L 6 Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.

(Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn).

Af: Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-10-2016

Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

20161_l6_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn)

§ 1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »oplysninger«: »m.v.«

2. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

 »Stk. 3. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn med henblik på, at oplysning herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og 42.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»§ 28, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved anmodning om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn efter stk. 3 og anmodning om ophævelse af en sådan markering.«

4. I § 38, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,«.

Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.

5. I § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.

6. I § 42, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,«.

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.

7. I bilag 1, nr. 10, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »§ 29, stk. 2« indsættes: », eller markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 
 
1.
Indledning og baggrund
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Gældende ret
 
2.2.
Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
 
2.3.
Lovforslagets indhold
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
    
    


1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for, at enhver borger, der er fyldt 15 år, hurtigt og enkelt ved digital selvbetjening kan få indsat en markering i Det Centrale Personregister (CPR) om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Det kan f.eks. ske i forbindelse med, at borgeren har mistet sit pas, kørekort eller andre personlige identifikationsdokumenter og i den forbindelse er bekymret for, at dokumentet vil blive benyttet i forbindelse med identitetsmisbrug. Der kan også være tale om, at en borger har været udsat for identitetsmisbrug og nu ønsker at gøre lån- og kreditgivere opmærksomme på, at disse ikke umiddelbart skal yde lån eller kredit til personer, der udgiver sig for at være den pågældende.

Formålet med lovforslaget er endvidere, at oplysninger om sådanne markeringer fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private virksomheder med en berettiget interesse heri. Markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil således kunne indgå i virksomhedernes stillingtagen til, om der i et konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kredit til en borger. Lovforslaget kan herved medvirke til at forhindre konkrete tilfælde af identitetsmisbrug.

Regeringen ønsker at styrke indsatsen mod identitetsmisbrug. Det kan have store og uoverskuelige konsekvenser for den enkelte borger, hvis identitet misbruges, når borgeren bliver mødt med krav om betaling for lån eller kredit, som borgeren ikke kender til. Denne form for kriminalitet giver samtidig tab for erhvervslivet, som kan være svære at gardere sig imod.

Det er derfor ønskeligt, at såvel borgere som virksomheder kan have tillid til, at samhandlen sker på trygge og reelle vilkår. Med lovforslaget stilles et redskab til rådighed for borgere og virksomheder, som kan medvirke til at forebygge identitetsmisbrug eller - i de tilfælde, hvor identitetsmisbrug allerede har fundet sted - medvirke til at hindre yderligere tilfælde af misbrug.

Lovforslaget bygger på frivillighed. Det vil således være frivilligt for borgerne, om de ønsker at få indsat en markering i CPR om advarsel mod kreditgivning, ligesom det vil være frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til oplysninger herom fra CPR. Ved at stille en offentlig, landsdækkende løsning til rådighed, som er enkel og sikker at benytte for såvel borgere som virksomheder, vurderes det, at den bedste effekt og udbredelse opnås. Der er herved også henset til, at et initiativ omkring blokering af stjålne identitetsoplysninger har været efterspurgt af såvel forbrugerorganisationer som erhvervsliv.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken betydning virksomhederne skal tillægge en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det vil i sagens natur bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, som skal foretages af virksomhederne.

Oplysning om en sådan markering vil kunne indgå som et redskab i virksomhedernes stillingtagen til, om der i et konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kredit. Lovforslaget vil herved kunne medvirke til at forhindre konkrete tilfælde af identitetsmisbrug, f.eks. i forbindelse med salg af mobiltelefoner, computere eller andre varer på kredit. Oplysning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil således i almindelighed være et signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller kredit. Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af identitetsmisbrug.

Forslaget om at indføre adgang til at få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal ses i sammenhæng med den generelle indsats mod identitetsmisbrug. Bekæmpelse af identitetsmisbrug kræver en bredspektret indsats, som involverer politiet i forhold til at opklare og forebygge de forbrydelser, der er forbundet hermed, og samtidig involverer en række andre myndigheder, den enkelte borger samt de relevante virksomheder og brancheorganisationer.

Det er således også centralt i forhold til forebyggelse af identitetsmisbrug, at der sker en bevidstgørelse blandt borgerne. Regeringen ønsker derfor bl.a. også at sætte fokus på en højere sikkerhedsbevidsthed blandt borgerne, og med afsæt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 igangsættes derfor løbende informationskampagner og indsatser om god digital adfærd.

