Folketinget konstaterer, at EU i de seneste år har styrket sit samarbejde om sikkerhed og forsvar markant. Det noteres i den forbindelse, at dele af udviklingen også finder sted på EU-politikområder, der ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet. Folketinget deler regeringens synspunkt om, at den mere uforudsigelige sikkerhedssituation i og omkring Europa kræver et stærkt europæisk engagement og en fortsat styrkelse af det sikkerheds- og forsvarsmæssige samarbejde i Europa. Men NATO forbliver samtidig grundstenen i dansk sikkerhedspolitik. Folketinget udtaler sin støtte til, at det er nødvendigt løbende og på et oplyst grundlag at tage debatten om udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til nøje at følge udviklingen, deltage aktivt i drøftelserne og sikre danske interesser i den videre udvikling af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde i det omfang, forsvarsforbeholdet gør det muligt.

Jan E. Jørgensen (V), Erik Christensen (S), Henrik Dahl (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Merete Scheelsbeck (KF)

F 5: Om EU’s forsvarspolitiske samarbejde.

2018-19

Folketinget konstaterer, at regeringen har iværksat en udredning om forsvarsforbeholdets betydning for Danmark. Folketinget understreger, at de fire undtagelser, der siden 1993 har dannet rammen om dansk EU-politik, skal fastholdes uændrede, herunder forsvarsforbeholdet. Folketinget understreger, at NATO er grundlaget for Danmarks fortsatte sikkerhed og tryghed, og at det transatlantiske samarbejde er hjørnestenen i fremtiden for Danmarks forsvar. Folketinget modsætter sig derfor udviklingen af en EU-hær og understreger samtidig, at danske soldater ikke skal kunne indgå i en sådan hær. EU hverken kan eller skal udvikle sig til en militær supermagt i konkurrence med USA eller andre. Folketinget advarer derfor grundlæggende mod en militarisering af EU og opfordrer til, at alle kræfter kastes ind i at styrke samarbejdet i NATO-alliancen.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 5: Om EU’s forsvarspolitiske samarbejde.

2018-19

Det er Folketingets holdning, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Folketinget finder ikke, at økonomiske rettigheder i EU skal trumfe arbejdstagernes rettigheder og opfordrer derfor regeringen til at arbejde for en social protokol som foreslået af den europæiske fagbevægelse. Folketinget finder det væsentligt, at der ikke sker social dumping i EU, og at medlemslandene og arbejdsmarkedets parter har det fornødne råderum til at bekæmpe social dumping nationalt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at der i forhandlingerne om optagelse af nye lande i EU aftales regler, der gør det muligt at indføre overgangsregler for arbejdskraftens fri bevægelighed i op til 7 år. Folketinget konstaterer, at regeringen fortsat arbejder for at skabe opbakning til indeksering af børne- og ungeydelsen i forslaget til ændring af forordning 883, ligesom regeringen vil modarbejde forslaget om forlængelse af eksportperioden for arbejdsløshedsdagpenge til andre lande.

Finn Sørensen (EL)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

Folketinget konstaterer, at EU's indre marked og EU-reglerne om den fri bevægelighed har skabt vækst og beskæftigelse i EU og Danmark. Det er Folketingets holdning, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Folketinget finder ikke, at økonomiske rettigheder i EU skal trumfe arbejdstagernes rettigheder. Folketinget finder det væsentligt, at der ikke sker social dumping i EU, og at medlemslandene og arbejdsmarkedets parter har det fornødne råderum til at bekæmpe social dumping nationalt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at der i forhandlingerne om optagelse af nye EU-lande aftales regler, der gør det muligt at indføre overgangsregler for arbejdskraftens fri bevægelighed i op til 7 år. Som hidtidig praksis. Folketinget konstaterer, at regeringen fortsat arbejder for at skabe opbakning til indeksering af børne- og ungeydelsen i forslaget til ændring af forordning 883, ligesom regeringen vil modarbejde forslaget om forlængelse af eksportperioden for arbejdsløshedsdagpenge til andre lande.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed afskaffes subsidiært begrænses mest muligt. Bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed var formentlig en af hovedårsagerne til udfaldet af folkeafstemningen om EU-medlemskabet i Storbritannien og Nordirland. Det bør være op til Danmark at bestemme, hvem der kommer hertil for at arbejde, og hvilke betingelser der kan stilles for, at de kan oppebære offentlige ydelser. Folketinget pålægger således regeringen at arbejde for, at adgangen til sociale ydelser for vandrende arbejdstagere ophører. Folketinget noterer sig, at det bulgarske formandskab har valgt optagelsen af landene på Vestbalkan som en af sine centrale prioriteter. Folketinget understreger, at en eventuel fremtidig optagelse af landene på Vestbalkan og Tyrkiet yderligere aktualiserer behovet for at begrænse adgangen til at kunne søge arbejde i andre EU-medlemslande.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

