L 102 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v.

(Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvandet mod pesticider).

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 15-11-2017

Fremsat den 15. november 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

20171_l102_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 15. november 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v.

(Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvand mod pesticider)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 21 b indsættes:

»§ 21 c. Inden for et boringsnært beskyttelsesområde, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i lov om vandforsyning m.v., må der ikke til erhvervsmæssige og offentlige formål etableres nye vaskepladser eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.

Stk. 2. Opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel til erhvervsmæssige og offentlige formål på det areal, hvor udbringning af pesticidet sker, skal altid finde sted i en afstand af mindst 300 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.

Stk. 3. En vaskeplads, der benyttes til aktiviteter omfattet af stk. 2, skal altid etableres mindst 50 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.

Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 og afstandskravene i stk. 2 og 3 gælder ikke i væksthuse, hvor opblanding og påfyldning af pesticider og udvendig vask af pesticidsprøjter foregår på tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar, og hvor der ikke kan ske afledning til kloak eller recipient, nedsivning i jorden eller afstrømning til et ubefæstet areal.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1 og afstandskravene i stk. 2 og 3.

Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele dispensation efter stk. 5, herunder om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.

Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for vaskepladser.«

2. Efter § 64 c indsættes i kapitel 8:

»§ 64 d. Almene vandforsyninger udbetaler på anmodning af miljø- og fødevareministeren en godtgørelse til den ejer af en vaskeplads, som omfattes af forbuddet i § 21 c, stk. 1, og som er ejer af vaskepladsen på det tidspunkt, hvor udpegningen af det boringsnære beskyttelsesområde får virkning efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om godtgørelsen. Ejeren af en vaskeplads, jf. stk. 1, skal fremsætte krav om godtgørelse over for miljø- og fødevareministeren. Kravet skal fremsættes skriftligt og skal indeholde angivelse af navn, adresse og dokumentation vedrørende vaskeplads, herunder om ejerforhold, etableringsår, udgifter til etablering af vaskeplads og skattemæssige afskrivninger. Det fremsatte krav skal ledsages af en erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan pålægge den almene vandforsyning at afgive alle relevante oplysninger til brug for behandling af en sag om godtgørelse efter stk. 2 og 4.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren meddeler afslag på godtgørelse til samtlige ejere af vaskepladser inden for et boringsnært beskyttelsesområde, jf. § 21 c, stk. 1, hvis udbetaling af godtgørelser til vaskepladsejere inden for det boringsnære beskyttelsesområde vil indebære, at prisen på vand vil stige med 1.000 kr. eller derover for en vandforbruger, der er tilsluttet den berørte almene vandforsyning.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelsesordningen, herunder om udbetaling af godtgørelsen, frist for fremsættelse af krav om godtgørelse og dokumentation af oplysninger.«

3. I § 110, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 21 b,«: »§ 21 c, stk. 1-3,«.

§ 2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a, stk. 1, nr. 4, ændres »over for, og« til: »over for,«.

2. I § 11 a, stk. 1, nr. 5, ændres »(indsatsområder).« til: »(indsatsområder), og«.

3. I § 11 a, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.«

4. I § 11 b ændres »§ 11 a« til: »§ 11 a, stk. 1, nr. 1-5«.

5. I § 52 a, stk. 1, indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:

»12) udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelse efter § 64 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,«

Nr. 12-14 bliver herefter nr. 13-15.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning
1.1. Formål
1.2. Baggrund
1.2.1. Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021
1.2.2. Indvindingsboringer
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvand mod pesticider
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven
2.1.1.2. Vandforsyningsloven
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Miljøbeskyttelsesloven
2.1.2.1.1. Forbud og afstandskrav
2.1.2.1.2. Dispensationsmulighed
2.1.2.2. Vandforsyningsloven
2.2. Økonomisk godtgørelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Miljøbeskyttelsesloven
2.2.1.2. Vandforsyningsloven
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Miljøbeskyttelsesloven
2.2.2.2. Vandforsyningsloven
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
 


1. Indledning

1.1. Formål

Danmark har noget af verdens bedste drikkevand. Næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er så rent, at det kan bruges som drikkevand efter en simpel vandbehandling. Dansk grundvandspolitik bygger på at beskytte grundvandet mod forurening i stedet for at rense det.

Lovforslaget har til formål at styrke den målrettede beskyttelse af grundvandet mod forurening med pesticider inden for drikkevandsboringers nærområde, når disse forsyner almene vandforsyninger.

Lovforslaget indeholder et forbud i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 (herefter miljøbeskyttelsesloven), mod at opblande og påfylde pesticider på pesticidsprøjter, foretage udvendig vask af en pesticidsprøjte, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider, og etablere nye vaskepladser, når dette sker til erhvervsmæssige og offentlige formål.

Med lovforslaget vil forbuddet gælde i udpegede boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger (herefter BNBO). Med henblik herpå foreslås en bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren til at udpege BNBO i regler udstedt i medfør af lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017 (herefter vandforsyningsloven).

De gældende afstandskrav i bekendtgørelse nr. 906 af 24. juni 2016 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler (herefter vaskepladsbekendtgørelsen) til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, vil med lovforslaget blive løftet ind i miljøbeskyttelsesloven. Afstandskravene vil få betydning i de tilfælde, hvor et BNBO ikke dækker hele arealet beliggende inden for beskyttelseszonerne i vaskepladsbekendtgørelsen på hhv. 300 meter og 50 meter omkring vandforsyningsboringer. Med lovforslaget vil der også gælde afstandskrav for vask af traktor og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticidet.

Med lovforslaget vil også påfyldning og opblanding af pesticider på pesticidsprøjter samt udvendig vask af pesticidsprøjter i væksthuse, når disse er beliggende i et udpeget BNBO, være omfattet af forbuddet. Forbuddet i BNBO og de afstandskrav, der foreslås indsat i tilknytning hertil i loven, foreslås dog ikke at gælde, hvis disse aktiviteter foregår indendørs i væksthuse, på et område der er udstyret med tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar, og hvor der derfor ikke sker afledning til kloak eller recipient, nedsivning i jorden eller afstrømning til et ubefæstet areal.

Med lovforslaget vil der i særlige tilfælde kunne dispenseres fra forbuddet i BNBO og afstandskravene.

Under forudsætning af at ordningen kan godkendes under statsstøttereglerne, skal lovforslaget endvidere muliggøre, at ejere af vaskepladser, der anvendes til erhvervsmæssige og offentlige formål, ydes godtgørelse med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven for allerede etablerede vaskepladser, der er beliggende inden for et udpeget BNBO. Tilsvarende for vaskepladser, der aktuelt ikke befinder sig inden for et område, der forventes at blive udpeget som BNBO i 2018, men som kommer til at ligge inden for et BNBO på baggrund af en senere udpegning. Såfremt ordningen ikke kan godkendes, foreslås en hjemmel for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at forbuddet ikke gælder på vaskepladser.

Lovforslaget indeholder endvidere en hjemmel i vandforsyningsloven til at finansiere godtgørelsen over vandprisen, dog således at der fastsættes et loft over, hvor meget vandprisen kan stige for tilsluttede vandforbrugere hos de aktuelle almene vandforsyninger.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelse om straf for overtrædelse af det foreslåede forbud og de foreslåede afstandskrav i miljøbeskyttelsesloven samt nogle mindre øvrige ændringer af vandforsyningsloven.

1.2. Baggrund

1.2.1. Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021

Forslaget følger op på den aftale, som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti) indgik den 21. april 2017 med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Pesticidstrategi 2017-2021. Pesticidstrategien skal udgøre rammen for en reduceret pesticidbelastning og sikre en fornuftig og sikker brug af pesticider i Danmark.

Lovforslaget gennemfører dele af den politiske aftale og tilsigter at gennemføre pesticidaftalens punkt 4 om styrkelse af målrettet arealbeskyttelse.

Den politiske aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 nævner, at strategien giver jordbrugserhvervene stabile produktionsvilkår uden at gå på kompromis med beskyttelse af grundvand, miljø, sundhed og fødevaresikkerhed, og der indføres, som en forstærket beskyttelse af grundvandet mod pesticider inden for BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO), forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter inden for BNBO, herunder på vaskepladser.

I den forbindelse er aftaleparterne enige om at styrke den målrettede arealbeskyttelse for at beskytte grundvand mod pesticider inden for BNBO ved forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter inden for BNBO, herunder på vaskepladser.

Det fremgår også af den politiske aftale, at indsatsen omhandler et forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter inden for BNBO, herunder på vaskepladser. Der ydes kompensation for allerede etablerede vaskepladser finansieret over vandprisen. Det er i den politiske aftale skønnet, at der maksimalt er 100 bedrifter med en vaskeplads inden for BNBO, og at engangskompensation vil udgøre maksimalt 10 mio. kr. Da antallet af vaskepladser er estimeret med en stor usikkerhed, er det under det lovforberedende arbejde søgt kortlagt, hvor mange vaskepladser, det konkret drejer sig om, og hvordan udgifterne på vandprisen fordeler sig i forskellige områder. Forbuddet skal ifølge den politiske aftale træde i kraft, når BNBO er udpeget.

Aftaleparterne har siden aftalens indgåelse haft lejlighed til at drøfte den nærmere opfølgning herpå. Det er besluttet, at de gældende regler i vaskepladsbekendtgørelsen, der udover at finde anvendelse på pesticidsprøjter, også er sigtet at omfatte traktor og andet materiel anvendt i forbindelse med sprøjtning, vil blive omfattet af lovforslagets forbud og relevante afstandskrav. Herudover er det fundet hensigtsmæssigt, at de gældende afstandskrav til almene vandforsyninger, som er fastsat i vaskepladsbekendtgørelsen, videreføres i loven. Afstandskravene vil få betydning i de tilfælde, hvor et BNBO ikke dækker hele arealet beliggende inden for beskyttelseszonerne i vaskepladsbekendtgørelsen på hhv. 300 meter og 50 meter omkring vandforsyningsboringer. Væksthuse undergives en særlig regulering på grund af de specielle forhold, der gør sig gældende for væksthuse. Endelig er det fundet relevant, at miljø- og fødevareministeren skal meddele afslag på anmodning om godtgørelse, hvis den samlede udbetaling af godtgørelser til vaskepladsejere inden for et boringsnært beskyttelsesområde til en boring, der indvinder grundvand til en almen vandforsyning (BNBO) vil indebære, at prisen på vand vil stige med 1.000 kr. eller derover for en vandforbruger, der er tilsluttet en berørt almen vandforsyning.

1.2.2. Indvindingsboringer

Der er omtrent 7.000 indvindingsboringer til almene vandforsyninger i Danmark. Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. En almen vandforsyning kan således være kommunalt såvel som privat ejet af enten en eller flere personer eller en juridisk enhed. BNBO omfatter arealmæssigt nærhedsområdet til en almen vandforsyning. Inden for et BNBO kan der være særlige forhold, som gør det ekstra vigtigt at beskytte grundvandet mod forurening, idet der er kort strømningstid til indvindingsboringen og dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvandet. Samtidig sker der relativt ringe fortynding af en eventuel forurening i grundvandet inden for dette område. Tilsammen betyder dette, at der kan være særlige behov for beskyttelse af nærområdet omkring en boring og særlig opmærksomhed på aktiviteter, der indebærer en risiko for forurening af grundvandet. Dette gælder særligt for pesticider, hvor bl.a. mindre spild af ikke opblandet pesticid kan betyde overskridelser af grænseværdier for drikkevand.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvand mod pesticider

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven

Pesticider, der er det samme som plantebeskyttelsesmidler, er defineret i § 33, nr. 1, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017.

Miljøbeskyttelseslovens § 21 b etablerer en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Inden for 25 meters beskyttelseszonen gælder et forbud mod bl.a. anvendelse af pesticider.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af forureningsfaren udstede påbud eller forbud, f.eks. om at anvendelsen af pesticider skal begrænses for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. fastlægge såkaldte "fredningsbælter" på fremmed grund med forbud mod gødskning og anvendelse af pesticider m.v. omkring en vandindvindingsboring. Fredningsbælterne fastlægges typisk med en radius på 10 meter.