Det er samtidig afgørende, at virksomhederne fortsat har fokus på at gennemføre den identitetskontrol, der er nødvendig for at opnå størst mulig sikkerhed for, at den person, som virksomheden handler med, faktisk er den, som vedkommende udgiver sig for at være.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Det er i dag ikke muligt at få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Det er et grundlæggende formål med lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) at sikre, at CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer, jf. CPR-lovens § 1, nr. 2.

Efter CPR-lovens § 4, stk. 1, registreres enhver med et personnummer tildelt efter CPR-lovens § 3, stk. 1, i CPR med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

De oplysninger, der kan registreres i CPR om en person med et personnummer, er således udtømmende opregnet i CPR-lovens bilag 1. I bilag 1 til loven er det angivet, at der i CPR registreres grundlæggende personoplysninger om bl.a. navn, adresse, fødselsregistreringssted, statsborgerskab m.v., men også en række mulige beskyttelsesoplysninger knyttet til en person i form af navne- og adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. lovens § 29, stk. 1, samt markering af, at en person frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. lovens § 29, stk. 2.

Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, er ikke blandt de personoplysninger, der er opregnet i bilag 1 til CPR-loven, og CPR-loven indeholder derfor ikke hjemmel til at registrere oplysninger herom.

Efter CPR-lovens kapitel 8 kan oplysninger i CPR videregives til offentlige myndigheder i nærmere bestemt omfang.

For så vidt angår videregivelse til private kan Social- og Indenrigsministeriet efter CPR-lovens kapitel 10 videregive nærmere bestemte oplysninger fra CPR til private om en større afgrænset kreds af personer, og efter CPR-lovens kapitel 12 kan kommunalbestyrelserne videregive nærmere bestemte enkeltoplysninger m.v. til private.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

CPR-systemet er velegnet til både registrering og distribution af data. Derfor foreslås det at etablere en løsning baseret på CPR. Det er herved muligt at tilvejebringe en løsning i offentligt regi, hvor der med baggrund i en eksisterende og velfungerende digital infrastruktur hurtigt og enkelt kan registreres markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, som virksomhederne kan tilgå via de snitflader, de i forvejen har til CPR-systemet.

CPR indeholder data om alle personer med bopæl i Danmark og personer med et såkaldt administrativt personnummer. Det giver mulighed for at etablere en landsdækkende ordning.

CPR-systemet indeholder allerede i dag oplysninger om forskellige beskyttelsesordninger, som den enkelte borger efter ønske kan få registreret, og som i hovedsagen er baseret på digital selvbetjening. Det er således ikke fremmed i CPR-sammenhæng at registrere oplysninger, der har til formål at yde borgeren forskellige former for beskyttelse på grundlag af borgerens eget ønske herom.

Der vil på samme måde kunne etableres en ordning, hvor borgere, som ønsker en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, hurtigt og enkelt - via digital selvbetjening - kan få registreret en sådan markering i CPR. Den foreslåede løsning giver mulighed for at indsætte en sådan markering i CPR i de tilfælde, hvor borgerens pas eller kørekort er stjålet eller på anden vis er bortkommet. Det vil også være muligt i andre tilfælde at få indsat en sådan markering i CPR, f.eks. fordi en borger har været udsat for identitetsmisbrug og nu frygter for i fremtiden at blive udsat for yderligere misbrug.

Formålet med CPR er bl.a., at oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse heri. CPR-systemet indeholder derfor allerede en digital infrastruktur med en række services for bl.a. virksomheders tilgang til oplysninger fra CPR. Det betyder, at en løsning kan baseres på systemer, som store dele af erhvervslivet allerede har implementeret, og som med få og enkle tilpasninger kan opsættes til også at modtage oplysninger om markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Dermed sikres en hurtig og omkostningseffektiv løsning for erhvervslivet.

En løsning for registrering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vurderes således samlet set at indeholde fordele i forhold til at forebygge tilfælde af identitetsmisbrug.

