B 118 Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af miljø- og sundhedsbelastning fra pesticider.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2015-16
Status: Bortfaldet

Spørgsmål 7

Det fremgår af ministerens skrivelse af 7. april 2015 til partierne bag bekæmpelsesmiddelstrategien bl.a. at ”Miljøstyrelsen sender primo april 2016 en ændring af Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen i høring om brugen af afdriftsreducerende udstyr. Bekendtgørelsen giver landmænd mulighed for at drage fordel af at anvende afdriftsreducerende udstyr herunder lavdriftsdyser til sprøjtning af deres afgrøder…” Formålet med anvendelse af afdriftsreducerende udstyr er angivet at tillade sprøjtning nærmere vandmiljøet eller natur, end hvad fremgår af etiketten. Afstanden på etiketten er beregnet på grundlag af en risikovurdering for at undgå skader på vandlevende organismer. Denne vurdering er baseret på anvendelse uden brug af særligt afdriftsreducerende udstyr. Ved brug af afdriftsreducerende udstyr bliver den såkaldte bufferzone, dvs. afstanden mellem mark og natur mindre. Det giver landmanden mulighed for at optimere udbyttet, fordi han kan sprøjte – og dermed bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr – på et større areal end hidtil. Vil ministeren gøre det obligatorisk at anvende afdriftsreducerende udstyr således at afdriften af pesticider fra dyrkede marker minimeres dvs. uden at ændre bufferzonen i overensstemmelse med det foreslåede i beslutningsforslaget?
Dato: 23-05-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne: landbrug
Dokumentdato: 20-06-2016
Modtaget: 20-06-2016
Omdelt: 20-06-2016

B 118 - svar på spm. 7 om obligatorisk anvendelse afdriftsreducerende udstyr m.v., fra miljø- og fødevareministeren

Svar B 118 spm 7 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 23-05-2016
Modtaget: 23-05-2016
Omdelt: 23-05-2016

Spm. om obligatorisk anvendelse afdriftsreducerende udstyr m.v., til miljø- og fødevareministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version