Kommunerne har i nogle tilfælde endvidere afgrænset BNBO som en del af grundlaget for at vurdere, om der er behov for at give påbud eller nedlægge forbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, idet BNBO, som nærhedszone til vandforsyningen, er et sårbart område. Da der inden for dette område er relativt kort strømningstid til en indvindingsboring, kan det være vanskeligt at foretage afværgeforanstaltninger i tilfælde af en eventuel forurening, før denne når selve boringen. BNBO er beregnet på baggrund af de faglige parametre, der er beskrevet i punkt 2.1.1.2.

Kommunernes beregning af den arealmæssige udstrækning af BNBO sker ud fra data om grundvandsmagasinets egenskaber og vandindvindingens størrelse efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om boringsnære beskyttelsesområder - BNBO samt efterfølgende præciseringer i Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder - BNBO af 12. december 2011 og Præciseret vejledning om beregning af størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO af 2. juli 2013. Det beregnede BNBO kan variere i udstrækning alt efter vandindvindingens størrelse samt naturgivne parametre, der beskriver grundvandsmagasinet, og den konkrete vurdering af BNBO skal afvejes efter geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter en konkret vurdering udstede påbud om rådighedsindskrænkninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, kan gennemføre tvungne rådighedsindskrænkninger mod fuld erstatning, forudsat at der er vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens relevante bestemmelser herom, jf. vandforsyningslovens § 13, stk. 1 og § 13 a, stk. 1.

Påfyldning og vask af sprøjter m.v. til udbringning af pesticider og krav til vaskepladser er endvidere reguleret i vaskepladsbekendtgørelsen, der bl.a. er udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5. Dette er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler med det formål, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening.

Reglerne i vaskepladsbekendtgørelsen har bl.a. til formål at begrænse forurening af jord, grundvand og overfladevand med plantebeskyttelsesmidler som følge af påfyldning og vask af sprøjter, traktorer og andet materiel, der anvendes erhvervsmæssigt til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, jf. bekendtgørelsens § 1.

Bekendtgørelsen indeholder krav til indretning og placering af vaskepladser og opsamlingsbeholdere, krav om tilstedeværelsen og brug af udstyr til påfyldning og rensning af udbringningsmateriellet samt krav til håndteringen af plantebeskyttelsesmidler, jf. bekendtgørelsens § 1.

En vaskeplads er i vaskepladsbekendtgørelsens § 3, nr. 15, defineret som: "Vaskeplads: Areal til påfyldning, rengøring og vask af sprøjter, traktorer og andet materiel, der bruges til erhvervsmæssig udbringning af plantebeskyttelsesmidler. " Vaskepladser skal efter bekendtgørelsens § 9, nr. 1, etableres mindst 50 meter fra en indvindingsboring til en almen vandforsyning, jf. også punkt 1.2.2. om indvindingsboringer.

Der er ikke pligt til at have en vaskeplads. Man kan i stedet for at oprette en vaskeplads vælge at lade opblanding, påfyldning og vask af pesticidsprøjter m.v. finde sted ude i marken på de dyrkede arealer eller i væksthuset. Det er dog ved sprøjtning udendørs en betingelse, at påfyldning og udvendig vask kun sker det samme sted én gang i hver vækstsæson og i en afstand af mindst 300 meter fra indvindingssteder for vand til drikkevandsformål, såvel almene som ikke almene, jf. bekendtgørelsens § 10.

Det følger endvidere af vaskepladsbekendtgørelsens § 12, at sprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, skal rengøres på en vaskeplads. Dog kan rengøring ske på det areal, der er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmidlet, inden arealet forlades.

Vaskepladsbekendtgørelsen indeholder tillige krav til håndteringen af rester af plantebeskyttelsesmidler, jf. bekendtgørelsens §§ 13-15.

Påfyldning af sprøjter skal i væksthuse ske på en vaskeplads eller på det areal, hvor plantebeskyttelsesmidlet skal udbringes. Rengøring af væksthussprøjter og andet materiel skal ske på det areal, der er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmidlet eller et andet sted i væksthuset, hvorfra der ikke er risiko for afløb til kloak (herunder drænledninger), vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelsens § 12.

I forhold til indvendig vask af en pesticidsprøjte efter sprøjtning, det vil i praksis sige vask af pesticidsprøjtens tomme tank, der normalt indeholder sprøjtevæsken, så er der særlige krav hertil. Det følger af vaskepladsbekendtgørelsens § 14, at rester i en sprøjte i forbindelse med indvendig vask af sprøjten skal fortyndes mindst 50 gange og sprøjtes ud på det behandlede areal under kørsel.

Der kan efter vaskepladsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, efter en konkret vurdering af de miljømæssige konsekvenser dispenseres fra bekendtgørelsens regler. Der kan fastsættes vilkår for en dispensation. Afgørelser om dispensation kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det er efter vaskepladsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 7, bl.a. strafbart ikke at overholde de foreskrevne afstandskrav for påfyldnings- og vaskepladser og påfyldning og rengøring af sprøjter.

Der kan endelig i afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3-5 og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. fastsættes vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i vaskepladsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 2. Der kan således være fastsat vilkår i konkrete afgørelser om, at der f.eks. skal anvendes en vaskeplads til pesticidrelaterede aktiviteter.

2.1.1.2. Vandforsyningsloven

Vandforsyningsloven indeholder i §§ 11 - 11 c bestemmelser om kortlægning, udpegning, offentlig annoncering og høring vedrørende områder med drikkevandsressourcer.

Med hjemmel i vandforsyningslovens § 11 gennemfører Miljø- og Fødevareministeriet den statslige grundvandskortlægning, herunder kortlægningen af de statsligt afgrænsede BNBO, hvilket finansieres med hjemmel i § 11 b. Beregning af BNBO er en del af den samlede grundvandskortlægning.

Den statslige beregning er et supplement til den kommunale beregning og afgrænsning af BNBO. Kommunerne har afgrænset BNBO for at fastlægge nærhedsområdet til de almene vandforsyninger, som en del af det faglige grundlag for at vurdere, om der er behov for at give påbud eller nedlægge forbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, jf. ovenfor under lovforslagets punkt 2.1.1.1.

§ 11 a giver bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler, hvorved der udpeges områder med drikkevandsressourcer. Udpegningerne udgør det juridiske grundlag for, hvor kommunerne skal udarbejde indsatsplaner efter vandforsyningslovens §§ 13 og 13 a, idet kommunerne inden for indsatsområdet skal vurdere behovet for at vedtage en særlig indsats over for en eventuel forurening af de grundvandsmagasiner, der udgør kommunernes drikkevandsressourcer.

§ 11 b indeholder hjemmel til finansiering af bl.a. Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med kortlægningen og udpegning af disse områder, hvorefter der opkræves et bidrag pr. m3 afgiftspligtig vand. Størrelsen af denne afgift er fastsat i § 3, stk. 2, i lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013.

Endelig indeholder vandforsyningslovens § 11 c regler om offentlig annoncering af udkast til regler, hvorved der sker udpegninger efter bl.a. § 11 a, herunder en pligt til fastsættelse af en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at udkast til regler fastsat med hjemmel i § 11 a, stk. 1, skal ledsages af eventuelle miljørapporter udarbejdet efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Miljø- og Fødevareministeriet har i perioden 2015-2016 beregnet BNBO for knap 4.000 indvindingsboringer til almene vandforsyninger

I perioden 2012-13 var der fra den daværende regerings side afsat 20 mio. kr. årligt til, at kommunerne kunne få foretaget BNBO-beregninger. Ved periodens udløb var der foretaget beregninger for 1/3 af samtlige boringer til almene vandforsyninger. I 2015 besluttede den daværende miljøminister i regeringen Helle Thorning-Schmidt II, at det daværende Miljøministerium skulle foretage beregninger for de resterende boringer. I dag er der beregnet BNBO for samtlige indvindingsboringer til almene vandforsyninger.

Såvel de kommunale som de statslige beregninger af BNBO er gennemført efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om boringsnære beskyttelsesområder - BNBO samt efterfølgende præciseringer i Vejledende notat om Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO af 12. december 2011 og Præciseret vejledning om beregning af størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO af 2. juli 2013.

Ifølge vejledningen beregnes arealet af BNBO ud fra de data, som foreligger for den konkrete boring De data, som indgår i beregningen, er følgende:

- Indvindingsmængden fra boringen. Hvor der er givet en samlet indvindingstilladelse til flere boringer, og indvindingen på den enkelte boring ikke er oplyst, fordeles den samlede tilladte indvindingsmængde ligeligt på boringerne, således at de hver tilskrives en gennemsnitlig indvindingsmængde, som anvendes ved beregningen af BNBO for den pågældende vandforsyning.

- Strømningstiden til boringen. Denne fastsættes ud fra frekvensen af kontrollen med boringen. Jo større indvinding, jo kortere kontrolfrekvens.

- Mægtighed af magasinet. Dette er et udtryk for, hvor "tykke" vandlommerne i magasinet er. Disse oplysninger er altid til rådighed, idet der ved boringens etablering registreres, hvad de enkelte jordlag består af.

- Magasinets effektive porøsitet. Dette er et udtryk for, hvor hurtigt vand kan bevæge sig gennem grundvandsmagasinet. De talværdier for porøsiteten, som anvendes ved Miljø- og Fødevareministeriets beregninger af BNBO, baserer sig på faglig ekspertise og erfaringer opnået gennem grundvandskortlægningen.

Der er ikke praksis for at beregne BNBO for indvindingsboringer til ikke-almene vandforsyninger.

Et gennemsnitligt statsligt beregnet BNBO udgør 2,4 hektar (ha), mens et gennemsnitligt kommunalt beregnet BNBO udgør 4,3 ha. Samlet set er et gennemsnitligt BNBO 3,2 ha. Der er stor variation fra det mindste til det største BNBO. Et gennemsnitligt jordbrug er i 2015 opgjort til ca. 72 ha.

Herudover findes der i dag følgende generelle regler, hvor BNBO anvendes som afgrænsning for målrettet beskyttelse af vandforsyningernes nærområde:

Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til almene vandforsyninger uden for disse, hvorefter kommuneplanlægningen skal friholde arealer afgrænset som BNBO til almene vandforsyninger for udlæg til arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet. Dette kan fraviges, såfremt kommunen i en grundvandsredegørelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, godtgør, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Endelig kan afstandskravet i bekendtgørelse nr. 240 af 27. februar 2017 om jordvarmeanlæg på 300 meter mellem dybe vertikale jordvarmeboringer og almene vandforsyninger fraviges, såfremt der blandt andet sker en placering af anlægget uden for et efter BNBO-vejledningen beregnet BNBO, og dette lægges til grund for afstandsvurderingen.

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Miljøbeskyttelsesloven

2.1.2.1.1. Forbud og afstandskrav

Med henblik på at gennemføre den politiske aftale om styrkelse af målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvand mod pesticider, jf. punkt 1.2.1, foreslås der med forslaget til § 21 c, stk. 1, et generelt forbud i udpegede BNBO mod at opblande pesticider og påfylde pesticider på pesticidsprøjter og foretage udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider, ligesom der foreslås et forbud mod at etablere nye vaskepladser.

Hensigten med det foreslåede forbud er at minimere risikoen for punktkildeforurening. Der kan ske uheld eller spild ved opblanding eller påfyldning af pesticider og ved udvendig vask af pesticidsprøjter, traktor og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider, og ligeså kan en uopdaget defekt vaskeplads medføre forurening med pesticider.