Det er fundet rigtigst at foreslå, at den, der anmoder om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal være fyldt 15 år på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen. Det skyldes, at unge, der er fyldt 15 år, generelt må antages at besidde den fornødne modenhed og således bl.a. kan få udstedt NemID og betjene sig selv digitalt. Desuden kan det i visse tilfælde forekomme, at unge under 18 år påtager sig gældsforpligtelser. Det gælder f.eks. en umyndig, der er fyldt 15 år, og som har tilladelse til at udøve næring eller virksomhed, idet den pågældende på egen hånd kan indgå de retshandler, som falder inden for virksomhedens område, jf. værgemålslovens § 43, stk. 2, herunder køb på kredit og optagelse af lån.

Det er derimod ikke fundet relevant, at unge under 15 år kan få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, uanset om forældremyndighedsindehaverne måtte ønske det på den unges vegne. Baggrunden herfor er, at unge under 15 år ikke kan indgå låne- eller kreditaftaler.

2.3. Lovforslagets indhold

Ved lovforslaget gøres det muligt for borgere, som ønsker det, at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Der er ikke knyttet betingelser til muligheden for at få indsat en sådan markering. Det er således ikke en betingelse, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas eller kørekort er blevet stjålet. Enhver kan dermed uden nærmere begrundelse få registreret en sådan markering i CPR.

Formålet med lovforslaget er, at borgere og virksomheder får bedre mulighed for at beskytte sig mod identitetsmisbrug. Det kan imidlertid ikke afvises, at nogle borgere ud fra andre bevæggrunde får indsat den foreslåede markering i CPR, f.eks. ud fra et ønske om at vanskeliggøre yderligere gældssætning som følge af, at de pågældende mangler betalingsevne eller oplever vanskeligheder ved at administrere deres økonomi.

Det er dog en betingelse, at borgeren er fyldt 15 år på tidspunktet for anmodningen om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Såfremt en borger har fået indsat en sådan markering, vil markeringen først blive ophævet, når borgeren anmoder herom, jf. herved CPR-lovens § 30, stk. 2. Oplysninger om tidligere indsat markering i CPR af, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, bevares historisk i CPR.

Der vil ikke være begrænsninger i forhold til, hvor mange gange borgeren kan anmode om at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis få ophævet en allerede indsat markering herom i CPR.

Det foreslås, at anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, skal indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller til rådighed.

Herved kommer proceduren for anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, til at svare til den gældende procedure for anmodning om navne- og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, hvor der med virkning fra den 1. december 2013 og den 1. december 2014 ved lov er indført krav om obligatorisk digital selvbetjening.

Digital anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, gøres således obligatorisk for borgeren, således at en anmodning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af kommunen. Foreligger der efter kommunens vurdering særlige forhold, er borgeren imidlertid fritaget for kravet om anmodning ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunen tilbyde borgeren, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.

Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en digital selvbetjeningsløsning for anmodninger om markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Denne løsning kan kommunerne anvende.

Der vil således ikke være behov for, at kommunerne udvikler deres egne selvbetjeningsløsninger, men der vil heller ikke være noget til hinder herfor.

Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil efter registreringen i CPR umiddelbart kunne tilgås af virksomheder m.v., som ønsker det.

Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer eller fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, vil på forskellig vis kunne modtage oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det foreslås således fastsat, at oplysning herom på linje med oplysninger om ubeskyttet navn og adresse kan tilgås af private efter nærmere angivne betingelser såvel i forbindelse med den videregivelsesadgang, som Social- og Indenrigsministeriet varetager i medfør af CPR-lovens kapitel 10, som i forbindelse med enkeltforespørgsler til en kommunalbestyrelse i medfør af CPR-lovens kapitel 12.

Markeringerne vil blive udstillet via CPR-systemets eksisterende grænseflader. Med den foreslåede løsning kan virksomheder, som yder lån eller kredit, således umiddelbart få adgang til oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn forud for ydelse af lån eller kredit. Ved at stille løsningen til rådighed via CPR-systemet sikres det, at virksomhederne kan tilgå oplysningerne gennem en allerede eksisterende digital infrastruktur. For de mange virksomheder, som i forvejen modtager oplysninger fra CPR, betyder det, at virksomhederne kan anvende de løsninger for adgang til oplysninger fra CPR, som virksomhederne allerede har etableret. Dermed sikres en hurtig og omkostningseffektiv løsning for erhvervslivet. For virksomheder, som første gang ønsker adgang til oplysninger fra CPR om bl.a. markering om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, kan en sådan adgang etableres hurtigt og enkelt ved hjælp af de forskellige services, som er udviklet for private virksomheders adgang til oplysninger fra CPR. På sigt vil virksomhederne også få adgang til at tilgå oplysninger herom via den såkaldte Datafordeler, der etableres som følge af udmøntningen af Grunddataprogrammet.

