L 220 A Forslag til lov om ændring af fiskeriloven.

(Auktion m.v. over fangstrettigheder samt frivilligt kystfiskermærke).

Af: Minister for fiskeri og ligestilling Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-04-2019
3. behandlet, vedtaget 30-04-2019
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Udenrigsministeriet
Resumé:
Lovforslaget giver mulighed for gennem auktion m.v. af uudnyttede fangstrettigheder at sikre, at der vil være tilstrækkelige kvotemængder til rådighed for fiskere i kystfiskerordningen til at afskrive uundgåelige bifangster, således at den såkaldte choke species-problematik kan undgås. Herudover giver lovforslaget mulighed for at etablere en frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri.

Lovforslaget opfylder elementer i beretningen om en vækst- og udviklingspakke for dansk fiskeri afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016 og aftalen om indsatsen mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, som blev indgået den 16. november 2017 af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt parternes opfølgende aftaler af 19. juni 2018 og 28. februar 2019.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.