Forbuddet indebærer, at nye vaskepladser ikke må etableres inden for et udpeget BNBO. Forbuddet indebærer endvidere, at det inden for det udpegede BNBO vil være forbudt at påfylde pesticider på pesticidsprøjten. Ligeledes vil det være forbudt at opblande pesticider uden for sprøjten med et andet pesticid, vand eller lignende, inden den samlede sprøjtevæske påfyldes sprøjten, og at foretage udvendig vask af pesticidsprøjten, traktoren og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider. Forbuddet mod de nævnte aktiviteter i udpegede BNBO vil gælde, hvad enten dette foregår på arealet for udbringningen eller på en vaskeplads med afløb af vaskevand med pesticidrester til opsamling i beholder på pladsen. Forbuddet i et BNBO omfatter også væksthuse, dog således at væksthuse, der er udstyret med tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar, og hvor der derfor ikke kan ske afledning til kloak eller recipient, nedsivning i jorden eller afstrømning til et ubefæstet areal, foreslås undtaget herfra, jf. det foreslåede § 21 c, stk. 4.

Der er alene tale om et forbud mod de nævnte pesticidrelaterede aktiviteter til erhvervsmæssige og offentlige formål, hvorfor private hus- og haveejere ikke berøres af forbuddet.

Det vil hovedsageligt være traditionelle jordbrugere (landmænd), der omfattes af forbuddet. Men også maskinstationer, golfklubber, gartnerier og planteskoler m.v. vil være omfattet, i det omfang de udfører de omhandlede aktiviteter på arealerne, herunder i væksthuse eller anvender vaskeplads hertil. Dog foreslås der som nævnt at gælde en undtagelse i væksthuse, der opfylder særlige krav.

Indvendig vask af pesticidsprøjtens tank og den efterfølgende håndtering af vaskevandet foreslås ikke omfattet af forbuddet. Dette skyldes, at disse aktiviteter vurderes at være miljømæssigt fuldt forsvarligt reguleret i vaskepladsbekendtgørelsen. Således skal rester af pesticider i sprøjten fortyndes 50 gang med vand, før vaskevandet kan sprøjtes ud på den med pesticidet behandlede mark. Samtidig må den maksimale dosering af plantebeskyttelsesmidlet, som er anført på etiketten, ikke overskrides på marken, jf. vaskepladsbekendtgørelsens § 14.

En allerede etableret vaskeplads vil som følge af forbuddet ikke længere kunne anvendes til ovennævnte pesticidrelaterede aktiviteter, men der er ikke noget krav om, at vaskepladsen nedlægges. Vaskepladsen kan således fortsat anvendes til andre formål, der ikke har med pesticider at gøre.

For at det foreslåede forbud kan få virkning efter sit indhold forudsætter det, at der udpeges BNBO. Med henblik herpå foreslås der en bemyndigelse i vandforsyningsloven for miljø- og fødevareministeren til i bekendtgørelsesform at udpege BNBO, jf. nedenfor under punkt 2.1.2.2. Det foreslåede forbud vil således først få virkning, efterhånden som der udpeges BNBO.

Det foreslås, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra forbuddet, jf. nedenfor under punkt 2.1.2.1.2. vedr. det foreslåede § 21 c, stk. 5. Dette vil være relevant for de ejere af vaskepladser, som ikke kan opnå økonomisk godtgørelse for deres vaskeplads efter den foreslåede § 64 d, stk. 4, og derfor skal have dispensation og for dispensationer i andre særlige tilfælde. For at få tid til at gennemføre den administrative sagsbehandling, der er forbundet med sager om dispensation, vil bekendtgørelser om udpegning af BNBO blive udstedt med en udskudt ikrafttrædelse af virkningen af udpegningen af et BNBO på typisk 12 måneder. Der vil således typisk gå et år, fra bekendtgørelsen om udpegning af BNBO bliver udstedt, til forbuddet i § 21 c, stk. 1, får virkning for et udpeget BNBO.

Miljøstyrelsen vil i forbindelse med høringen af udkastet til bekendtgørelsen om udpegning af BNBO informere om det foreslåede forbud samt om muligheder for dispensation og godtgørelse samt om frister for ansøgning om godtgørelse.

Forbuddet i den foreslåede § 21 c, stk. 1, vil i praksis bestå i en periode efter, at en boring er nedlagt, og indtil det tilhørende BNBO er ophævet. Sagsbehandlingsperioden i forbindelse hermed forventes ikke at overstige 6 måneder. BNBO vil blive ophævet enten ved den førstkommende udpegningsbekendtgørelse, eller om nødvendigt i en særskilt ophævelsesbekendtgørelse, hvorved virkningen af forbuddet ophører.

Med de foreslåede bestemmelser i § 21 c, stk. 2 og 3, løftes de gældende afstandskrav i vaskepladsbekendtgørelsen i forhold til boringer der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, ind i miljøbeskyttelsesloven. Det foreslås endvidere, at afstandskravet på de 300 meter også skal gælde for vask af traktorer og andet materiel, som har været anvendt til udbringning af pesticider. Dette er en præcisering af de regler, der følger af vaskepladsbekendtgørelsen.

Der er tale om afstandskrav på henholdsvis 300 meter for opblanding, påfyldning og vask af pesticidsprøjter på det areal, der er blevet behandlet med pesticidet, og 50 meter for etablering af vaskepladser. Afstandskravene vil få betydning i de tilfælde, hvor et BNBO ikke dækker hele arealet beliggende inden for beskyttelseszonerne i vaskepladsbekendtgørelsen på hhv. 300 meter og 50 meter omkring vandforsyningsboringer.

Med forslaget til § 21 c, stk. 2 og 3, opnås således at opretholde det nuværende grundvandsbeskyttelsesniveau i forhold til påfyldning og vask af pesticidsprøjter, traktor m.v., og etablering af vaskepladser, hvor et BNBO ikke omfatter hele arealet inden for henholdsvis 300 meter og 50 meter beskyttelseszonerne.

Vaskepladsbekendtgørelsens regler vil fortsat gælde for de pesticidrelaterede aktiviteter inden for BNBO, som ikke foreslås omfattet af forbuddet, herunder indvendig vask af tanken på pesticidsprøjten. Ligeledes vil de gældende afstandskrav i vaskepladsbekendtgørelsen i forhold til ikke almene vandforsyninger, og som ikke foreslås indsat i loven, fortsat gælde, ligesom de aktiviteter og anlæg, der vil blive omfattet af de foreslåede afstandskrav i loven i øvrigt fortsat vil være omfattet af bekendtgørelsens relevante regler. Vaskepladsbekendtgørelsen forventes revideret i 2018.

Reglerne om håndteringen af pesticider i bekendtgørelse nr. 965 af 13. juli 2017 om bekæmpelsesmidler og i vaskepladsbekendtgørelsen vil ligeledes fortsat gælde, og vil dermed supplere det foreslåede forbud og afstandskrav.

Det foreslåede forbud og de foreslåede afstandskrav berører ikke kommunalbestyrelsens eksisterende muligheder for i medfør af lovens § 24, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, at supplere den generelle grundvandsbeskyttelse fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør heraf, herunder ved at fastlægge eller udvide et beskyttelsesområde, herunder de såkaldte fredningsbælter og de boringsnære beskyttelsesområder, der rækker ud over de udpegede BNBO, og fastsatte afstandskrav efter en konkret vurdering af risikoen for den enkelte vandforsyning, jf. også neden for under punkt 2.1.2.2. Påbud og forbud, rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger kan gives eller nedlægges i det omfang, den enkelte kommune ud fra en aktuel og konkret vurdering finder det nødvendigt, for at sikre den enkelte boring under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Det bemærkes også, at såvel § 24, stk. 1, som § 26 a, stk. 1, omfatter andre typer af forurening end forurening med pesticider.

Med forslaget foreslås endvidere en strafhjemmel for overtrædelse af det foreslåede forbud og de foreslåede afstandskrav, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3. Herved sikres en effektiv håndhævelse af forbuddet og afstandskravene.

2.1.2.1.2 Dispensationsmulighed

Med forslaget til § 21 c, stk. 5, kan miljø- og fødevareministeren i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i det foreslåede § 21 c, stk. 1, og afstandskravene i de foreslåede § 21 c, stk. 2 og 3. Bestemmelsen skal give mulighed for en dispensation fra forbuddet, når særlige lokale forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være relevant at dispensere fra forbuddet i § 21 c, stk. 1, for så vidt angår en vaskeplads, hvis vandforsyningen har truffet beslutning om, at den drikkevandsboring, som udpegningen af et BNBO vedrører, inden for en kortere tidshorisont vil blive lukket ned, hvorefter vaskepladsen igen lovligt kan anvendes til de formål, der er omfattet af det foreslåede § 21 c, stk. 1.

Ministeren vil skulle dispensere fra forbuddet i § 21 c, stk. 1, i de tilfælde, hvor loftet i det foreslåede § 64 d, stk. 4, nås, således at ejeren af en vaskeplads, der er beliggende inden for et BNBO, ikke får udbetalt en godtgørelse, fordi godtgørelsen ville bevirke en økonomisk belastning af vandforbrugerne tilknyttet den almene vandforsyning, som overstiger den foreslåede grænse på 1.000 kr. I dette tilfælde kan vaskepladsen fortsat benyttes til de formål, der er omfattet af det foreslåede § 21 c, stk. 1. Se nærmere om den foreslåede beløbsgrænse i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Miljø- og fødevareministeren vil endvidere skulle dispensere fra det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, i de tilfælde, hvor forbuddet ville ramme enkelte omfattede atypisk hårdt, idet den foreslåede ordning ikke er tilsigtet at have en ekspropriativ virkning efter grundlovens § 73.

Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå, om den, der er omfattet af forbuddet, også har dyrkede arealer eller vaskepladser uden for BNBO og derfor har mulighed for at udføre de aktiviteter, der er omfattet af forbuddet, på arealer uden for BNBO.

2.1.2.2. Vandforsyningsloven

Med forslaget til ændring af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, hvorved der indsættes et nyt nr. 6, bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler, hvorved der udpeges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. For at forbuddet i det foreslåede § 21 c, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven kan få virkning efter sit indhold, er det nødvendigt, at der udpeges BNBO. Ministeren vil derfor aktuelt udstede regler, hvorved der udpeges BNBO til brug for afgrænsningen af det foreslåede generelle forbud i § 21 c, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.1.2.1.1. til det foreslåede § 21 c, stk. 1.

Ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at miljø- og fødevareministeren lægger de afgrænsninger af BNBO, som kommunerne har foretaget i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, til grund for udpegningen, hvor disse forefindes. Dette forudsætter dog, at kommunernes afgrænsning er sket i medfør af retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO samt efterfølgende præciseringer i Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder - BNBO af 12. december 2011 og Præciseret vejledning om beregning af størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, af 2. juli 2013. For boringer, hvor der ikke forefindes et kommunalt beregnet BNBO, lægges afgrænsninger foretaget af Miljøstyrelsen i medfør af samme vejledning til grund for udpegningen.

Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de kommunale BNBO forud for den endelige udpegning.

Udkast til bekendtgørelse om udpegning af BNBO er omfattet af offentlighedsreglerne m.v. i vandforsyningslovens § 11 c. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor under punkt. 2.1.2.1.1. vedrørende den nærmere udstedelse af bekendtgørelser om udpegning af BNBO til brug for det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere muliggøre, at BNBO fremadrettet kan anvendes som en afgrænsning i forhold til f.eks. yderligere foranstaltninger, der yder en udvidet beskyttelse af almene drikkevandsboringer i BNBO.

Med forslag til ændring af vandforsyningslovens § 11 b undtages den del af grundvandskortlægningens udgifter til udpegning, der kan henføres til udpegning af BNBO, fra at være omfattet af de udgifter, som er finansieret via vandprisen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

2.2. Godtgørelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 8 om ekspropriation m.v. indeholder en række godtgørelses- og erstatningsordninger knyttet til bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3.

