L 216 Forslag til lov om ændring af budgetlov.

(Ændring af revisionsbestemmelse).

Af: Finansminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Betænkning

Afgivet: 02-05-2019

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 2. maj 2019

20181_l216_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 2. maj 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, LA, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget ønsker en mere fleksibel budgetlov, der ikke er en spændetrøje for kommunerne. Samtidig ser SF det som meget uheldigt, at man udskyder processen i stedet for at indkalde til forhandlinger, som det nu på grund af det kommende folketingsvalg i praksis er for sent at indkalde til. Derfor ser SF det som nødvendigt, at der snarest muligt efter et folketingsvalg indkaldes til forhandlinger om budgetloven, således at loven ikke længere fungerer som et redskab til at disciplinere kommuner og regioner, men i stedet giver kommunerne den nødvendige frihed til at varetage de opgaver, de skal. SF ønsker, at dette kommer på plads i forhold til kommuner og regioners økonomi allerede for år 2020.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2019 og var til 1. behandling den 23. april 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Finansudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og finansministeren sendte den 11. marts 2019 dette udkast til udvalget, jf. FIU alm. del - bilag 100. Den 28. marts sendte finansministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforslaget.

René Christensen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jacob Jensen (V) Marcus Knuth (V) Hans Andersen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Joachim B. Olsen (LA) fmd. Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) nfmd. Erik Christensen (S) Jesper Petersen (S) Rune Lund (EL) Christian Poll (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1