L 106 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget.

(Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.).

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 16-05-2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2017

20161_l106_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 108, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Grundvederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau). Grundvederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.«

2. I § 108, stk. 3, ændres »kr. 45.000« til: »60.984 kr.«, og »kr. 60.000« til: »81.312 kr.«

3. § 108, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Beløbene i stk. 3 er angivet i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.«

4. I § 109, stk. 2, 4. pkt., ændres »12 måneder« til: »6 måneder«.

5. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »100.000 kr.« til: »135.930 kr. (31. marts 2017-niveau).«

6. I § 109, stk. 4, 2. pkt., ændres »efter § 109 a, stk. 12.« til: »på samme måde som grundvederlaget, jf. § 108, stk. 2, 2. pkt.«

7. I § 109, stk. 8, 1. pkt., ændres »20.000 kr.« til: »27.105 kr.«, og »100.000 kr.« til: »135.524 kr.«

8. § 109, stk. 8, 4. pkt., affattes således:

»Beløbene i 1. pkt. er angivet i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.«

9. I § 109 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere stiller Folketinget efter anmodning vederlagsfrit en bolig til rådighed for hver tingsekretær.«

10. I § 109 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »75.698 kr.«

11. I § 109 a, stk. 5, ændres »20.000 kr.« til: »30.280 kr.«

12. I § 109 a, stk. 5, nr. 2, ændres »supplerende bolig, og« til: »supplerende bolig,«.

13. I § 109 a, stk. 5, nr. 3, ændres »Præsidiet.« til: »Præsidiet, og«.

14. I § 109 a, stk. 5, indsættes som nr. 4:

»4) en tingsekretær, som får stillet en bolig til rådighed efter stk. 1, 2. pkt., hvis vedkommende ellers ville være berettiget til en bolig efter stk. 2.«

15. § 109 a, stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Beløbene i stk. 4 og 5 er angivet i oktober 2015-niveau. Beløbet i stk. 4 reguleres med den samme procentvise ændring (1 decimal) som den procentvise ændring i forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 2015. Beløbet i stk. 5 reguleres med den samme procentvise ændring (1 decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks i forhold til juli 2015. Reguleringer sker på grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april 2016.«

16. I § 110, stk. 1, ændres to steder »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »folkepen­si?onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.

17. I § 110, stk. 1, 4. pkt., ændres »Helbredsnævnet« til: »Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager«.

18. I § 110, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:

»Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte regler om kriterier for bevilling af pension efter 3. pkt.«

19. § 110, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Et tidligere folketingsmedlem kan vælge at få egenpensionen efter stk. 1 og 2 udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra vedkommendes pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der ydes i så fald, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, et tillæg, der for hvert medlemsår udgør en tyvendedel af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg. Ved udbetaling mindre end 2 år efter pensionsudbetalingsalderen udgør tillægget dog kun det halve heraf. Endvidere fratrækkes varigt et førtidspensionsfradrag, jf. stk. 4.

Stk. 4. Førtidspensionsfradraget udgør følgende procentandele af pensionen efter stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. stk. 1 og 2:

1) Ved udbetaling under 1 år efter pensionsudbetalingsalderen 17 pct.

2) Ved udbetaling fra 1 år indtil 2 år efter pensionsudbetalingsalderen 14 pct.

3) Ved udbetaling fra 2 år indtil 3 år efter pensionsudbetalingsalderen 6 pct.

4) Ved udbetaling fra 3 år indtil 4 år efter pensionsudbetalingsalderen 5 pct.

5) Ved udbetaling fra 4 år indtil 5 år efter pensionsudbetalingsalderen 4 pct.

6) Ved udbetaling fra 5 år indtil 6 år efter pensionsudbetalingsalderen 3 pct.

7) Ved udbetaling fra 6 år indtil 7 år efter pensionsudbetalingsalderen 1 pct.«

Stk. 4 bliver stk. 5.

20. I § 126 f, stk. 2, indsættes to steder efter »§ 110, stk. 3,«: »jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Regulering af grundvederlaget for folketingsmedlemmer og af beløbet, op til hvilket der ikke sker modregning i de første 12 måneder af et folketingsmedlems eftervederlagsperiode, efter § 108, stk. 2, 2. pkt., og § 109, stk. 4, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 6, sker første gang med virkning fra den 1. april 2017.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning for medlemmer, der vælges eller genvælges til Folketinget ved det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden eller senere. For medlemmer, der udtræder af Folketinget ved det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden eller tidligere, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 16 og 19, har virkning for udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder fra den 1. juni 2017. For udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 31. maj 2017 finder de hidtil gældende regler anvendelse. For et tidligere medlem, som er berettiget til egenpension på grundlag af medlemsperioder både før og efter den 1. juni 2017, og som vælger før folkepensionsalderen at få udbetalt egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder efter den 1. juni 2017 efter reglerne i § 110, stk. 3 og 4, i lov om valg til Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, foretages der dog førtidspensionsfradrag efter de nævnte bestemmelser af den samlede pension fra det første udbetalingstidspunkt. Endvidere finder § 110, stk. 3, 3. pkt., i lov om valg til Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, anvendelse i sådanne tilfælde.