I forbindelse med den efter § 21 b, stk. 1, udlagte 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, er det i § 64 c, stk. 1, fastlagt, at almene vandforsyninger udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring til den grundejer, som omfattes af forbuddet mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning inden for 25 meters zonen. Godtgørelsen udbetales i hovedreglen til ejere af grunde, hvorpå en boring er beliggende, jf. miljøbeskyttelseslovens § 64 c, stk. 1.

Herudover er der i § 63 tilknyttet en erstatningsordning i forbindelse med kommunalbestyrelsens udstedelse af påbud eller forbud efter § 24, stk. 1, for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter § 24, afgøres af taksationsmyndighederne efter anmodning fra den, til hvem forbuddet eller påbuddet er rettet.

Endvidere er der i § 64 a indført en erstatningsordning knyttet til § 26 a, stk. 1, som regulerer kommunalbestyrelsens adgang til at pålægge ejeren af en ejendom beliggende inden for et område, hvor der er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, og hvor der ikke har kunnet indgås en aftale herom på rimelige vilkår, rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger mod fuld erstatning, med henblik på at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Det følger af § 64 a, at erstatning efter § 26 a betales af kommunalbestyrelsen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvis af den eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen. Såfremt der opstår tvist om fordelingen af erstatningsbetalingen, afgøres spørgsmålet af taksationsmyndighederne ligesom spørgsmålet om erstatningens størrelse.

2.2.1.2. Vandforsyningsloven

§ 52 a, stk. 1, i vandforsyningsloven indeholder en udtømmende opregning af de udgifter, som en almen vandforsyning kan indregne i vandprisen under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 469 af 12. juni 2009. Under de udgifter, der er nævnt her, er f.eks. udgifter til administration og udgifter til dækning af en fastsat økonomisk godtgørelse, jf. § 64 c i miljøbeskyttelsesloven.

Vandforsyningsloven indeholder i dag ikke en bestemmelse om, at udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelsesordning, som foreslået med § 64 d, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, kan indregnes i vandprisen.

2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Miljøbeskyttelsesloven

De vaskepladser til pesticidrelaterede aktiviteter, der er beliggende inden for et udpeget BNBO, vil som følge af den foreslåede forbudsbestemmelse i § 21 c, stk. 1, ikke længere kunne anvendes til opblanding af pesticider og påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og til udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, som har været anvendt ved udbringningen af pesticider.

Det følger af den politiske aftale om styrkelse af målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvand mod pesticider, jf. punkt 1.2.1, at der skal ydes kompensation for allerede etablerede vaskepladser finansieret over vandprisen.

Med § 64 d foreslås som følge heraf indført en kompenserende éngangsgodtgørelse til den ejer af en vaskeplads, der omfattes af forbuddet i den foreslåede bestemmelse i § 21 c, stk. 1, og som er ejer på det tidspunkt, hvor udpegningen af BNBO får virkning efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6. Det er hensigten, at en bekendtgørelse til udpegning af BNBO vil blive udstedt med en udskudt ikrafttrædelse af virkningen af udpegningen af BNBO på typisk 12 måneder, således at de berørte har tid til at fremsætte krav om godtgørelse, ligesom det vil give miljø- og fødevareministeren tid til at træffe afgørelse om godtgørelse eller dispensation, se nærmere i de specielle bemærkninger til de foreslåede § 64 d, stk. 2 og 4, og det foreslåede § 21 c, stk. 5.

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om godtgørelsen, og at ejeren af vaskepladsen inden for en nærmere fastsat frist skal fremsætte krav om godtgørelse over for miljø- og fødevareministeren for at komme i betragtning til godtgørelsen. Fristen vil blive fastsat efter det foreslåede § 64 d, stk. 5, og vil have sammenhæng med den udskudte ikrafttrædelse af virkningen af en udpegning af BNBO. Ved efterfølgende udpegninger af BNBO, hvor nye vaskepladser bliver omfattet af forbuddene i det foreslåede § 21 c, stk. 1, kan ejere af disse vaskepladser således også fremsætte krav om godtgørelse. Kompetencen til at træffe afgørelse om godtgørelsen forventes delegeret fra miljø- og fødevareministeren til Miljøstyrelsen i medfør af lovens § 80, stk.1. Der forventes endvidere fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages, jf. lovens § 80, stk. 2.

Ansøger skal efter det foreslåede § 64 d, stk. 2, som led i ansøgningen oplyse navn, adresse og fremsende dokumentation vedrørende vaskepladsen, herunder om ejerforhold, etableringsår og udgifter til etablering af vaskepladsen og skattemæssige afskrivninger.

Ansøger skal endvidere indsende en tro-og-love-erklæring til Miljøstyrelsen om rigtigheden af de afgivne oplysninger. Ansøger indestår i den forbindelse tillige for, at vaskepladsen er beliggende i et udpeget BNBO, og at vaskepladsen lever op til kravene i vaskepladsbekendtgørelsen.

Godtgørelsen, der fastsættes, skal dække omkostningerne til etablering af vaskepladsen fratrukket de skattemæssige afskrivninger. Ejeren af vaskepladsen kan dokumentere omkostningerne ved at fremsende regningen for etablering af vaskepladsen og oplysninger om de skattemæssige afskrivninger eller ved at fremsende to eller flere uafhængigt indhentede tilbud på etablering af en tilsvarende vaskeplads. Det er således alle dokumenterbare etableringsomkostninger, der kompenseres for, både til materialer og arbejdsløn. I forhold til et indhentet tilbud skal skattemæssige afskrivninger ligeledes fratrækkes. Det forventes, at en gennemsnitlig godtgørelse vil udgøre ca. 100.000 kr.

Den økonomiske godtgørelse, der i skattemæssig henseende kan sidestilles med en erstatning, vil i de fleste tilfælde ikke skulle beskattes, da modtageren af godtgørelsen ikke vil få en skattepligtig fortjeneste, idet godtgørelsen svarer til vaskepladsens skattemæssigt nedskrevne værdi. Godtgørelsen behandles skattemæssigt som en afståelsessum. Den relevante regulering findes i afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 9. august 2016 og ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013.

For at have det nødvendige oplysningsgrundlag i forbindelse med afgørelsen af, om ejeren af en vaskeplads er berettiget til godtgørelse og i forhold til beregningen af godtgørelsen, foreslås det med § 64 d, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan pålægge den almene vandforsyning at afgive alle relevante oplysninger til brug for behandlingen af en sag om godtgørelse. Det vil f.eks. være oplysninger om, hvor mange ejendomme vandforsyningen leverer vand til og om vandforbruget hos de tilsluttede vandforbrugere opgjort per måler eller lignende betegnelse.

Når Miljøstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen har vurderet, at vaskepladsen er omfattet af reglerne om godtgørelse og herunder fastsætter godtgørelsens størrelse, sender Miljøstyrelsen afgørelsen til ejeren af vaskepladsen. Endvidere sender Miljøstyrelsen afgørelsen med den udregnede godtgørelse til den almene vandforsyning, som udbetaler godtgørelsen til vaskepladsejeren, jf. den foreslåede § 64 d, stk. 1.

Det foreslås med § 64 d, stk. 4, af hensyn til at undgå en væsentlig økonomisk belastning af vandforbrugerne, at miljø- og fødevareministeren meddeler afslag på anmodninger om godtgørelse, hvis den samlede udbetaling af godtgørelse til vaskepladsejere inden for et BNBO vil indebære, at prisen på vand vil stige med 1.000 kr. eller derover for en vandforbruger, der er tilsluttet den berørte almene vandforsyning.

Loftet vil særligt kunne være aktuelt for de mindre almene vandforsyninger, hvor den økonomiske godtgørelse vil blive finansieret af få vandforbrugere.

I de tilfælde, hvor der meddeles afslag på grund af loftet for prisstigningen, vil ministeren dispensere de berørte vaskepladsejere efter den foreslåede § 21 c, stk. 5, for forbuddet i § 21 c, stk. 1, for så vidt angår vaskepladsen.

Miljøstyrelsen vil ved sagsbehandlingen af ca. hver 10. ansøgning bede Landbrugsstyrelsen om at foretage et kontrolbesøg, i overensstemmelse med vaskepladsbekendtgørelsens regler herom, så det stikprøvevis kontrolleres, at de vaskepladser, der søges om godtgørelse for, lever op til kravene i vaskepladsbekendtgørelsen og til reglerne for opnåelse af godtgørelse.

Den økonomiske godtgørelsesordning kan indebære statsstøtte, der skal godkendes efter EU's regler om statsstøtte. Der henvises til punkt 7 om forholdet til EU-retten.

Da det ikke forventes at være afklaret inden lovens vedtagelse, om godtgørelsesordningen kan godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne, er der i lovforslagets § 3, stk. 2, indsat en bestemmelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den foreslåede bestemmelse om økonomisk godtgørelse i § 64 d. Godtgørelsesordningen er notificeret for EU-Kommissionen primo november 2017, og der forventes at kunne gå op til seks måneder, før der foreligger et endeligt svar fra EU-Kommissionen. Etableringen af godtgørelsesordningen er en forudsætning for den del af forbuddet i det foreslåede § 21 c, stk. 1, der vedrører anvendelsen af allerede etablerede vaskepladser i BNBO til pesticidrelaterede aktiviteter. Såfremt godtgørelsesordningen ikke kan godkendes under statsstøttereglerne, fastsætter miljø- og fødevareministeren i medfør af det foreslåede § 21 c, stk. 7, regler om, at forbuddet i § 21 c, stk. 1, ikke skal gælde for allerede etablerede vaskepladser, hvorimod forbuddet mod etablering af nye vaskepladser ikke er betinget af godkendelse af godtgørelsesordningen.

2.2.2.2. Vandforsyningsloven

Med det foreslåede nr. 12 i vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, vil de direkte udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelse til den ejer af en vaskeplads, der omfattes af forbuddet i § 21 c, stk. 1, blive indregnet som udgift i beregningen af vandprisen for de vandforbrugere, der er tilknyttet den berørte almene vandforsyning. Dermed er det de vandforbrugere, der har fordel af forbuddet i kraft af en minimeret risiko for påvirkninger af pesticider i drikkevandet, der også afholder udgifterne hertil.

Vandforsyningen vil modtage afgørelsen om udbetaling af en specifik økonomisk godtgørelse fra Miljøstyrelsen, jf. ovenfor punkt 2.2.2.1.

Vandforsyningerne vil med hjemmel i § 52 a, stk. 1, indregne udgifterne til såvel den økonomiske godtgørelse som til vandforsyningernes administration i tilknytning til godtgørelsesordningen i vandprisen. Vandforsyningerne forventes at have begrænsede administrative omkostninger i forhold til kommunikationen med Miljøstyrelsen om en verserende ansøgning om godtgørelse og i relation til udbetalingen af en godtgørelse på baggrund af Miljøstyrelsens afgørelse herom.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at de økonomiske konsekvenser for staten til udpegning af BNBO ved udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen til udstedelse af bekendtgørelse svarer til en éngangsudgift på samlet 2,5 mio. kr. i alt i perioden 2017-2020. Dette finansieres via midler i Pesticidstrategi 2017-2021. Hertil kommer udgifter til drift af godtgørelsesordningen, som forventes at udgøre op til 1,3 årsværk i perioden 2018-2020.

Lovforslaget har efter 2019 i mindre omfang administrative konsekvenser for staten, idet løbende udpegning af BNBO kan foretages i forbindelse med kortlægning af delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2-5 i vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1.

Lovforslaget vil medføre begrænsede administrative konsekvenser for Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med fastsættelse af økonomiske rammer for de vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorloven.

