er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet
aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder
bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald kan det
overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved
afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som
er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes af
denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af
rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i
et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har
i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af
rørlig ejendom, der tilhører et fast sted, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har
til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et
sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet) eller et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe
eller fly, der anvendes i international trafik, eller af
rørlig formue, som hører til driften af sådanne
skibe eller fly, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Fortjeneste ved afhændelse af
containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til
transport af containere), der anvendes til transport af varer i
international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat,
hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
5. Fortjeneste, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved
afhændelse af aktier, hvis værdi for mere end 50
procents vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra
fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle
andre aktiver end dem, der er nævnt i stykke 1, 2, 3, 4 og 5,
kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen
er hjemmehørende.
7. Hvis foretagender fra forskellige lande er
blevet enige om at drive skibe eller fly i international trafik
gennem et forretningskonsortium, finder bestemmelserne i stykke 3
kun anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den
andel af konsortiet, som ejes af et foretagende i en kontraherende
stat.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet
arbejde af selvstændig karakter erhvervet af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes
i denne stat, medmindre:
a) han har et fast
sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den
anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af
hans virksomhed. I så fald kan kun den del af indkomsten, som
kan henføres til dette faste sted, beskattes i den anden
kontraherende stat; eller
b) hans ophold i
den anden kontraherende stat strækker sig over en eller flere
perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i
enhver 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det
pågældende skatteår. I så fald kan kun den
del af indkomsten, som er erhvervet for virksomhed udført i
denne anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »frit erhverv«
omfatter især selvstændig videnskabelig,
litterær, kunstnerisk, uddannelsesmæssig eller
undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig
virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,
tandlæge og revisor.
Artikel 15
Indkomst fra arbejde i
ansættelsesforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16,
18 og 19 medfører andet, kan gage, løn og andre
lignende vederlag, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for arbejde i
ansættelsesforhold, kun beskattes i denne stat, medmindre
arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er
arbejdet udført dér, kan det vederlag, som erhverves
herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan
vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, for arbejde i ansættelsesforhold
udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver
12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det
pågældende skatteår, og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke
påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den
anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i
denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som
udføres om bord på et skib eller fly, der anvendes i
international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan
indkomst, som erhverves fra et fast driftssted beliggende i Danmark
af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian
Airlines System (SAS) for arbejde i ansættelsesforhold om
bord på et fly i international trafik, beskattes i
Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende
vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen i
et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og
15 kan indkomst, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende
kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner eller musiker, eller som sportsudøver ved
hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den
anden kontraherende stat, beskattes i denne stat.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, der
udøves i egenskab af optrædende kunstner eller
sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller
sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst
uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den
kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøvernes
virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke
anvendelse på indkomst, der erhverves ved virksomhed, som
udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller
sportsudøvere, hvis besøget i denne stat er helt
eller delvist understøttet af offentlige midler fra den ene
eller begge kontraherende stater eller politiske underafdelinger
eller lokale myndigheder. I sådanne tilfælde kan
indkomsten kun beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstneren
eller sportsudøveren er hjemmehørende.
Artikel 18
Pensioner, sociale ydelser og lignende
betalinger
1. Betalinger, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager efter den
sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat eller
efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden
stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller
lokal myndighed, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. For så vidt angår Danmark, kan
pensioner og andre lignende vederlag, der hidrører fra
Danmark og udbetales til en person, der er hjemmehørende i
Ghana, hvad enten dette sker for tidligere tjenesteydelser eller
ikke, kun beskattes i Ghana, medmindre andet følger af
bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel og artikel 19, stykke 2.
Pensioner og andre lignende vederlag kan dog beskattes i Danmark,
hvis:
a) bidrag indbetalt
af modtageren til pensionsordningen er fradraget i modtagerens
skattepligtige indkomst i Danmark efter dansk lovgivning; eller
b) bidrag indbetalt
af en arbejdsgiver ikke udgjorde skattepligtig indkomst for
modtageren i Danmark efter dansk lovgivning.
Pensioner anses for at hidrøre fra
Danmark, hvis de betales af en pensionskasse eller en anden
lignende institution, som udbyder pensionsordninger, som fysiske
personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre sig
pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller anden
lignende institution er oprettet og skattemæssigt godkendt i
overensstemmelse med dansk lovgivning.