Det reguleres ikke ved forslaget, hvilken betydning en virksomhed skal tillægge en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det er således op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilken betydning denne oplysning skal tillægges i det enkelte tilfælde. En sådan oplysning vil i almindelighed være et signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller kredit. Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af identitetsmisbrug. I mange tilfælde vil det således være relevant at afslå at yde lån eller kredit som følge af en mistanke om, at den pågældende, som ønsker lån eller kredit, ikke er den, som vedkommende udgiver sig for at være.

Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en registreret markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, eller uden at tillægge en sådan oplysning betydning, vil dette kunne indgå som et moment ved den efterfølgende vurdering af, om virksomheden har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den person, som virksomheden har indgået en låne- eller kreditaftale med f.eks. i forbindelse med, at en borger over for virksomheden påberåber sig at have været udsat for identitetsmisbrug.

Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil kunne indebære vanskeligheder for borgeren selv i forbindelse med indgåelse af aftale om lån- eller kreditgivning. Det vil i så fald kunne være relevant for borgeren at anmode om, at markeringen ophæves, hvorefter borgeren, efter at lån eller kredit er ydet, på ny kan anmode om markering heraf.

Offentlige myndigheder vil efter CPR-lovens kapitel 8 kunne tilgå oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, såfremt der er sagligt grundlag herfor i forbindelse med myndighedens opgavevaretagelse.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for staten. Social- og Indenrigsministeriet vil sørge for den nødvendige systemudvikling af CPR, således at anmodninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis ophævelse heraf, kan registreres i CPR-systemet direkte uden manuel sagsbehandling. De nødvendige udgifter til systemudvikling i den forbindelse vil blive afholdt inden for CPR-administrationens eksisterende ramme.

Forslaget har endvidere ikke økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for kommunerne, idet det bemærkes, at Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en digital selvbetjeningsløsning for anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, som kommunerne kan anvende. Der vil således ikke være udgifter for kommunerne forbundet med udvikling af kommunale it-løsninger for digital selvbetjening.

Lovforslaget giver dermed ikke anledning til regulering af kommunernes bloktilskud.

Forslaget indebærer ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at få positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Med lovforslaget får erhvervslivet således et redskab i form af oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, som virksomheder efter de nærmere regler herom kan tilgå og gøre brug af i forbindelse med stillingtagen til ydelse af lån eller kredit. Lovforslaget kan herved medvirke til at hindre identitetsmisbrug, hvor der f.eks. gøres brug af stjålne kørekort og pas som grundlag for at opnå kredit eller lån. Denne form for misbrug medfører i dag tab for erhvervslivet.

Den foreslåede løsning er en service for erhvervslivet. Det er således frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at tilgå oplysninger herom fra CPR. Den foreslåede løsning indebærer, at oplysningerne bliver gjort tilgængelige for virksomhederne via CPR-systemets eksisterende snitflader, og der vil dermed ikke være nævneværdige udgifter eller administration forbundet med at tilgå oplysningerne for virksomhederne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at få positive konsekvenser for borgerne, der umiddelbart ved digital selvbetjening kan få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, f.eks. i forbindelse med, at borgeren mister eller får stjålet pas, kørekort eller andre personlige identifikationsdokumenter. Derved kan forslaget medvirke til at forhindre, at borgeren udsættes for identitetsmisbrug, hvor der oprettes lån eller ydes kredit i borgerens navn. Denne form for misbrug medfører ikke nødvendigvis økonomisk tab for borgeren, men identitetsmisbrug kan opleves som meget ubehageligt for den enkelte.

Borgere, som ikke må forventes at kunne betjene sig selv digitalt, vil kunne opnå hjælp til i CPR at få registreret en markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, eller ophævet en allerede registreret markering heraf ved at rette henvendelse til bopælskommunen herom.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2016 til den 5. august 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Dansk Internet Handel, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte og Teleindustrien.