Udgifter til Landbrugsstyrelsens kontrol med efterlevelsen af de foreslåede regler finansieres via midlerne til Landbrugsstyrelsens kontrol i Pesticidstrategi 2017-2021.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øgede opgaver eller udgifter for kommunerne eller regionerne, idet staten administrerer godtgørelsesordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forbuddet mod vaskepladser inden for BNBO vil umiddelbart medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for berørte ejere af vaskepladser, men disse vil få deres tab godtgjort ved en økonomisk godtgørelse for tabet af vaskepladsen. Det er oprindelig skønnet, at der maksimalt vil blive udbetalt samlet 10 mio. kr. som godtgørelse ud fra en antagelse om, at der maksimalt er 100 vaskepladser, som er etableret inden for BNBO, og at prisen for en vaskeplads er cirka 100.000 kr. med udsving fra 50.000 - 120.000 kr. Der findes ikke statslige eller kommunale registre over vaskepladser, og det har under det lovforberedende arbejde ikke været muligt at kortlægge det præcise antal eller den geografiske placering af vaskepladser i BNBO, som lever op til reglerne i vaskepladsbekendtgørelsen. På baggrund af det foreliggende datagrundlag, herunder en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og analyse af eksisterende data, skønnes det, at der er i størrelsesordenen 30-100 vaskepladser placeret i BNBO. Der er dog stor usikkerhed forbundet med estimatet, og det er ikke muligt at angive, hvordan udgifterne på vandpriserne fordeler sig i de forskellige geografiske områder. Øvrige konsekvenser af forbuddet for driften af den enkelte virksomhed, så som at opblanding, påfyldning og udvendig vask skal foregå uden for BNBO, vurderes ikke at have nævneværdig betydning for erhvervslivet, når særligt henses til muligheden for at kunne give dispensation i de situationer, hvor jordbrugere rammes atypisk hårdt eller lignende.

Erhvervslivet vil som vandforbrugere være med til at finansiere godtgørelsesordningen over vandprisen.

Der vil være et mindre tidsforbrug til ansøgning om godtgørelse for de få berørte vaskepladsejere.

Lovforslaget vil medføre mindre administrative konsekvenser for de almene vandforsyninger, som skal udbetale godtgørelser til berørte jordbrugere.

Vandforsyningernes udgifter i relation til sagsbehandlingen af godtgørelsessagerne forventes at være begrænsede og indgår ikke ved udregningen af prisstigningen og vurderingen i forhold til det fastsatte loft.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for miljøet, idet risikoen for punktkildeforurening i tilfælde af spild og uheld samt uopdagede defekter på vaskepladser i de almene vandindvindingsboringers nærområde minimeres.

Der er tale om en målretning af grundvandsbeskyttelsen mod forurening.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

Det foreslåede forbud mod at opblande og påfylde pesticider og at foretage udvendig vask af pesticidsprøjte, traktor og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider inden for et BNBO, gennemfører den politiske aftale, som har til formål at sikre en målrettet beskyttelse af grundvandet mod forurening med pesticider inden for drikkevandsboringers nærområde. Forbuddet supplerer den eksisterende implementering af vandrammedirektivet og pesticidrammedirektivet, der oprindelig fandt sted i henholdsvis 2003 og 2011. Den eksisterende implementering vurderes at være tilstrækkelig til at leve op til forpligtelserne i direktiverne.

Forslaget relaterer sig til artikel 11 i pesticidrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider). Ifølge artikel 11, som Danmark implementerede i forbindelse med direktivets ikrafttræden den 26. november 2011, skal medlemsstaterne sørge for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes virkninger. Foranstaltningerne skal støtte og være forenelige med de relevante bestemmelser i direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet) og i forordning (EF) nr. 1107/2009 (pesticidforordningen).

Det fremgår endvidere af artikel 11, at foranstaltningerne bl.a. omfatter anvendelse af begrænsende foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening uden for det sprøjtede område som følge af aerosolspredning, afdræning og afstrømning, herunder ved oprettelse af beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares.

I artikel 13 i pesticidrammedirektivet er det derudover fastsat, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at håndtering og opbevaring ikke er til fare for menneskers sundhed eller miljøet. Der er i den forbindelse bl.a. fokus på opbevaring, håndtering, fortynding og opblanding af pesticider inden udbringning og på rengøringen af udbringningsudstyret (pesticidsprøjten) efter udbringning.

Forslaget relaterer sig også til artikel 4 i vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger). Artikel 4, stk. 1, litra b, fastsætter overordnede miljømål for grundvand. Der er i artikel 4, stk. 1, litra b, (i), krav om, at medlemsstaterne skal forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvand og forebygge forringelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster. Medlemsstaterne skal ligeledes beskytte, forbedre og restaurere alle grundvandsforekomster med henblik på at opnå god grundvandstilstand, jf. 4, stk. 1, litra b(ii). Derudover indeholder vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b,(iii), en forpligtelse for medlemsstaterne til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet. Den danske implementering af vandrammedirektivet skete oprindeligt med vedtagelse af miljømålsloven i 2003 samt ændringer i planloven og naturbeskyttelsesloven. Endelig fastsætter vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, at medlemsstaterne skal sørge for den nødvendige beskyttelse af bl.a. grundvandsforekomsterne med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand, og at medlemsstaterne kan oprette beskyttelseszoner for forekomsterne. Dermed findes en sammenhæng til drikkevandsdirektivet (Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand), som fastsætter kvalitetskrav (parameterværdier) for bl.a. pesticider.

Det er en forudsætning for udnyttelsen af hjemlen til at fastsætte regler om en godtgørelsesordning, at godtgørelsesordningen kan godkendes af EU-Kommissionen som statsstøtte, som er forenelig med TEUF artikel 107. Lovforslaget er på denne baggrund i udkastform blevet notificeret til EU-Kommissionen.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2017 til den 21. august 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Aalborg Universitet, Asfaltindustrien, Astma-Allergi Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, Brancheforeningen for kommunal Skadedyrsbekæmpelse, c/o Mortalin, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO -Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), COOP Danmark A/S, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykle Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug (DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Maskinhandlerforening (DM), Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Solvarmeforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Textil & Beklædning (DTB), Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Vandrelaug, Danske advokater, Danske Havne, Danske Juletræer og Grønt, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Træindustrier, Danske Råstoffer, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, DANVA, DASU, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i Danmark, De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DHI, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTC, DTU, DTU Aqua, Dyrenes Beskyttelse, Ekokem A/S, Energinet.dk, Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Envina, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark, Foreningen af speciallæger, Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace, Danmark, Grænseregion Syd, Grøn Hverdag, GTS, HedeDanmark, Hedeselskabet, HK-Kommunal, Miljøudvalg, HOFOR, Horesta, Ingeniørforbundet i Danmark, ICP A/S, International Transport Danmark (ITD), Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- og Teglværksforeningen af 1893, Kemi & Life Science, KL, KTC, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landforeningen for Gylleramte, Landsbyrådet, Landsforeningen af danske fåreavlere, Landsforeningen af danske mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægemiddelindustriforeningen, Marine Ingredients Denmark, Materialistforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom, NOAH, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk, Oliebranchens fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditforeningen, Rederiforeningen af 2010 og Danmarks Rederiforening, Rådet for større badesikkerhed, SEGES, Skovdyrkerforeningerne, Skov og Landskab, Spildevandsteknisk forening, SPT, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Teknologirådet, Træinfo, Uniscrap, Videncenter for Allergi, Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening.

 
 
9. Sammenfattende skema


 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Udpegning af BNBO giver staten en engangsmerudgift på samlet 2,5 mio. kr. i perioden 2017-2020.
Udgifter til drift af godtgørelsesordningen forventes at udgøre op til 1,3 årsværk i perioden 2018-2020.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Erhvervslivet kompenseres for tab ved en godtgørelsesordning som betales af vandforbrugerne over vandprisen.
Erhvervslivet vil som vandforbrugere være med til at finansiere godtgørelsesordningen over vandprisen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Der vil være et mindre tidsforbrug til ansøgning om godtgørelse for de få berørte vaskepladsejere.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Risikoen for forurening af de almene vandindvindingsboringers nærområde minimeres.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.
Det foreslåede forbud mod at opblande og påfylde pesticider og at foretage udvendig vask af pesticidsprøjte, traktor og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider inden for et BNBO, gennemfører den politiske aftale, som har til formål at sikre en målrettet beskyttelse af grundvandet mod forurening med pesticider inden for drikkevandsboringers nærområde. Forbuddet supplerer den eksisterende implementering af vandrammedirektivet og pesticidrammedirektivet. Den eksisterende implementering vurderes at være tilstrækkelig til at leve op til forpligtelserne i direktiverne. Det er en forudsætning for udnyttelsen af hjemlen til at fastsætte regler om en godtgørelsesordning, at godtgørelsesordningen kan godkendes af EU-Kommissionen som statsstøtte, som er forenelig med TEUF artikel 107.
Lovforslaget er på denne baggrund i udkastform blevet notificeret til EU-Kommissionen.
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser
JA
NEJ
X


 
 
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret etablerer miljøbeskyttelseslovens § 21 b en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Inden for 25 meters beskyttelseszonen gælder et forbud mod bl.a. anvendelse af pesticider.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af forureningsfaren udstede påbud eller forbud for at undgå fare for forurening, herunder med pesticider, af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. fastlægge såkaldte "fredningsbælter" på fremmed grund med forbud mod gødskning og anvendelse af pesticider m.v. omkring en vandindvindingsboring. Fredningsbælterne fastlægges typisk med en radius på 10 meter.

Kommunerne har afgrænset BNBO til brug for vurderingen af, om der er behov for at give påbud eller nedlægge forbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter en konkret vurdering udstede påbud om rådighedsindskrænkninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, kan gennemføre tvungne rådighedsindskrænkninger mod fuld erstatning, forudsat at der er vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens relevante bestemmelser herom, jf. vandforsyningslovens § 13, stk. 1, og § 13 a, stk. 1.

Påfyldning og vask af sprøjter m.v. til udbringning af pesticider og krav til vaskepladser er endvidere reguleret i vaskepladsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen indeholder krav til indretning og placering af vaskepladser og opsamlingsbeholdere, krav om tilstedeværelsen og brug af udstyr til påfyldning og rensning af udbringningsmateriellet samt krav til håndteringen af plantebeskyttelsesmidler.

Den foreslåede bestemmelse i § 21 c er ny.

Efter den foreslåede § 21 c, stk. 1, må der ikke inden for et boringsnært beskyttelsesområde, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, til erhvervsmæssige og offentlige formål etableres nye vaskepladser eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.

Med det foreslåede stk. 1 indføres et generelt forbud i miljøbeskyttelsesloven mod i et udpeget BNBO at etablere nye vaskepladser, ligesom der foreslås et forbud mod at opblande pesticider, påfylde pesticider på pesticidsprøjter og foretage udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.

Forbuddet indebærer, at det inden for et udpeget BNBO bliver forbudt at påfylde pesticider på pesticidsprøjten. Det bliver tillige forbudt i BNBO at opblande pesticider uden for sprøjten med et andet pesticid, vand eller lignende, inden den samlede sprøjtevæske påfyldes sprøjten, og at foretage udvendig vask af pesticidsprøjten, traktoren og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider. Forbuddet mod de nævnte aktiviteter vil gælde, hvad enten dette foregår på arealet for udbringningen, på andre arealer eller på en vaskeplads med afløb af vaskevand med pesticidrester til opsamling i beholder på pladsen. Det vil endvidere være forbudt at etablere nye vaskepladser. Der er alene tale om et forbud mod de nævnte pesticidrelaterede aktiviteter og etablering af nye vaskepladser til erhvervsmæssige og offentlige formål, hvorfor private hus- og haveejere ikke berøres af forbuddet.

Ved offentlige formål skal forstås den anvendelse af pesticider, som offentlige myndigheder, stat, region og kommune vil kunne forestå.

