Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 4. december 2018
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen
(Forhold for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, varetægtssurrogat m.v.)
§ 1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 713 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 53 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Besøg til en indsat, som er dømt for
overtrædelse af en af de forbrydelser, der er nævnt i
straffelovens 12. eller 13. kapitel, eller som kriminalforsorgen
skønner at være radikaliseret, ekstremistisk eller i
risiko for at blive det, skal overværes af personalet i
institutionen, hvis dette skønnes påkrævet af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til
kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller
af hensyn til at forebygge kriminalitet.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
2. I
§ 53, stk. 2, 2. pkt., der bliver
stk. 3, 2. pkt., ændres »ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn« til: »ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens
indsats mod radikalisering og ekstremisme«.
3. I
§ 55, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 3 eller stk. 4« til: »stk.
3-5«.
4. I
§ 55, stk. 3, indsættes
efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,«:
»af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme,«.
5. I
§ 55 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Breve til og fra en indsat, som er dømt for
overtrædelse af en af de forbrydelser, der er nævnt i
straffelovens 12. eller 13. kapitel, eller som kriminalforsorgen
skønner at være radikaliseret, ekstremistisk eller i
risiko for at blive det, skal gennemlæses, hvis dette
skønnes påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens
indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
6. I
§ 55, stk. 5, der bliver stk. 6,
indsættes efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn,«: »af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod
radikalisering og ekstremisme,«.
7. I
§ 55, stk. 6, 1. pkt., der bliver
stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
8. I
§ 57, stk. 2, ændres
»ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn« til:
»ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til
kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, af
hensyn til at forebygge kriminalitet«.
9. I
§ 57 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Telefonsamtaler til og fra en indsat, som er dømt for
overtrædelse af en af de forbrydelser, der er nævnt i
straffelovens 12. eller 13. kapitel, eller som kriminalforsorgen
skønner at være radikaliseret, ekstremistisk eller i
risiko for at blive det, skal optages, påhøres eller
aflyttes, hvis dette skønnes påkrævet af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til
kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller
af hensyn til at forebygge kriminalitet.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
7.
10. I
§ 57, stk. 6, 2. pkt., der bliver
stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til:
»stk. 3-5«.
11. I
§ 60 indsættes efter stk. 9
som nyt stykke:
»Stk. 10.
Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse gøre sig
bekendt med indholdet af elektroniske effekter, som en indsat har i
sin besiddelse, eller som i øvrigt forefindes i
kriminalforsorgens institutioner, og som indsatte efter
lovgivningen ikke må besidde.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
12.
Efter kapitel 10 a indsættes:
»Kapitel 10 b
Kriminalforsorgens behandling af
oplysninger om indsatte m.v.
§ 66 b. Kriminalforsorgen kan
indsamle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og
personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder, hvis
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til
kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod
radikalisering og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og
forebygge kriminalitet taler herfor.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kriminalforsorgens virksomhed efter stk. 1.«
13. I
§ 70, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»For unge under 18 år fastsættes
tidsrummet dog til højst 7 dage, medmindre sagen angår
vold mod personale i institutionen.«
14. I
§ 70, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»Unge under 18 år kan dog deltage i
beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde
taler herimod.«
15. I
§ 106, stk. 1, ændres
»uforskyldt« til: »uforskyldt, jf. dog stk.
2,«.
16. I
§ 106 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Er anbringelse i forhørscelle eller udelukkelse fra
fællesskabet sket med henblik på at undersøge,
om den indsatte har begået et strafbart forhold eller en
disciplinærforseelse, eller at forebygge, at den indsatte vil
begå et strafbart forhold eller en
disciplinærforseelse, kan den indsatte ikke tilkendes
erstatning, hvis indgrebet ikke anses for uberettiget ud fra
omstændighederne på tidspunktet for indgrebets
iværksættelse, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
17. I
§ 107 ændres »§
1018 a« til: »§ 1018 a, jf. dog stk. 2«.
18. I
§ 107 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Er et indgreb sket med henblik på at undersøge, om den
indsatte har begået et strafbart forhold eller en
disciplinærforseelse, eller at forebygge, at den indsatte vil
begå et strafbart forhold eller en
disciplinærforseelse, kan den indsatte ikke tilkendes
erstatning, hvis indgrebet ikke anses for uberettiget ud fra
omstændighederne på tidspunktet for indgrebets
iværksættelse, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.«
19. I
§ 112, nr. 2, ændres
»§ 55, stk. 5« til: »§ 55, stk.
6«.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 765 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af magt
og sikringsmidler over for personer, der er anbragt i en
institution eller på et hospital m.v. i medfør af stk.
2, nr. 3 eller 4, i forbindelse med transport, der forestås
af kriminalforsorgens personale.«
2. I
§ 775, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »strafcelle i indtil 4 uger eller inddragelse af
arbejdspenge« til: »advarsel, bøde og
strafcelle«.
3. I
§ 775 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf
fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 4 uger.
For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog til
højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale
i institutionen.
Stk. 3. Under
anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestanten udelukket
fra fællesskab i institutionen. Unge under 18 år kan
dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre
konkrete grunde taler herimod.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4. I
§ 776 indsættes efter 3.
pkt. som nyt punktum:
»For indsatte i den undervisningspligtige
alder fastsætter justitsministeren særlige regler om
undervisning.«
5.
Efter § 776 indsættes:
Ȥ 776 a.
Kriminalforsorgen kan fotografere og optage fingeraftryk af
varetægtsarrestanter med henblik på senere
identifikation.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af fotografering og optagelse af fingeraftryk
efter stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.«
6. I
§ 777 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af magt
og sikringsmidler over for personer, der er anbragt på et
hospital m.v. i medfør af stk. 1, i forbindelse med
transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.«
7. I
§ 811 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af magt
og sikringsmidler over for personer, der er indlagt på et
hospital for sindslidende m.v. i medfør af § 809, stk.
2, i forbindelse med transport, der forestås af
kriminalforsorgens personale.«
§ 3
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1156 af 20. september 2018, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 73 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af magt
og sikringsmidler over for personer, der er anbragt på et
hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse
truffet i medfør af §§ 68 eller 69, i forbindelse
med transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.«
§ 4
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
§ 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af
29. maj 2018, § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr.
1323 af 27. november 2018, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 33, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller i en gymnasieskole« til: », i
en gymnasieskole eller i kriminalforsorgens
instituti?oner«.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. februar 2019.
Stk. 2. § 1, nr.
15-18, finder anvendelse for indgreb, der er iværksat efter
lovens ikrafttræden.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.