9. Sammenfattende skema
  
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har positive konsekvenser, idet erhvervslivet kan tilgå oplysninger om den foreslåede markering forud for ydelse af lån eller kredit, hvilket kan medvirke til at mindske tab som følge af identitetsmisbrug.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har positive konsekvenser for borgere, der umiddelbart ved digital selvbetjening kan få registreret den foreslåede markering i CPR, hvilket kan medvirke til at forhindre identitetsmisbrug, der kan opleves som meget ubehageligt for den enkelte.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser
Ja
Nej
x
   
   
   
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 7 i CPR-loven bærer overskriften »De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger«.

Det foreslås at medtage ordet »m.v.« i overskriften til CPR-lovens kapitel 7, således at kapiteloverskriften bliver »De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger m.v.«.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, om indførelse af markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, hvorved CPR-lovens kapitel 7 udvides til at omfatte en ny ordning i forhold til de gældende beskyttelsestyper, som i hovedsagen beskytter mod videregivelse af oplysninger fra CPR.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Det er efter CPR-loven ikke muligt at få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, er således ikke blandt de personoplysninger, der er opregnet i bilag 1 til CPR-loven, der udtømmende fastlægger dataindholdet i CPR, og CPR-loven indeholder derfor ikke hjemmel til i CPR at registrere sådanne oplysninger.

Ved bestemmelsen foreslås fastsat, at enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn med henblik på, at oplysning herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og 42.

Det foreslås således, at enhver ved henvendelse til sin bopælskommune uden nærmere begrundelse kan få indsat den foreslåede markering i CPR.

Der er således ikke knyttet betingelser til registrering heraf. En anmodning om at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, kan f.eks. være baseret på, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas eller kørekort er blevet stjålet, og at borgeren nu frygter for at blive udsat for identitetsmisbrug. En anmodning kan også være begrundet i andre forhold.

Det vil ikke fremgå af CPR, på hvilken baggrund registreringen har fundet sted.

Det foreslås, at den, der anmoder om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal være fyldt 15 år på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen.

Det er ikke fundet relevant, at unge under 15 år kan få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, uanset om forældremyndighedsindehaverne måtte ønske det på den unges vegne. Baggrunden herfor er, at unge under 15 år ikke kan indgå låne- eller kreditaftaler.

Den digitale selvbetjeningsløsning, som Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle, jf. nærmere punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil indebære mulighed for at benytte digital fuldmagt, som er den fællesoffentlige digitale fuldmagtsløsning, der er udviklet til myndigheder, som vil give borgerne mulighed for at lade sig partsrepræsentere i digitale selvbetjeningsløsninger. Med den kan borgere bl.a. give fuldmagt til en digital selvbetjeningsløsning til en anden person eller en virksomhed i en afgrænset periode, som borgeren selv angiver.

Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at afgive en fuldmagt digitalt, ligesom der kan være tilfælde, hvor den digitale selvbetjeningsløsning konkret ikke giver mulighed for, at andre kan handle på en borgers vegne, f.eks. fordi løsningen er ude af drift. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og eventuelt også selve ansøgningen ske ikke-digitalt i overensstemmelse med de almindelige regler om partsrepræsentation i forvaltningslovens § 8.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 4-6, fastsat, at private virksomheder m.v. kan tilgå registrerede oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, efter de nærmere regler for videregivelse, som er fastsat i CPR-lovens §§ 31, 32, 38, 39 og 42.

Ved lovforslaget reguleres ikke, hvilken betydning en virksomhed skal tillægge en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det er således op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilken betydning en sådan oplysning skal tillægges i det enkelte tilfælde. En markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil i almindelighed være et signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller kredit. Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af identitetsmisbrug. I mange tilfælde vil det således være relevant at afslå at yde lån eller kredit som følge af en mistanke om, at den pågældende, som ønsker lån eller kredit, ikke er den, som vedkommende udgiver sig for at være.

Lovforslaget går således ud på at stille et redskab til rådighed for virksomhederne, som virksomhederne kan anvende i forbindelse med deres identitetskontrol forud for virksomhedernes stillingtagen til ydelse af lån eller kredit.

Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, eller uden at tillægge en registreret oplysning herom betydning, vil dette dog kunne indgå som et moment ved vurderingen af, om virksomheden har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den person, som virksomheden har indgået en låne- eller kreditaftale med. Registrering heraf vil således også kunne være en hjælp for borgere, der f.eks. har fået stjålet pas eller andre identifikationsdokumenter, i forhold til at gøre gældende over for lån- og kreditgivere, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og derfor ikke kan anses for bundet af aftaler om lån eller kredit, som andre har indgået i borgerens navn.

