Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 17. december 2015
Forslag
til
Lov om ændring af adoptionsloven
(Et nyt adoptionssystem m.v.)
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1084 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1525 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 530 af 29.
april 2015, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2 og §
9, stk. 3, ændres »til gavn« til:
»bedst«.
2. I
§ 4 a, stk. 2, og § 5 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., udgår »eller adoptivbarn«.
3. I
§ 9, stk. 1, ændres
»tarv« til: »bedste«.
4. I
§ 25, nr. 3, ændres
»§§ 6 og 8, og« til: »§§ 6 og
8,«, og i § 25, nr. 4,
ændres », jf. § 9.« til: », jf. §
9, og«.
5. I
§ 25 indsættes som nr. 5:
»5) om
behandlingen af sager om godkendelse af, at et
adoptionsforløb fortsætter.«
6.
Efter § 25 c indsættes:
Ȥ 25 d. Ved en
adoption, der er omfattet af kravet om, at ansøgeren skal
godkendes som adoptant, jf. § 4 a, skal adoptanten modtage
adoptionsrådgivning, umiddelbart før og efter at det
barn, som skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i Danmark.
Dette gælder dog ikke, hvis adoptanten af hensyn til barnet
ikke har mulighed for at modtage rådgivningen.
Stk. 2. En
adoptant, der er omfattet af stk. 1, og som har bopæl i
Danmark, kan anmode om yderligere adoptionsrådgivning i
forbindelse med adoptionen.
Stk. 3. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
følgende:
1) Hvordan
rådgivningen efter stk. 1 og 2 skal tilrettelægges.
2) I hvilke
situationer adoptanten, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke skal modtage
rådgivning.
3) Betaling for
rådgivning efter stk. 2.«
7.
Overskriften til kapitel 5 affattes
således:
»Kapitel 5
International
adoptionshjælp«.
8. §
30 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 30. Social- og
indenrigsministeren kan give en privat organisation tilladelse til
at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke
har bopæl i Danmark, når organisationen opfylder
betingelserne i §§ 30 a og 30 b og i de forskrifter, der
er fastsat i medfør af § 30 c (adoptionsformidlende
organisation).
Stk. 2. En
tilladelse til at virke som adoptionsformidlende organisation efter
stk. 1 gives for en bestemt periode.
§ 30 a. Adoptionshjælp
som nævnt i § 30, stk. 1, skal være bestemt af
hensynet til barnets bedste og være etisk og fagligt
forsvarlig i overensstemmelse med denne lov og de vilkår, der
er fastsat for den adoptionsformidlende organisation.
Stk. 2. En
adoptionsformidlende organisation skal varetage sine
økonomiske forhold på en forsvarlig måde.
Organisationen må ikke opnå utilbørlig
økonomisk eller anden vinding i forbindelse med
adoptionshjælpen og må ikke modtage betaling, der
står i misforhold til det udførte arbejde.
Stk. 3. En
adoptionsformidlende organisation skal råde over juridiske,
økonomiske og børnefaglige kompetencer af betydning
for adoptionshjælpen og over medarbejdere med indsigt i og
erfaring med international adoptionshjælp.
§ 30 b. En
adoptionsformidlende organisation må alene udføre
hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp.
§ 30 c. Social- og
indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om en
adoptionsformidlende organisations virksomhed.
§ 30 d. Social- og
indenrigsministeren bestemmer, i hvilke lande en
adoptionsformidlende organisation kan tillades at yde
adoptionshjælp.
Stk. 2.
Ankestyrelsen bestemmer, med hvilke udenlandske myndigheder,
organisationer m.v. en adoptionsformidlende organisation kan
tillades at samarbejde om adoptionshjælp. En tilladelse efter
1. pkt. gives for en bestemt periode, medmindre det i forhold til
bestemte myndigheder, organisationer m.v. er
unødvendigt.
§ 30 e. En godkendt
adoptionsansøger skal være tilmeldt en organisation,
der har tilladelse efter § 30, for at adoptere et barn, der
ikke har bopæl i Danmark.
Stk. 2. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler
herfor og om muligheden for at fravige stk. 1, når en
godkendt adoptionsansøger har et særligt
forhåndskendskab til barnet eller barnets
pårørende, eller når der i øvrigt
foreligger særlige omstændigheder.«
9.
Efter § 31 indsættes før overskriften før
§ 32:
»§ 31 a. Når et
barn er anvist til en godkendt adoptionsansøger med henblik
på adoption, tager Ankestyrelsen snarest stilling til, om
adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 2. Er det
anviste barn ikke omfattet af ansøgerens godkendelse som
adoptant, eller er der tvivl om dette, foretages vurderingen efter
stk. 1 af adoptionssamrådet.
§ 31 b. Ankestyrelsen
fører tilsyn med, at en adoptionsformidlende organisation
overholder denne lov, de forskrifter, der er udstedt efter §
30 c, og de vilkår, som er fastsat for organisationens
virksomhed.
Stk. 2.
Ankestyrelsen offentliggør årligt en beretning om
styrelsens tilsynsvirksomhed.