Ved boringsnære beskyttelsesområder skal forstås de boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger (BNBO), som udpeges af miljø- og fødevareministeren efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Ved en pesticidsprøjte skal forstås enhver sprøjte, der anvendes til erhvervsmæssig udbringning af pesticider, herunder til offentlige formål, og det indbefatter bl.a. horisontale bomsprøjter, tågesprøjter (vertikale sprøjter) og ATV-sprøjter, der anvendes til udbringning af pesticider udendørs, samt sprøjter, der anvendes i væksthuse (væksthussprøjter). Undtaget er hånd- og rygsprøjter med et maksimalt tankvolumen på 25 liter, hvor sprøjten er konstrueret til under brugen at blive båret i hånden, på ryggen, på skulderen, eller til at blive transporteret på hjul.

Ved en vaskeplads skal forstås et areal til påfyldning, rengøring og vask af sprøjter, traktorer og andet materiel, der bruges til erhvervsmæssig udbringning af pesticider.

Det er kun de sprøjter og vaskepladser, som anvendes til pesticidrelaterede aktiviteter, som er omfattet af forbuddet i stk. 1. Tilsvarende gælder, at forbuddet mod udvendig vask af traktor og andet materiel kun gælder i de tilfælde, hvor traktoren og materiellet anvendes til at udbringe pesticider.

Definitionerne svarer med nødvendige tilpasninger til vaskepladsbekendtgørelsens tilsvarende definitioner, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 8 og 15.

Efter de gældende regler i vaskepladsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, skal påfyldning eller vask af sprøjte på det areal, hvor udbringning finder sted, ske i en afstand af mindst 300 meter fra indvindingsstedet for vand til drikkevandsformål.

Med det foreslåede stk. 2 fastsættes, at opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel til erhvervsmæssige og offentlige formål på det areal, hvor udbringning af pesticidet sker, altid skal finde sted i en afstand af mindst 300 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Med stk. 2 løftes således vaskepladsbekendtgørelsens afstandskrav på 300 meter til en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger for påfyldning og udvendig vask af pesticidsprøjter på det areal, hvor udbringning finder sted, ind i loven. Omfattet af det foreslåede afstandskrav er tillige vask af traktor og andet materiel, som har været anvendt til udbringning af pesticider, i overensstemmelse med intentionerne i vaskepladsbekendtgørelsen. Omfattet er derimod ikke indvendig vask af pesticidsprøjtens tank.

Pesticidsprøjte skal forstås som angivet ovenfor til det foreslåede § 21 c, stk. 1. Det er således kun de sprøjter, som anvendes til pesticidrelaterede aktiviteter, som er omfattet af afstandskravet. Tilsvarende gælder, at afstandskravet for udvendig vask af traktor og andet materiel kun gælder i de tilfælde, hvor traktoren og materiellet anvendes til at udbringe pesticider.

Det foreslåede afstandskrav på 300 meter finder anvendelse, uanset det foreslåede forbud i stk. 1 mod i et BNBO at opblande og påfylde pesticider på pesticidsprøjter og foretage udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt ved udbringningen af pesticider. Afstandskravet vil have betydning i de tilfælde, hvor forbuddet i stk. 1 vil medføre en ringere grundvandsbeskyttelse i forhold til opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel i marken, fordi BNBO ikke omfatter hele arealet beliggende inden for en 300 meters radius omkring boringer, der indvinder drikkevand til almene vandforsyninger. Grundvandsbeskyttelsen inden for BNBO er primært begrundet med den relativt korte afstand til indvindingsboringen, og dermed den relativt ringe mulighed for at gennemføre afværgeforanstaltninger eller andre tiltag, inden en eventuel forurening inden for BNBO når boringen. På arealer beliggende uden for BNBO, men inden for 300 meters zonen omkring indvindingsboringen, kan der stadig være væsentlige beskyttelsesbehov ift. en vandforsyning, idet en forurening inden for 300 meter fra en indvindingsboring, afhængig af de lokale forhold, også vil kunne strømme til boringen. Strømningstiden til boringen for en eventuel forurening på disse arealer vil dog være længere end inden for BNBO. På den baggrund videreføres afstandskravet på 300 meter fra vaskepladsbekendtgørelsen i loven.

Det er vurderingen, at hovedparten af de udpegede BNBO arealmæssigt fuldstændigt vil være beliggende inden for 300 meter beskyttelseszonen.

Vaskepladsbekendtgørelsens øvrige afstandskrav i § 10, nr. 2, vil fortsat gælde, ligesom de aktiviteter, der vil blive omfattet af de foreslåede afstandskrav i loven, i øvrigt fortsat vil være omfattet af bekendtgørelsens relevante regler. Vaskepladsbekendtgørelsen forventes at blive revideret i 2018.

Reglerne om håndteringen af pesticider i bekendtgørelse nr. 965 af 13. juli 2017 om bekæmpelsesmidler og i vaskepladsbekendtgørelsen vil ligeledes fortsat gælde og vil dermed supplere det foreslåede afstandskrav.

Det foreslåede afstandskrav berører ikke kommunalbestyrelsens eksisterende muligheder for i medfør af lovens § 24, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, at gennemføre en supplerende grundvandsbeskyttelse på arealer beliggende uden for et af Miljøstyrelsen udpeget BNBO efter en konkret vurdering af risikoen for den enkelte vandforsyning. Påbud og forbud, rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger kan gives eller nedlægges i det omfang, den enkelte kommune på et fagligt grundlag og ud fra en aktuel og individuel vurdering finder det nødvendigt for at sikre den enkelte boring under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Det bemærkes også, at såvel § 24, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, omfatter andre typer af forurening end forurening med pesticider.

Efter de gældende regler i vaskepladsbekendtgørelsens § 9, nr. 1, skal vaskepladser etableres mindst 50 meter fra en indvindingsboring til en almen vandforsyning.

Med det foreslåede stk. 3 indsættes i loven vaskepladsbekendtgørelsens afstandskrav på 50 meter til en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, for etablering af en vaskeplads til pesticidrelaterede aktiviteter.

Afstandskravet på 50 meter finder anvendelse, uanset det foreslåede forbud i stk. 1 mod i et BNBO at opblande og påfylde pesticider på pesticidsprøjter og foretage udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt ved udbringningen af pesticider på en vaskeplads. Det er vurderingen, at kun få af de udpegede BNBO arealmæssigt fuldstændigt vil være beliggende inden for 50 meter beskyttelseszonen.

Afstandskravet vil have betydning i de tilfælde, hvor forbuddet i stk. 1 vil medføre en ringere grundvandsbeskyttelse i forhold til opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel på en vaskeplads, fordi BNBO ikke omfatter hele arealet beliggende inden for en 50 meters radius omkring boringer, der indvinder drikkevand til almene vandforsyninger.

Vaskepladsbekendtgørelsens øvrige afstandskrav i § 9, nr. 2 og 3, vil fortsat gælde, ligesom de anlæg, der vil blive omfattet af det foreslåede afstandskrav i loven, i øvrigt fortsat vil være omfattet af bekendtgørelsens relevante regler. Vaskepladsbekendtgørelsen forventes at blive revideret i 2018.

Vaskeplads skal forstås som angivet ovenfor til det foreslåede § 21 c, stk. 1. Det er således kun de vaskepladser, som anvendes til pesticidrelaterede aktiviteter, som er omfattet af afstandskravet.

Forbuddet i BNBO og de afstandskrav, der foreslås fastsat i tilknytning hertil i § 21 c, stk. 2 og 3, omfatter også væksthuse, dog således, at det med bestemmelsen i stk. 4, foreslås, at det i væksthuse, hvor de af forbuddet omfattede aktiviteter foregår på tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar, og hvor der derfor ikke sker afledning til kloak eller recipient, nedsivning i jorden eller afstrømning til et ubefæstet areal, er undtaget herfra. Ved påfyldning og udvendig vask af sprøjter i væksthuse skal det sikres, at evt. spild og vaskevand opsamles i en beholder. Dertil skal underlaget sikre, at der ikke kan ske nedsivning i jorden eller afstrømning til det omgivende område. Materialet under stedet for påfyldning og vask skal derfor være udført af et egnet vandtæt materiale, der skal kunne modstå påvirkning fra redskaber. Konstruktionen skal samtidig sikre, at der ikke sker overløb til omgivelserne. Undtagelsen af væksthuse, der lever op til nævnte vilkår, understøttes tillige af den omstændighed, at væksthuse ofte har fastmonterede sprøjter, som det ikke vil være praktisk muligt at flytte i forbindelse med vask og påfyldning. For ikke-fastmonterede sprøjter, der benyttes i væksthuse, vil der desuden være en øget risiko for punktkildeforurening, hvis påfyldning og vask skal ske på en vaskeplads uden for BNBO.

Ved væksthus forstås normalt et faststående, lukket rum til afgrødeproduktion, som man kan gå ind i, og som er forsynet med sædvanligvis transparente vægge og tag, der giver mulighed for kontrolleret udveksling af materialer og energi med omgivelserne og forhindrer udslip af pesticider i miljøet. Lukkede rum til planteproduktion, hvor vægge og tag ikke er transparente, anses også som væksthuse.

Med det foreslåede stk. 5 kan miljø- og fødevareministeren i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i det foreslåede § 21 c, stk. 1 og afstandskravene i § 21 c, stk. 2 og 3. Bestemmelsen skal give mulighed for at dispensere fra forbuddet, når særlige lokale forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være relevant at dispensere fra forbuddet for så vidt angår en vaskeplads, hvor vandforsyningen har truffet beslutning om, at den drikkevandsboring, som udpegningen af et BNBO vedrører, inden for en kortere tidshorisont vil blive lukket ned. I dette tilfælde kan det være uforholdsmæssigt, at vaskepladsen omfattes af det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, med den tilknyttede mulighed for økonomisk godtgørelse efter det foreslåede § 64 d, stk. 1, når det på forhånd står klart, at drikkevandsboringen skal nedlægges, og vaskepladsen derfor inden for et kortere tidsperspektiv igen vil være lovlig at anvende til de formål, der er omfattet af forbuddet i § 21 c, stk. 1. Der vil være tale om en konkret vurdering, hvor også de lokale miljømæssige forhold vil skulle inddrages i afvejningen.

Som beskrevet i punkt 2.1.2.1.1. er afstandskravene til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger med lovforslaget videreført fra vaskepladsbekendtgørelsens § 9, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1. Der ses ikke hidtil at være givet dispensation for afstandskravene i vaskepladsbekendtgørelsen, men det skal fortsat være muligt at dispensere fra afstandskravene i de foreslåede § 21 c, stk. 2 og 3, under inddragelse af de miljømæssige konsekvenser ved en dispensation.

Det skal bemærkes, at særligt i forhold til væksthuse, der udelukkende anvender pesticider i form af mikrobiologiske sprøjtemidler, vurderes forbuddet at kunne have for vidtrækkende konsekvenser, hvilket vil kunne begrunde, at der her gives dispensation. Mikrobiologiske sprøjtemidler er midler baseret på mikroorganismer, det vil sige svampe, bakterier eller virus, og de må typisk anvendes både i økologisk og konventionel sammenhæng.

Der vil skulle gives dispensation fra det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, for så vidt angår vaskepladsen i de tilfælde, hvor miljø- og fødevareministeren efter det foreslåede § 64 d, stk. 4, meddeler afslag på godtgørelse til vaskepladsejeren efter det foreslåede § 64 d, stk. 1, fordi udbetaling af godtgørelsen ville betyde en stigning i vandprisen på 1.000 kr. eller derover for de vandforbrugere, der er tilsluttet den almene vandforsyning. I disse tilfælde vil vaskepladsen fortsat kunne benyttes, også til de aktiviteter, der falder ind under det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, forudsat at den opfylder vaskepladsbekendtgørelsens krav til en vaskeplads, selvom vaskepladsen er beliggende inden for et BNBO, som er udpeget efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven. Se nærmere om loftet for prisstigningen i de specielle bemærkninger til § 64 d, stk. 4.

Der vil herudover skulle meddeles dispensation i de særlige tilfælde, hvor forbuddet vil indebære ekspropriation i grundlovens § 73's forstand.

Den foreslåede ordning vil i almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at forbuddet vil kunne ramme enkelte atypisk hårdt og i sådanne tilfælde vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb.

Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå, om den, der er omfattet af forbuddet, også har dyrkede arealer eller vaskepladser uden for BNBO og derfor har mulighed for at udføre de aktiviteter, der er omfattet af forbuddet, på arealer uden for BNBO.

Loven indeholder ikke i relation til det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, hjemmel til ekspropriation. Ordningen hviler således på en forudsætning om, at miljø- og fødevareministeren har pligt til at meddele dispensation fra forbuddet, hvis gennemførelse af kravet vil have karakter af ekspropriation. I dette tilfælde skal den omfattede enten have dispensation til at anvende sin vaskeplads, eller, hvis vedkommende ikke har en vaskeplads, til at foretage de aktiviteter, der er omfattet af forbuddet i det foreslåede § 21 c, stk. 1, inden for BNBO.

Det forventes, at miljø- og fødevareministerens beføjelse til at dispensere vil blive delegeret til Miljøstyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1. Der forventes endvidere fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages, jf. lovens § 80, stk. 2. Miljø- og fødevareministerens afgørelse om dispensation kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 91, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 6 kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation efter stk. 5, og i den forbindelse fastsætte regler om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation. Der kan f.eks. fastsættes regler om dokumentation for størrelsen og udstrækningen af ansøgerens jordareal eller for andre forhold, som er relevante for at vurdere, om ansøgeren er berettiget til en dispensation.

Adgangen til at tidsbegrænse dispensationer efter det foreslåede stk. 6, kan f.eks. anvendes i forhold til væksthuse, der har behov for indrettelsestid for at kunne opfylde kravene om tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar efter det foreslåede § 21 c, stk. 4. Væksthuse, der opfylder betingelserne i det foreslåede § 21 c, stk. 4, vil være undtaget fra forbuddene i de foreslåede § 21 c, stk. 1-3.

Aktuelt vil det foreslåede stk. 6 blive anvendt til at udstede regler i tilknytning til forbuddet efter det foreslåede § 21 c, stk. 1. Se også punkt 2.1.2.1.1. om sagsforløbet i forbindelse med dispensation.

Klageadgangen for afgørelser efter stk. 5 forventes at blive afskåret i forbindelse med ministerens fastsættelse af nærmere regler om adgangen til at dispensere, jf. lovens § 80, stk. 2.

Med bestemmelsens stk. 7 bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at udstede regler om, at forbuddet i stk. 1, ikke gælder for vaskepladser.

Udnyttelse af bemyndigelsen vil bero på, om godtgørelsesordningen som foreslået i § 64 d, kan opnå godkendelse under statsstøttereglerne. Der henvises til punkt 7 om forholdet til EU-retten. Såfremt ordningen ikke kan godkendes under statsstøttereglerne, skal forbuddet i § 21 c, stk. 1, ikke gælde for vaskepladser.

Der henvises nærmere til punkt 2.2.2.1 om den foreslåede ordning efter miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår godtgørelse og til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 64 d er ny.

Efter gældende ret, jf. § 21 b, stk. 1, er der udlagt en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, og i § 64 c, stk. 1, er det fastlagt, at almene vandforsyninger udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring til den grundejer, som omfattes af forbuddet mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning inden for 25 meters zonen. Godtgørelsen udbetales i hovedreglen til ejere af grunde, hvorpå en boring er beliggende, jf. miljøbeskyttelseslovens § 64 c, stk. 1.

Herudover er der i § 63 tilknyttet en erstatningsordning i forbindelse med kommunalbestyrelsens udstedelse af påbud eller forbud efter § 24, stk. 1, for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Endvidere er der i § 64 a indført en erstatningsordning knyttet til § 26 a, stk. 1, som regulerer kommunalbestyrelsens adgang til at pålægge ejeren af en ejendom beliggende inden for et område, hvor der er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, og hvor der ikke har kunnet indgås en aftale herom på rimelige vilkår, rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger mod fuld erstatning, med henblik på at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt. 2.2.1.1.

Med den foreslåede bestemmelse i § 64 d fastsættes en godtgørelsesordning indeholdende en éngangsgodtgørelse med det formål at kompensere de ejere af vaskepladser, der omfattes af det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, og som er ejere på det tidspunkt, hvor udpegningen af BNBO efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, får virkning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.2.1. og 2.2.2.2. for en nærmere gennemgang af den foreslåede godtgørelsesordning.

Af det foreslåede stk. 1 følger, at almene vandforsyninger på anmodning af miljø- og fødevareministeren udbetaler en godtgørelse til den ejer af en vaskeplads, som omfattes af forbuddet i § 21 c, stk. 1, og som er ejer af vaskepladsen på det tidspunkt, hvor udpegningen af det boringsnære beskyttelsesområde får virkning efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6. Det er en forudsætning for udbetalingen, at vaskepladsen ejes af den pågældende ansøger på det tidspunkt, hvor udpegningen af BNBO får retsvirkning. Som beskrevet ovenfor i punkt 2.2.2.1. er det hensigten, at udpegningen af BNBO vil ske i en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven. Af hensyn til de, som måtte blive omfattet af eller undtaget fra forbuddet, er det hensigten, at bekendtgørelse om udpegning af BNBO vil blive udstedt med en udskudt ikrafttrædelse af virkningen af udpegningen af et BNBO på typisk 12 måneder. Forbuddet efter det foreslåede § 21 c, stk. 1, vil således først have virkning fra det tidspunkt, hvor BNBO er udpeget, hvilket vil give de berørte tid til at fremsætte krav om godtgørelse, ligesom det vil give miljø- og fødevareministeren tid til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales godtgørelse, inden forbuddet i § 21 c, stk. 1, får virkning for et udpeget BNBO.

Efter det foreslåede stk. 2, træffer miljø- og fødevareministeren afgørelse om godtgørelsen. Den, der omfattes af stk. 1, skal fremsætte krav om godtgørelse over for miljø- og fødevareministeren. Kravet skal fremsættes skriftligt og skal indeholde angivelse af navn, adresse og dokumentation vedrørende vaskeplads, herunder om ejerforhold, etableringsår, udgifter til etablering af vaskeplads og skattemæssige afskrivninger.

Ejerforholdet til jorden, hvor vaskepladsen i et BNBO er beliggende, kan f.eks. dokumenteres ved en udskrift af kommunens BBR-meddelelse herom. Ved etableringsår forstås det år, hvor vaskepladsen er opført til det af lovforslaget omhandlede formål. Dette kan dokumenteres f.eks. med endelig faktura fra bygherre eller kvittering for eventuel kommunal byggesagsbehandling i relation til vaskepladsen. Etableringsomkostningerne kan dokumenteres ved at fremsende regningen for anlægsarbejdet vedrørende vaskepladsen eller ved at fremsende to eller flere uafhængigt indhentede tilbud på etablering af en tilsvarende vaskeplads. Det er således alle dokumenterbare etableringsomkostninger, der kompenseres for, både til materialer og arbejdsløn.

Det fremsatte krav skal ledsages af en erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger. Det følger af § 161 i straffeloven, at med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som udenfor det i straffelovens § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt. En falsk erklæring på tro og love, som krævet efter det foreslåede § 64 d, stk. 2, i forhold til de pligtige oplysninger i en ansøgning om godtgørelse for etableringsomkostningerne til en vaskeplads omfattet af forbuddet i den foreslåede § 21 c, stk. 1, er således omfattet af straffelovens § 161.

Nærmere dokumentationskrav om vaskepladsen kan endvidere fastsættes administrativt med hjemmel i det foreslåede stk. 5.

Om beregningen af godtgørelsen henvises til punkt 2.2.2.1. i de almindelige bemærkninger. Godtgørelsen beregnes med udgangspunkt i etableringsomkostningerne, hvorfra trækkes de foretagne skattemæssige afskrivninger.

Med det foreslåede stk. 3 kan miljø- og fødevareministeren pålægge vandforsyningerne at afgive alle relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen af en ansøgning om godtgørelse. Det vil f.eks. være oplysninger om antallet af ejendomme vandforsyningen leverer vand til, og om vandforbrug hos de tilsluttede vandforbrugere opgjort pr. måler eller lignende betegnelse.

Vandforsyningens oplysninger vil danne grundlag for at vurdere, om loftet for stigningen i vandprisen med 1.000 kr. vil blive aktuelt. Det følger således af det foreslåede stk. 4, at miljø- og fødevareministeren meddeler afslag på godtgørelse, hvis den samlede udbetaling af godtgørelser til vaskepladsejere inden for et boringsnært beskyttelsesområde, jf. § 21 c, stk. 1, vil indebære, at prisen på vand vil stige med 1.000 kr. eller derover for en vandforbruger, der er tilsluttet den berørte vandforsyning. Om loftet nås, beregnes af Miljøstyrelsen på baggrund af oplysninger fra den almene vandforsyning om vandforbruget i m3 for det senest opgjorte år pr. måler. Loftet skal sikre, at ingen vandforbruger, tilsluttet en almen vandforsyning, belastes med en stigning i prisen på vand på 1.000 kr. eller derover. Tilsvarende vil miljø- og fødevareministeren dispensere efter den forslåede § 21 c, stk. 5, såfremt loftet for stigning i vandprisen nås, således at ejeren af en vaskeplads inden for et BNBO omkring en vandforsyning, hvor prisstigningen vil belaste en vandforbruger med en stigning i prisen på vand på 1.000 kr. eller derover, uændret kan bruge vaskepladsen til opblanding, påfyldning og udvendig vask af pesticidsprøjter m.v. inden for BNBO.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 5 giver miljø- og fødevareministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om godtgørelsesordningen, herunder om udbetaling af godtgørelsen, frist for fremsættelse af krav om godtgørelse og dokumentation af oplysninger. Af hensyn til de, som bliver omfattet af forbuddet, og som vil ansøge om godtgørelse for en vaskeplads, er det hensigten, at bekendtgørelse om udpegning af BNBO vil blive udstedt med en udskudt ikrafttrædelse af virkningen af udpegningen af et BNBO på typisk 12 måneder. Forbuddet efter det foreslåede § 21 c, stk. 1, vil således først have virkning fra det tidspunkt, hvor BNBO er udpeget, hvilket vil give de berørte tid til at fremsætte krav om godtgørelse, ligesom det vil give miljø- og fødevareministeren tid til at træffe afgørelse om dispensation eller godtgørelse, inden forbuddet i § 21 c, stk. 1, får virkning for et udpeget BNBO. Fastsættelsen af frister for ansøgning om godtgørelse vil tage hensyn til, om et BNBO udpeges i forbindelse med den indledningsvise udpegning, eller dette først sker ved en senere udpegning på baggrund af oprettelsen af en ny drikkevandsboring.

Der vil tillige kunne fastsættes regler om udbetalingen af godtgørelsen, således at den almene vandforsyning med frigørende virkning kan overføre godtgørelsesbeløbet til ejeren af vaskepladsen.

Der kan endelig fastsættes særlige krav til formen for dokumentation af oplysninger. Det kan f.eks. være krav til fornøden dokumentation, herunder evt. en revisorpåtegning.

Det forventes, at miljø- og fødevareministerens beføjelse til at modtage krav og træffe afgørelse i sager om godtgørelse vil blive delegeret til Miljøstyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1. Der forventes endvidere fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages, jf. § lovens § 80, stk. 2.

Miljø- og fødevareministerens afgørelse om godtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 91, stk. 1.