3. For så vidt angår Ghana, er
enhver pension eller andet lignende vederlag, der udbetales til en
person, der er hjemmehørende i Danmark, for tidligere
tjenesteydelser udført i Ghana, uanset enhver bestemmelse i
denne overenskomst fritaget for beskatning i Danmark, hvis denne
pension eller andet vederlag ville have været fritaget for
beskatning i Ghana, hvis modtageren var hjemmehørende i
Ghana.
Artikel 19
Offentligt hverv
1.
a) Gage, løn
og andre lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en
kontraherende stat eller en dertil hørende politisk
underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person
for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling
eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådan
gage, løn eller andre lignende vederlag kan dog kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er
udført i denne stat, og den pågældende er en i
denne stat hjemmehørende person, som:
i) er statsborger i
denne stat; eller
ii) ikke blev
hjemmehørende i denne stat alene med det formål at
udføre hvervet.
2.
a) Enhver pension,
som udbetales af en kontraherende stat eller en dertil
hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed
heraf, eller fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person
for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling
eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådanne
pensioner kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat,
hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne
stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og
18 finder anvendelse på gage, løn og andre lignende
vederlag, og på pensioner, der udbetales for udførelse
af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en
kontraherende stat eller en dertil hørende politisk
underafdeling eller en lokal myndighed heraf.
Artikel 20
Professorer og forskere
1. En fysisk person, som besøger en
kontraherende stat med det formål at undervise eller
gennemføre forskning ved et universitet eller anden
tilsvarende institution i denne stat, og som umiddelbart før
dette besøg var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte
stat af vederlag for sådan undervisning eller forskning,
forudsat at sådant vederlag hidrører fra kilder i den
anden kontraherende stat og beskattes i denne stat. Dette stykke
finder kun anvendelse i et tidsrum, som ikke overstiger 12
måneder fra datoen for personens første besøg i
en kontraherende stat med sådant formål, og
gælder ikke for personer, som er statsborgere i denne
stat.
2. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke
anvendelse på indkomst ved forskning, hvis personen ikke
udøver forskning i offentlighedens interesse, men
hovedsagelig til fordel for en bestemt person eller bestemte
personer eller andre private interesser.
Artikel 21
Studerende
Beløb, som modtages med henblik
på underhold, studium eller lignende uddannelse af en
studerende eller lærling, der er eller som, umiddelbart
før han besøger en kontraherende stat, var
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som
opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i
studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne stat
under forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 22
Andre indkomster
1. Indkomster, som erhverves af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst,
kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne
stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke
anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast
ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis modtageren, som
er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted,
og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den
udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald finder
bestemmelserne i artikel 7 henholdsvis artikel 14 anvendelse.
Artikel 23
Forskelligt
1. Hvis indkomst eller kapitalgevinster efter
nogen bestemmelse i denne overenskomst er fritaget for skat i en
kontraherende stat, og en person efter gældende lovgivning i
den anden kontraherende stat er skattepligtig dér af
nævnte indkomst eller kapitalgevinster for så vidt
angår beløb, som er hjemtaget eller modtaget i den
anden kontraherende stat, og ikke for så vidt angår det
fulde beløb, skal den lempelse, som indrømmes efter
denne overenskomst i den førstnævnte stat, kun
gælde for den del af indkomsten eller kapitalgevinsterne, som
beskattes i den anden stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel
finder dog ikke anvendelse på indkomst og kapitalgevinster,
der erhverves af regeringen i en kontraherende stat eller en dertil
hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed
heraf, eller af en institution under en kontraherende stat, eller
af en kontraherende stats centralbank.