Registrering af markeringen vil kunne indebære vanskeligheder for borgeren selv i forbindelse med indgåelse af aftaler om lån- eller kreditgivning. Det vil i så fald kunne være relevant for borgeren at anmode om, at beskyttelsen ophæves, hvorefter borgeren på ny kan anmode om registrering heraf efter en kortere periode. Det vil imidlertid være op til den enkelte virksomhed at beslutte, om virksomheden ønsker at yde lån eller kredit, og der kan derfor tænkes tilfælde, hvor det vil være uproblematisk for virksomheden at yde borgeren kredit, selvom borgeren har fået indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Der kan f.eks. være tale om, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og efterfølgende henvender sig personligt i en lokal butik, hvor borgeren har handlet gennem mange år, med henblik på at købe en vare på kredit.

For så vidt angår anmodning om ophævelse af markeringen bemærkes, at markeringen først ophæves, når borgeren giver besked herom, jf. CPR-lovens § 30, stk. 2.

Der er ikke begrænsninger i forhold til, hvor mange gange borgeren kan anmode om at få registreret markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis ophævet en allerede indsat markering herom i CPR. Oplysning om en tidligere indsat markering bevares historisk i CPR med angivelse af, i hvilken periode markeringen har været gældende.

Forslaget om at registrere markeringer i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, indebærer, at oplysning herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder, såfremt der er sagligt grundlag herfor i forbindelse med myndighedens opgavevaretagelse, jf. CPR-lovens §§ 31 og 32.

Med lovforslaget vil der ske en behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven, og der er ikke med lovforslaget tiltænkt en fravigelse af persondatalovens regler. Det foreslås således, at enhver ved henvendelse til sin bopælskommune uden nærmere begrundelse kan få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Årsagen til ønsket om registrering af den foreslåede markering skal ikke oplyses af borgeren og vil dermed ikke fremgå af CPR. Ønsket om en sådan markering kan således være baseret på, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas eller kørekort er blevet stjålet, og at borgeren nu frygter at blive udsat for identitetsmisbrug. Markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn henholdsvis ophævelse heraf vil fra CPR blive videregivet til offentlige myndigheder og private virksomheder m.v., der har grundlag for at tilgå oplysninger herom. Såvel registrering af den foreslåede markering i CPR henholdsvis ophævelse heraf samt videregivelse af sådanne oplysninger vurderes at være omfattet af persondatalovens § 6 om behandling af almindelige, ikke-følsomme oplysninger. Det er endvidere vurderingen, at behandlingen er i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, hvorefter behandling af oplysninger må finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.

Behandlingen vil bl.a. skulle ske under iagttagelse af persondatalovens § 5, hvorefter oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik, ligesom reglerne om oplysningspligt for den dataansvarlige, jf. persondatalovens §§ 28 og 29, henholdsvis den registreredes indsigtsret, jf. persondatalovens § 31, finder anvendelse.

Registrering af den foreslåede markering, henholdsvis ophævelse heraf, vil alene ske efter borgerens egen anmodning og dermed med borgerens udtrykkelige samtykke og efter nærmere information til borgeren om beskyttelsens betydning m.v.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I CPR-lovens § 29, stk. 3, er fastsat, at CPR-lovens § 28, stk. 2 og 4, der fastsætter nærmere regler om obligatorisk digital selvbetjening ved anmodning om navne- og adressebeskyttelse, tillige finder anvendelse ved anmodning om lokalvejviserbeskyttelse efter CPR-lovens § 29, stk. 1, og markedsføringsbeskyttelse efter CPR-lovens § 29, stk. 2, og anmodning om ophævelse af disse beskyttelsestyper.

Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at CPR-lovens § 28, stk. 2, om obligatorisk digital selvbetjening ved anmodning om navne- og adressebeskyttelse endvidere finder anvendelse ved anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf.

Det foreslås således, at anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, som udgangspunkt skal indgives digitalt ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller til rådighed.

Herved kommer proceduren for anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis ophævelse heraf, til at svare til den gældende procedure for anmodning om navne- og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, hvor der med virkning fra den 1. december 2013 og 1. december 2014 ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 er indført krav om obligatorisk digital selvbetjening.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis en anmodning om ophævelse heraf, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af kommunen.

Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunen efter forslaget tilbyde borgeren, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.

Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne foretage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerne ikke kan anmode om at få indsat den foreslåede markering i CPR ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende denne. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Kommunen vil tillige kunne vurdere, at der foreligger særlige forhold, hvis borgeren har fået stjålet sin pung indeholdende borgerens pas, kørekort og nøglekort, således at borgeren ikke i den konkrete situation kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning i forbindelse med registrering af den foreslåede markering i CPR. Der kan i en sådan situation konkret være behov for en hurtig registrering af den foreslåede markering i CPR som følge af risikoen for misbrug. Hvis borge?ren ikke uden en vis forsinkelse kan få udstedt et nyt nøglekort, kan kommunen derfor tilbyde, at borgeren kan anmode på anden måde end digitalt.

Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved anmodningen eller kommunens forhold gør, at der ikke kan anmodes om indsættelse af markeringen i CPR ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Kommunen vil eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at anmode på, hvis selvbetjeningsløsningen er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.

Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning. Persondatalovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger.

Kommunerne er således efter persondataloven forpligtede til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne til brug for registrering af den foreslåede markering henholdsvis ophævelse heraf. Den selvbetjeningsløsning, som Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle og stille til rådighed for kommunerne, vil opfylde de krav til sikkerhed, der stilles efter persondataloven og regler udstedt i medfør heraf.

Den digitale selvbetjeningsløsning, som Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle, vil være baseret på brug af NemID eller anden form for sikker autentifikation. Løsningen vil indebære, at borgeren nemt og hurtigt kan tilgå løsningen, f.eks. i forbindelse med, at borgeren konstaterer, at borgerens kørekort eller pas er stjålet. Løsningen vil endvidere sikre, at anmodninger om indsættelse af sådanne markeringer i CPR, som indgives korrekt, med det samme registreres i CPR.

Der vil således ikke være behov for, at kommunerne udvikler deres egne selvbetjeningsløsninger, men der vil heller ikke være noget til hinder herfor.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter CPR-lovens § 38, stk. 1, kan Social- og Indenrigsministeriet fra CPR videregive oplysninger om en større afgrænset kreds af personer, der i forvejen er identificeret enkeltvis, til private, der driver erhvervsvirksomhed. I CPR-lovens § 38, stk. 2, er fastsat, at det drejer sig om oplysninger om bl.a. ubeskyttet navn og adresse, eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel død, eventuel udrejse samt løbende ændringer i disse oplysninger. CPR-lovens § 38, stk. 2, indeholder en udtømmende opregning af de standardoplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet kan videregive til private. Der er tale om de samme oplysninger, som enhver privat ved henvendelse til en kommunalbestyrelse kan få udleveret som en enkeltoplysning fra CPR om en i forvejen identificeret person efter lovens § 42, stk. 2.

Det er bl.a. en betingelse, at virksomhederne er berettiget til at behandle oplysningerne efter persondataloven, jf. CPR-lovens § 38, stk. 6.

Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 38, stk. 2, fastsættes, at oplysning om eventuel markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, er blandt de standardoplysninger, der i medfør af CPR-lovens § 38, stk. 1, af Social- og Indenrigsministeriet kan videregives til private.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 38, stk. 2, nr. 10, kan Social- og Indenrigsministeriet til private videregive oplysninger om løbende ændringer i de standardoplysninger, som er opregnet i bestemmelsens nr. 1-9.

Det foreslås, at der i § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, henvises til nr. 1-10.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det foreslås fastsat, at markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, i medfør af lovforslagets § 1, nr. 4, er blandt de standardoplysninger, som af Social- og Indenrigsministeriet kan videregives elektronisk til private, som dermed også i medfør af CPR-lovens § 38, stk. 2, nr. 10, kan modtage løbende ændringer i registrerede oplysninger herom.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter CPR-lovens § 42 kan private rette enkeltforespørgsler til en kommunalbestyrelse om en person, som den private i forvejen har identificeret. CPR-lovens § 42, stk. 2, indeholder en udtømmende opregning af de standardoplysninger, som kommunalbestyrelserne kan videregive som enkeltoplysninger til private. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om ubeskyttet navn og adresse, eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel død samt eventuel udrejse.

Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 42, stk. 2, indsættes et nyt nr. 5, hvorved oplysning om eventuel markering af, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, bliver omfattet af de standardoplysninger, der i medfør af CPR-lovens § 42, stk. 1, af en kommunalbestyrelse kan videregives som enkeltoplysninger til enhver privat.