Til nr. 3

Efter miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 1, fastsættes hvilke overtrædelser af loven, der kan medføre bødestraf. Det foreslås, at der indsættes en strafhjemmel i den gældende lovs § 110, stk. 1, nr. 1, således, at den, der overtræder det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, eller de foreslåede afstandskrav i § 21 c, stk. 2 og 3, kan straffes efter lovens almindelige bestemmelser herom. Det følger heraf, at der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, og at straffen kan stige til fængsel under nærmere angivne skærpede omstændigheder. Ansvarssubjektet er den, der overtræder forbuddet i § 21 c, stk. 1, eller afstandskravene i § 21 c, stk. 2 eller § 21 c, stk. 3. Strafansvar for overtrædelse af bestemmelserne vil primært blive gjort gældende over for virksomheder. Det er således hensigten, at virksomhedsansvaret vil være det primære, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999, der er revideret 17/4 2015. Strafansvar over for eksempelvis en ansat (udover for virksomheden), kan dog fortsat komme på tale, hvis denne har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Med forslaget til § 21 c, stk. 2 og 3, indsættes i loven de afstandskrav, der i dag er fastsat i vaskepladsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr. 1, for boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.

Overtrædelse af afstandskravet i § 10, stk. 1, nr. 1, for aktiviteter, der ikke er omfattet af § 21 c, stk. 2, og afstandskravene i § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, i forhold til boringer, der indvinder grundvand fra ikke almene vandforsyninger, vil forsat være strafbelagt i medfør af vaskepladsbekendtgørelsen. Vaskepladsbekendtgørelsen forventes at blive revideret i 2018.

For en nærmere gennemgang af § 21 c, stk. 1-3, henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af forslaget i lovforslagets § 2, nr. 3, hvorved der indsættes et nyt nr. 6, i § 11 a, stk. 1.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af forslaget i lovforslagets § 2, nr. 3, hvorved der indsættes et nyt nr. 6, i § 11 a, stk. 1.

Til nr. 3

Den gældende lovs § 11 a, stk. 1, indeholder bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren til i bekendtgørelsesform at udpege drikkevandsressourcer som led i grundvandsbeskyttelsen. Den gældende lov indeholder ikke hjemmel til at udpege BNBO som led i grundvandsbeskyttelsen.

Med forslaget til § 11 a, stk. 1, nr. 6, bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler, hvorved der udpeges boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.

Ved BNBO forstås et nærområde til en vandforsyning, hvor der er kort strømningstid til vandindvindingsboringen og dermed kort tid til at træffe forholdsregler ved en eventuel forurening af grundvandet, samt inden for hvilket område, der sker en relativ ringe fortynding af en eventuel forurening.

Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. En almen vandforsyning kan således være kommunalt såvel som privat ejet af enten en privatperson eller en juridisk enhed. Almene vandforsyninger, der er den anvendte terminologi i vandforsyningsloven, er defineret i vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

Det er hensigten, at bemyndigelsen for nærværende skal udnyttes til i bekendtgørelse at udpege BNBO med henblik på, at det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, mod til erhvervsmæssige og offentlige formål at etablere nye vaskepladser, foretage opblanding og påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider, kan få retsvirkning efter sit indhold.

Der kan gives dispensation fra forbuddet i særlige tilfælde efter den foreslåede § 21 c, stk. 5. Dette vil dels være relevant for de ejere af vaskepladser, som ikke kan opnå økonomisk godtgørelse for deres vaskeplads efter den foreslåede § 64 d, stk. 4, og derfor skal have dispensation for forbuddet efter den foreslåede § 21 c, stk. 5, og dels for øvrige dispensationer i andre særlige tilfælde, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1.2.1.2. og 2.2.2.1. For at få tid til at gennemføre den administrative sagsbehandling af sager om dispensation inden forbuddet i § 21 c, stk. 1, får virkning for et udpeget BNBO, vil bekendtgørelser om udpegning af BNBO blive udstedt med en udskudt ikrafttrædelse af virkningen af udpegningen af et BNBO på typisk 12 måneder. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med høringen af udkastet til bekendtgørelsen om udpegning af BNBO, informere om det foreslåede forbud samt om muligheder for dispensation og godtgørelse samt om frister for ansøgning om godtgørelse.

Forbuddet i den foreslåede § 21 c, stk. 1, vil i praksis bestå i en periode efter, at en boring er nedlagt og indtil det tilhørende BNBO er ophævet. Sagsbehandlingsperioden i forbindelse hermed forventes ikke at overstige 6 måneder. BNBO vil blive ophævet enten ved den førstkommende udpegningsbekendtgørelse, eller om nødvendigt i en særskilt ophævelsesbekendtgørelse, hvorved virkningen af forbuddet ophører.

Udpegning muliggør endvidere, at BNBO fremadrettet kan anvendes som en afgrænsning i forhold til andre foranstaltninger, der yder en beskyttelse af almene drikkevandsboringer.

Udpegning af BNBO forventes at ske ud fra beregninger gennemført efter retningslinjerne i den eksisterende vejledning, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om boringsnære beskyttelsesområder - BNBO samt efterfølgende præciseringer i Vejledende notat om Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO af 12. december 2011 og Præciseret vejledning om beregning af størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO af 2. juli 2013. Vejledningen forventes at blive opdateret i 2018.

Til nr. 4

Den gældende lovs § 11 b fastsætter bl.a., at Miljø- og Fødevareministeriets udgifter til kortlægning og udpegning af grundvandsressourcer som nævnt i den gældende lovs § 11 og § 11 a dækkes ved opkrævning af et bidrag pr. m3 afgiftspligtigt vand efter § 3, stk. 2, i lov om afgift af ledningsført vand.

Den foreslåede ændring af § 11 b undtager udgifter, der afholdes til gennemførelse af udpegning af BNBO, fra de udgifter, der kan finansieres via den afgift, der med hjemmel i vandafgiftslovens § 3, stk. 2, opkræves hos vandforbrugerne.

I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 538 af 29. april 2015 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand, jf. Folketingstidende, 2014-15, tillæg A, hvorved § 3, stk. 2, i vandafgiftsloven blev nyaffattet var det ikke forudsat, at udpegning af BNBO ville være indeholdt i de aktiviteter, der ville kunne finansieres via afgiften. Der er i Pesticidstrategi 2017-2021 afsat midler til udpegning af BNBO, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4. De i Pesticidstrategi 2017-2021 afsatte midler til finansiering af udpegning af BNBO omfatter perioden 2017-2020. For så vidt angår finansiering af udpegning af BNBO i 2021, skal dette punkt tages op, når der i 2019 skal tages stilling til den videre grundvandskortlægning efter 2020.

Til nr. 5

Den gældende lovs § 52 a, stk. 1, indeholder en udtømmende opregning af de udgifter, som en almen vandforsyning kan indregne i vandprisen under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Omfattet heraf er f.eks. udgifter til administration og udgifter til dækning af en fastsat økonomisk godtgørelse, jf. § 64 c i lov om miljøbeskyttelse.

Loven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelsesordning, som foreslået med § 64 d, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, kan indregnes i vandprisen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 12 i § 52 a, stk. 1, hvorefter udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelse efter § 64 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse kan indregnes i prisen ved levering af vand fra almene vandforsyninger under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Med den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 1, nr. 12, sikres det, at det er de lokale vandforbrugere, som drager nytte af det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, der bidrager til finansieringen af den økonomiske godtgørelse, som en ejer af en vaskeplads kan få udbetalt af vandforsyningen i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven.

Beregningen af den omkostning, som skal finansieres, vil ske efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2018.

Miljøbeskyttelseslovens § 21 c får først virkning efter sit indhold, når der foretages udpegning af BNBO efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6. Udpegning af BNBO i bekendtgørelsesform forventes foretaget i løbet af 2018.

Det følger af stk. 2, at miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen i § 64 d om godtgørelse for forbuddet til ejere af vaskepladser. Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af godtgørelsesordningen foreligger, jf. punkt 1.1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette svarer til det, der gælder for miljøbeskyttelsesloven i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 118, og for vandforsyningsloven, jf. § 90.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
  
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 foretages følgende ændringer:
  
1. Efter § 21 b indsættes:
»§ 21 c. Inden for et boringsnært beskyttelsesområde, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i lov om vandforsyning m.v., må der ikke til erhvervsmæssige og offentlige formål etableres nye vaskepladser eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.
Stk.2. Opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel til erhvervsmæssige og offentlige formål på det areal, hvor udbringning af pesticidet sker, skal altid finde sted i en afstand af mindst 300 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.
Stk. 3. En vaskeplads, der benyttes til aktiviteter omfattet af stk. 2, skal altid etableres mindst 50 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.
Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 og afstandskravene i stk. 2 og 3 gælder ikke i væksthuse, hvor opblanding og påfyldning af pesticider og udvendig vask af pesticidsprøjter foregår på tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar, og hvor der ikke kan ske afledning til kloak eller recipient, nedsivning i jorden eller afstrømning til et ubefæstet areal.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1 og afstandskravene i stk. 2 og 3.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele dispensation efter stk. 5, herunder om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for vaskepladser.«
  
2. Efter § 64 c indsættes i kapitel 8:
»§ 64 d. Almene vandforsyninger udbetaler på anmodning af miljø- og fødevareministeren en godtgørelse til den ejer af en vaskeplads, som omfattes af forbuddet i § 21 c, stk. 1, og som er ejer af vaskepladsen på det tidspunkt, hvor udpegningen af det boringsnære beskyttelsesområde får virkning efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om godtgørelsen. Ejeren af en vaskeplads, jf. stk. 1, skal fremsætte krav om godtgørelse over for miljø- og fødevareministeren. Kravet skal fremsættes skriftligt og skal indeholde angivelse af navn, adresse og dokumentation vedrørende vaskeplads, herunder om ejerforhold, etableringsår, udgifter til etablering af vaskeplads og skattemæssige afskrivninger. Det fremsatte krav skal ledsages af en erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan pålægge den almene vandforsyning at afgive alle relevante oplysninger til brug for behandling af en sag om godtgørelse efter stk. 2 og 4.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren meddeler afslag på godtgørelse til samtlige ejere af vaskepladser inden for et boringsnært beskyttelsesområde, jf. § 21 c, stk. 1, hvis udbetaling af godtgørelser til vaskepladsejere inden for det boringsnære beskyttelsesområde vil indebære, at prisen på vand vil stige med 1.000 kr. eller derover for en vandforbruger, der er tilsluttet den berørte almene vandforsyning.
Stk.5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelsesordningen, herunder om udbetaling af godtgørelsen, frist for fremsættelse af krav om godtgørelse og dokumentation af oplysninger.«
§ 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) Overtræder § 9 j, stk. 4, § 15 b, stk. 2, § 20, § 21 b, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 3, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 72 a eller § 89 c,
2-19) ---
Stk. 2-11. ---
 
3. I § 110, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 21 b,«: »§ 21 c, stk. 1-3,«.
  
§ 2
  
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 11 a. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges
1-3) ---
4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, og som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og
5) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder).
 
1. I § 11 a, stk. 1, nr. 4, ændres »over for, og« til: »over for,«
2. I § 11 a, stk. 1, nr. 5, ændres »(indsatsområder).« til »(indsatsområder), og«.
  
3. I § 11 a, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.«
Stk. 2. ---
  
   
§ 11 b. Til dækning af Miljø- og Fødevare-ministeriets udgifter forbundet med den kortlægning og udpegning, der er nævnt i § 11 og § 11 a, og kommunernes udgifter til et koordinationsforum, jf. § 12, og udarbejdelse af indsatsplaner, jf. § 13, samt udarbejdelse af indsatsplaner for andre områder end udpegede indsatsområder, jf. § 13 a, inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser opkræves et bidrag pr. m3 afgiftspligtigt vand efter § 3, stk. 2, i lov om afgift af ledningsført vand.
§ 52 a. Ved levering af vand fra en almen vandforsyning kan der under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, i prisen indregnes de i denne bestemmelse anførte udgifter, jf. dog stk. 3 og 4. Udgifterne omfatter
 
4. I § 11 b ændres »§ 11 a« til: »§ 11 a, stk. 1, nr. 1-5«.
1- 14) ---
 
5. I § 52 a, stk. 1, indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:
»12) udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelse efter § 64 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse,«.
Nr. 12-14 bliver herefter nr. 13-15.
  
§ 3
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2.