L 118 Forslag til lov om ændring af lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om detailsalg fra butikker m.v.

(Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-01-2009

Fremsættelsestale af lovforslag

20081_l118_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (28. januar 2009)

Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger m.v.).

(Lovforslag nr. L 118).

Målet med dette lovforslag er, bl.a. på baggrund af drøftelser med involverede organisationer og myndigheder, at revidere næringsbrevsordningen.


Næringsbrevsordningen trådte i kraft 1. juli 2005 og indebærer, at alle fødevarebutikker og restaurationer skal have et næringsbrev. I 2006 blev ordningen udvidet til at omfatte overtrædelse af reglerne om pant på emballage, og fra 1. maj 2007 blev ordningen yderligere udvidet til også at omfatte catering- og fødevareengrosvirksomheder. I forbindelse med vedtagelsen af ordningen blev der indsat en bestemmelse om, at loven skal revideres i 2008-09.


Reglerne om næringsbrev forenkles ved at sammenlægge de tre eksisterende næringsbreve - næringsbrev til fødevarebutik, næringsbrev til fødevareengrosvirksomhed og næringsbrev som restauratør - til ét næringsbrev. Virksomhederne har herefter én samlet indgang til myndighederne (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) i alle spørgsmål om registrering og administration af næringsbrevet. Sammenlægningen betyder også, at virksomhederne kan nøjes med ét næringsbrev pr. forretningssted, selvom der fra stedet drives flere forskellige typer fødevarevirksomhed. Det er en økonomisk og administrativ forenkling i forhold til i dag.


Erfaringerne med ordningen har vist, at der er behov for tiltag mod virksomheder, der driver fødevarevirksomhed uden om næringsbrevsordningen og for en forbedring af de involverede myndigheders mulighed for at føre risikobaseret kontrol. Risikobaseret kontrol går ud på, at myndighederne målretter deres kontrol, således at virksomheder, der har orden i deres forhold, får færre kontrolbesøg, mens der kan føres skærpet tilsyn med de virksomheder, der ikke har orden i deres forhold.


Indsatsen mod virksomheder, der driver fødevarevirksomhed uden om næringsbrevsordningen, sker ved en styrkelse af de regler, der skal sikre, at ingen fødevarevirksomheder, der er omfattet af ordningen, påbegynder deres virksomhed, før de er optaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register (Næringsbasen). Det præciseres bl.a., at de tilsynsførende myndigheder i forbindelse med deres almindelige kontrol skal påse, at den kontrollerede virksomhed har næringsbrev, og hvis dette ikke er tilfældet indberette det til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Myndighedernes mulighed for at føre risikobaseret kontrol forbedres bl.a. gennem bedre mulighed for udveksling af oplysninger mellem de tilsynsførende myndigheder og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Derved kan de registrerede oplysninger som noget nyt fremover bruges til at planlægge kontrolbesøg.


Lovforslaget forventes at have en positiv effekt for erhvervslivet. Lovforslaget har ikke konsekvenser for det offentlige eller miljøet. I forholdet til EU-retten er der ikke væsentlige bemærkninger. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2009.


Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne til dette, skal jeg hermed anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.