L 70 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af pensionsalderen i Grønland).

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 28-11-2018

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 28. november 2018

20181_l70_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 28. november 2018

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstilling

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Undertitlen affattes således:

»(Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af pensionsalderen i Grønland)«.

[Justering af lovforslagets undertitel]

Til § 1

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 24, stk. 4, indsættes efter », hvor« ordet: »den«.

[Grammatisk præcisering af »efterladte« efter loven]

3) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 31, stk. 1, 2. pkt., ændres »afgørelsestidspunktet, jf. § 21, stk. 7, 3. pkt.« til: »tidspunktet for afgørelsen, jf. § 21, stk. 1«.

[Harmonisering med formuleringen i lovforslagets § 1, nr. 1]

4) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 79 ændres »denne lov,« til: »denne lov eller«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig justering af lovforslagets undertitel.

Til nr. 2

Ændringen præciserer grammatisk »efterladte« i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Til nr. 3

Ændringen harmoniserer formuleringen i lovforslagets § 1, nr. 4, med ændringen i lovforslagets § 1, nr. 1. Der er tale om en sproglig justering med henblik på at undgå misforståelser.

Til nr. 4

Ændringen præciserer sprogligt lovforslagets § 1, nr. 7.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2018 og var til 1. behandling den 25. oktober 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 10. oktober 2018 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Peter Skaarup (DF) Henrik Brodersen (DF) Marcus Knuth (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Bertel Haarder (V) Peter Juel-Jensen (V) Jacob Jensen (V) Villum Christensen (LA) Carsten Bach (LA) Merete Scheelsbeck (KF) Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jan Johansen (S) Karin Gaardsted (S) Yildiz Akdogan (S) Mogens Jensen (S) Mogens Lykketoft (S) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) nfmd. Aleqa Hammond (NQ) fmd. 

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1