Artikel 24
Ophævelse af
dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås på følgende
måde:
1. I Danmark:
a) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst eller
kapitalgevinster, som efter bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i Ghana, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c
medfører andet, nedsætte den pågældende
persons indkomstskat eller skat af kapitalgevinster med et
beløb svarende til den indkomstskat eller skat af
kapitalgevinster, der er betalt i Ghana.
b) Denne
nedsættelse kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten
eller skatten af kapitalgevinster beregnet, inden fradraget er
givet, som kan henføres til den indkomst eller de
kapitalgevinster, der kan beskattes i Ghana.
c) Hvis en person,
der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst eller
kapitalgevinster, som efter bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i Ghana eller er fritaget for skat i Danmark, kan
Danmark medregne denne indkomst eller disse kapitalgevinster i
beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte indkomstskatten
eller skatten af kapitalgevinster med den del af indkomstskatten
eller skatten af kapitalgevinster, som kan henføres til
indkomst eller kapitalgevinster, der hidrører fra Ghana.
2. I Ghana:
a) Dansk skat, der
betales efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med
overenskomstens bestemmelser, uanset om dette sker direkte (ved
skatteansættelse) eller gennem fradrag (indeholdelse), af
overskud, indkomst eller kapitalgevinster fra kilder i Danmark (for
så vidt angår udbytte dog ikke skat, der betales af det
overskud, hvoraf udbyttet er udloddet) skal modregnes i enhver
ghanesisk skat, der beregnes på grundlag af samme overskud,
indkomst eller kapitalgevinster som dem, hvoraf dansk skat er
beregnet.
b) For så
vidt angår udbytte, der betales af et selskab, der er
hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er
hjemmehørende i Ghana, og som direkte kontrollerer mindst 10
pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet, skal
modregningen (ud over enhver dansk skat, som kan modregnes efter
bestemmelserne i litra (a)) tillige omfatte dansk skat, som betales
af selskabet, for så vidt angår overskud, hvoraf
udbyttet er udloddet.
Den modregning, der tillades efter litra a)
og b) i dette stykke, kan dog ikke overstige den andel af ghanesisk
skat, som sådanne overskud, indkomster eller kapitalgevinster
udgør af de samlede overskud, indkomster eller
kapitalgevinster, som er undergivet ghanesisk skat.
Artikel 25
Ikkediskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat kan
ikke i den anden kontraherende stat undergives nogen beskatning
eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt
med hensyn til skattemæssigt hjemsted, er eller måtte
blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne
bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke
er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende
stater.
2. Statsløse personer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke i nogen af
de kontraherende stater undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den
pågældende stat under samme forhold, særligt med
hensyn til skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive
undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende
stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden
stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der
driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne
fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at
indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige
begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som
følge af ægteskabelig stilling eller
forsørgerpligt over for familie indrømmer personer,
der er hjemmehørende inden for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9,
stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 7, finder
anvendelse, kan renter, royalties, honorarer for teknisk bistand og
andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, fradrages ved opgørelsen af et
sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis
kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller
indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende
i den anden kontraherende stat, kan ikke i den
førstnævnte stat undergives nogen beskatning og dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller
måtte blive undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 finder
bestemmelserne i denne artikel anvendes på skatter af enhver
art og betegnelse.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved
indgåelse af gensidige aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger
truffet af en af eller begge de kontraherende stater for ham
nedfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er
i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan
han, uanset hvilke retsmidler der måtte være
foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel
25, stykke 1, for den kompetente myndighed, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden 3 år fra den dag,
hvor der er givet ham den første underretning om den
foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis
indsigelsen forekommer at være berettiget, og hvis den ikke
selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge
at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente
myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at
undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne
overenskomst. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de kontraherende
staters interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse
vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte
opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne
overenskomst. De kan også forhandle om undgåelse af
dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke er omhandlet i
overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente
myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden,
herunder gennem en fælles kommission, der består af dem
selv eller deres repræsentanter, med henblik på
indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de
foregående stykker.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan
forudses at være relevante for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen
eller håndhævelsen af intern lovgivning
vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, som
pålægges på vegne af de kontraherende stater
eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, i
det omfang denne beskatning ikke strider med overenskomsten.
Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og
2.
2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat
har modtaget i medfør af stykke 1, skal holdes hemmelig
på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i
medfør af denne stats interne lovgivning, og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller
afgørelse af klager med hensyn til de skatter, der er
omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte.
Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende
oplysningerne til sådanne formål. De må meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller
retsafgørelser. Uanset det foran anførte kan
oplysninger, som en kontraherende stat har modtaget, anvendes til
andre formål, når disse oplysninger kan anvendes til
sådanne andre formål i henhold til lovgivningen i begge
stater, og forudsat at den kompetente myndighed i den stat, der
giver oplysningerne, giver tilladelse hertil.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet
tilfælde fortolkes således, at der pålægges
en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
være i strid med almene hensyn (»ordre
public«).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om
oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden
kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af
oplysninger for at indhente de oplysninger, der er anmodet om, selv
om denne anden stat ikke måtte have behov for disse
oplysninger til egne skattemæssige formål.
Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med
forbehold af begrænsningerne i stykke 3, men i intet
tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes
således, at de gør det muligt for en kontraherende
stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke
selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne
oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i
stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for
en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel
institution, repræsentant eller en person, som optræder
i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi
oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.
Artikel 28
Bistand ved inddrivelse af skatter
1. De kontraherende stater yder hinanden
bistand ved inddrivelse af skattekrav. Denne bistand er ikke
begrænset af artikel 1 og 2. De kontraherende staters
kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte
nærmere regler for anvendelsen af denne artikel.
2. Udtrykket »skattekrav« betyder
i denne artikel et skyldigt beløb vedrørende skatter
af enhver art og betegnelse, som pålægges på
vegne af de kontraherende stater eller deres politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder, så længe
sådan beskatning ikke er i strid med denne overenskomst eller
med andet juridisk instrument, som de kontraherende stater er
deltagere i, såvel som renter, administrative bøder og
omkostninger i forbindelse med inddrivelse og sikring af
sådanne beløb.
3. Når en kontraherende stats skattekrav
kan inddrives efter denne stats lovgivning, og den person, som
skylder beløbet, ikke efter denne stats lovgivning kan
gøre indsigelser mod inddrivelsen på dette tidspunkt,
skal dette skattekrav på anmodning fra den kompetente
myndighed i denne stat anerkendes af den anden stats kompetente
myndighed med henblik på inddrivelse. Skattekravet skal
inddrives af denne anden stat efter de bestemmelser, der efter
denne anden stats lovgivning gælder for inddrivelse af
skattekrav, som om det pågældende skattekrav var denne
anden stats eget skattekrav.
4. Når en kontraherende stats skattekrav
er af en sådan karakter, at denne stat efter sin lovgivning
kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at
sikre inddrivelsen af kravet, skal dette skattekrav på
anmodning af denne stats kompetente myndighed anerkendes af den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik
på iværksættelse af sådanne
foranstaltninger. Denne anden stat skal iværksætte
foranstaltninger med henblik på sikring af skattekravet efter
bestemmelserne i denne anden stats lovgivning, som om det
pågældende skattekrav var denne anden stats eget
skattekrav, uanset om skattekravet på det tidspunkt, hvor
foranstaltningerne iværksættes, ikke kan inddrives i
den førstnævnte stat, og uanset om den person, som
skylder beløbet, kan gøre indsigelser mod
inddrivelsen.
5. Et skattekrav, som er anerkendt af en
kontraherende stat efter stykke 3 eller 4, skal uanset
bestemmelserne i stykke 3 og 4 ikke i denne stat undergives de
tidsfrister eller gives nogen fortrinsstilling, som måtte
gælde for et skattekrav efter denne stats lovgivning på
grund af kravets karakter. Endvidere skal et skattekrav, som
anerkendes af en kontraherende stat efter stykke 3 og 4, ikke i
denne stat have nogen fortrinsstilling, som måtte gælde
for dette skattekrav efter den anden kontraherende stats
lovgivning.
6. Søgsmål med hensyn til
eksistensen eller gyldigheden af en kontraherende stats skattekrav,
eller med hensyn til beløbets størrelse, kan ikke
indbringes for domstole eller administrative myndigheder i den
anden kontraherende stat.