Regeringens fokus på frihandel og det indre marked løser ikke de konkrete problemer, som befolkningerne oplever i deres hverdag. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for at løse de helt akutte problemer ved bl.a. at arbejde for følgende: - Indførelse af en traktatfæstet social protokol, som skal beskytte de sociale og kollektive rettigheder mod det indre markeds frie bevægelighed, og som sikrer, at mobile arbejdere som minimum altid arbejder på de samme løn- og arbejdsvilkår, som gælder i værtslandet. - Afvisning af frihandelsaftaler som CETA, TTIP og TiSA, der alene har til formål at give de multinationale mere magt på bekostning af demokratiet, arbejdstagerne og miljøet. - Muligheden for, at medlemsstater kan gå foran, når det kommer til forbud imod hormonforstyrrende stoffer, giftige stoffer i tatoveringsblæk m.v. - Et opgør med EU's udemokratiske struktur, som fratager befolkningerne mulighed for at påvirke de beslutninger, der har indflydelse på deres egen hverdag.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 28: Om et slankere europæisk samarbejde.

2016-17

Folketinget noterer sig, at Europa i disse år står over for en række udfordringer af grænseoverskridende karakter, der kræver fælles handling: migration, kontrollen med de ydre grænser, terrorbekæmpelse, vækst og beskæftigelse, ordnede og gode forhold på arbejdsmarkedet, klima og miljø samt håndtering af konflikterne i EU's nærområde. De mange udfordringer har skabt grobund for en debat i hele Europa om det europæiske samarbejde. Folketinget finder, at Europas udfordringer ikke kan løses uden et stærkt og forpligtende internationalt samarbejde, hvilket bedst foregår gennem EU. Folketinget noterer sig, at EU allerede har bidraget til at finde løsninger på udfordringerne og leveret mange positive resultater, men at mere skal gøres. Folketinget finder derfor, at der er behov for et Europa med fokus på at levere konkrete resultater på de grænseoverskridende udfordringer til gavn for borgerne og virksomhederne. Folketinget noterer sig, at regeringen vil arbejde aktivt for at fremme denne dagsorden på europæisk plan.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Henrik Dahl (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 28: Om et slankere europæisk samarbejde.

2016-17

Folketinget konstaterer, at regeringen i sit regeringsgrundlag har bedyret at ville arbejde for et slankere EU. Kommissionsformand Jean Claude Juncker fremlagde den 1. marts 2017 en hvidbog indeholdende frem scenarier for Europas fremtid med henblik på at nå til en konklusion herom i forbindelse med EU's topmøde i december. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at arbejde for, at EU gradvis skifter fokus tilbage mod det indre marked.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 28: Om et slankere europæisk samarbejde.

2016-17

Regeringen opfordres til øjeblikkeligt at indlede forhandlinger med EU om en nyordning, som ubetinget sikrer de enkelte medlemslande muligheden for at bekæmpe social dumping, herunder sikrer selvbestemmelse med hensyn til regler for velfærdsydelser, og at gå foran på områder som sundhed, miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at følge det britiske eksempel og udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal forblive i EU på de nye betingelser eller melde sig helt ud.

Søren Søndergaard (EL)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Der blev på mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. februar 2016 opnået enighed om en aftale med Storbritannien. Aftalen adresserer de ønsker til reform af EU-samarbejdet, som den britiske premierminister fremførte i sit brev af 10. november 2015. Folketinget noterer sig, at den britiske premierminister har udtrykt tilfredshed med aftalen, som han finder udgør et godt grundlag for folkeafstemningen den 23. juni 2015. Folketinget udtaler samtidig sin støtte til Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus Nordqvist (ALT), Emrah Tuncer (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Folketinget opfordrer regeringen til at understøtte og forfølge den reformkurs, som den britiske premierminister, David Cameron, har tilkendegivet fortsat at ville efterstræbe i tilfælde af et britisk ja til fortsat medlemskab af EU. Folketinget pålægger regeringen aktivt at arbejde for en reform af EU, hvor nationalstaterne får større indflydelse, for en reform af bestemmelserne om vandrende arbejdstagere og i forbindelse med kommende forhandlinger om traktatændringer for, at der tilbageføres magt fra EU til nationalstaterne.

