L 67 Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte.

(Boligydelsespakke).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2015-16
Status: Tilbagetaget

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 20-11-2015

Skriftlig fremsættelse (20. november 2015)

20151_l67_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (20. november 2015)

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om individuel bo­ligstøtte (Boligydelsespakke)

(Lovforslag nr. L 67)

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservativ Folkeparti har indgået aftale om finansloven for 2016. Aftalen omfatter bl.a. en boligydelsespakke, der udmøntes med dette lovforslag.

Lov om individuel boligstøtte indeholder generelt mere gunstige regler for boligydelse end for boligsikring. Derudover er der i lovgivningen nogle særregler for boligydelse, som bidrager til at øge det gennemsnitlige støtteniveau, men som ikke er særlig målrettede i forhold til modtagerens indkomst.

Lovforslaget indeholder følgende ændringer af boligstøtteloven:

-
Ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse, således at den årlige regulering af beløbsgrænserne følger forbrugerpriserne, ligesom det er tilfældet for boligsikring og børne- og ungeydelse.
-
Gradvis afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til huslejen, således at boligydelsen fremadrettet beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje. Det beregningstekniske tillæg afskaffes for pensionister, der ansøger om boligstøtte efter 30. juni 2016.
-
Indførelse af loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger svarende til loftet for huslejen i anden lejebolig. Loftet indføres alene for nyanviste personer til ældreboliger efter 2020.
-
Gradvis lempelse af kravet til egenbetaling fra 16.000 kr. (2015-niveau) til 14.500 kr. (2015-niveau) årligt samt en gradvis reduktion i kravet til egenbetaling fra 11 pct. til 10 pct.


Med de foreslåede ændringer vil boligydelsesreglerne fortsat være mere gunstige end reglerne for boligsikring.

Samlet set indebærer lovforslaget en styrkelse af de offentlige finanser efter skat og tilbageløb med ca. 90 mio. kr. i 2016 voksende til ca. 480 mio. kr. i 2020 efter skat og tilbageløb.

Udkastet til lovforslag sendes i ekstern høring samtidig med fremsættelsen som følge af et ønske om en hurtig fremsættelse af lovforslaget i forlængelse af finanslovsforhandlingerne med henblik på vedtagelse inden jul og ikrafttrædelse januar 2016.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.