§ 31 c. Til brug for tilsynet
efter § 31 b skal Ankestyrelsen efter anmodning have udleveret
enhver oplysning fra en adoptionsformidlende organisation om
organisationens forhold af betydning for tilsynet.
Stk. 2.
Ankestyrelsen kan til brug for tilsynet pålægge en
adoptionsformidlende organisation
1) at
redegøre for organisationens forhold,
2) at
redegøre for organisationens samarbejde med udenlandske
myndigheder, organisationer m.v.,
3) at fremsende
konkrete sager om adoptionshjælp,
4) at
tilvejebringe materiale til belysning af lovgivning og praksis
vedrørende adoption i lande, hvor organisationen yder
adoptionshjælp, og
5) at
tilvejebringe oplysninger til brug for undersøgelser og
sagsgennemgange af betydning for tilsynet.
§ 31 d. Ankestyrelsen
foretager uanmeldte tilsynsbesøg hos en adoptionsformidlende
organisation, når det er relevant og mindst en gang
årligt.
Stk. 2.
Ankestyrelsen gennemgår udvalgte sager, som en organisation
har behandlet, når det er relevant og mindst en gang
årligt.
Stk. 3.
Ankestyrelsen foretager tilsynsbesøg hos organisationen i
udlandet i relevant omfang.
§ 31 e. Ankestyrelsen
fører løbende økonomisk tilsyn med en
adoptionsformidlende organisation gennem opfølgning på
organisationens økonomiske forhold mindst to gange
årligt.
§ 31 f. En
adoptionsformidlende organisation skal underrette Ankestyrelsen om
alle organisatoriske ændringer, alle ændringer i
relation til adoption fra de lande, hvorfra organisationen
formidler børn til adoption, og alle ændringer i
relation til organisationens samarbejdsparter, jf. § 30 d. Det
gælder dog ikke, når ændringerne er
uvæsentlige.
Stk. 2. En
adoptionsformidlende organisation skal udarbejde periodiske
redegørelser om formidlingssituationen og organisationens
samarbejdsparter i lande, hvor organisationen yder
adoptionshjælp, jf. § 30 d.
§ 31 g. Ankestyrelsen
indsamler information om et adoptionsforløb fra adoptanten,
når adoptionsforløbet er gennemført og
adoptionshjælpen er ydet af en adoptionsformidlende
organisation.
§ 31 h. Ankestyrelsen kan
anmode Adoptionsnævnet om udtalelser om konkrete eller
generelle forhold af betydning for tilsynet med en
adoptionsformidlende organisation.
Stk. 2.
Adoptionsnævnet skal underrette Ankestyrelsen om alle
forhold, som efter nævnets vurdering har eller kan have
betydning for tilsynet med en adoptionsformidlende
organisation.
§ 31 i. Overholder en
adoptionsformidlende organisation ikke denne lov, de forskrifter,
der er udstedt efter § 30 c, eller de vilkår, som er
fastsat for organisationens virksomhed, skal Ankestyrelsen give
organisationen en advarsel eller et pålæg eller
ændre de vilkår, som er fastsat for organisationens
virksomhed.
Stk. 2. Ved
væsentlig eller gentagen tilsidesættelse af denne lov,
de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, eller de
vilkår, som er fastsat for en organisations virksomhed, kan
social- og indenrigsministeren tilbagekalde organisationens
tilladelse efter § 30, stk. 1.
§ 31 j. Social- og
indenrigsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med en
adoptionsformidlende organisation.
Kapitel 5 a
Døgnpleje, surrogatmoderskab og
straf«.
10. I
§ 34, stk. 1, nr. 1, ændres
»efter § 30, stk. 2,« til: »i en tilladelse
efter § 30, stk. 1, eller tilsidesætter regler fastsat i
medfør af § 30 c,«.
11. I
§ 34, stk. 1, nr. 2, ændres
»§§ 31-33« til: »§§ 31, 32
eller 33«.
12. I
§ 34, stk. 3, ændres
»§ 30, stk. 2« til: »§ 30 c«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. En
adoptionsformidlende organisation færdigbehandler de sager om
anvisning af et barn til adoption, som den ved lovens
ikrafttræden ikke har færdigbehandlet. Sagerne
færdigbehandles efter reglerne i adoptionslovens § 31 a
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 3. Ankestyrelsen
kan indtil den 1. april 2016 undtage en adoptant fra kravet i
adoptionslovens § 25 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6, om at skulle modtage adoptionsrådgivning,
umiddelbart før at det barn, som skal adopteres, tager
ophold hos adoptanten i Danmark.
Stk. 4. Kravet i
adoptionslovens § 25 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6, om, at en adoptant skal modtage
adoptionsrådgivning, efter at det barn, som skal adopteres,
tager ophold hos adoptanten i Danmark, gælder, når
barnet har taget ophold hos adoptanten i Danmark efter den 30.
september 2015.
Stk. 5. Tilladelse givet
efter den hidtil gældende regel i § 30 i
adoptionsloven til at yde adoptionshjælp vedrørende
børn, der ikke har bopæl i Danmark, er fortsat
gældende efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.