Det kan være relevant for mindre virksomheder, som ikke ønsker at benytte sig af CPR-services efter §§ 38 og 39, idet de alene har brug for oplysninger om markering af, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, i ganske få tilfælde. Virksomhederne kan herved i medfør af CPR-lovens § 42, stk. 2, få adgang til de samme standardoplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet efter § 38, stk. 2, kan videregive til private med en berettiget interesse heri om en større afgrænset kreds af personer.

Ved forslaget bringes der således overensstemmelse mellem de oplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet kan videregive til private om en større afgrænset kreds af personer, og de enkeltoplysninger, som en kommunalbestyrelse kan videregive til private.

Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse kan private virksomheder endvidere via elektroniske enkeltforespørgsler til CPR efter CPR-lovens § 39 få adgang til de samme standardoplysninger, som er omfattet af CPR-lovens § 42, stk. 2, herunder de oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, som foreslås indført i medfør af lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Bilag 1 til CPR-loven indeholder en udtømmende opregning af de oplysninger, som kan registreres i CPR. I bilagets nr. 10 er fastsat, at CPR indeholder oplysninger om eventuelle beskyttelsesoplysninger i form af eventuel navne- og adressebeskyttelse, jf. lovens § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. lovens § 29, stk. 1, samt markering af, at en person frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. lovens § 29, stk. 2. I bilag 1, nr. 10, 2. pkt., er fastsat, at tidligere beskyttelsesoplysninger bevares historisk i CPR.

Det foreslås fastsat i bilag 1, nr. 10, 1. pkt., til CPR-loven, at oplysning om eventuel markering af, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3, er en del af dataindholdet i CPR.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, om indførelse af mulighed for at få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Oplysning herom vil således også være tilgængelig i forbindelse med en borgers anmodning efter persondatalovens § 31 om indsigt i de oplysninger, der står registreret om den pågældende i CPR (registerindsigt).

Tidligere indsatte markeringer i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, bevares historisk i CPR.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen indebærer, at det med virkning fra den 1. januar 2017 er muligt for borgere at få registreret den foreslåede markering i CPR, og at det fra samme dato er muligt for virksomheder m.v. at tilgå oplysninger herom fra CPR. Der kan være tale om, at virksomhederne skal tilrette egne it-systemer henholdsvis overveje, hvilke CPR-services virksomhederne skal anvende for mest hensigtsmæssigt at tilgå oplysninger herom fra CPR. Sådanne forhold kan indebære, at en konkret løsning for at tilgå oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, først er fuldt ud implementeret i de enkelte butikker m.v. på et senere tidspunkt end 1. januar 2017.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november 2006, som ændret ved anordning nr. 449 af 23. maj 2016 og anordning nr. 681 af 6. juni 2016.

Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved kongelig anordning skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
   
   
Kapitel 7
De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger
 
1. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »oplysninger«: »m.v.«
   
   
§ 29. ---
Stk. 2. ---
 
2. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn med henblik på, at oplysning herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og 42.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
   
   
Stk. 3. § 28, stk. 2 og 4, finder tillige anvendelse ved anmodning om lokalvejviserbeskyttelse efter stk. 1 og markedsføringsbeskyttelse efter stk. 2 og anmodning om ophævelse af lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse.
 
3. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»§ 28, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved anmodning om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn efter stk. 3 og anmodning om ophævelse af en sådan markering.«
   
   
§ 38. ---
Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er
1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,
2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,
3) eventuel stilling,
4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,
5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,
6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,
8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller
10) løbende ændringer i de i nr. 1-9 nævnte data.
 
4. I § 38, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,«.
Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.
5. I § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.
   
   
§ 42. ---
Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er
1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,
2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,
3) eventuel stilling,
4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2,
5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,
6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,
8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse.
 
6. I § 42, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,«.
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.
   
   
Bilag 1---
10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger: Eventuel navne- og adressebeskyttelse, jf. § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. § 29, stk. 1, eller markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2. Tidligere beskyttelsesoplysninger bevares i CPR (historisk).
 
7. I bilag 1, nr. 10, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »§ 29, stk. 2« indsættes: », eller markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3«.
   
  
§ 2
   
  
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
   
  
§ 3
   
  
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.