Kenneth Kristensen Berth (DF), Christina Egelund (LA)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Folkeafstemningen den 3. december 2015 afviste dansk deltagelse i EU’s overstatslige retspolitik. Befolkningens nej skal respekteres. Folketinget bakker i stedet op om indgåelse af en mellemstatslig aftale om Europol, således at Danmark i overensstemmelse med Folketingets ønske kan forblive en del af Europolsamarbejdet efter april 2017. Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for at sikre en sådan aftale.

Søren Søndergaard (EL)

F 6: Om konsekvenserne af udfaldet af folkeafstemningen om retsforbeholdet.

2015-16

Folketinget konstaterer, at der siden folkeafstemningen den 3. december 2015 har været afholdt tre partiledermøder og et møde mellem udenrigsministeren, justitsministeren og EU-ordførerne for at drøfte opfølgning på folkeafstemningen. Regeringen har ligeledes haft drøftelser med Kommissionen og andre interessenter i Bruxelles. Den 20. januar 2016 sendte statsministeren et brev til Kommissionens formand og formanden for Det Europæiske Råd, hvori der fra dansk side anmodes om en parallelaftale om Europol. Folketinget bakker op om regeringens bestræbelser på at indgå en parallelaftale om Europol og støtter, at der findes en løsning, således at Danmark ikke skal forlade samarbejdet i Europol i april 2017.

Kenneth Kristensen Berth (DF), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Martin Lidegaard (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 6: Om konsekvenserne af udfaldet af folkeafstemningen om retsforbeholdet.

2015-16

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt i EU for at styrke europæisk vækst og beskæftigelse, bekæmpe krisen og håndtere gældsudfordringerne i Grækenland og andre lande. Folketinget støtter arbejdet i EU for at sikre tiltag, der fremmer produktive investeringer og økonomisk holdbarhed, samt efterlevelse af EU's finanspolitiske regler. Folketinget udtrykker fuld støtte til en holdbar løsning på Grækenlands fortsatte økonomiske udfordringer. Det er i alles interesse, at der findes løsninger, som er holdbare både på kort og langt sigt. Løsningen af Grækenlands økonomiske udfordringer er først og fremmest op til Grækenland selv inden for rammerne af en aftale med de øvrige eurolande, der gennem omfattende lån støtter Grækenland i en gradvis og varig tilpasning af græsk økonomi.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Morten Bødskov (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lars Barfoed (KF)

F 27: Om økonomisk udvikling og beskæftigelse i Europa og en løsning på gældsspørgsmålet i de EU-lande, der er hårdest ramt af krisen.

2014-15 (1. samling)

Finanskrisen og sparepolitikken har medført stor arbejdsløshed og social nød i mange EU-lande. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for at fremme beskæftigelse og social genopretning. På den baggrund opfordrer vi regeringen til at sige nej til EU's urimelige krav til Grækenland om at skære ned på velfærden, forringe overenskomster og sælge ud af de offentlige værdier. EU skal respektere den græske befolknings demokratiske valg.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 27: Om økonomisk udvikling og beskæftigelse i Europa og en løsning på gældsspørgsmålet i de EU-lande, der er hårdest ramt af krisen.

2014-15 (1. samling)

Folketinget opfordrer regeringen til i overensstemmelse med dens forhandlingsoplæg og V 45 fra 2013-14 at arbejde for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP). Folketinget noterer sig ministerens redegørelse, hvorefter principper om bæredygtighed vil indgå i aftalen, handelslettelser mellem EU og USA ikke vil blive opnået ved indskrænkninger i beskyttelsesniveauet og det traktatfæstede forsigtighedsprincip samt regeringens mulighed for at levere eller understøtte offentlige tjenesteydelser ikke vil blive svækket. Folketinget tager resultatet af Kommissionens offentlige høring om en tvistbilæggelsesmekaniske vedrørende investeringssager i TTIP til efterretning. Folketinget udtrykker, at der er brug for yderligere forbedringer af mekanismen i EU’s investeringsbeskyttelsesaftaler, og hilser velkomment, at der nu arbejdes intensivt med dette. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde aktivt for at sikre, at civilsamfundets kritik af mekanismen imødekommes, så denne respekterer EU og medlemslandenes ret til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikerområder som miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Thomas Jensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Lone Loklindt (RV), Steen Gade (SF), Lars Barfoed (KF)

F 31: Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-frihandelsaftalen.