7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt
efter fremsættelse af en anmodning fra en kontraherende stat
efter stykke 3 eller 4, og før den anden kontraherende stat
har inddrevet og overført det pågældende
skattekrav til den førstnævnte stat, ophører
med at være
a) for så
vidt angår en anmodning efter stykke 3, et skattekrav i den
førstnævnte stat, som kan inddrives efter denne stats
lovgivning, og hvor den person, som skylder beløbet,
på dette tidspunkt efter lovgivningen i denne stat ikke kan
gøre indsigelse mod inddrivelsen, eller
b) for så
vidt angår en anmodning efter stykke 4, et skattekrav i den
førstnævnte stat, hvor denne stat efter sin lovgivning
kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at
sikre inddrivelsen,
skal den kompetente myndighed i den
førstnævnte stat straks underrette den kompetente
myndighed i den anden stat herom, og efter den anden stats valg
skal den førstnævnte stat enten stille anmodningen i
bero eller trække den tilbage.
8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet
tilfælde fortolkes således, at der pålægges
en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at
iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod
almene interesser (ordre public),
c) at yde bistand,
hvis den anden kontraherende stat ikke har iværksat alle
rimelige foranstaltninger til inddrivelse henholdsvis sikring af
skattekravet, som kan iværksættes efter denne stats
lovgivning eller forvaltningspraksis,
d) at yde bistand i
tilfælde, hvor den administrative byrde for denne stat klart
ikke står mål med de fordele, som den anden
kontraherende stat vil opnå.
Artikel 29
Diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst berører de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i
henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 30
Territoriel udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed
eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del
af de kontraherende staters territorium, som specifikt er udelukket
fra overenskomstens anvendelsesområde, eller til enhver stat
eller ethvert område, for hvis internationale relationer
Danmark eller Ghana er ansvarlig, og som pålægger
skatter af tilsvarende karakter som dem, der er omfattet af
overenskomsten. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra
den dato og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som
måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater
i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på anden
måde i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige
regler.
2. Medmindre de kontraherende stater aftaler
andet, omfatter opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold
til artikel 32 også, på samme måde som angivet i
nævnte artikel, anvendelsen af overenskomsten på de
dele af de kontraherende staters territorium eller de stater eller
områder, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne
artikel.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Hver af de kontraherende stater skal ad
diplomatisk vej give underretning til den anden om afslutningen af
de procedurer, som foreskrives i dens lovgivning for denne
overenskomsts ikrafttræden. Overenskomsten træder i
kraft på datoen for den seneste af disse underretninger.
2. Bestemmelserne i denne overenskomst finder
anvendelse for så vidt angår indkomst og
kapitalgevinster for ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den første januar, der følger efter den
dag, hvor overenskomsten træder i kraft.
Artikel 32
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft,
indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de
kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk
vej at give meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder
før udløbet af ethvert kalenderår efter en
periode på 5 år fra det år, hvori overenskomsten
træder i kraft. I så fald skal overenskomsten
ophøre med at have virkning for så vidt angår
skatter for det skatteår, der følger umiddelbart efter
det, hvori meddelelsen om opsigelse er givet, og for
efterfølgende skatteår.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Accra, den 20. marts 2014,
på engelsk.
| | | | For Kongeriget Danmarks Regering | For Republikken Ghanas Regering | | | Mogens Jensen | Ricketts-Hagen | | |
|
PROTOKOL
På tidspunktet for undertegnelsen af
Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Republikken Ghana til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse, for så vidt angår skatter af
indkomst og kapitalgevinster er undertegnede blevet enige om
følgende bestemmelser, som skal udgøre en integreret
del af overenskomsten:
1. Overenskomsten finder ikke anvendelse for
selskaber eller andre personer, som er etableret i henhold til
lovgivningen i en kontraherende stat, og som helt eller delvis er
fritaget for skat i medfør af særlige skatteordninger
efter lovgivningen i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 gælder ikke
for indkomst, som erhverves af regeringen i en kontraherende stat,
centralbanken i en kontraherende stat eller af nogen statslig
institution eller nogen anden institution (herunder en finansiel
institution), som ejes eller kontrolleres af regeringen i denne
anden stat, eller for indkomst, som erhverves af en pensionskasse
eller en anden lignende institution, som udbyder pensionsordninger,
som fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at
sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse
eller anden lignende institution er oprettet og skattemæssigt
godkendt i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden
stat.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i Accra, den 20. marts 2014,
på engelsk.
| | | | For Kongeriget Danmarks Regering | For Republikken Ghanas Regering | | | Mogens Jensen | Ricketts-Hagen | | |
|