2014-15 (1. samling)

Idet Folketinget henviser til Europaudvalgets afgivelse af forhandlingsmandat til EU-USA-frihandelsaftalen, der klargjorde, at aftalen ikke måtte få en negativ indvirkning på miljø- og forbrugerstandarder eller arbejdstagerrettigheder, opfordres regeringen til at afvise, at en ISDS-ordning skal indgå i aftalen. Herudover bemærker Folketinget, - at ISDS-ordninger i andre aftaler har betydet omfattende indskrænkning af staters ret til at regulere på alt fra miljø-, sundheds- og forbrugerstandarder til skatteforhold og arbejdstagerrettigheder, - at den eneste måde, man kan sikre statens ret til at indføre love og regler i overensstemmelse med offentlighedens interesse på, er ved slet ikke at indføre en ISDS-ordning i relationerne til USA, - at Kommissionens reformerede tilgang til investorbeskyttelse, som fremlagt i ISDS-høringsprocessen, ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af statens ret til at regulere og - at ISDS-ordningen berettiget har frembragt betydelig kritik fra fagbevægelsen og miljø- og forbrugerorganisationer på begge sider af Atlanten såvel som fra toneangivende medlemslande som Tyskland og Frankrig.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 31: Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-frihandelsaftalen.

2014-15 (1. samling)

Folketinget opfordrer regeringen til at følge eksemplet fra Storbritannien og igangsætte en kulegravning af, hvilke konsekvenser den stadigt større EU-regulering har for vores demokrati, velfærd, arbejdsmarked, økonomiske politik og udenrigspolitik. Undersøgelsen skal danne grundlag for en bred folkelig debat om fordele og ulemper ved Danmarks nuværende forhold til EU med henblik på en eventuel efterfølgende folkeafstemning om Danmarks forhold til EU.

Finn Sørensen (EL)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

- Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen af EU som muligt. - EU-medlemskabet strider ikke imod medlemsstaternes selvbestemmelse, men øger derimod medlemsstaternes muligheder for at påvirke den globale udvikling. - Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. medlemskabet af EU sikrer Danmark indflydelse på en lang række områder, hvilket bringer store fordele for både danske virksomheder og borgere. - Det bedste udgangspunkt for at sikre Danmarks interesser i EU er bred enighed i Folketinget om Danmarks position i samarbejdet samt Danmarks prioriteter for EU-samarbejdet. - Folketinget opfordrer regeringen til at drøfte Danmarks prioriteter under en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament med Folketingets partier.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Morten Bødskov (S), Ida Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lene Espersen (KF)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

Folketinget konstaterer, at EU i stigende grad har fjernet sig fra befolkningerne. Der er en mere og mere pågående diskussion af, i hvilken retning EU skal bevæge sig – om EU skal være en stadig mere centraliseret enhed, eller om nationernes selvbestemmelsesret skal respekteres. Mens regeringen indtil nu har ønsket Danmark så tæt på kernen af EU som muligt, tyder meget på, at den danske befolkning ønsker mindre EU-indblanding i danske forhold. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at følge eksemplet fra Storbritannien og igangsætte en kulegravning af, hvilke konsekvenser den stadig større EU-regulering har for vores demokrati, velfærd, arbejdsmarked, økonomiske politik og udenrigspolitik. Undersøgelsen skal danne grundlag for en bred folkelig debat om fordele og ulemper ved Danmarks nuværende forhold til EU.

Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Bock (LA)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

Folketinget opfordrer regeringen til i overensstemmelse med dens forhandlingsoplæg at arbejde for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale med positiv effekt for vækst, beskæftigelse og velstand til gavn for danske forbrugere og med nyt markedspotentiale for danske virksomheder. Folketinget noterer sig ministerens redegørelse, hvorefter liberalisering af handelen mellem EU og USA ikke vil blive opnået ved indskrænkninger i beskyttelsesniveauet, og at det traktatfæstede forsigtighedsprincip ikke vil blive svækket. Folketinget tilslutter sig, at der i frihandelsaftaler kan indgå bestemmelser om tvistbilæggelse på investeringsbeskyttelsesområdet og opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at sikre, at systemet fuldt ud kommer til at respektere EU og medlemslandenes ret til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikområder som f.eks. miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. Folketinget noterer sig, at Kommissionen har iværksat en offentlig høring om indretningen af et system for investor-stat tvistbilæggelse. Folketinget opfordrer regeringen til at holde Europaudvalget løbende orienteret om forhandlingerne.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Benny Engelbrecht (S), Pia Adelsteen (DF), Lone Loklindt (RV), Steen Gade (SF), Mette Bock (LA), Per Stig Møller (KF)

F 21: Om konsekvenser af et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen.

2013-14

Idet Folketinget henviser til Europaudvalgets afgivelse af forhandlingsmandat til EU-USA frihandelsaftalen, der klargjorde, at aftalen ikke måtte få en negativ indvirkning på miljø- og forbrugerstandarder eller arbejdstagerrettigheder, opfordres regeringen til at afvise, at en ISDS-ordning skal indgå i aftalen. Herudover, bemærker Folketinget, - at ISDS-ordninger i andre aftaler har betydet omfattende indskrænkning af staters ret til at regulere på alt fra miljø-, sundheds- og forbrugerstandarder til skatteforhold og arbejdstagerrettigheder, - at den eneste måde man kan sikre statens ret til at indføre love og regler i overensstemmelse med offentlighedens interesse, er ved slet ikke at indføre en ISDS-ordning i relationerne til USA, - at Kommissionens reformerede tilgang til investorbeskyttelse, som fremlagt i ISDS-høringsprocessen, ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af statens ret til at regulere, - at ISDS-ordningen berettiget har frembragt betydelig kritik fra fagbevægelsen, miljø- og forbrugerorganisationer på begge sider af Atlanten såvel som fra toneangivende medlemslande som Tyskland og Frankrig.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 21: Om konsekvenser af et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen.

2013-14

Folketinget konstaterer, at antallet af borgere fra andre EU-lande, der får børnecheck, børnetilskud, SU og andre velfærdsydelser, er eksploderet. Hver gang vi får nye tal på området, viser de endnu en voldsom stigning. Det er dybt kritisabelt, at regeringen ikke vil foretage sig noget som helst for at beskytte de danske velfærdsydelser som børnecheck, børnetilskud, SU osv. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til hurtigst muligt at tage initiativer til at sikre de danske velfærdsydelser og den danske velfærdsstat.

Pia Adelsteen (DF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14

Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU-samarbejdet. Det er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark. EU-borgere, der bidrager til dansk velfærd, skal også kunne nye godt af dansk velfærd. Folketinget understreger samtidig, at formålet med den frie bevægelighed er, at man skal kunne søge arbejde – ikke sociale ydelser – på tværs af grænserne. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt i relevante europæiske sammenhænge for at fremme forudsætningerne for at opretholde det danske velfærdssystem og modvirke social dumping. I forbindelse med revisionen af forordning 883/04 om sociale sikringsordninger opfordres regeringen til at gå i dialog med Kommissionen og andre EU-lande med henblik på at sikre medlemslandenes velfærdssamfund og opstille værnsregler om økonomisk nødvendigt. Folketinget opfordrer regeringen til at følge udviklingen og fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager danske velfærdsydelser og dertil relaterede udgifter og indtægter.

Morten Bødskov (S), Camilla Hersom (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14

Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU's indre marked. Folketinget understreger, at udlændige skal komme til Danmark, fordi de ønsker at bidrage til det danske samfund, og ikke for at få adgang til sociale ydelser. Folketinget konstaterer, at indretningen af de danske velfærdsydelser er national kompetence. Folketinger finder det afgørende, at EU-samarbejdet respekterer mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale profiler, herunder, at en dansk velfærdsmodel, der sikrer, rimelighed i forhold til, hvornår vandrende arbejdstagere kan modtage sociale ydelser som børnecheck, SU og dagpenge, kan opretholdes. Folketinget deler den tyske kanslers opfattelse af, at EU ikke er en social union, og kritiserer, at regeringen ikke hidtil har været villig til at søge alliancepartnere i EU, der deler dette synspunkt, med henblik på at sikre, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er ensbetydende med uhindret adgang til sociale ydelser efter kort tids ophold i Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA), Brian Mikkelsen (KF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14